SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

tilskuernes forfædre. I den forbindelse skylderjeg Linne Hedegaard en stor tak Hun harbidraget med værdifulde oplysninger om degamle slægter.Årets spil havde raet underriden "Helte ogskurke i Heltborg 1890", for det går ikke udenskurke! Skurke er også mennesker, de er en delaflivet og ikke mindst en vigtig del af et drama.Men handlingen er frit opfundet, og skurkeneleder man forgæves efter i folketællinge n.Møllen som kulisseMan kunne ikke undgå at blive betaget af møllensom kulisse. Mange af os oplever det som etstykke danmarkshistorie, en stump af danskkulturlandskab, lige så uundværlig som gravhøjene og de spej lblanke søer. Jo, i møllens selskabfø lte vi lidt af historiens vingesus.Korn er kernen i de gamle møller, selv om deogså har været brugt til meget andet. De harrrukker vandpumper og maskiner, og de hardrevet stampeværker, der bl.a. har væ retanvendt i forbindelse med fremsriiling af papir,klæde og læder. Men vi forbinder først og fremmestde gamle møller med grutning af korn.Mennesker har kværner korn i flere rus indeår. Der startede rer simpelt med, ar man medhåndkraft skubbede en m indre sten fre m og tilbagepå en større, Aad sten. æste skridt iudviklingen var, at man opfandt den rundemøllesten. De første var små og blev drejet medhåndkraft, men i begyndelsen af middelalderenlærte vi i Danmark at bruge vandkraft ti l atdreje møllestenen. Det var sikken munke fraudlandet, der læne o ar bygge vandmøller.Vandmøllerne fik ret hurtigt selskab af vindmøller,de såkaldte stubmøller, hvor hel e møllenblev drejet på en kraftig træstub. enerekom der møller af den rype, som HeltborgMølle tilhører. Den før te blev bygger i 1619efter ordre fra Chr. d. 4 ., og den første møllerkom fra Holland. Endnu i dag kald er vi dennemøllerype for en hollandsk mølle.Fordelen ved den nye slags møller var, at mankunne nøjes med at dreje møllehatten og dermedvingerne, når vinden skiftede retning. Dehollandske møller fik for alvor vi nd i sej lene, damøllenæringen blev givet fri i 1862, så aJle hav-Tossehans på "uhyret"de lov ril ar bygge en mølle. Før den tid kulleman have kongens rilladeJse til ar bygge enmølle. Der betød ri! gengæld, at mølleren ofrevar en velstående mand med stor anseel e.Den frie konkurrence efter 1862 betød talrigemøller. Fra 1862 og ri l l 91 O blev der byggerca. 30.000 møller i Danmark! Omkostningenvar imidlertid, ar Aere møller havde svært vedat ra der til ar løbe rundt, også selv om detblæste. Sådan forholdt det i g også langt hen advejen med Heltborg Mølle, der blev bygger i1875. Der har aldrig været nogen guldgrube arvære møller i Heltborg.l Ol