Hesteparade på gårdspladsen, ca. 1930vindrose trak kværn og rærskeværk indtil 1905,derefter perroleumsmotor indril1915. Hvorefterman fik elektricitet indlagr i driftsbygningerneog elektrisk lys i stuehuset.Trækkraften til markarbejdet blev leverer afhestene. Der var ca. 20 heste inklusive plage,dertil kom de føl der blev født hvert år. Det måhave været et flot syn, når de mange hestespanddrog i marken.Mange unge piger blev oplært i daglig husholdning,men også i finere madlavning hos fruVendelboe.Der blev laver en god kost og nok af det ri!karlene i folkestuen. Morgenmad kl. 6.30,middagsmad kl. 12 og efter middagspausenkaffe kl . 13, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl.21. Maden blev serveret præcist. Er minut i 12om middagen blev der slået på den store gårdklokke,der hang på staldgavlen. Man havdeogså en anden gårdklokke, som hang ved fordøren,den brugte man, når manden på gårdenskulle kaldes til telefonen eller andet.Familien Vendelboe havde mange venner.Der kom ofte gæster og de unge piger fik ogsålært noget om finere madlavning. Der var altidbåde en kokkepige og en stuepige, og mensbørnene var små også en barnepige. Der varmange mennesker i det daglige, der var altid livpå gården, de unge mennesker hyggede sigsammen, men var også ofte inde i stuerne,f.eks. til et spil kort på vinteraftener med fam ilien. Mange var ansat i flere år. Nævnes skalPoul Pedersen, som var på gården i 25 år. Hanhørte efterhånden med til familien.Der var dengang skik og brug, at man tilraltesine medhjælpere med De, der gjorde Vendelboesogså.Fodermesteren boede som regel med sin familiei "fodermesterhuser", er lille hvidt husikke langt fra gården.Familien Vendelboe holdt jul for alle på gården.Dvs. alle karle, fodermesterfamilien,pigerne og familien. Så spisestuen var fYldt optil julemiddagen; dansen om julerræer foregik iden store stue. Alle fik julegaver.Erik kan fortælle om, hvordan disse julegaverblev anskaffet i den tid, han husker. Engelskmandeni Vestervig kom en aften efter lukketidmed bilen fuld af diverse beklædningsgenstande,dvs. skjorter, trøjer, halstørklæder, slips,10
sokker osv. Og der blev købt ri! de forskellige,alt efter hvad fru Vendelboe havde set de forskelligemanglede/kunne bruge. Det var personligegaver, som hun senere pakkede indefter alle kunstens regler i fint papir og bånd,det blev der brugt mange sene nattetimer på,sammen med alle de andre mange juleforberedelser,der hører til i et hjem. Efter julerræer oggave uddelingen måtte de unge gerne ragehjem ri! deres forældre, hvis de boede i nærheden.Man skiftedes til at holde fri i juledagene, derskulle selvfølgelig kun gøres det nødvendige.Men en af pigerne skulle altid være der. Madenvar forberedt, så det var let, men der kom ogsåofte gæster. I stalden skulle dyrene selvfølgeligbåde fodres og malkes og hestene ligeså, mender var ingen markarbejde. Karlene havde sørgetfor at der var kørt roer nok ind til juledagene.Man havde også sørget for at der varrærsker korn nok til foder julen over. Det var joellers vinterarbejde ar få rærsker kornet i løbetaf vinteren og at køre roer ind fra roekulerneefterhånden som der var brug for det, det varrir et meget koldt og hårdt arbejde i frost ogsnevejr.Der kunne fortælles om mange gøremål fraden rid, som nu er mekaniseret og rationaliserer.Hos Mary og Chr. Vendelboe voksede 4 børnop, Børge og Gerda og en del år senere Erik ogInge Lisa. Børge uddannede sig på Landbohøjskolensom landbrugskandidat. Gerda uddannedesig indenfor husholdning, hun blev giftmed gårdejer Jens Leegård Riis i Garnmelby v.Bedsted, Erik uddannede sig også indenforlandbruget og Inge Lisa tog sygeplejeuddannelsen.I 1959 overtog Erik gården i forpagtning. Vivar året før blevet gift, Kristine er født Frøkjærog er fra Gårdhusmølle. Vi flyttede ind i stuehuserefter brylluppet og Mary og Christianflyrrede op i en ny lejlighed, der blev indretteti østenden af stuehuset.En ny tid for gården begyndte.Efter er par år blev køerne sar ud, og staldenfYldt op med ungtyre ri! opfedning.Der var ikke råd tillønninger til både fodermesterog karle. En - to medhjælpere og husbondsegen arbejdskraft klarede arbejdet i staldog mark.I 1960 blev den første mejetærsker købt, denvar af mærket Nordsren.Den l. april 1962 overtog Erik ejerskabet afgården. Netop den dag døde Chr. Vendelboe,et mærkeligt tilfælde.Mary blev boende i lejligheden på gårdenindtil sin død i 1971.Efter nogle år købte Erik et af statshusmandsbrugenetilbage for at få mere jord atavle korn på. Den faste mand, der arbejdede pågården, flyrrede derom i et større og bedre husmed sin familie, og det lille hvide hus blev ragetned. I nogle år avlede man sukkerroer til sukkerfabrikkerne.Der blev købt en trakror mereog hestene forsvandt efterhånden fra gården.Heste- og kalvestalden blev lavet om til svinestaldi hele østhuset.I begyndelsen af 1970 'erne solgtes også desidste ungryre, og kostalden blev renoveret.Der blev lavet plads til høns i steder, på netgulv,det sidste nye. Der var plads ri! 4000æglæggende høns, det kørte godt i ca. lO år, derblev en helt god forretning. Men da inventaretefterhånden trængte til udskiftning og reglernefor burhøns skærpedes, sluttede denne forretning.I stedet fYldres huset med fedesvin . Gårdenvar ved at blive en grisefarm.Der byggedes nye svinestalde nord for ladenog der blev installeret automatiske fodersyste-Stinne og Erik med datteren Nina pågårdspladsen - 196311
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62:
mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64:
set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66:
Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68:
"snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70:
Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72:
og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74:
En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76:
Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78:
på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80:
Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82:
levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84:
H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86:
Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88:
omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har