SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

forespurgt, hvorvidt man ville påtage sig at føretilsyn med de fredede fortidsminder i Skive,Morsø og Thisted Kommune. Museet takkedeja, og fra l. januar 2008 er tilsynet så gået igang. Museet har ansat arkæolog CharlotteBøje Andersen til ar forestå arbejdet - og hvader det så egendig hun skal lave?I løber af de kommende 5 år skal områders2300 fredede fortidsminder have besøg. Vedfortidsminder forstås både fredede gravhøje,men også middelalderlige voldsreder og yngrefæsrningsanlæg.Ved er besøg skal fortidsminder indmålesmed moderne GPS-udstyr og i en bærbar computerindtastes oplysninger om tilstanden,hvad angår den 2 meter dyrkningsfrie zoneomkring fortidsmindet, samt evt. overtrædelserindenfor l 00 meter zonen, hvor der ifølgeNaturbeskyttelsesloven ikke må foreragesændringer i bebyggelse, terræn eller beplantninguden forudgående dispensation. Endeliggøres der bemærkninger om fortidsmindersplejetilstand - altså hvorvidt der bør fjernestræer og buske - og der fotograferes til en billeddarabase.Disse oplysninger sendes til Kulrurarvssryrelsen,som så foretager de fornødneforanstaltninger, hvis der er sker overtrædelser iforbindelse med lovgivningen.I foråret 2008 er godt 300 fortidsminder blevettilset og der er konstateret overtrædelser endel steder. Der drejer sig mest om friholdelse afden 2 meter frie dyrkningszone, men også skaderpåført af græssende kreaturer eller gravenderæve og grævlinger er påtruffer.For mange lodsejere kan lovgivningenomkring de fredede fortidsminder virke besværlig,især kan det være svært at "kommeomkring" gravhøjene i forbindelse med udførelseaf markarbejde, og en del gravhøje er daogså i tidens løb blevet temmelig "firkantede".Men gravhøjene har nu ligget der i mangetusinde år, og fortalt deres historie om de mangegenerationer, der før os har haft kærlighed tildette land. De har altid givet landskabet karakterog netop knyttet båndene mellem detnaturgivne og det menneskeskabte. Så tilsynermed de fredede fortidsminder skulle gernebevirke at vi alle bliver bedre til ar passe pådem, så også generationerne efter os kan nydeog forundres over vore forfædres lyst til at opførestore monumenter i landskaber. De minderos om, at vi er et led i en lang kæde - etkapitel i en lang fortælling om slægters kommenog gåen.J em udvindingSiden midten af 1990erne har der været gjortforsøg med jernudvinding på Heltborg Museum.Første gang forsøgene blev gjort var detmed deltagelse af arkæolog Olfert Voss, sommå betegnes som "the grand old man" i danskjernudvindingshistorie. Hans interesse foremnet blev vakt i 1960erne i forbindelse medudgravning af jernudvindingsovne i Sydvestj ylland.Forsøgene på Heltborg Museum blev gennemførtmed stor entusiasme og ihærdighed,men uden de store resultater og jernmængder.Dette har dog ikke afholdt en gruppe ihærdigefriridssmede og jernudvindere i at fortsætte delavteknologiske eksperimenter. Andre steder iDanmark er der også i årenes løb gjort forsøgog deraf følgende erfaringsudvekslinger. I deseneste år har Jens Jørgen Olesen på HeltborgMuseum arbejder ihærdigt med jernudvindingsforsøgog opbygger et netværk i form afandre ligesindede. Der var derfor naturligt arinvitere til er seminar om jernudvinding påHeltborg Museum i dagene fra den 29. april tilden 4. maj i år. Og fra så fjerne lande somCanada, Holland, England, Tyskland, Norgeog Sverige kom de- sammen med er par håndfuldedanske mænd. I uge 18 kunne man såved museers jernaldergård se en flok dybt koncentreredeog hårdtarbejdende mænd - og enenkelt kvinde - riste myremalm, påfYlde ovnene,tage notater og udveksle iagttagelser oggode råd, og langt om længe banke denudvundne jern sammen. For modsat de førsteår i Heltborg, har de mange senere eksperimenterbåret frugt, og ganske langsomt er nutidensmennesker ved at kunne begynde at aflurefortidsmenneskenes teknikker og metoder.Nogle gange er det enkle det mest kompliceredeat forstå - og i vores højteknologiske samfunder vi kommet langt væk fra de enkle pro-105