Gårde og ejendomme i Kjelstrup skærm.pdf - Thisted Museum

Gårde og ejendomme i Kjelstrup. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 3, 1999sammen med 4-5 naboers, og vi gik sammen om aftenenog fordelte pengene. "Udbetaling" kaldtes denne aften.Vi gik i haven, i stald og mark og så på bedriften.Bagefter var der kaffe, kortspil og hygge. Efter atpengene gik direkte i banken, blev der stadigvæk holdtudbetalingsaften.Gårdens drift ændredes, da køerne blev solgt ogstalden omforandret til svineproduktion. Derefter var derikke folkehold på gården. Også tiden med de flinke ogdygtige piger, vi havde haft, var forbi. Det var på dettidspunkt, mejetærskeren blev brugt, og vi måtte leje tilhøsten, for først omkring 1975 blev der købt mejetærsker.KostenKosten og kostvanerne har ændret sig med tiden, ogmåltiderne er blevet færre. Spisetiderne rettede sig efterarbejdsgangen ude i bedriften. Det første arbejde varmalkningen, og mælken skulle være klar, indenmælkekusken kom og afhentede den. Når malkningen varoverstået, blev det første måltid sat på bordet. Det kunnebestå af havregrød, øllebrød eller måske kogt mælk medrugbrød til og med kaffe som afslutning. Senere blev såhavregryn almindelig, og nu har vi cornflakes, müsli ogmeget andet.Ved nitiden var der formiddagskaffe med pålægsmadog ost. Kl. 12 var der middagsmad, som var dagenshovedmåltid. Den bestod af søbemad eller grød som forret.Derefter var der kartofler med kød eller fisk plusgrøntsager og rødbeder eller syltetøj som tilbehør. Hvisder var frugtgrød, spistes det som anden ret.Efter middagssøvnen var der måske en kop kaffe tilat blive vågen på. Kl. 3 var der eftermiddagskaffe medrugbrød, sigtebrød og måske boller eller kage. Nårhonningen var nyslynget, var den eftertragtet.Æblekage stod tit på menuen, da der var overflod afæbler.Ved 6-7 tiden var der aftensmad. En stående ret varflæsketerninger og løg stegt på panden og dertil kartoflerog sovs med syltetøj, rødbeder, græskar eller asier.Derefter var der brød med pålæg og ost. Vi drak te, ogellers bestod drikkevarerne af hjemmebrygget øl, mælk ogkærnemælk.Inden sengetid var der kaffe - om sommeren frugtgrødmed mælk. Da sukkeret var rationeret, kogtes byggrød imælk og spistes kold sammen med frugtgrøden med mælktil.Vi var nærmest selvforsynende med mad.En gang i ugen kom fiskemanden, ellers blev der slagtetgris og får, sjældnere en kalv. Inden fryseboksens tid blevder saltet og henkogt. I kælderen var der to saltkar: en tilgris og en til får. De slagtede dyr var gerne store dyr medet tykt lag spæk på ca. 10 cm - det var vist også bedst tilsaltning. Kødet blev lagt ned i salt under pres fra et brætmed store sten. Derefter blev der hældt lage på, og detkunne så holde sig i lang tid. Når der skulle spises, blevkødet lagt i vand en eller to dage for ikke at være for salt.Skinkekød kunne koges som sur kød, dvs. der komeddike i suppen, som blev stiv som gele, når den var kold.Der var tilmed et fedtlag over, og når det stod koldt ikælderen, var det holdbar i nogen tid. Ved tilberedningenblev der lavet sovs af suppen, som blev smagt til medsukker og serveret med brød eller kartofler.Skulle der koges pålæg, tog man f.eks.et stykkefareside, en rullepølse, et stykke stribet flæsk samtmedisterpølse og kogte efter udvanding. Så kom der urterpå suppen: selleri, persillerod, timian og persilleporrer.Til sidst kom der hvidkål, grønkål eller gule ærter alt eftersuppens art.Slagtningen foregik på gården (som det er omtalt ihæfte nr. 1). Dagen efter slagtningen skulle der parteres,saltes og laves blodpølse, medisterpølse, leverpostej, syltesamt koges suppe. Det var mindst en dags arbejde. Var detved juletid, var fedtflommen efter afsmeltning god til atkoge klejner i.Under krigen var næsten alt rationeret, så vi lærte atbruge, hvad vi havde. Rationeringen varede en tid efterkrigen. Kaffe blev blandet med Richs eller andentilsætning - også brændt korn var brugbar. Det der medkaffen sorterede mest under Bedste.Høns og æg havde vi altid, og da det første drivhus varbygget, kom der tomater til æggene. Hen på sommeren, nårhanekyllingerne var slagteklare, var grydestegte kyllingerog nye kartofler en herreret, som f.eks. blev serveret somsøndagsmad. I en periode var henkogning meget på modetil kød, frugt og grøntsager. Der stilledes store krav tilrenlighed, og det var samtidig en stor arbejdsproces.Med fællesfrysehuset i Hillerslev kom en forandring tildet bedre, og arbejdet blev lettere. Samtidig blev grisenemagrere. Frysepakker blev hentet, når vi havde brug fordem. Der var et lille fryserum i køleskabet, hvor der kunnevære til nogle dage. Det var for det meste pigerne, dermåtte efter pakkerne i frysehuset. Når de skulle af sted tilfryseboksen, hvad der vel ikke altid passede dem lige godt,så mildnede Bedste cykelturen med et bolsje. Hun havdealtid en dåse med Kongen af Danmark bolsjer. Selv varjeg vist skrap med hensyn til slik, der ikke var godt forderes vækst og heller ikke for tænderne. Per husker ogsåturen efter frysepakker omkring 1967, men da var deringen bolsjer.Indtil 1951 blev maden lavet på et brændekomfur, hvorbrændslet bestod af tørv og kvas. En gammel avis, en blødtørv med lidt petroleum på og en håndfuld kvas kunne rethurtigt bringe vandet i kog. Sådan et komfur var god atlave mad på, men det krævede, at vi stod der det meste afformiddagen. Efter middag skulle den gøres ren, men ikkenok med det, den skulle slibes blank med smergellærred.Uden om komfuret var der en messingstang for at beskytteden, der arbejdede ved komfuret. Hver lørdag skulle denpudses med Brasso.Med det elektriske komfur var der ikke længere sortegryder og ingen svineri med brændsel. Det var kun atdreje på knappen, og bageovnen var med termostat, hvorvi tidligere skulle mærke med hånden, om ovnen havdeden rette temperatur.Inden vi fik centralvarme, kunne vi om vinteren godtsavne brændekomfurets varme.10