1-2010 - Dansk Holstein

Hvad gør de bedste bedre?Forskel i kapitalbindingenAf konsulent Jannik Toft Andersen, Dansk KvægI kvægbruget er der stor forskelpå rentabiliteten af de enkeltebedrifter. I sidste regnskabsår opnåedede 5 % bedste af bedrifternebåde inden for den gennemsnitligebedriftsstørrelse på 80 -160 årskøer og de større bedrifterpå 240-320 årskøer en afkastningsgrad,der var godt dobbeltså stor som gennemsnittet ihver gruppe.Forskellen i afkastningsgraden kanforklares dels ud fra, hvor omkostningseffektivbedriften er (måltved overskudsgrad fra driften) ogdels kroner i bruttoudbyttet, derer blevet generelt for hver gang, duhar en har bundet en krone i aktiverne(målt ved aktivernes omsætningshastighed).I seneste regnskabsår så disse nøgletalsåledes ud: Se tabel 1.Af ovenstående ses det, at forskelleni afkastningsgraden kommerTabel 1: Realiserede nøgletal 2008fra et bedre forhold mellem bruttoudbyttetog de driftsrelateredeomkostninger, samtidig er aktivernesomsætningshastighed ogsåhøjere.Fokus i denne analyse vil derforvære på forskellen i pengebindingeni de forskellige aktiv-klasser iforhold til bruttoudbyttet, dvs. fokuspå hvad der forklarer forskelleni aktivernes omsætningshastighed(se sidste del af KvægInfo2018 for uddybning af forskellenei posterne, der forklarer overskudsgradenfra driften).Bedriftsstørrelse 80-160 årskøer 240-320 årskøerTop Gennem- Top Gennem-5% snit 5% snitAfkastningsgrad 10,0 % 4,6 % 9,1 % 4,3 %Overskudsgrad fra driften 46 % 34 % 44 % 30 %Aktivernes omsætningshastighed 0,22 0,14 0,21 0,14Overskudsgrad fra driften : (resultat af primær drift + afkoblet EU-støtte)/(Bruttoudbytte);Aktivernes omsætningshastighed: (Bruttoudbytte)/(samlede landbrugsaktiver); Afkastningsgrad:(Overskudsgrad fra driften)*( aktivernes omsætningshastighed)NB: Medtages aflønningen af ejerens arbejdskraft vil de viste driftsmarginer og dermed afkastningsgradblive lavere. Derudover vil afkastningsgraden for de større bedrifter blive højererelativ til afkastningsgraden for bedrifterne omkring gennemsnitstørrelsen.Forskellen i aktivernesomsætningshastighed forbedrifter af gennemsnits -størrelsenForskellen i aktivernes omsætningshastighedgør, at de fem procentbedste bedrifter i denne gruppei gennemsnit har bundet 2,74kr. mindre end gennemsnittet forat generere en 1 kr. i bruttoudbytte,hvilket svarer til, at de bedstefor at kunne generere en bruttoudbyttekronei 2008 skulle have aktiverfor 4,59 kr. imod 7,33 kr. forgennemsnittet i gruppen. Størstedelenaf forskellen skyldes her forskelleni aktiverne, mens forskelleni bruttoudbytte i denne gruppekun forklarer omkring 2,5 % afden samlede forskel.Mere præcis kan forskellen forklaresud fra følgende: Se tabel 2 & 3.Langt størstedelen af forskellen ipengebinding pr. krone bruttoudbytteer primært forskellen i fastejendom. At fast ejendom står forden største forskel, er måske ikkeså overraskende, da denne aktivklassealene udgør 70 % til 80 % afden samlede balance, men pr. hektar har gennemsnittet bundet74.600 kr. mere end top 5 % igruppen. Denne forskel gør, atgennemsnittet har bundet godt3,8 millioner mere i fast ejendom.end hvad top 5 % har bundet af kapitali hele deres aktivmasse. Detteer på trods af, at der ikke er nævneværdigforskel på antal hektar mellemde gennemsnitlige og de bedstei denne gruppe.Dette understreger vigtigheden af,at du gør dig grundige overvejelseromkring det pågældende jordstykkesværdi, og ikke afgiver et bud,der er så højt, at du risikerer at fortryde,hvis du skulle gå hen og vindebuddet.Nr. 1-2010 Dansk Holstein · 43