Familiens liv og hverdag år 1900 - Skoletjenesten

Familiens livog hverdagår 1900ÅrhundredeskiftetBørnelivMad ogKøkkenÆgteskabBoligArbejde

IntroduktionHvorfor ser Danmark ud, som det gør idag? Historien kan hjælpe os med at fåsvar på det spørgsmål. Historie handlernemlig om dig og mig, og om hvorfor vilever, som vi gør til daglig. Hvis vi ved,hvordan det var at bo og leve i Danmarkfor 10, 50 eller 100 år siden, kan vi blivebedre til at gætte på, hvordan verden ogDanmark ser ud i morgen, om 10 eller100 år.Med dette materiale og museets udstillingom Familien Sørensen vil vi gernefortælle jer om familiens liv og hverdagfor 100 år siden.Familien Sørensen begyndte med KarenMarie og Peter Martin, som giftede sig i1882. De kom begge fra fattige kår. Snartflyttede de fra Nordsjælland til København,Østerbro, med deres første datterLouise. De havde store forventninger tilderes liv. Familien voksede også hurtigt.I løbet af 14 år fik Karen Marie og PeterMartin 8 børn, 2 drenge og 6 piger. Deflyttede rundt til mange forskellige lejligheder;nogle var for dyre, og andre varfor dårlige. I 1915 fandt de deres drømmelejlighedpå Gl. Kalkbrænderivej – en2-værelses lejlighed med køkken og toiletpå bagtrappen. Her blev de boende.“Bønder i Hovedstaden” 1887 af Erik Henningsen. Arbejdermuseet.2

ÅrhundredeskiftetOmkring århundredeskiftet flyttede250.000 mennesker fra landet til København.På landet var der ikke arbejde nok,og lønnen var meget lav. Folk flyttede,fordi de håbede, at et job på en fabrikkunne give dem et bedre liv end livet pålandet. Derfor voksede København. For atalle kunne få et sted at bo, blev der byggetmange nye huse. Det var høje etageejendomme,der lå meget tæt. I baggårdenblev der bygget billige huse, som ikkevar særlig rare at bo i. I baggården legedebørnene, selvom der tit lugtede dårligt.Der var meget affald i baggårdene, ogman hældte spildevandet direkte ud påbrostenene. Før 1901 var der ingen kloakker,som kunne lede vandet væk.Livet i København var helt forskelligt fradet liv, folk kendte fra landet. På landet såbørn og forældre mere til hinanden i løbetaf dagen. Mange tilflyttere havde haft enlille gård, hvor børnene selv hjalp med tilat dyrke jorden og passe dyrene. Dereshjem var deres arbejde. I København levedemange mennesker af at sælge deres arbejdskraftpå fabrikker, byggepladser ellersystuer. Hjemmet blev et sted, hvor familiensov og spiste. De var det, vi i dag kalderlønarbejdere.Baggårdene, som børnene legede i, forandrede sig næsten ikkepå 50 år. Anton Hansen tegnede denne baggård i 1950. Arbejdermuseet.For mandens og måske kvindens og børnenesløn skulle de købe mad, tøj, kul ogkoks og betale husleje. For arbejderne sloglønnen ikke altid til, selvom hele familiensled hårdt i det. De kom aldrig på ferie, ogde måtte selv lave børnenes legetøj.De mange tilflyttere var ikke altid heldigemed at få fast arbejde. Uden arbejde fikman ingen penge. Der fandtes ikke bistandshjælpfor 100 år siden.3

Børneliv- Leg og boldspil forbudtMan kan “måle”, hvor rigt et land er, vedat se på, hvor meget børn arbejder for atoverleve.I dag mener de fleste voksne, at børn erværdifulde. De synes, det er deres opgaveat passe godt på dem, så de får lov ogtid til at være børn. Sådan har det ikkealtid været. For 100 år siden mente mange,at børn havde “godt af” at arbejde 7 timerefter, de havde været i skole. I dentid, hvor de arbejdede, kunne de ikke laveballade.Indtil børnene blev 6-7 år, arbejdede dehjemme hos deres forældre. “At hjælpe tilderhjemme” mente folk ikke var rigtigtarbejde. Børnene lærte at lave det, deskulle arbejde med, når de blev voksne.Pigerne hjalp for eksempel til med at købeind, skrælle kartofler, vaske op, passederes mindre søskende og gøre rent.Drengene kunne hjælpe med at hentekoks i kælderen og pudse sko.Børnene havde hverken plads til at legepå eller ret meget tid til at lege i. Men nårbørnene legede sammen, legede de nede igården. De legede sammen om søndagen,eller når de havde lidt tid til overs, hvorde ikke skulle arbejde, gå i skole ellerhjælpe til derhjemme. Børnene skulle passepå ikke at larme for meget nede i gården.Så ville viceværten komme og skældedem ud eller jage dem ud af gården.Børnenes løn varofte nødvendig for,at familien kunne fåpengene til at slåtil. Her ses mælkedrengei gang entidlig morgen ca.1900. Arbejdermuseet.“Min storesøster havde en plads, og denkunne jeg så overtage. Det var hos enKaptajn Rosenfeld i Alleen på Amager ...Jeg skulle hjælpe ham med hans kone,som var helt forkrøblet af gigt. Hendeskulle jeg vaske og klæde på og flettehendes hår. Det var lige strengt nok foren lille svag pige, men jeg havde enstærk vilje, det har altid hjulpet mig. Jegvar hos Kaptajnen i 2 år, så skulle minyngre søster overtage min plads.” (Pigefødt 1893)Indgangen til Kongens Have ca. 1900. Herkom mange familier om søndagen. Til højrekan man se en dreng med et tøndebånd.Københavns Bymuseum.4

Friskolen vedØstre Gasværk1907. Drengene erca. 13-14 år ognæsten færdigemed at gå i skole.På Friskolen måttedrengene godthave træsko på iskole. Mange arbejderbørnhavdeingen lædersko -kun et par træsko.I nogle skolerskulle børnenehave dyre læderskopå.“Det meste af min fritid gik med at passesmå søskende. Jeg gik rundt om søerne,skubbende en barnevogn foran mig.Jeg havde altid et lille menneske påslæb... jeg blev også lånt ud til at passeandre folks børn... mine skolekammeraterlånte børn, som de gik tur med, detfattede jeg ikke, at de gad.” (Pige fødtca. 1895)“Kæft, trit og retning” var reglen for,hvordan børnene skulle opføre sig i skolen,og når de var på arbejde. Det betød,at de skulle holde mund og kun tale, nårde blev spurgt. De skulle gøre, hvad derblev sagt, uden at spørge hvorfor, og alleskulle gøre det samme på samme tidspunkt.Ligesom små soldater. De voksnemåtte gerne slå børnene. Børn fik en lussing,hvis de voksne ikke syntes, at deopførte sig ordentligt.Når børnene blev 6-7 år, begyndte de atgå i skole. Der gik 35 børn i en klasse, sådet var ikke alle børn, som fik lov til at sigenoget. De dygtige og artige børn sadforrest i klassen. Arbejderbørnene nåedeikke altid at lave deres lektier, fordi deskulle passe deres arbejde. Derfor havdede svært ved at følge med i skolen. Desad bagerst i klasseværelset, hvor det oftevar svært at høre, hvad læreren talte om.Hvis man gik i skole om formiddagen, arbejdedeman om eftermiddagen og omvendt.Det kunne være svært at holde sigvågen i skolen, hvis man for eksempelstartede dagen som mælkedreng, ellerhvis man kom sent i seng.“Medens jeg gik i skole, havde jeg forskelligebypladser. Den første plads varhos en mælkebonde, som kom ind medmælk fra Tåstrup om morgenen kl. 5 omsommeren og kl.6.30 om vinteren. Jegstillede ved foden af Frederiksberg bakkepå de nævnte klokkeslæt og løbrundt til hans kunder med mælken.”(Dreng født 1881)Nogle lærere syntes, at børnene var dovne,når de faldt i søvn i skolen. Andre læreresyntes, det var synd, at de havde sålange dage. Når børnene endelig komhjem kl. 6 om aftenen, skulle de hjælpederes mor med det huslige arbejde.I dag er mange børn alene i løbet af dagen.Arbejderbørnene var ikke alene i løbetaf en dag. Enten var de i skole, hjemmehos deres forældre og søskende ellerpå arbejde, hvor chefen holdt øje meddem.Fakta:I 1873 blev det forbudtfor børnunder 10 år atarbejde på fabrik.Loven blev lavetfor at passe påbørnene. Når børneneblev 10 år,måtte de højestarbejde 6 1/2 timeom dagen efterskoletid. Men mangemindre børnarbejdede alligevelpå fabrik. Familiernehavde brug forbørnenes penge.Børn skulle gå 7 åri skole. I skolenskulle børnene læreat læse, skriveog regne. Når børneneblev konfirmeret,var de voksne.Så var det slutmed at gå i skole.Nu skulle de arbejdelige så lang tidsom deres forældre.5

Mad og køkken- “Sulten for sjov?”“Til daglig [spiste vi]kun rugbrød, menom søndagen et ekstrastykke landbrød.Dog skiftedes minbroder og jeg til at ståop så tidligt, at vikunne være hos bagereninden kl. 6 ogkøbe for 10 øre gammeltbrød, hvad josmagte os dejligt.”(Pige født 1884)For 100 år siden fik mange menneskerfor ensformig eller for lidt mad.Det gjaldt for børn og voksne i arbejderfamilierneom at blive mætte - så billigtsom muligt. Over halvdelen af en arbejderfamiliespenge gik til at købe mad for.Derfor spiste familierne meget rugbrød.Hvis en voksen mand skulle blive mæt,skulle han spise 1/2 kg rugbrød om dagen.Jo flere penge en familie havde, jomere kød, mælk, ost og æg kunne de købe.For det meste spiste arbejderne rugbrødmed fedt eller margarine og måskeen skive flæsk eller en sild. Hvis familienvar fattig, var det kun faren, som fik pålægpå brødet. Han skulle bruge megenmad, fordi han brugte sin krop, når hanarbejdede.Om søndagen spiste alle familier varmmad. Så kunne menuen være kartoflermed sild eller flæsk til, eller “søbemad”.Det var hvidkålssuppe, grønlangkål ellergule ærter. Moren kunne lave en storportion, så var der mad til flere dage.“Faste måltider havde vi aldrig, mensjeg var barn ... men jeg må sige, omsøndagen var der altid søbemad, ogdet var for resten også den eneste dag,der var rigtig varm mad på bordet.”(Mand født ca. 1885)Ligesom i dag spiste man tre måltider påen dag: Morgen, middag og aften. Det varofte det samme, de spiste (rugbrød medfedt eller margarine og måske en smulepålæg). Hvis de ikke boede for langt vækMurerarbejdsmandenValdemar Andreasenog hans hustru Anine.På skødet af Valdemarsidder Einar på 5 år, oghos Anine sidder Sylviapå 3 år. Familien harbesøg. På bordet ståren tallerken med smurtemadder. Selvom desidder i stadsstuen, erValdemar ikke i sit finestetøj. Ca. 1900.ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv.6

Hvis farens arbejde ikke lå for langt væk,blev børnene sendt over med varm mad ien madspand. Ellers havde han madpakkemed. Madpakken er over 100 år gammel.Arbejdermuseet. Foto: Allan Schnipper.fra deres arbejde, kunne de komme hjemmidt på dagen og spise varm mad. Detvar de vant til fra livet på landet. Hvis konenogså arbejdede, eller hvis der var forlangt hjem, spiste de madpakker. Lidt efterlidt begyndte de “nye” bymenneskerat spise kold mad i løbet af dagen ogvarm mad, når de kom hjem om aftenen- ligesom de “gamle” byboere.“For 25 øre fik mor nede hos spækhøkerenet kvart rugbrød og en fjerdingmadfedt. Denne ration pr. dag kunnedårligt holde sulten for døren... Når morvar heldig ... kunne vi med 35 øre omdagen klare fedtebrødet og lidt salt”(Christian Christensen, født 1882)Det krævede tid at lave varm mad. Til atbegynde med var der jernkomfurer i køkkenerne.I komfuret blev der fyret opmed brænde eller koks. Det kostede megetbrænde, før komfuret var varmt noktil at lave mad på. Hvis moren arbejdede12-14 timer uden for hjemmet, havdehun ikke meget tid i “overskud”; så vardet nemmere og billigere med kold mad.Efter 1910 får mange en primus i køkkenet.Den var både nemmere og hurtigere at varmeop med petroleum. Petroleum var ogsåbilligere end brænde. Arbejdermuseet.Foto: Allan Schnipper.FaktaI 1897 brugte enarbejderfamilie iKøbenhavn 1213 kr.til at leve for det år.Faren var 43 år. Hanarbejdede somsnedkersvend. Hantjente 1199 kr.Moren var 36 år oghjemmegående.Sammen havde de4 børn på 14, 11, 8og 2 år. De ældstebørn tjente tilsammen14 kr.Udgifter:Mad: 559 kr.Husleje: 128 kr.Tøj: 152 kr.Varme og lys: 43 kr.Vask og vedligeholdelse:23 kr.Tobak ogspiritus: 111 kr.Læge, foreninger:70 kr.Anskaffelseaf værktøj: 16 kr.Fornøjelser: 45 kr.I øvrigt 74 kr.I alt 1213 kr.Faren skulle arbejdeca. 1/2 time for atkunne købe 1 kgrugbrød. For at købe1 kg kaffe skulle hanarbejde i knap 8 1/2time, eller i 6 timerfor at købe 1 kgsmør.Udover at rugbrød var billigt og mættende,blev det ikke fordærvet eller dårligt for hurtigt.For 100 år siden havde man ikke køleskab,men et spisekammer. Det var kun lidtkoldere end resten af køkkenet. Spisekammeretvendte mod nord, hvor solen ikkekommer meget i løbet af en dag. For at havefrisk mad måtte kvinderne (og børnene)handle lidt hver dag. Der var mange småbutikker i København, som handlede medmad: Bagere, spækhøkere, viktualiehandlere,mejerier, hørkræmmere. Det er de sammevarer, som vi i dag kan købe i supermarkedet.Fotoet viser Familien Sørensenskøkken med spisekammer. Arbejdermuseet.Foto: Allan Schnipper.7

Ægteskab- “Den eneste ene” eller“et godt parti”?“Pæne unge mennesker” boede ikke sammensom mand og kone uden at væregift. Hvis de først var blevet gift, var detmeget sjældent, at de blev skilt igen. Nårde var gift, skulle manden forsørge koneog børn. Det kostede mange penge at“stifte bo”. Det vil sige at købe møbler,køkkenting, håndklæder og meget andet.Derfor ventede mange med at gifte sig,indtil de havde råd. Kvinderne var tit 25år og mændene 29 år, før de blev gift. Idag er kvinder og mænd ældre, når degifter sig, men de har tit boet sammen iflere år.For 100 år siden fik en arbejderfamilie igennemsnit 5-6 børn. Nogle familier fik20 børn, andre kun 2-3. Hvorfor fik de såmange børn? Børn var værdifulde. Ved atarbejde kunne de tjene penge til deresmor og far. Derfor begyndte de at arbejde,når de blev 6-7 år gamle. De størrebørn kunne også hjælpe med at passemindre søskende. Når forældrene blevgamle, kunne børnene sørge for dem. Detvar de vant til fra livet på landet. Indtilbørnene begyndte at arbejde, “kostede depenge”. De skulle have mad, tøj og enseng at sove i. Det var svært at få pengenetil at slå til, hvis man havde (for) mangesmå børn på en gang.Line og Einar T. Pedersen. Line Pedersenhar sort brudekjole på. Så kunne hun ogsåbruge den efter brylluppet. Line Pedersenarbejdede som syerske, og Einar Pedersenvar graveriarbejder. Mange brudepar ønskedesig kontanter i bryllupsgave. Så kunne deselv købe, hvad de havde brug for. 1905.Arbejdermuseet.8

Selvom en familie fik mange børn, var detikke sikkert, at alle børnene overlevede.Som tommelfingerregel kan man sige, athver gang der var blevet født 4 børn, ville1 af dem dø inden de blev 5 år. I dag erder ikke mange børn, som dør, inden debliver 5 år; kun 2 ud af 1000 børn i Danmark.“Vi havde dog været adskillige flere, omalle havde levet. Min mor plejede at sige,at hun havde født 14 1/2, fordi densidste var en abort; de øvrige var entendødfødte eller døde umiddelbart efterfødslen. Der var dog en dreng, som blev4-5 måneder, da han døde, jeg var dengang6-7 år. Der var kun min far og jegtil begravelsen, og min far bar den lillekiste under armen.” (Mand født ca.1880)For 100 år siden blev der født mange“uægte” børn. Barnet var nu ægte nok,men sådan sagde folk, når faren og morenikke var gift, da kvinden blev gravid. Detvar meget skamfuldt for kvinden at få etbarn uden at være gift. Selvom mangeblev gift lige efter, at barnet var født, blevbarnet ved med at være “uægte”. Noglekvinder ville ikke have barnet og fik enabort. Det var farligt, og de risikerede selvat dø, hvis der opstod problemer. I dagkan kvinder få abort på hospitalet.FaktaSkilsmisser:1900: 3832000: 13.000Danmarksbefolkning:1900: 2.430.0002000: 5.233.000Fødsler ogaborter:I 1900 blev derfødt 72.141 børn,og 9000 kvinderfik lavet en ulovligabort.I 1999 blev derfødt 66.170 børn,og 17.000 kvinderfik lavet en lovligabort.Indtil 1973 var detulovligt at få enabort.”Madam Holm var en ældre kone, somboede dør om dør med os. Hun var trykketaf to byrder. Hendes datter havdetre drenge, men ingen mand. Og madamHolm havde selv en kæmpesvulsthængende under højre arm.” (ChristianChristensen, født 1882)Det var faren, som bestemte i familien.Han fik “det sidste ord”, hvis forældrenevar uenige. Men i det daglige bestemtemoren. Hun sørgede for, at faren afleveredesin løn derhjemme, så der var pengetil at betale husleje, købe mad og tøj for.Det var ikke almindeligt, at faren hjalp tili hjemmet eller med børnene. Det varkvindens ansvar at opdrage børnene ogsørge for, at de var rene og pæne.9

Boligen- Tag over hovedeteller trygge rammer?“Vores gård var god at lege i, og selvomdet lå midt inde i det tættest bebyggedeVesterbro-kvarter, var der ligesom nogetlandligt over den. Vi havde en hestestaldmed tre heste i vores gård ...Nårkonerne kom ned for at hænge tøj tiltørre, gav de sig altid tid til at snakkelidt...” (Constance Johansen, født 1914)De fleste arbejdere boede i 1- eller 2-værelseslejligheder med køkken og spisekammer.Hvis de var heldige, var der ogsåindlagt koldt vand. Lejligheden var ialt 30-35 m 2 - eller lige så stor som et almindeligtklasseværelse i dag. Toiletternevar lokummer nede i gården: Det var enrække små huse med en bænk med ethul og spand nedenunder. Indtil Københavni 1901 fik kloakker, kom natmandenhver nat og tømte lokummerne.Det var bedst og finest at bo ud til gaden.Her var der lys og luft. Hvis man boedeinde i baggården nede i stuen, kom derikke meget dagslys ind i lejlighederne.Mange tilflyttere startede deres nye liv ien baggårdslejlighed.Anton Hansen, 1950. Børn leger i gården.Arbejdermuseet.I København havde arbejderne ikkehjemmet som deres arbejdsplads - sådansom bonden på landet. Men det betød ikke,at lejlighederne var tomme hele dagenligesom i dag. Mange mødre gikhjemme og passede de mindre børn, vaskedetøj, købte ind og lavede mad. Dervar en masse børn hjemme om dagen -de gik ikke i vuggestue og børnehave. Delegede sammen nede i gården.Køkkenet var ca. 3 m 2 stort. Komfuret idet ene hjørne fyldte den ene halvdel afkøkkenet. I den anden halvdel var der envask med en vandhane med koldt vand.Køkkenet blev ikke kun brugt til at lavemad i. Det blev også brugt som badeværelse.Selvom mange familier sagtens kunnebruge hele lejligheden, var der mange,som indrettede det ene rum som “stadsstue”.Stadsstuen var så fin, at det kunneføles ligesom at komme ind i en kirke.10

Børn skulle sidde stille, de måtte ikke røreved noget, og de måtte ikke tale højt.Familien kom kun i stadsstuen, når defik gæster eller til jul. Derfor sov, spisteog legede hele familien i ét rum.“Der [i stadsstuen] måtte vi børn ikkeunder nogen omstændighed komme, ogde voksne kom der også sjældent, denstod der kun til stads. En mærkeligskik, men sådan var det dengang.Havde man ikke en sådan, var man ikkeregnet for noget. Hos venner og familie,som vi kom hos, var det samme tilfældet.Når vi skulle på besøg, blev vibørn strengt formanet om at holde osfra stadsstuen, ellers vankede derprygl.” (Mand født 1882)Men lejligheden kunne også være indrettetsom stue og soveværelse. Så havdefamilien mere plads. Hvis en familiehavde mange børn, sov nogle af deminde i stuen. Det var en luksus at haveen rigtig seng at sove i. Nogle sov påto stole sat sammen eller sågar på etstrygebræt. Som regel havde faren ogmoren rigtige senge, men dem delte deTil daglig vaskede familien sig ved køkkenvasken.En gang om ugen blev alle børnenevasket i en balje - om sommeren i køkkenet,om vinteren inde i stuen ved sidenaf kakkelovnen. Efter det ugentlige bad fikbørnene rent tøj på. Tøjet skulle holde indtilnæste storvask. “Uffe i bad”. Træsnit afErling Frederiksen 1948.Tegningen viser et almindeligt lejlighedskompleksi Hedebygade på Vesterbro i1884. I forhuset ligger lejlighederne med2 værelser med køkken, og i sidehuset erder 1-værelses lejligheder med køkken.Det var fint og dyrt at bo i forhuset. Der erikke toilet i nogen af lejlighederne.med børnene.“I soveværelset havde faren lavet rigtigehængekøjer til børnene - de lå to i hverkøje og kunne ligge og vugge sig selv isøvn. Nedenunder køjerne, der varspændt ud fra væg til væg, havde farenlavet en stor dobbeltseng til moren ogsig selv”. (Constance Johansen, født1914)Fordi arbejderfamilierne ofte var store,lavede børnene og faren mange ting udenfor lejligheden, når de havde fri. Farenkunne være sammen med sine arbejdskammerater.Børnene legede nede i gårdeneller i kvarteret.FaktaI 1901 var der mangesmå lejlighederi København. Overhalvdelen af demvar 1- og 2-værelseslejligheder. Idag er der færresmå lejligheder.11

Arbejdsliv- Lange dage for små pengeArbejdeTransportFritidSøvnEn af de største forskelle mellem år 1900og år 2000 er, hvor meget fritid det enkeltemenneske har hver dag; altså dentid, hvor man ikke sover eller arbejder.For 100 år siden arbejdede en voksenmand 12 timer om dagen, med en timespause til at spise frokost i. For at kommepå arbejde skulle han måske bruge 1/2-1time. Det var ikke altid, at han gik ligehjem, når han havde fri. Måske tog hansig en pause på et værtshus sammen medarbejdskammeraterne. Når han komhjem, lagde han sig på divanen i stuenfor slappe lidt af, inden han skulle spise.Hverken han eller børnene kom sent iseng - de skulle alle sammen tidligt op.Sådan så farens hverdag ud, 6 dage omugen. Lørdag var en almindelig hverdag. I1900De to ”ure” viseret døgn i en arbejdersliv år1900 og år 2000.For 100 år sidenarbejdede manogså om lørdagen.Den lillesorte trekant viser,hvornår dagenbegynder. 2000kirken fik man at vide, at man skulle“komme hviledagen ihu”. Det betyder, atfolk skulle bruge søndagen til at gå i kirkeog til at holde fri. Men mange arbejderegik på arbejde om søndagen for at tjeneekstra penge.“Familien var jo stor, og moder måttederfor tage arbejde ved at gå ud og vaskefor herskaberne... der [var] som regelkun 2 kr. for en vaskedag fra klokken 6morgen til klokken 8-9 aften. ...Når hunså kom hjem om aftenen, var der jo altidstopning og lapning at udføre, så hunkom sjældent i seng før ved 12-tiden omnatten.” (Mand født 1878)Det var faren, som tjente flest penge til familien.Nogle gange var hans løn de enestepenge, som familien havde at leve af.Som regel hjalp moren også til økonomisk.Hvis hun var hjemmegående, kunnehun tjene lidt penge ved at sy og repareretøj for andre, lave tændstikæsker ellervaske tøj for fine familier eller herskaber.Men hun havde nok at lave i hjemmetuden ekstra arbejde: Hun skulle lave mad,passe de mindste børn, vaske og reparerefamiliens tøj. Hun kunne også arbejdeuden for hjemmet, for eksempel på en fabrikeller en systue. Morens dag begyndtefør de andre i familien og sluttede først,når alle andre var kommet i seng.Hvis familien havde penge nok, kunnemoren gå hjemme. Det var finest, hvismoren gik hjemme. Men hvis farens lønikke var stor nok, måtte børnene hjælpetil. Børnene begyndte som regel at arbejde,når de blev 6-7 år gamle, samtidigmed at de gik i skole. Drengene arbejdedesom buddrenge eller mælkedrenge, og pigernevar tjenestepiger eller tyende hosrige familier.12

19002000FaktaOmkring år 1900tjente en faglærtarbejder, f.eks. enskrædder, ca. 75kr. om måneden.En ufaglært arbejder,f.eks. en arbejdsmandpå enbyggeplads, tjenteca. 50 kr. om måneden.En almindeligfamilie brugtelet 40 kr. påmad om måneden.Figurerne viser, hvor stor en del af en almindelig families penge, der skulle bruges til at købemad, tøj og lignende for i dag og for 100 år siden.“Min mor gik ikke på arbejde. Det passedesig ikke for en gift kone, og det var endårlig mand, der sendte sin kone ud forat tjene penge.” (Costance Johansen,født 1914)Det var ikke mange familier, som tjenteså mange penge, at de kunne spare op til“dårlige tider”. Selvom alle hjalp til, kunnedet let gå galt, hvis faren blev arbejds-løs eller et barn blev sygt og skulle til lægen.En måde at “spare” på var ved at sulteeller kun spise rugbrød uden noget på.Hvis man ikke kunne betale sin husleje,blev man sat på gaden af Kongens fogedog hans hjælper politibetjenten. Hvis enfamilie først var kommet bagud medhuslejen, var det næsten umuligt at kommeud af gælden.En familie bliver sat på gaden eller tvunget til at flytte. Politibetjenten overvåger, at familienflytter, som de har fået besked på af Kongens Foged. 1908. Københavns Bymuseum.13

ArbejdsspørgsmålBolig1. Sammenlign det sted, du selv bor nu,med hvordan det så ud for 100 år siden.Prøv at lægge mærke til, om der er industri/fabrikkereller landbrug i nærheden.Hvordan er arkitekturen: Er husenehøje, lave, tætte eller med lys og luft omkring?2. Find ud af, om dine forældre og bedsteforældrehavde deres eget værelse.Hvorfor/hvorfor ikke?Familie1. Find ud af, hvad din familie arbejdedemed for 100 år siden. Hvor boede de?Bor du det samme sted? Arbejder din familiei dag med det samme som din familiefor 100 år siden?2. Hvor mange var der i din fars familie,da han var barn, i din mors, i dine bedsteforældres?3. Hvor mange er der i din familie i dag?4. Sammenlign grundene til, at kvindervælger at få abort i dag og for 100 år siden.5. Hvad kan grundene være til, at kvinderog mænd i dag er ældre, når de blivergift, end de var for 100 år siden?6. Hvad tror du, man vælger sin mandeller kone ud fra i dag? Kærlighed? Økonomi?Andet?Arbejde1. Tegn din dag – Hvor meget fritidhar du? Har du et fritidsjob? Skal duhjælpe til hjemme? Går du til fritidsaktiviteter?Hvilke ligheder og forskelleer der mellem din dag og et barnsdag for 100 år siden?2. Sammenlign, hvorfor børn arbejderi dag og for 100 år siden.Mad1. Find ud af, hvornår du sidst var rigtigsulten og hvorfor.2. Hvor mange timer skal du arbejdefor at kunne købe en burgermenu hosMcDonalds?3. Hvor mange timer skal du arbejdefor at kunne købe en pakke rugbrød?Fremtid1. Hvordan tror du, din familie ser ud,når du bliver voksen?2. Vil du gerne bo det samme sted,som du bor nu? Hvorfor/hvorfor ikke?3. Hvad vil du gerne arbejde med, nårdu bliver voksen? Hvorfor?14

Til lærerenDette undervisningsmateriale om arbejderfamiliensliv og hverdag år 1900 erhenvendt til 5-7 klasse. Udgivelsen afdette materiale er et led i udviklingen ogoprettelsen af Skoletjenesten på Arbejdermuseet.Materialet danner rammenom undervisningsforløb i museets fasteudstilling: “Familien Sørensen - en arbejderfamiliepå Østerbro 1885-1990”.Materialet er inddelt i seks selvstændigeafsnit om århundredeskiftet, børneliv,mad, ægteskab, boligforhold og økonomi.De enkelte afsnit kan læses hver forsig. Som temaer kan de desuden danneudgangspunkt for undervisningen påmuseet. Dette skal aftales med museetsunderviser. Derudover er der en introduktiontil materialet.Til sidst i materialet er der forslag til arbejdsspørgsmål.Hvert enkelt spørgsmåler i sig selv en indgangsport til de enkelteafsnit, men kan også danne udgangspunktfor et længere gruppearbejde påskolen. Eleverne kan eksempelvis arbejdemed deres egne rødder: Hvem var derestipoldeforældre og bedsteforældre.Hvor boede de, og hvad lavede de? Varder nogle af dem, som vandrede fra landtil by?For at få mest muligt ud af besøget påArbejdermuseet – både hvad angår oplevelseog forståelse – vil det være en fordel,at eleverne kender materialet.Med venlig hilsenSkoletjenesten/Arbejdermuseet15

Litteraturforslag:Christian Christensen: En rabarberdrengvokser op. Erindringer.Hans Reitzels forlag (1961)1992John Erichsen: Et andet København.Fotografier fra århundredeskiftet,Gyldendal 1987.Forskellige m.fl.: Raske fjed. Ti arbejdendekvinders livserindringer.Jespersen og Pios forlag 1927.Constance Johansen: Derhjemmei gaden. Hans Reitzels forlag 1974.Anne-Dorte Jørgensen: Børn påarbejde, Skoletjenesten/Arbejdermuseet1991.Nynne Helge: Familien Jensen ogVorherre. Religionens plads i københavnskearbejderfamiliers kulturog livsform 1870-1950 – medsærlig vægt på perioden før 1920.Institut for Systematisk Teologi,Københavns Universitet 1996.Agnete Birger Madsen m.fl.: Kvindeliv- hverdagsliv. Arbejderkvinderslevevilkår i Danmark 1880-1930, Gyldendal 1985Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Gyldendal1982Websiten: www.pladstilosalle.dkRømersgade 221362 København KTlf. 3393 2575Tidsbestilling:Tirsdag, onsdagog torsdagkl. 14-16.Materialet er udarbejdet af:Tekst: Sidsel Risted Staun/SkoletjenestenArbejdermuseet. Layout og illustrationer:Krista Stentoft/Skoletjenesten.Tryk: Kailow Tryk.