1-2010 - Dansk Holstein

Et år med genomiskselektion i VikingGeneticsAf Lars Nielsen, VikingGeneticsTiden løber hurtigt, og efterhånden er det halvandet år siden, at vi den 11.august 2008 fik de første genomiske avlsværdital. Siden har der været enkonstant udvikling af metoden, hvorfor vi her i starten af 2010 har etendnu stærkere redskab til at udvælge racens bedste avlsdyr.Vi får hele tiden ny viden omkring den optimale brug af genomisk selek -tion, der endnu ikke er et færdigudviklet produkt. Der er et væld af endnuikke udnyttede muligheder – ja, perspektiverne er enorme.Brug af genomisk selektioni avlsplanenAllerede fra starten har vi aktivtbenyttet den information, som genomiskselektion kunne suppleremed i vores udvælgelse af avlsdyr.Vi har siden august 2008 udelukkendeigangsat ungtyre og indkøbtkalve med genomisk informationsamt lavet skyllekontrakterpå genomisk testede donorer.Men det er ikke sådan, at de genomiskeindekser er vores eneste facit.Niveauet på de genomiskeavlsværdital varierer en del mellemde enkelte tyrelinjer og er desudenafhængigt af, om faderen er ensåkaldt ”referencetyr”, dvs. en afprøvettyr, der er med til at dannefacitliste for de næsten 50.000genmarkører. Vi kigger derforfortsat også på forældrenes officielleavlsværdital, når beslutningernetræffes.Udvælgelse af ungtyreInden opstarten af genomisk selektiontestede de tre lande Danmark,Sverige og Finland tilsammenca. 350 Holstein ungtyre omåret. Dette antal har vi nu reducerettil ca. 225, da vi med brugen afgenomisk selektion har mulighedfor på forhånd at fjerne den dårligstedel af ungtyrene – den del somhverken kvægavlsforening ellermælkeproducenter er interesseredei.For at finde de bedste ungtyre testervi årligt knap 1.500 kalve påtværs af de tre lande. Tyrekalvene,der udvælges til test, findes primærtud fra afstamningens NTM,dvs. NTM på far, morfar og oldefarsamt afstamningens relevans irelation til at mindske indavlen. Viindkøber efterfølgende ca. 300kalve for i sidste ende at kunnevæl ge de 225 ungtyre.Om det er den finansielle krise ellermælkeproducenternes tillid tildet nye produkt, der spiller ind, ersvært at sige, men efterspørgslenefter ungtyre har været stor detsidste års tid. I Danmark ligger vipå et ungtyreforbrug på ca. 35 %,hvilket er en del over de ca. 20 %,der er behov for med den nye avlsplan.Aftale med ”Vikingslagtekalveproducent”.Vi fandt hurtigt ud af, at det at tilbageholdeen tyrekalv indtil detgenomiske resultat foreligger, ellerbøvlet og omkostningen ved at tilbagekøbeen tyrekalv fra en slagtekalveproducent,var nogle af destørste praktiske udfordringermed det nye system. Dette skal sesi lyset af, at vi jo kun køber ca. hverfemte af de genomisk testede kalve.Vi har derfor lavet en ordning meden slagtekalveproducent, som kanmodtage en større flok yngre tyrekalveog huse dem, indtil Viking -Genetics træffer beslutning omkalvens skæbne. Aftalen er specieltvelegnet, hvor der er tale om en tyrekalvfødt på en 1. kalvs ko. Hervil vi ofte gerne følge moderen i enperiode for at se, om kalven er interessantnok til at teste. Efter entræg start er ordningen nu tagetpositivt imod, og vi nærmer os ca.100 kalve.Vi har desuden fundet ud af vigtighedenaf at screene kalvene alleredesom drægtigheder. En metodevi starter op med i begyndelsenaf 2010.Test af hundyrFor at optimere den avlsmæssigefremgang tester vi også hundyrmed henblik på ET. I starten testedevi et stort antal af de køer vi alleredehavde i kontrakt. Det gjordevi af to grunde:1. for at styre vores nysgerrighedomkring de hundyr vi alleredehavde udvalgt i forvejenNr. 1-2010 Dansk Holstein · 35