Fra Museets ArbejdsmarkAf Jytte NieLsen, Museet for Thy og Vester HanherredEndnu et år er gået og mange henvendelser ogsager er gået over skrivebordene hos museetsmedarbejdere. Hverdagen på museet er travl ogdet er sjældent, at man kan planlægge enarbejdsdag, for med områdets in ceres erede ogaktive befolkning skal der ofte "rykkes ud, nårdet brænder". Indenfo r alle museets arbejdsfelterer ko ntakten til lokale aktører en vigtig del,for uden mange øj ne og ører ude i marken, villemange værdifulde ting og oplysninger gåtabt for evigt. Mu eet er derfor også utroligtaknemmelig for de mange henvendelser, somogså berettige r museets eksistens. Tak.Tilsyn med fredede fortidsminderBegiver man sig rundt i det danske land, liggergravhøjene spredt på mangen en bakketop ogkommer man så langt mod nordvest om tilT hy, så mister man næsten pusten over gravhøjenesantal og tætte beligge nhed. Vi har godt1200 fredede gravhøje i Thy og et tusindtaloverpløjede tillige. Men her skal det handle omde fredede gravhøje.I forb indelse med strukturreformen og denderaf følgende nedlæggelse af amterne, bl evgravhøjene pludselig "stedbørn". T idligere havdeamterne fo restået tilsynet med gravhøjene,men hvem skulle de nye "foræ ldre" være. Statenvalgte at føre tilsynet til Kulturarvsstyrelse ni København. Men det kan være svært at siddepå H .C. Andersens Boulevard og holde øjemed alle danske gravhøje og vo ldsteder. Kul turarvsstyrelsen valgte derfor at lægge tilsynetmed gravhøjene ud til l O udvalgte statsanerkendtekulturhistoriske museer i Danmark -spredt geografi k ud over landet. Netop her iNordvestjyll and li gger gravhøjen tæt, ogM useet for T hy og Vester H anherred bl evCharlotte Bøje Andersen fører tilsyn med gravhøj ene på Ydby Hede104
forespurgt, hvorvidt man ville påtage sig at føretilsyn med de fredede fortidsminder i Skive,Morsø og <strong>Thisted</strong> Kommune. Museet takkedeja, og fra l. januar 2008 er tilsynet så gået igang. Museet har ansat arkæolog CharlotteBøje Andersen til ar forestå arbejdet - og hvader det så egendig hun skal lave?I løber af de kommende 5 år skal områders2300 fredede fortidsminder have besøg. Vedfortidsminder forstås både fredede gravhøje,men også middelalderlige voldsreder og yngrefæsrningsanlæg.Ved er besøg skal fortidsminder indmålesmed moderne GPS-udstyr og i en bærbar computerindtastes oplysninger om tilstanden,hvad angår den 2 meter dyrkningsfrie zoneomkring fortidsmindet, samt evt. overtrædelserindenfor l 00 meter zonen, hvor der ifølgeNaturbeskyttelsesloven ikke må foreragesændringer i bebyggelse, terræn eller beplantninguden forudgående dispensation. Endeliggøres der bemærkninger om fortidsmindersplejetilstand - altså hvorvidt der bør fjernestræer og buske - og der fotograferes til en billeddarabase.Disse oplysninger sendes til Kulrurarvssryrelsen,som så foretager de fornødneforanstaltninger, hvis der er sker overtrædelser iforbindelse med lovgivningen.I foråret 2008 er godt 300 fortidsminder blevettilset og der er konstateret overtrædelser endel steder. Der drejer sig mest om friholdelse afden 2 meter frie dyrkningszone, men også skaderpåført af græssende kreaturer eller gravenderæve og grævlinger er påtruffer.For mange lodsejere kan lovgivningenomkring de fredede fortidsminder virke besværlig,især kan det være svært at "kommeomkring" gravhøjene i forbindelse med udførelseaf markarbejde, og en del gravhøje er daogså i tidens løb blevet temmelig "firkantede".Men gravhøjene har nu ligget der i mangetusinde år, og fortalt deres historie om de mangegenerationer, der før os har haft kærlighed tildette land. De har altid givet landskabet karakterog netop knyttet båndene mellem detnaturgivne og det menneskeskabte. Så tilsynermed de fredede fortidsminder skulle gernebevirke at vi alle bliver bedre til ar passe pådem, så også generationerne efter os kan nydeog forundres over vore forfædres lyst til at opførestore monumenter i landskaber. De minderos om, at vi er et led i en lang kæde - etkapitel i en lang fortælling om slægters kommenog gåen.J em udvindingSiden midten af 1990erne har der været gjortforsøg med jernudvinding på Heltborg <strong>Museum</strong>.Første gang forsøgene blev gjort var detmed deltagelse af arkæolog Olfert Voss, sommå betegnes som "the grand old man" i danskjernudvindingshistorie. Hans interesse foremnet blev vakt i 1960erne i forbindelse medudgravning af jernudvindingsovne i Sydvestj ylland.Forsøgene på Heltborg <strong>Museum</strong> blev gennemførtmed stor entusiasme og ihærdighed,men uden de store resultater og jernmængder.Dette har dog ikke afholdt en gruppe ihærdigefriridssmede og jernudvindere i at fortsætte delavteknologiske eksperimenter. Andre steder iDanmark er der også i årenes løb gjort forsøgog deraf følgende erfaringsudvekslinger. I deseneste år har Jens Jørgen Olesen på Heltborg<strong>Museum</strong> arbejder ihærdigt med jernudvindingsforsøgog opbygger et netværk i form afandre ligesindede. Der var derfor naturligt arinvitere til er seminar om jernudvinding påHeltborg <strong>Museum</strong> i dagene fra den 29. april tilden 4. maj i år. Og fra så fjerne lande somCanada, Holland, England, Tyskland, Norgeog Sverige kom de- sammen med er par håndfuldedanske mænd. I uge 18 kunne man såved museers jernaldergård se en flok dybt koncentreredeog hårdtarbejdende mænd - og enenkelt kvinde - riste myremalm, påfYlde ovnene,tage notater og udveksle iagttagelser oggode råd, og langt om længe banke denudvundne jern sammen. For modsat de førsteår i Heltborg, har de mange senere eksperimenterbåret frugt, og ganske langsomt er nutidensmennesker ved at kunne begynde at aflurefortidsmenneskenes teknikker og metoder.Nogle gange er det enkle det mest kompliceredeat forstå - og i vores højteknologiske samfunder vi kommet langt væk fra de enkle pro-105
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18:
Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20:
Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22:
Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24:
Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26:
Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28:
Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30:
af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32:
Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34:
ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36:
vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38:
tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40:
Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42:
Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44:
de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46:
Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48:
Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50:
Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52:
et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103: 103
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120: Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122: Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124: Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126: Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128: Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130: Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132: Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134: Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136: Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138: Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140: Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142: Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144: Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146: kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148: Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150: i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152: nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154: Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har