Gårde og ejendomme i Kjelstrup skærm.pdf - Thisted Museum

Gårde og ejendomme i Kjelstrup. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 3, 1999Vejret havde stor indflydelse på afgrøderne. Høsten1924 var meget våd. Den 17. september stod selvbinderenpå marken, og ti dage senere havde den ikke flyttet sig.1941 var en meget tør sommer, og avlen blev meget lille.Der blev hentet lyng, et stort arbejde, men køerne åd detgerne, og det gav fed mælk. De grenstammer, der vartilbage, blev brugt som brændsel. Ja, alt blev taget med.Selvbindersnor blev samlet fra, knyttet sammen og vundeti nøgler, så kunne der laves reb en ledig vinterdag.Omkring midten af trediverne købte Graves en Ford 27med kaleche, der to år senere blev skiftet ud med en Ford29. Der skulle i den forbindelse erhverves kørekort, ogparolen var: Kør langsomt, tud kraftigt!Holger fortæller: "Skønt pengene var små, havde vi etgodt hjem. Vi manglede intet. Vores mor lavede god madog syede tøjet. Hun købte stofrester og kunne syarbejdsbukser til to kroner parret - skulle de købesfærdige, kostede de fire kr. Hun kunne også vende enhabit."Høns hørte til på alle gårde, men her var også gæs.Til Mortens aften og til jul måtte de lade livet. Der varbåde til eget brug og til privat salg, og dun og fjer blev tildyner og puder.Til de gode timer hørte jagt og fiskeri. Hvis der varfangst, blev den til god mad. Mellem hækken og haven varder en strimmel jord, der var plantet til med fyrretræer.Her blev der udruget fasaner, flere end 100, og nårefteråret kom, blev de sat ud på marken.Det blev til en plads på gården Ulkendrup på Fyn. Vi var topiger, der skiftedes henholdsvis som stuepige ogkokkepige.Søndergaards mor var død i 1944. Hans far og Bedsteblev boende på gården, efter at vi forpagtede den.Den 4. april 1951 købte vi gården. Bedste havde enstue, hvor hun sov, mens Graves havde et værelse at sovei. På et tidspunkt købte Graves en ejendom i Vorring, somhan kørte ud og passede. Han hjalp også lidt til i staldenpå Ny Kilsgaard, så længe han havde kræfter til det, menellers brugte han mest tid på at passe hønsene.Omkring 1952 byggede Graves hønsehus på østsidenaf vejen, og der blev købt daggamle kyllinger. Huset havdeplads til 700 æglæggende høner. En lille rugemaskine, somHolger havde købt af Lars Lynge, havde sin plads i huset.Der var en vis spænding, når æggene sprækkede, og desmå dunede væsener myldrede ud.Da Graves ikke mere havde kræfter til arbejdet,overtog jeg hønsene. Hvert forår, når et nyt holdskulle startes op, blev de æglæggende høns sorteret fra ogforsigtigt båret op på staldloftet, hvor der var indrettetplads til dem.Flytningen skulle være efter mørkets frembrud, så hønsenemærkede så lidt som muligt - alle hjalp til, store som små.I 1946 blev jeg gift med Mikkel SøndergaardKilsgaard, og vi forpagtede Ny Kilsgaard, hvor Søndergaardblev født i 1918. Selv er jeg er født 1924 iBrund, som datter af Dagmar og Martinus Tange.Søndergaard havde først de obligatoriske syv år iKjelstrup skole. Derefter var det ungdomsskole, højskoleog landbrugsskole, der blev benyttet. Og så ud at tjeneen løn og lære i andre landbrugsbedrifter.Med en drøm om at blive forstmand kom Søndergaardsom 18-årig på højskole hos Folke Trier i Appel.Imellem han arbejdede hjemme, var han på LadelundLandbrugsskole og havde plads som fodermester ved Vejleog deltog i Vejle amts fodermesterkonkurrence.En fodermesterplads på Fyn var den sidste, inden hanstartede som selvstændig landmand.For mig var de syv år i Brund skole slut i 1938.Vilkårene for landbopiger var ikke fortsat skolegang som idag. Det var væsentligt husarbejde og som hjælper ilandbruget. Med ønsket om mere skole blev det til ensommer på Halvorsminde Ungdomsskolen ved Hjørring.Jeg ønskede, jeg var en dreng, der kunne arbejde i mark ogstald. Men som pige skulle man lære at holde hus, lavemad og at sy. Der blev holdt køkkenskole i Thisted forunge piger af husholdnings- og sykonsulenter, der varansat af husholdnings- og landboforeninger.Det med at få undervisning og lære sammen med andregav inspiration og lyst til realisere det lærtei hverdagen.Jeg har således haft plads i Thisted, men byen tog aldrigmit hjerte. At komme hjemmefra og se lidt af verden varbegrænset på grund af krigsårene.Graves Kilsgaard var aktiv i afholdsforeningen. Blandthans efterladte papirer er denne kvittering.Graves døde den 6. januar 1962, og to dage senereskrev Thisted Amts Tidende bl.a. i sin nekrolog: "Der varpå Ny Kielsgaard et enestående godt forhold mellemgamle og unge. Graves Kielsgaard var en sjælden god ogstilfærdig mand, der kun havde venner, og han var ibesiddelse af lune og godt humør. Han var megethøjskoleinteresseret, arbejdede en del med husflid og varen varm forkæmper for afholdssagen."8