Hyppig opfølgning
Hyppig opfølgning
Hyppig opfølgning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dagens program10.00 Velkomst og introduktion10.15 Viden om læring10.40 Refleksion ved bordene11.10 Lærer- og ledelsesopgaven11.35 Refleksion ved bordene12.15 Frokost13.15 Implementering af styrket almenundervisning15.45 Hvad har vi brug for at gøre nu?16.00 Konferencen slutter14-12-2011
LæringsfællesskaberKilder:Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolanför folkeshälsovordsvetenskab i GöteborgLektor, ph. d. Charlotte Højholt, RUC14-12-2011
LæringsopgavenLæringens paradoks:• Du har ret til at være her, som du er• Men du er her, fordi du skal lære og dermed ændredigMan kan ikke lære alene:• Mennesker lærer gennem fortolkning af andresfortolkninger, dvs. andres tilbagemelding på det,man siger, gør osv.• Det kræver en fællesskabsarena, hvor tolkningenkan finde sted14-12-2011
Betydning af læringsfællesskaberNår børn deltager, bliver inddraget i, bidrager til ogøver indflydelse i læringsfællesskaberSelvdannelse, selvværd og læringslystDet kan have store negative konsekvenser forlæringen, hvis børn ikke har mulighed for at spilleen aktiv rolle i meningsfulde fællesskaber14-12-2011
Passende udfordringerKilde:Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet14-12-2011
Passende udfordringer giverstørst læringLæringens forandringsprojekt glider bedst, hviseleverne udfordres lige tilpasUdfordringer med mestringsmulighed er vigtige forbørn og unges udviklingManglende eller for store udfordringer kan det føre tilalvorlige negative mentale tilstande som depression14-12-2011
Tydelige målKilde:Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet14-12-2011
Tydelige målTydelige, meningsfulde og letforståelige mål ogrammer understøtter læringssituationer, hvor eleverarbejder koncentreret og engageret med tilpasseudfordringerEksempler:• Mål, der er tydelige i læringsrummet• Mål med relativ kort tidshorisont14-12-2011
<strong>Hyppig</strong> opfølgningKilder:Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolan förfolkeshälsovordsvetenskab i GöteborgLektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet14-12-2011
<strong>Hyppig</strong> opfølgningLøbende tilbagemelding fremmer læringen- tydeliggør ”fortolkningen af fortolkningen”• Eksempel: Ugesamtaler mellem lærer og elev14-12-2011
Samtale om mål, progression oglæringsstrategi• Kontaktlærer og elev mødes15 minutter hver uge• De følger op på elevens mål,planlægning og læringsstrategi:• Hvordan eleven har arbejdet i ugen,der er gået• Om eleven har nået sine mål• Hvad eleven skal have som mål i denkommende uge• om elevens læringsstrategi fungerer godteller om der skal ændres på noget• Samtalens indhold dokumenteres ielevens logbog samt digitaltKunskapsskolan, Helsingborg13
Differentieret feedbackKilde:Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet14-12-2011
Anerkendende tilgang gennemkonkret og differentieret feedback• Feedback på brug af positive karaktertræk styrkerselvværd og refleksion• Feedback på indsats og engagement fremmer indremotivation og indrestyring• Fortællinger om det, der lykkes, giver motivation tilat få flere ting til at lykkes14-12-2011
Læringsledelse i fællesskabetKilde:Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolanför folkeshälsovordsvetenskab i Göteborg14-12-2011
Spilleregler, rutiner og metoder• Fælles spilleregler og rutiner er væsentlige for, atfællesskabet bliver en frugtbar ramme for alleelevers læring• Rutinerne skal løbende udvikles til en rækkeforskellige arbejdsmetoder• Progression i faglighed hænger sammen medprogression i spilleregler, rutiner og arbejdsmetoder14-12-2011
Reflekteret brug af it og digitalemedierKilder:Professor Birgitte Holm Sørensen og lektor Karin TweddellLevinsen, DPU, Århus Universitet14-12-2011
It styrker ikke automatisk læring• It kan styrke elevernes læring• Det kræver gennemtænkt didaktisk design for- læreprocesserne: elevernes arbejde- undervisningen: lærerens arbejde• It og medier og projektarbejde betyder, at bådelærer og elev er på banen som didaktiske designere• Den situation er ingen af dem klædt på til….14-12-2011
14-12-2011
Behov for it-fagdidaktikLærerne skal kunne:• vurdere didaktisk relevans af digitale ressourcer (tilinformationssøgning, træning, analyse, formidlingosv.)• opstille mål og rammer for elevernes arbejde medit og medier i fagene• Give løbende feedback på elevernes arbejde14-12-2011
Refleksion ved bordene• Kender jeres medarbejdere forskernes pointer om, hvilkeelementer, der styrker alle elevers læring?• Handler I som skole og kommuner konkret ud fra denneviden?14-12-2011
Lærer- og ledelsesopgavenv/ konsulent Jan Larsen, KL1.En ny fælles fortælling2.Kompetencer i spil3.Ressourcepersoner – læreres læring4.Forældresamarbejde og –opbakning5.MUS eller RAK6.Spørgsmål til drøftelse14-12-2011
En ny fælles fortælling“Det er besluttet højere oppe i systemet”.Kilde:Væksthus for ledelse, ”ledere der lykkes”.14-12-2011
En ny fælles fortællingLedere der lykkesDe 5 kernekompetencer:• Relationel forståelse• Tillidsvækkende sparring• Konfronterende intervention• Insisterende delegering• Rodfæstet under pres14-12-2011
Lærerkompetencer i spilKilder:Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning, LiseTingleff forskningschef UCC, KL´statusanalyse for inklusion(datamateriale fra 19 kommuner), Folkeskolens Rejsehold(Jørgen Søndergaard)14-12-2011
Lærerkompetencer i spilDe 3 vigtigste lærerkompetencer ifølgeClearinghouse, 2008• Relationskompetence• Klasse- og læringsledelseskompetencer• Almene og fagspecifikke didaktiske kompetencer• (Analytiske kompetencer)14-12-2011
14-12-2011
Ressourcepersoner – læreres læringKilder:EVA´s rapport ”Særlige ressourcepersoner i Folkeskolen”,2009 , Lise Tingleff forskningschef UCC14-12-2011
14-12-2011
Forældresamarbejde og -opbakningHovedkonklusioner:• Forældrene kan og vil yde en ekstra indsats• Forældrene ved hvad der skal til, men gør det ikke• Forældrene vil involveres• Der kan skabes tryghed omkring inklusionsopgaven• Forældrene vil have tryghed gennem tydeligkommunikation14-12-2011
MUS og/eller KARKilder:Steen Vidø, direktør i Mercuri Urval, Væksthus for ledelse,”følg op på MUS med løbende samtaler”.14-12-2011
MUS og/eller KARDialog om fortællingen – udviklings-/forandringsopgavenKAR• Kompetencer• Aktiviteter• Resultater14-12-2011
Refleksion ved bordene• Kender I til den omtalte viden?• Hvordan handler I på den viden, som er omtalt i detteoplæg?• Hvad er den største ledelsesmæssige udfordring, i forholdtil det, som I netop har hørt?14-12-2011
Opsamling:Viden om læringLærer- og ledelsesopgaven14-12-2011
Hvad har vi brug for at gøre nu?14-12-2011
Det gode børnelivUdspil lanceres på KL’s Børnetopmøde 2/2-2012Eksempler på temaer for muligeudviklingsprojekter:• Et revitaliseret forældresamarbejde• Børns læring i dagtilbud• Systematisk arbejde med styrket almenundervisning• Sunde børn, der rører sig• Fællesfaglig indsats i tværprofessionelle miljøer14-12-2011
Tak for i dag!
Change language