Boligen og det kvalificerede hverdagsliv - Socialstyrelsen

Skæve Huse til skæve eksistenserIndholdsfortegnelseForord ..................................................................................................................................3Indholdsfortegnelse ............................................................................................................5Læsevejledning....................................................................................................................81. Sammenfatning og perspektivering. ...........................................................................111.1 En bolig er en menneskeret ....................................................................................111.2 De ”usynlige” bliver synlige...................................................................................111.3 Skæve huse til skæve eksistenser ...........................................................................121.4 For og imod de ”skæve boliger”.............................................................................131.5 Udviklingen på boligmarkedet ...............................................................................141.6 Den almene boligsektors sociale fortætning...........................................................141.7 Inspiration fra usædvanlige boligområder..............................................................151.8 Forholdet mellem boligen og hjemmet...................................................................161.9 Behov for udvikling af de sociale boformer...........................................................171.10 Så nær det normale som muligt ..............................................................................181.11 Ressourcerne kan findes .........................................................................................191.12 Ikke i min baghave .................................................................................................191.13 To modsatrettede normaliserings og socialiseringssyn ..........................................211.14 De ”skæve boliger” er ukrænkelige........................................................................221.15 Ingen medalje uden bagside ...................................................................................232. Rapportens baggrund og fokus ...................................................................................272.1 By & Boligministeriets forsøg................................................................................272.2 En bred en vifte forskellige forsøgsprojekter .........................................................272.3 ”Skæve huse” - en begrebsafklaring.......................................................................272.4 Vedvarende forståelse og accept ............................................................................282.5 ”Skæve eksistenser” - en begrebsafklaring ............................................................282.6 Kært barn har mange navne....................................................................................292.7 Hjemløs - et flertydigt begreb.................................................................................302.8 Hvem er de ”skæve boligers” målgruppe...............................................................313. Hjemløses boligbehov...................................................................................................353.2 Handleplanen for hjemløse.....................................................................................353.3 En yderligere understregning af behovet................................................................363.4 Den Sociale Ankestyrelses rapport om hjemløse ...................................................363.5 Vurderingen af behovet for ”skæve boliger” er usikker.........................................373.6 Usikkerhed årsag til undersøgelsesresultatet?........................................................373.7 Vurderingerne af antallet af hjemløse er selvmodsigende .....................................385

Skæve Huse til skæve eksistenser4. Udviklingen på boligmarkedet ....................................................................................394.2 Salg af udlejningsboliger øger segregeringen ........................................................404.3 De svageste lejere betaler prisen.............................................................................415. Den almene boligsektor ................................................................................................455.1 Den almene boligsektors sociale fortætning...........................................................455.2 De samspilsramte boligområder .............................................................................455.3 De svage beboere blev ikke omfattet af indsatsen..................................................455.4 Barrierer for den boligsociale indsats.....................................................................465.5 Hvor der er vilje er der en vej.................................................................................465.6 Fællesadministrationen 3B .....................................................................................475.7 En bred vifte af sociale boformer ...........................................................................475.8 De almene kan ikke løfte opgaven alene ................................................................485.9 Noget om at bo almennyttigt ..................................................................................485.10 Konturerne af den almennyttige livsstil..................................................................496. Usædvanlige boligområder som modbillede ..............................................................536.1 Boliglivet er blevet fattigere ...................................................................................536.2 De usædvanlige boligområder ................................................................................536.3 De social- og boligpolitiske perspektiver ...............................................................547. Hvordan boligen bliver til et hjem ..............................................................................557.1 To centrale begreber ...............................................................................................557.2 Fra bolig til hjem ....................................................................................................557.3 Boligen og lokalsamfundet.....................................................................................567.4 Hjemmets fysiske og metafysiske faktorer.............................................................578. Erfaringer med sociale boformer................................................................................618.1 Rapporten ”Sociale boformer” ...............................................................................618.2 Rapporten ”Hjemløse med og uden bolig”.............................................................628.3 Evaluering af Socialministeriets § 94-pulje............................................................628.4 Tilbudskarrusellen virker mod hensigten ...............................................................638.5 Uoverensstemmelse mellem politik, behov og ønsker ...........................................638.6 Udvikling af bofællesskaberne ...............................................................................648.7 Den fysiske udformning er styrende.......................................................................658.8 Skæve boliger og et aktivt liv .................................................................................658.9 At have et hjem.......................................................................................................669. Integration som mål og metode ...................................................................................719.1 Normalisering gennem integration .........................................................................719.2 Diskussion af integrationens konsekvenser............................................................719.3 Livskvalitet, Egenkultur og Værdighed..................................................................739.4 Omvendt integration- en metode ............................................................................739.5 De ”skæve boligers” integration.............................................................................746

Skæve Huse til skæve eksistenser10. De såkaldte ressourcesvage........................................................................................7710.1 Det socialpolitiske perspektiv...............................................................................7710.2 En begyndende social mobilisering......................................................................7810.3 Det socialpolitiske paradoks.................................................................................7910.4 Seks dage i helvede...............................................................................................7910.5 Det er med at komme ud af byen..........................................................................8010.6 Det går over alle forventninger.............................................................................8110.7 Perspektiverne for de ”skæve boliger” .................................................................8211. Bliv væk fra vort kvarter ...........................................................................................8511.1 Mange positive tilbagemeldinger .........................................................................8511.2 Nærudvalget for hjemløse opponerer ...................................................................8611.3 Varetager Nærudvalget de svages interesser? ......................................................8611.4 ”Skæve boliger” et brugbart alternativt................................................................8711.5 Nimby effekten.....................................................................................................8811.6 Hvad siger naboerne .............................................................................................8811.7 Erfaringerne med ”Hyttebyen” i Svendborg ........................................................8911.8 Dagspressens rolle ................................................................................................8911.9 Erfaringerne med ”Skurbyen” i Aalborg..............................................................9011.10 Kontaktudvalgets betydning.................................................................................9111.11 Beslutningstagernes dilemma...............................................................................9112. Rummelighed kontra social tilpasning .....................................................................9512.1 Behandlingssamfundet som udstøder ...................................................................9512.2 Dem de andre ikke vil lege med ...........................................................................9512.3 By & Boligministeriets placering i den socialpolitiske diskussion......................9612.4 De ”skæve boliger” er ukrænkelige......................................................................9712.5 En mulig utilsigtet konsekvens.............................................................................9812.6 Et paradigmeskift i dansk socialpolitik ................................................................9812.7 Rummelighedens svære balance...........................................................................9912.8 Respekt eller omsorgssvigt...................................................................................9912.9 Myndiggørelse kontra umyndiggørelse..............................................................10012.10 Ingen medalje uden bagside ...............................................................................101”Skæve boliger” der har fået tilsagn om tilskud .........................................................105Litteraturliste..................................................................................................................106Inspirationslitteratur......................................................................................................1097

Skæve Huse til skæve eksistenserLæsevejledning1. Sammenfatning. Gennemgår i kronologisk rækkefølge indholdet i rapportens øvrige11 kapitler og fremhæver nogle af kapitlernes analyser, diskussioner og perspektiveringerset i forhold til rapportens overordnede tema. Den samler rapportens hovedpunkter, somden travle læser kan nøjes med at læse for at danne sig et overblik over rapporten.For at skabe en bedre overskuelighed for læseren bliver der nedenfor givet en kort præsentationaf hovedindholdet i rapportens øvrige 11 kapitler.2. Rapportens fokus og baggrund: Beskriver By- og Boligministeriet initiativ med de”Skæve huse til skæve eksistenser” samt den politiske begrundelse for initiativet. Der givesafklaring af begrebet ”Skæve huse” samt en beskrivelse af målgruppen for initiativet.3. Hjemløses boligbehov: Her beskrives de forudgående socialpolitiske initiativer og DenSociale Ankestyrelses opgørelse af antallet af hjemløse analyseres og diskuteres.4. Udviklingen på boligmarkedet: 5. Den almene boligsektor, 6. Usædvanlige boligområdersom modbillede: Omfatter en beskrivelse af boligmarkedets strukturforandringerde sidste 30 - 40 år, af forholdene i den almene boligsektor samt giver en beskrivelseaf nogle usædvanlige boligområder som modbillede til mere sædvanlige boligområder.7. Hvordan boligen bliver et hjem: Giver en kort analyse af begreberne ”Bolig” og”hjem” og af de grundlæggende forskelle på de to begreber. Det beskriver hvordan en boligbliver til et hjem og analyserer boligens betydning for et kvalificeret hverdagsliv.8. Erfaringer med sociale boformer: Gennemgår erfaringerne fra eksisterende socialeboformer og peger på udviklingsmulighederne for bofællesskaber, samt beskriver nogle afde muligheder, der er for et aktivt medlevende liv, i de kommende ”skæve boliger.9. Integration som mål og metode: Beskriver nogle af erfaringerne med etablering af bofællesskabertil udviklingshæmmede, og deres udvikling i retning af mere funktionsintegreredeboligområder etableret med udgangspunkt i det omvendte integrations princip.10. De såkaldte ressourcesvage: Indeholder en beskrivelse af den tiltagende synlighed afde udstødte grupper i 1990´erne, de social- og boligpolitiske initiativer samt en beskrivelseaf aktiveringsprojekter der viser, at de såkaldte ressourcesvage grupper har ressourcer.11. Bliv væk fra vort kvarter: Giver en beskrivelse af erfaringerne fra etablering af”skæve boliger” i to store danske provinsbyer, af de administrative og politiske besværlighederved nabohøring, samt af beboernes efterfølgende holdninger til de skæve naboer.12. Rummelighed kontra Social tilpasning: Her sættes arbejdet med at etablere de”skæve boliger” i perspektiv, og der peges på By- og Boligministeriets rolle i den socialpolitiskediskussion. Der peges på udviklingsmuligheder og faldgruber i arbejdet med de”skæve boliger” og beskrives et muligt socialpolitisk- og socialfagligt paradigmeskift.Bilag: Nyetablerede ”skæve boliger”: Viser en typebestemt skematisk oversigt over de22 projekter og 183 ”skæve boliger” , der p.t. har fået tilskud fra Skæve huse puljen.8

Skæve Huse til skæve eksistenserBaghuset, Århus”9

Skæve Huse til skæve eksistenser1. Sammenfatning og perspektivering.1.1 En bolig er en menneskeretI Danmark har enhver borger i. h. t. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret tilen bolig, og boligen er i henhold til den danske grundlovs § 72 ukrænkelig. Men i realiteternesverden er det sådan, at ikke alle er lige for loven, eller måske kan man udtrykke detsådan, at nogen er mere skæve end andre - ”skæve eksistenser”, og derfor ikke reelt eromfattet af bestemmelserne om retten til en bolig- og dennes ukrænkelighed.Det har regeringen og Folketinget besluttet sig for at gøre noget ved og foreløbig har manbevilliget 60 mil., som By- & Boligministeriet under mottoet ”Skæve huse til skæve eksistenser”skal anvende til at udvikle ”skæve boliger”, til de hjemløse og andre socialt udstødte,der hidtil ikke har kunnet erhverve sig en passende bolig og blive ”ukrænkelige”.Det spørgsmål man umiddelbart stiller sig er, hvorfor der er behov for ”skæve huse tilskæve eksistenser”, og om dette boligbehov har en karakter og et omfang som begrunder etmålrettet politisk initiativ. Og om de pågældende ikke ”bare” kan få en bolig med den fornødnesociale støtte i den almene boligsektor, eller i de allerede kendte sociale boformer.Svaret skal bl.a. findes hos de mennesker, der ikke kan eller ikke vil bo i boliger, som flertalletfinder attraktive. Mennesker der under forskellige fremtrædelsesformer- og ”afvigeretiketter”altid har og formentlig i et eller andet omfang altid vil eksistere i samfundet,og som uanset om vi vil acceptere det eller ej ofte ”vælger” at gå deres egne veje, hvis deveje samfundet anviser ikke forekommer dem at være tilstrækkeligt farbare.Men svaret skal i lige så høj grad findes i de strukturforandringer som samfundet og boligmarkedethar undergået de sidste 30 - 40 år. Det skal findes i de socialpolitiske strategier,som har flyttet store befolkningsgrupper fra ophold på store centralinstitutioner og psykiatriskehospitaler til et liv i egne boliger uden tilstrækkelig støtte. Og det skal findes i de erfaringer,vi har fra driften af de kendte sociale boformer herunder bofællesskaberne.Med de ”skæve boliger” forsøger man at kompensere for boligmarkedets strukturforandringerog forsøger at imødekomme de hjemløse og andre udstødte gruppers behov og ønskersom lægger vægt på rummelighed frem for på normalisering og social tilpasning.1.2 De ”usynlige” bliver synligeI 1990´erne sættes levevilkårene for de hjemløse og andre socialt udstødte grupper i Danmarkfor alvor på den social- og på den boligpolitiske dagsorden med de ”skæve boliger”,hvor der etableres en række centrale puljer som primært via Socialministeriet og senestBy- og Boligministeriet skulle/skal stimulere indsatsen over for disse udsatte grupper.Årsagen til den politiske interesse for de hjemløse og andre udstødte grupper har formentligen stor sammenhæng med, at disse grupper op gennem 1990´erne i tiltagende grad bliversynlige i gadebilledet og andre offentlige rum, hvor de påkalder sig opmærksomhed.11

Skæve Huse til skæve eksistenserOffentligheden bliver blandt andet konfronteret med, at et stigende antal hjemløse overnatteri på bænke byens parker, på varmeriste, i affaldscontainere, i elevatorskakte eller iporte og arkader, hvor de kan finde læ for kulde, regn og blæst. Hertil kommer, at de ogsåpåkalder sig opmærksomhed ved at tigge offentligt.Den tiltagende synlighed af ”gadens folk” har været med til at sætte dagsordenen for densocial- og boligpolitiske diskussion vedrørende de hjemløses og andre socialt udstødteslivsvilkår. De er i bogstavelig forstand blevet et symptom på det danske velfærdssamfundsutilstrækkelighed, når det drejer sig om nogle af de mest udsatte gruppers livsvilkår.1.3 Skæve huse til skæve eksistenserForsøgene med at udvikle ”skæve huse til skæve eksistenser”, hvor Folketinget i alt harafsat 60 mil. og som startede i 1998 har til formål at skabe ”anderledes” boliger til enkeltpersonerog grupper, der uanset sociale støtteordninger har vanskeligt ved, at finde sig tilrette med at bo i det traditionelle byggeri, og de hidtil kendte sociale boformer. Formåleter også at udvikle boliger der specifikt retter sig til enkeltpersoner eller en specifik målgruppeaf udstødte for at opfylde netop disse personers specifikke boligbehov, så den sidsterestgruppe af borgere i Danmark kan få tilgodeset deres specielle boligbehov.By- og Boligministeriet er tydeligvis blevet inspireret af miljøerne og husene i de maleriskeusædvanlige boligområder som f.eks. helårsbeboede havebyer, barakbebyggelser, andreselvbyggerområder samt husbådkajer. I forbindelse med offentliggørelsen af initiativetmed ”Skæve huse til skæve eksistenser” har man i By- og Boligministeriet med sinefarvestrålende pjecer skabt en illustrativ metafor, der lægger sig op af den del af den danskefolkesjæl, der forbinder sig til ”mormors kolonihavehus” og ”selvbyggerkulturen”.Der er også andre forudsætninger bundet til metaforen ”Skæve huse”, som det ikke er sålet at visualisere positivt i offentligheden. Det drejer sig om social forståelse og om vedvarendeaccept af beboere med en atypisk- eller stærkt afvigende adfærd- og livsform, derofte er kombineret med et (blandings)misbrug eller narkomani. Beboere der har et midlertidigteller vedvarende behov for en overskuelig bolig, i et boligområde med en ekstraordinærstor rummelighed. Hvor de uanset deres livsforms egenart eller personlige særegenhedskal have en usvigelig sikkerhed for vedvarende accept og forståelse.De ”skæve boliger” kan sammenfattende beskrives som boliger der ”begynder”, der hvorsamfundets ordinære boligtilbud og kendte sociale boformer p.t. ”slipper op”. Boligerhvor de hjemløse og andre udstødte, der hidtil ikke har kunnet skaffe sig en relevant bolignu i bogstavelig forstand kan få ”tag over hovedet” og ”foden under eget bord”.Målgruppen for de ”skæve boliger” er snævert betragtet hjemløse, der har ophold på § 94boformer eller hjemløse som ”lever på gaden”, som i Den Sociale Servicelov betegnessom: ”Personer med særlige sociale problemer”. Da gruppen af hjemløse kan være megetvanskelig at afgrænse på grund af de meget komplekse og sammensatte problemer der karakterisererdem, omfatter målgruppen også sindslidende, alkoholikere og misbrugere, derhar behov for en ”skæv bolig”, fordi de ikke kan klare sig i en ordinær bolig eller kan findesig til rette i en af de eksisterende sociale boformer.12

Skæve Huse til skæve eksistenserSer vi på sammensætningen af beboere i de 20 projekter, der indtil nu har fået støtte fraSkæve huse puljen, kan beboerne opdeles i følgende 10 overlappende grupper:- Hjemløse med alvorlige sociale, adfærdsmæssige- og misbrugsproblemer- Utilpassede (og bortviste) § 94 boforms beboere med misbrugsproblemer- § 94 boforms beboere med ensomhedsproblemer, mistrivsel og psykisk ustabilitet- Misbrugere med belastende psykiske og sociale problemer- Svært karakterafvigende hjemløse med aggressiv og voldelig adfærd- Ældre hjemløse misbrugere med behov for en speciel plejebolig- Voldsramte prostituerede kvinder med misbrug- Grønlændere med kulturelle problemer samt med alkohol- og hashmisbrugPå trods af at boligmangelen er det grundlæggende problem hos beboerne, viser opgørelsenat det er mennesker med komplekse personlige og psykosociale problemer, som spilleren afgørende rolle for, at de har behov for en rummelig og accepterende ”skæv bolig”.Selv om Den Sociale Ankestyrelse i 1999 opgjorde antallet af hjemløse i Danmark til atudgøre knap 5000 personer, hvoraf de 3.260 havde ophold på § 94 boformer, er der mangeting der peger på, at antallet af hjemløse er betydeligt højere. Dette understreges af at Socialministerieti 2000 opgør antallet af hjemløse med behov for en særlig indsats til 11.000.Den samme usikkerhed gør sig også gældende, når det drejer sig om Den Sociale Ankestyrelsesvurdering af behovet for ”skæve boliger”, som de skønsmæssigt opgør til 4% afde hjemløse på § 94 boformerne, hvilket svarer til et behov for 46 boliger.Det forhold at der ved de første fire ansøgningsrunder er givet tilskud til 22 boligprojekterindeholdende 183 ”skæve boliger”, at beløbsrammen i ”Skæve huse puljen” er sat op fra30 mil.. til 60 mil.. kroner, samt at ansøgningsperioden er forlænget frem til 2003 viser, atbehovet for ”skæve boliger” politisk vurderes til at være betydeligt større.1.4 For og imod de ”skæve boliger”Forsøgene med de ”skæve boliger” har givet anledning til både positive og negative reaktionerfra såvel professionelle som fra hjemløshedsorganisationen Nærudvalget i Århus.De positive tilbagemeldinger skyldes formentlig, de gode erfaringer der foreligger fra eksisterende”skæve boliger”, der tidligere er blevet etableret med Støtte fra Socialministeriet.Det drejer sig blandt andet om Skurbyen i Aalborg, der var den første af sin art i Danmarkog om det mobile Skurvogneprojekt på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing,der opstiller skurvogne i lokalområder, hvor der er behov for alternative boligløsninger.De kritiske røster fra nogle professionelle udtrykker, at der hellere skulle lægges mereenergi i at påvirke samfundets generelle rummelighed frem for yderligere specialiseredetiltag, der efter deres opfattelse fastholder de udstødte i en ghettolignende isolation. Andregiver udtryk for, at man risikerer at skrue tiden tilbage til tidligere tiders dårlige husvildebarakker,og risikerer at sætte væsentlige social- og boligpolitiske principper over styr, nårhavehuse og husbåde anvendes som modeller for boliger til hjemløse og andre udstødte.13

Skæve Huse til skæve eksistenserFra Nærudvalget i Århus Amt har der været opponeret kraftigt mod Århus kommunesplaner om at bygge 12 såkaldte klyngehuse til de dårligst stillede hjemløse. Boliger somde helt åbenlyst karakteriserer som en mellemting mellem en KZ-lejr og et åbent fængsel.1.5 Udviklingen på boligmarkedetBoligmarkedet har de sidste 30 - 40 år gennemgået en omfattende strukturforandring, dersom konsekvens har haft, en tiltagende segregering af befolkningsgrupperne, der hvad angårvalgmuligheder på boligmarkedet, er resulteret i opdeling af befolkningen i to økonomiskog socialt ensidige hovedgrupper og en tredje undergruppe bestående af:1. De der har et frit eller relativt frit boligvalg og som oftest bor i ejer- eller andelsboligereller i de meget dyre store private udlejningsboliger.2. De der ikke har et frit eller relativt frit boligvalg, som anvises boliger af kommunen ellersom er ”henvist” til at bo til leje i primært i almene udlejningsboliger.3. De der på grund af helbredsmæssige, fysiske og sociale forhold har behov for en ”visiteret”social boform, som kan kompensere for deres handicap. Hvor en restgruppe afhjemløse og andre socialt udstødte endnu ikke har fået deres boligbehov dækket.En af årsagerne til denne opsplitning af boligmarkedet er den markante fremgang af ejerboliger,der skyldes den generelle velstandsstigning i samfundet. Men det skyldes ogsåden store økonomiske begunstigelse, som ejerboligerne herunder parcelhusene fik op gennem1960´erne, 1970´erne og 1980´-erne samt det forhold, at et meget stort antal privateog kommunale udlejningsboliger i samme periode blev udstykket og solgt enten som ejerlejlighedereller andelsboliger.En anden årsag er de nye socialpolitiske strategier, der fra begyndelsen af 1970´erne indebar,at befolkningsgrupper, der tidligere tilbragte hele- eller store dele af deres liv på storecentralinstitutioner og psykiatriske hospitaler i lighed med andre grupper med sociale problemernu bor i sociale boformer og egne boliger- primært i den almene boligsektor.For de økonomisk og socialt dårligt stillede, herunder hjemløse og andre udstødte, harforandringerne medført, at bredden og variationen i boligmarkedet er stærkt beskåret. Deter derfor blevet vanskeligt at finde en billig bolig i et boligområde, hvor kravene om normali-seringog social tilpasning med tilegnelse af en bestemt boligkultur ikke er fremherskende.Konsekvensen er, at mange mennesker er henvist til at bo i boligområder, hvor de ikketrives, og hvor de har vanskeligt ved at indordne sig under de vilkår og krav, der f.eks. erforbundet med at bo ”almennyttigt. De må, på grund af deres særegne eller uacceptablelevevis ofte leve i konflikt med omgivelserne, og med bevidstheden om, at de ikke er accepterede,som de er og ikke oplever sig som en fuldgyldig del af deres boligområde.1.6 Den almene boligsektors sociale fortætningStore dele af den almene boligsektor blev op gennem 1970´erne og 1980´erne i stigendegrad præget af boligsociale problemer, hvorfor regeringen i begyndelsen af 1990´erne14

Skæve Huse til skæve eksistenserfandt det nødvendigt at iværksætte de meget omfattende Byudvalgsinitiativer for at forbedremiljøerne, i de såkaldte samspilsramte boligområder.Det var en konsekvens af, at den almene boligsektor har påtaget sig store og tunge boligsocialeopgaver i forbindelse med den ændrede beboersammensætning, med forholdsmæssigtmange beboere der står udenfor arbejdsmarkedet, med mange flygtninge og indvandrere,samt mange beboere med store personlige- og sociale problemer.Hvor den sociale fortætning af såkaldte ressourcesvage beboere nogen steder er blevet såhøj, at man har overskredet smertegrænsen for, hvad det er muligt at rumme. Hvis vi velat mærke ønsker at opretholde nogle socialt rimeligt fungerende almene boligområder.Det er opfattelsen at byudvalgsarbejdet har bremset den negative udvikling i nogle af desamspilsramte almene boligområder, men at der er lang vej igen før alle målsætninger erblevet opfyldte. Især indsatsen i forhold til de svageste beboergrupper har været utilstrækkelig,og de iværksatte initiativer har ikke hjulpet i tilstrækkelig grad.Hos de øvrige beboere, er der ikke altid den store forståelse for, at de skal lægge rum tilnye initiativer med f.eks. opgangsfællesskaber til hjemløse, som de (måske meget forståeligt)ser som en trussel mod deres (måske) i forvejen socialt belastede boligområder, ogsom den direkte vej til at få nye ”besværlige” beboere og støjende naboer. Som ikke kaneller vil indordne sig under hensynet til fællesskabet og ”den almennyttige livsform”.Dette har ofte medført, at nogle boligselskaber - belært af dårlige erfaringer - har anvendtflere ressourcer på at komme af med ”besværlige” lejere eller forhindre dem i at kommeind, frem for at anvende ressourcerne på at skabe den rummelighed, de har behov for. Andreboligselskaber har taget udfordringen op, og har gennem flere år målrettet arbejdet påat overvinde barriererne og skabe plads til ”skæve eksistenser”. Dels i form af ordinære boliger,men også i form af bofællesskaber, opgangsfællesskaber og andre sociale boformer.Nogle af de boligselskaber der også er gået i gang med at bygge ”skæve boliger” pegerdog på, at de tunge boligsociale problemer ikke alene kan løses af den almene boligsektor.Der er derfor under forskellige former behov for at inddrage den private boligsektor i dettearbejde. De peger på, at dette kan ske ved, at boligselskaberne opkøber privatejede villaerog andelsboliger for at indrette dem til sociale boformer.1.7 Inspiration fra usædvanlige boligområderVores opfattelse af, hvad der er en god bolig, et godt boligområde og hvad der er indholdeti det gode liv i og omkring vores boliger, er i de senere år blevet indsnævret betragteligt.Boliglivet er på mange måder blevet fattigere og mindre facetteret, i takt med at viøkonomisk set er blevet rigere. Dette skyldes blandt andet de omfattende saneringer ogbyfornyelse af de gamle boligkvarterer samt det meget omfattende byggeri af nye stereotypeejer- og almene boligområder, som beboerne kan have svært ved at identificere sigmed, fordi de begrænser og bestemmer over deres livsudfoldelse.Dette har medført, at vi har fået en mere konform opfattelse af hvordan ”det gode liv” børudfolde sig i de mere ”antiseptiske” omgivelser med færre individuelle facetter til følge.Mangfoldigheden og pluralismen er blevet erstattet af pænhed, konformitet og af mangelpå spontanitet. Måske forstår man bedre dette synspunkt bedre ved at læse nedenstående.15

Skæve Huse til skæve eksistenserSpredt ud over landet ligger nogle delvis upåagtede boligområder, som ikke fylder meget iden store sammenhæng, men som ikke desto mindre er karakteriseret ved en række kulturelle,boligsociale og bygningsmæssige kvaliteter, der har påkaldt sig stor interesse.Det drejer sig blandt andet om helårsbeboede haveforeninger (de såkaldte havebyer), ombarakbebyggelser og om andre klondike- og selvbyggerområder samt om husbåde.De usædvanlige boligområder er små farverige rustikke boligområder, der udgør grundlagetfor et atypisk bosætningsmønster for mennesker der føler sig tiltrukket af- og i ordetsegentlige betydning føler sig hjemme i de små og overskuelige boligområder. Fordi de herkan leve et frodigt og selvaktivt liv, hvor de individuelt og i fællesskab har mulighed forat påvirke og sætte deres personlige præg på deres huse og boligområderne som sådan.Det er unikke boligområder med hver deres historie hvad angår oprindelse, boligform ogudviklingsforløb, og med hver deres særegenhed hvad angår beboere, livsformer, organiseringog sociale netværk samt andre boligkulturelle udtryksformer.Det der i et social- og boligpolitisk perspektiv påkalder sig opmærksomhed er især, at deter selvgroede boligområder med helt eller delvist selvbyggede huse og andre ”bebyggelser”,der er skabt ud fra en anderledes boligopfattelse med plads til det usædvanlige og finurlige.Det er den høje grad af selvforvaltning og den udprægede råderet der indebærer,at beboerne individuelt og i fællesskab påtager sig opgaver, som beboerne i andre boligområderfår ordnet af viceværter eller af håndværkere.Det er rummeligheden og bredden i beboersammensætningen, hvor der er plads til ”deskæve” beboere og hvor direktøren bor ved siden af bumsen og kulturarbejderen bor vedsiden af specialarbejderen. Det er det frodige og selvaktive liv, hvor udendørslivet med deårstidsbestemte aktiviteter udgør grundlaget for de bæredygtige sociale fællesskaber, derhar sit udgangspunkt i traditioner for nabohjælp og børnepasning og andre vennetjenester.1.8 Forholdet mellem boligen og hjemmet”Boligen” og ”hjemmet” er i de senere år i stigende grad blevet to centrale begreber i densocial- og boligpolitiske diskussion. Dette skyldes ikke mindst at Den Sociale Servicelovhar ophævet institutionsbegrebet og lægger vægt på en bevægelse fra institution til egenbolig og fra institutionsliv til privatliv. Derfor kan det sociale arbejde i tiltagende gradforudsættes at skulle udføres i brugernes egne boliger- deres hjem og deres fristed.I det daglige skelner vi ikke altid mellem, hvornår vi anvender begrebet ”bolig” og hvornårvi anvender begrebet ”hjem”. Ofte anvendes de to begreber i flæng uden refleksionover forskellen i indholdet. Det er derfor nødvendigt at definere de to begreber:Vi tænker ikke over det i det daglige, men det er nogle generelle forhold der er afgørendefor at en bolig udvikler sig til at blive et hjem, og gør boligen og boligområdet og kvarterettil et sted man positivt kan identificere sig med og føle sig som en accepteret del af.Ved indflytningen i en ny bolig begynder, der en proces der med tiden tilpasser boligen tilbeboeren, og som også mere eller mindre ubevidst tilpasser beboeren til boligen. Forholdettil boligen bliver dialektisk, idet der opstår et samspil mellem beboeren og boligen.16

Skæve Huse til skæve eksistenserHvor beboeren påvirker sin bolig efter sit behov, økonomi, sociale forhold og kultur, hvorbeboeren samtidig påvirkes af boligen og dens fysiske, sociale og kulturelle omgivelser.Som tiden går, bliver beboeren mere og mere fortrolige med hjemmet samtidig med, athan tilpasses til, og accepterer boligens muligheder og begrænsninger. Beboeren vænnersig med tiden til ulemper ved boligen, og oparbejder rutiner i hverdagene som er tilpassetde vilkår boligen giver. Det er gennem boligen, der udgør den fysiske ramme og udgangspunktetfor beboerens livsudfoldelse at beboerens hverdagsliv forankres i lokalområdet.At have et hjem er at have en følelsesmæssig forankring til et bestemt sted, som indebærerat man føler sig tilknyttet et lokalsamfund eller boligområde, kulturtilbud og de menneskersom findes der. Jo længere tid man har boet der jo stærkere bliver tilhørsforholdet.Dette har ikke mindst betydning for mennesker der står udenfor arbejdsmarkedet og somderfor skal tilbringe hele- eller størstedelen af deres tid i boligen eller boligområdet. Hvisder ikke opstår en følelse af samhørighed mellem beboerne og boligen/boligområdet kanfølelsen af at - ikke høre til - være en fremmed - ikke føle sig hjemme - helt naturligt opstå.1.9 Behov for udvikling af de sociale boformerBeslutningen om at udvikle ”skæve boliger” hviler også på en vurdering af, de eksisterendesociale boformers herunder ikke mindst bofællesskabernes manglende egnethed til atrumme alle hjemløse, og de hjemløses negative holdning til at bo i bofællesskaber.Her viser erfaringerne, at der tilsyneladende er opstået et paradoks mellem den måde somsamfundet hidtil har forsøgt at løse boligproblemerne for de hjemløse som har behov foren social boform, og de pågældendes faktiske boligønsker.Der er således ikke overensstemmelse mellem medarbejdernes opfattelse af de hjemløsesboligbehov, og de bestræbelser der fra samfundet gøres for at etablere bofællesskaber tilhjemløse, og hjemløses faktiske boligønsker. De færreste hjemløse er interesserede i atflytte i bofællesskab- og i givet fald kun som en overgang til en individuel bolig.Udviklingsmulighederne af bofællesskaberne og ”skæve boliger” til de hjemløse der harbehov for en social boform, finder vi blandt andet i opgangsfællesskaber indrettet i ordinæreboligopgange med en fælles lejlighed som samlingssted. Og i bolig-fællesskaber beståendeaf individuelle boliger i et afgrænset boligområde ligeledes med et fælles samlingssted.Disse to modeller giver den ønskede kombination af de individuelle og kollektivekvaliteter og giver beboerne mulighed for selvvalgt fællesskab med ligesindede.Et af spørgsmålene i forbindelse med igangsætningen af ”Skæve huse puljen” var om deter den sædvanlige opfattelse af boliger og boligområder der skulle være styrende for dekommende ”skæve boliger” udformning. Eller om vi kan gå andre veje i bestræbelsernepå at etablere boliger, der kan skabe bedre livsvilkår for de hjemløse og andre udstødte.Det er her inspirationen for de såkaldte usædvanlige boligområder kommer ind i billedet.De ”skæve boliger” skal så at sige ”begynde der”, hvor samfundets ordinære boligtilbudog kendte sociale boformer p.t. ”slipper op”. Hvis vi vel at mærke ønsker, at den sidsterestgruppe af hjemløse og andre socialt udstødte også skal have ”foden under eget bord”.17

Skæve Huse til skæve eksistenserI forarbejdet til loven om tilskud til ”skæve boliger” blev der udvist stor interesse for, atde kommende ”skæve boliger” får nogle af de kvaliteter, der karakteriserer de usædvanligeboligområder. Både hvad angår deres udformning og udseende men også når det drejersig om beboernes muligheder for at være aktive i og omkring deres boliger.Det fremgår derfor af vejledningen om tilskud fra ”Skæve huse puljen”, at der læggesvægt på, at ansøgerne skal være åbne over for, de muligheder, der ligger i, at involvere dekommende beboere i såvel planlægningen som i bygningen af de ”skæve boliger”.Det spørgsmål der rejser sig i den forbindelse er, om vi med inspiration i det frodige ogaktive liv der leves i de usædvanlige boligområder kan etablere ”skæve boliger” hvor derogså er grundlag for en mere selvaktiv og medlevende livsform. Hvor beboerne bliver aktivtinvolveret i såvel planlægningen, bygningen som en efterfølgende udbygning af husene.1.10 Så nær det normale som muligtIntegration og normalisering under mottoet ”så nær det normale som muligt” slår for alvorsocialpolitisk igennem i Danmark i begyndelsen af 1980´erne. Det sker i forbindelse medåndssvageforsorgens udflytning fra de store centralinstitutioner til selvstændige lejlighederog mindre fælles boenheder. Hvor målet var, en samfundsmæssig integration af deudviklingshæmmede med samme rettigheder og muligheder som andre borgere.Hermed blev der igangsat en ny epoke i dansk socialpolitik, hvor de hidtidige opfattelseraf, hvad der var en hensigtsmæssig behandling af de åndssvage og andre handicappede afløstesaf nye principper baseret på afinstitutionalisering, integration og normalisering.Men der har gennem de senere år rejst sig en diskussion om, i hvor høj grad den fysiskeintegration, som den f.eks. er kommet til udtryk med placeringen af bofællesskaber i parcelhuskvartererer et udtryk for en reel samfundsmæssig integration. Eller om det måskeer et udtryk for planlæggernes ønsketænkning om, at hvis ”bare” de udviklingshæmmedebor samme steder som den øvrige befolkning, så deler de også vilkår med dem.Erfaringerne har vist, at en fysisk integration ved udflytning til et sædvanligt boligområdeikke i sig selv betinger, at der opstår en social integration mellem de udviklingshæmmedeog de øvrige beboere. Resultatet har derimod typisk været, at de udviklingshæmmedes bofællesskaberligger som isolerede øer i kvarteret eller lokalsamfundene uden at beboerneher har kontakt eller andre relationer til de øvrige beboere i kvarteret.Sat lidt på spidsen kan man sige, at normaliserings- og integrationsprincipperne i nogengrad har udviklet sig til normaliseringstvang for mange udviklingshæmmede. Dette skyldtes,at de af hensyn til kravet om normalitet skulle/skal tilpasse sig livsformer og vilkår,som ikke var i overensstemmelse med deres handicap og deres faktiske behov- og ønsker.Der er derfor nogle steder udviklet en helt ny praksis med det formål at bringe ”de normale”borgere ind i de udviklingshæmmedes liv på de udviklingshæmmedes præmisser. Metodenhar fået betegnelsen omvendt integration.18

Skæve Huse til skæve eksistenserI modsætning til integration, hvor der er en tendens til, at fokus rettes mod de personer,der skal integreres, for at de skal tilegne sig forudsætninger for at tilpasse sig de samfundsmæssigeog de normales vilkår, er perspektivet i den omvendte integration, at manmed udgangspunkt i de udviklingshæmmedes egenkultur opstiller tilbud, som er så attraktive,at de også kan påkalde sig normalbefolkningens opmærksomhed- og interesse.Et af de spørgsmål der rejser sig i forbindelse med de ”skæve boliger” er, om de vil kommetil at ligge som afgrænsede øer hvor beboerne udelukkende er henvist til hinandens ogmedarbejdernes selskab. Eller om det er muligt at lære noget af erfaringerne fra særforsorgsområdet,så en sådan isoleret tilstand undgås, hvor den ikke skønnes hensigtsmæssig.1.11 Ressourcerne kan findesDer vil være beboere i de ”skæve boliger” der er i en så ”dårlig forfatning”, at det ikkekan forventes, at de kan eller vil deltage i sådanne aktiviteter. Men der er mange erfaringerfra arbejdet med hjemløse og andre udstødte, der viser, at de såkaldte ressourcesvageer i besiddelse af ressourcer, som kan komme til udtryk under de rigtige omstændigheder.Det drejer sig blandt andet om grupper af hjemløse og andre udstødte, der ikke mindst iden sidste halvdel af 1990´erne ved egen kraft og med støtte fra progressive socialmedarbejdere- på flere områder økonomisk støttet af Socialministeriet - er begyndt at få en fællesforståelse for og bevidsthed om, at de må organisere sig og selv må tage initiativer ogaktivt må deltage i samfundsdebatten, hvis de vil ændre på deres uacceptable livsvilkår.Det drejer sig også om aktiveringsprojekter i Aalborg og Århus kommuner, der henvendersig til de mest marginaliserede og belastede grupper, i de to kommuner som dokumenterer,at deres brugere er i besiddelse af flere ressourcer end man umiddelbart havde forventet.Det drejer sig om et gårdprojekt i Aalborg, der henvender sig til kommunens 200 hårdt belastedehjemløse, hvor arbejdet består i vedligeholdelse af landbrugsejendommens bygninger,om værkstedsaktiviteter, hønsehold og havebrug samt om madlavning og rengøring.I Århus drejer det sig om såkaldte daglejer job, hvor deltagerne kan tjene en daglønved at deltage i høsten af afgrøder til et lokalt helsekostfirma.For medarbejderne ved gårdprojektet i Aalborg, har det været en stærk oplevelse at se såmange mennesker med massive personlige problemer og misbrug kan bidrage positivt tilnoget fælles og til at skabe en fælles stemning af aktivitet omkring ”vores gård”.Der er altså grundlag for at antage, at der blandt nogle af de hjemløse og udstødte, der ermålgruppen for de ”skæve boliger” findes ressourcer der kan aktiveres ved deltagelse iselv- eller medbyg projekter, hvis de tilrettelæges i overensstemmelse med deltagerne.Der er også grundlag for at antage, at de kommende beboere er i besiddelse af ressourcersom på andre måder kan komme til udtryk i forbindelse med driften af de ”skæve boliger”.1.12 Ikke i min baghaveDer har i forbindelse med flere kommuners planer om at etablere ”skæve boliger” væretstærk nabomodstand mod, at disse boliger skulle ligge lige netop i deres kvarter. Et ud-19

Skæve Huse til skæve eksistenserbredt afstandstagende fænomen som har fået betegnelsen Nimby effekten (ikke i min baghave).Meget ofte ender en offentlig høringsfase om anderledes boliger- eller boliger tilanderledes mennesker i en fastlåst situation. Hvor politikerne skal veje hensynet til lokalbeboernesprotester op mod hensynet til de kommende beboere som har krav på en bolig.Aalborg kommune, der var den første kommune der byggede ”skæve boliger” til hjemløsei form af den såkaldte Skurby, der består af tre dobbelte træhuse med plads til seks beboeresamt en pavillon med kontor og fællesfaciliteter. Her gav det anledning til meget voldsommenaboreaktioner som medførte, at man skulle gennem seks politiske beslutningsrunderfør man politisk skar igennem og valgte den nuværende placering i Vestbyen.Ålborg Universitet har undersøgt hvordan naboerne stiller sig til Skurbyen og dens beboere,efter der er faldet ro over tingene, og beboerne i lokalområdet har haft tid til at vænnesig til tingenes tilstand og vænne sig til at de skæve beboere er blevet en del af bybilledet.Generelt er det naboernes opfattelse, at det går meget bedre, end de havde turdet håbe på.Det er som om der har lagt sig en stilhed over en del af naboerne efter den stærke storm,der i begyndelsen stod om Skurbyen. De fleste er i dag tilhængere af projektet og opfatterdet som yderst positivt, at de hører og mærker så lidt til livet i Skurbyen, som de reelt gør.Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellemholdningerne til Skurbyens beboere og det reelle kendskab naboerne har til dem. Hvor desom har mødt Skurbyens beboere, har talt med dem på gaden eller har besøgt dem har enmere positiv vurdering af dem, en større forståelse for deres situation samt en højere gradaf personlig sympati, end de der slet ikke har haft nogen kontakt med dem.Generelt har de stærke samfundsgrupper de bedste demokratiske vilkår, hvorimod de svagegrupper ofte ”lades i stikken”, fordi de ikke er i stand til at råbe beslutningstagerne op.Eller måske fordi, der ikke er ret mange stemmer i sådanne kontroversielle sager.Når der skal etableres boliger til mennesker med særlige boligbehov, handler demokratibl.a. om, at beslutningstagerne har mod til at være uenige i- og sejle op mod folkestemninger,hvor der ikke er bund i indsigelserne og ikke lade sig styre af indsigelsernes antal.Eller endnu mere positivt: Veje hensynet til de udsatte befolkningsgruppers boligbehov opover hensynet til ressourcestærke lokalbeboeres indsigelser. Demokrati handler ikke omantallet af indsigelser fra lokalbefolkningen, og handler ikke om automatisk at give lokalbeboernemedhold i deres indsigelser, men nok så meget om at vurdere indsigelsernesindhold og faktiske lødighed. At turde tage en chance og se hvordan tingene udvikler sig.For de mere ressourcestærke befolkningsgrupper må erkendelsen være, at solidariteten ikkeer noget man alene kan klare over skattebilletten. Men at det fordrer en forståendeholdning og aktiv deltagelse, såfremt der skal være plads til os alle- også de skæve eksistenser,når der skal etableres anderledes boliger- eller boliger til anderledes mennesker.20

Skæve Huse til skæve eksistenser1.13 To modsatrettede normaliserings og socialiseringssynSocial- og sundhedssektoren er meget dygtig til at behandle og tage sig af mennesker medvelafgrænsede problemer som passer ind i ”systemerne”, men har generelt store problemermed at rumme de komplekse problemer, som de mest belastede hjemløse og andre udstødterepræsenterer. Derfor bliver de mest belastede og mest behandlingstrængende menneskermeget ofte udelukkede- eller direkte udstødte fra de offentlige behandlingssystemereller kommer til at cirkulere mellem ”systemerne” uden af få den fornødne hjælp.Resultatet er, at vi op gennem 1980´erne og 1990´erne oplever en synlig tiltagende udstødningaf de svageste grupper, der bliver ladt i stikken uden mulighed for at klare sig.Det er ikke uden grund at de ofte bliver beskrevet som ”Dem de andre ikke vil lege med”.Normalitet spiller en stor rolle i vores opfattelse af andre mennesker. Dem vi ikke opfattersom normale møder vi med krav om normalisering. Alkoholikeren skal være ædru, narkomanenskal være stoffri og den sindslidende og udviklingshæmmede skal helst blivesom vi andre. Ønsket om normalisering og social tilpasning spiller en stor rolle i vores ønsker/kravom, at handicappede mennesker skal leve et liv ”så nær det normale som muligt”.Ofte er der tale om moraliserende krav om normalisering og social tilpasning, som uden atvi tænker over det indebærer, at vi kræver, at de der er anderledes og som ”står udenfor”skal blive som vi er. Som Bjarne Lenau lederen af Kirkens Korshær udtrykker det når hanskal karakterisere bagsiden af behandlersamfundet: ”Kom som du er og bliv som vi andre”.Når det drejer sig om samfundets holdning til de svageste grupper, der enten ikke kan ellerikke vil normaliseres, ser vi i disse år tegn på, at ”normaliseringsprincippet” i tiltagendegrad er ved at blive afløst- eller suppleret af et nyt princip om rummelighed og accept.Dette skyldes, at kravet om normalisering, i modstrid med hensigten, kan resultere i ensocial kontrol, der kan være medvirkende til at fastholde de hjemløse i deres udstødte positionog modarbejde deres selvstændighed og særlige livsform. Det nye ”rummelighedsprincip”handler derfor om, at skabe rummelige og accepterende rammer og yde omsorgog støtte på de udstødtes betingelser frem for at kræve normalisering og social tilpasning.By- & Boligministeriet har med ”Skæve huse puljen” placeret sig centralt i den igangværendediskussion, vedrørende de udstødte gruppers placering i samfundet. En diskussion,der er præget af to modsatrettede normaliserings og socialiserings holdninger:1. Det ene rettet mod de udstødte som de, der skal normaliseres og tilpasses gennem træningog sociale handleplaner. Hvor kravet om social tilpasning er fremherskende.2. Det andet rettet mod de udstødtes samfundsmæssige vilkår. Hvor det er vilkårene, derskal normaliseres og tilpasses. Hvor kravet om accepterende vilkår er fremherskende.Ministeriet har tilsyneladende ønsket at stimulere udviklingen af ”skæve boliger”, hvorder lægges vægt på de accepterende vilkår af beboernes specielle kultur og livsform, fremfor at fokusere på krav om normalisering og social tilpasning. Dette indebærer at ministerietsejler op mod de udstødelsesmekanismer, vi ser i nogle offentlige sociale- og behandlingstilbud,hvor kravene om normalisering og social tilpasning, fører til udelukkelse afellertil, at de mest belastede brugere bliver kastebolde mellem tilbudene.21

Skæve Huse til skæve eksistenserForsøgene med de ”skæve boliger” er et led i bestræbelserne på at skabe nye mere egnedeboligtilbud til hjemløse. Dette sker ved at frigøre sig fra de hidtidige social- og boligpolitiskeopfattelser af, hvordan en social boform herunder bofællesskaber skal etableres. Ogdet sker ved at stimulere udviklingen af alternative opfattelser af, ”hvordan man kan bo”,hvor man bl.a. anvender havehuset og skuret som modeller for mindre og mere simple boligermed eller uden køkken og med (adgang til) badefaciliteter.Det mest afgørende ved de ”skæve boliger” er, at det primært drejer sig om at etablere boliger,der er karakteriseret ved en social forståelse- og en vedvarende accept af beboeremed en atypisk eller stærkt afvigende adfærd og livsform. Beboere der midlertidig- ellervedvarende har behov for en overskuelig bolig, der rummer de elementære fornødenheder,samt et boligområde med en ekstraordinær stor rummelighed. Et sted som er deres, oghvor de uanset deres livsforms egenart eller personlige særegenhed har en usvigelig sikkerhedfor accept og forståelse. Det er det egentlige skæve aspekt i de ”skæve boliger”.1.14 De ”skæve boliger” er ukrænkeligeBy- og Boligministeriets ønske om at sikre rummeligheden i de ”skæve boliger” kommerblandt andet til udtryk ved, at lejelovens bestemmelser om opsigelse og udlejers adgang tildet lejede, i lighed med det øvrige boligmarked også er gældende for de ”skæve boliger”.Derved er de ”skæve boliger” er i overensstemmelse med Grundloven blevet ukrænkelige.De retsgarantier som beboerne af de ”skæve boliger” har fået, rummer store forbedringer iforhold til beboernes råderet over deres boliger, hvor de i overensstemmelse med den almenelejelovs bestemmelser ydes den samme retsbeskyttelse som andre lejere i Danmark.Det indebærer at udlejerne ikke kan stille krav til beboerne som rækker ud over lejelovensbestemmelser. Man kan f.eks. ikke opsige beboerne med henvisning til manglende evneeller vilje til at overholde en social handlingsplan. Og man har heller ikke har mulighedfor adgang til de ”skæve boliger, med mindre beboerne giver deres personlige tilladelse.Selv om der juridisk set er tale om en landvinding at de ”skæve boliger” er underlagt lejelovensbestemmelser om opsigelighed og udlejers adgang til det lejede, kan det ikke undgåat stille nye og større krav til de tilknyttede medarbejdere. Der er på sin vis tale om etparadigmeskift i det sociale arbejde som vil kræve nye metoder og nye tilgange til arbejdet,da det i højere grad end tidligere skal tilrettelægges på beboernes præmisser.Det rejser nogle fagetiske spørgsmål om, hvad der er det gode og hvad der er det dårlige liv,og om hvem der afgør disse spørgsmål, og om hvordan man forholder sig til beboere derafviser at gøre brug af de praktiske og sociale tilbud, der er knyttet til de ”skæve boliger”.Det rejser det principielle spørgsmål om, hvor grænsen går mellem respekt for det enkelteindivids personlige integritet og omsorgssvigt over mennesker, der har behov for hjælp.Vil vi, f.eks. acceptere at beboere ”beslutter” sig til ikke at modtage behandling/støtte, tilat ”gå i hundene” og ”lade skidtet vokse sig op over begge ører” i statsstøttede ”skæve boliger”,eller vil vi i givet fald sende dem tilbage til en endnu ringere tilværelse på gaden.Det er, nogle af de mange komplicerede udfordringer, vi kommer til at tage stilling tilfremover, når de ”skæve boligers” beboere begynder at hævde deres personlige integritet.22

Skæve Huse til skæve eksistenser1.15 Ingen medalje uden bagsideSamfundet har behov for et bredt udbud af boliger, som kan imødekomme forskellighedernei alle samfundsgruppers livsformer og sociale tilhørsforhold- også når det drejer sig ommennesker med en atypisk eller stærkt afvigende adfærd- og livsform. Det er et synspunkt,som langt den overvejende del af borgerne i Danmark formentlig kan tilslutte sig - men!Set i et socialpolitisk perspektiv vil nogle måske føle, at man giver op over for problemerne,når man i bestræbelserne på at skaffe boliger til hjemløse og andre socialt udstødte tilsidesætter-eller gradbøjer væsentlige dele af velfærdssamfundets hidtidige principper omnormalisering og social tilpasning af samfundets socialt utilpassede randgrupper.Andre vil set i et boligpolitisk perspektiv måske føle, at man giver op over for problemerne,når havehuse og andre alternative boformer anvendes som boligmodeller. De kan værefristede til at drage paralleller til en ikke fjern fortid, hvor husvildebarakker og fattiggårdevar samfundets tilbud til de svage grupper, og kan frygte, at man med de ”skæve boliger”kan undergrave nogle af de sidste årtiers landvindinger på det boligpolitiske område.Over for det står hensynet til det store antal hjemløse og andre udstødte, som gennem heleeller store dele af deres liv har været udsat for samfundets krav om social tilpasning ognormaladfærd. Som af mange forskellige årsager ikke kan- eller vil leve op til disse krav, ogsom det med de hidtil anvendte midler (endnu) ikke er lykkedes at tilbyde egnede boliger.Måske formår By & Boligministeriet med de ”skæve boliger” at tilføre ”behandlersamfundet”nye handlemuligheder- og perspektiver, der rækker ud over de krav om normaliseringog social tilpasning, der mere eller mindre implicit ligger i de offentlige behandlingstilbud.Men det rejser nogle principielle social- og boligpolitiske spørgsmål, som samfundet blivernødt til at forholde sig til, for at sikre at initiativet ikke får nogle utilsigtede konsekvenser:- Kan vi fastholde- og måske styrke velfærdssamfundets sociale sammenhængskraftmed de ”skæve boliger”, og kan vi holde balancen mellem på den ene side at fastholdede generelle krav om normalisering og social tilpasning, og på den anden side at udvideforståelsen for og accepten af en atypisk eller stærkt afvigende livsform ?- Kan vi fastholde velfærdssamfundets principper om solidaritet- og sociale forpligtigelserover for samfundets svage grupper, når vi udvikler rummelige ”skæve boliger” Ellerrisikerer vi at initiativet på sigt udvikler sig til en form for repressiv tolerance, hvorvi overlader de ”skæve beboere” til deres egen skæbne i deres ”skæve boliger” ?- Kan vi styre tilgangen til de ”skæve boliger”, så kommuner og amter ikke falder forfristelsen til at ”forvride” målgruppen, og tilbyder ”skæve boliger” til hjemløse og andreudstødte, der med den fornødne støtte godt kan klare at bo i en ordinær bolig ?- Kan vi sikre, at beboerne i de ”skæve boliger” får mulighed for at flytte til andre mereordinære boliger når behovet for ophold i de ”skæve boliger” ikke længere er til stede ?Det er nogle af de overordnede social- og boligpolitiske udfordringer, vi står over for i forbindelsemed igangsættelsen af de ”skæve boliger”. Spørgsmål som løbende bør analyseresog diskuteres, og som derfor blandt andet bør indgå i tilrettelægningen af den annonceredeerfaringsformidling fra de enkelte boligprojekter, og i de efterfølgende evalueringer,af de landsdækkende erfaringer med boligprojektet ”Skæve huse til skæve eksistenser”.23

Skæve Huse til skæve eksistenserÅbo, Randers25

2. Rapportens baggrund og fokusSkæve Huse til skæve eksistenser2.1 By & Boligministeriets forsøgBaggrunden for denne rapport er, at Folketinget i 1998 efter et grundigt forarbejde og enindgående diskussion om behovet for en målrettet indsats for at tilvejebringe egnede boligertil hjemløse og andre socialt udstødte, besluttede at ”By & Boligministeriet, som et ledi regeringens Bypolititiske perspektiv- og handlingsplan fra februar 1999, under arbejdstitlen”Skæve huse til skæve eksistenser” kan yde tilskud til forsøg med udvikling af nye”anderledes” boligtyper (efterfølgende kaldet ”skæve boliger”). Til formålet er der i finansårene1999 - 2003 i alt afsat 60 mil..”. (Lov nr. 1001 § 146 a af 23. 12. 1998).Dermed blev den hidtidige praksis, hvor By- & Boligministeriet førte boligpolitik på detgenerelle område og Socialministeriet førte boligpolitik på det specifikke (sociale) områdebrudt. Idet By- & Boligministeriet nu har overtaget det politiske ansvar, når det drejer sigom blivende eller længerevarende sociale boformer til hjemløse og andre udstødte grupper.Den principielle forskel på de to ministeriers ressortområder er i overensstemmelse medDen Sociale Servicelov, at sociale boformer (”skæve boliger”) der etableres under By &Boligministeriet er blivende og er omfattet af lejelovgivningens regler om opsigelse (uopsigelighed).Mens sociale boformer der oprettes under Socialministeriet indgår i en socialbehandling er midlertidige og derfor ikke er omfattet af lejelovens regler om uopsigelighed.2.2 En bred en vifte forskellige forsøgsprojekterI By & Boligministeriets vejledning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsattebefolkningsgrupper fremgår det, at forsøgsordningen sigter mod at etablere ”anderledes”boliger til enkeltpersoner og grupper, der uanset sociale støtteordninger har vanskeligtved, at finde sig til rette med at bo i det traditionelle byggeri. (By & Boligministeriet,1999:7)Det fremgår endvidere, at formålet er, at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen afnye anderledes botilbud, der kan rumme særlige befolkningsgrupper. Samt at det ved udformningenaf boligprojekterne er afgørende, at projektet målrettes mod enkeltpersoner elleren specifik målgruppe, af de udstødte for at opfylde netop disse personers boligbehov.Der lægges op til, at der ydes tilskud til så bred en vifte af forskellige forsøgsprojektersom muligt samt, at der afprøves boligtyper der er utraditionelle i forhold til det eksisterendeboligmarked. Herunder også mindre og mere simple boliger hvor medbyg- selvbygog viderebyg indgår i projektet. Ønsket om udvikling af ”anderledes” boliger, understregesaf, at omslaget på vejledningen er domineret af et farvestrålende billede af en husbåd.2.3 ”Skæve huse” - en begrebsafklaringSer man på teksten og de billeder som indgår i By & Boligministeriets samlede præsentationaf det der i daglig tale er blevet døbt ”Skæve huse puljen”, er det tydeligt, at man i ministerieter inspireret af miljøerne og husene i usædvanlige boligområder som helårsbeboedehavebyer, barakbyer, selvbyggerområder og husbåde, der indgik i lovens forarbejde.Her har man, med udgangspunkt i den del af den danske folkesjæl, der forbinder sig til”mormors kolonihavehus” og ”selvbyggerkulturen”, fundet modeller, som på en positivog malerisk måde visualiserer metaforen ”skæve huse”. (Sørensen, 1993 og 1998)27

Skæve Huse til skæve eksistenserMan har skabt en positiv og illustrativ metafor, der understøtter forsøgene, uden at det givermindelser om tidligere tiders usunde husvildebarakker, usle ”havregrynskasser” ellernedslidte ”rabarberkvarterer”. Der er tale om forsøg som måske kan støde på politisk ellerfolkelig modstand, fordi de som yderste konsekvens kan bryde med de forudgående 25 -30 års social- og boligpolitiske holdninger, der ligger til grund for ”vores” opfattelse af”hvordan samfundets svage borgere bør bo” i det danske velfærdssamfund.2.4 Vedvarende forståelse og acceptSelv om kolonihavehuset og husbåden indgår i metaforen ”Skæve huse”, er det ikke nogenforudsætning for at få økonomisk tilskud fra ”Skæve huse fonden”, at boligprojekterhar en sådan udformning, eller for den sags skyld er mindre og mere simple og rustikkeboliger. Den omfatter i lige så høj grad projekter, der vil bygge ordinært udseende boligermed en ordinær standard og kvalitet, der er forudbestemte til at kunne rumme målgruppen.Her er der andre væsentlige forudsætninger bundet til metaforen ”Skæve huse”, som detikke er så let at visualisere positivt i offentligheden, men som ikke desto mindre er ret afgørendefor, om det vil lykkes at indfri intentionerne med det social- og boligpolitiske initiativmed at skabe holdbare og blivende boligløsninger, til de skæve beboere.Det drejer sig om social forståelse og dermed en vedvarende accept af beboere med enatypisk- eller stærkt afvigende adfærd- og livsform, der ofte er kombineret med et (blandings)misbrugeller narkomani. Beboere der midlertidigt eller vedvarende har behov foren overskuelig bolig, der rummer de elementære fornødenheder, og for et boligområdemed en ekstraordinær stor rummelighed. Hvor de uanset deres livsforms egenart eller personligesæregenhed skal have en usvigelig sikkerhed for accept og forståelse.Sammenfattende kan metaforen ”skæve huse” defineres som boliger der ”begynder”, derhvor samfundets ordinære boligtilbud og kendte sociale boformer p.t. ”slipper op”. Boligerhvor de hjemløse og andre udstødte, der hidtil ikke har kunnet skaffe sig en relevantbolig nu i bogstaveligste forstand kan ”få tag over hovedet” og ”foden under eget bord”.2.5 ”Skæve eksistenser” - en begrebsafklaringDen tiltagende synlighed af ”gadens folk” og de tiggende hjemløse har angiveligt været enmedvirkende årsag til, at regeringen sammen med Folketingets øvrige partier har besluttet,at intensivere indsatsen for at nedbringe hjemløsheden. Det vil sige, at ”Skæve huse puljen”er tænkt som et politisk økonomisk instrument, der skal stimulere udviklingen af”skæve boliger”, der bl.a. kan imødekomme disse synlige gruppers påfaldende behov.By- og Boligministeriet definerer de ”skæve eksistenser” som: ”En gruppe mennesker,der ikke har et permanent sted at bo eller som ikke passer ind i det boligmiljø, de er placereti. At de ofte er uden det nødvendige sociale og psykiske overskud til selv at stille nogetop overfor en håbløs boligsituation og oftest er uden socialt netværk. Der er såledesikke tale om en skarp afgrænset gruppe mennesker, men implicit i gruppen er eksempelvismarginaliserede, udstødte, bybumser og hjemløse”. (By- og Boligministeriet 1999:2)At de hjemløses boligproblemer har været i fokus ved lovens gennemførelse understregesaf, at Den Sociale Ankestyrelse i forbindelse med forarbejdet til loven i foråret 1999 gen-28

Skæve Huse til skæve eksistensernemfører en undersøgelse af antallet af hjemløse, der havde ophold på § 94-boformer(hjemløseinstitutioner) og en undersøgelse af kommunernes skøn over antallet af hjemløse,der ikke havde ophold på en § 94-boform. Undersøgelsen omfattede også et skøn over,hvor mange af de hjemløse der aktuelt skønnedes at være parate til at flytte ud i en eksternbolig, samt hvor mange af disse hjemløse der skønnedes at have behov for en ”skæv bolig”.(Den Sociale Ankestyrelse 1999.) Undersøgelsen analyseres i kapitlet. Hjemløses boligbehov.Dermed har man defineret ”Skæve huse puljens” målgruppe af ”skæve eksistenser” somhjemløse, der har ophold på § 94-boformer eller som hjemløse der ”lever på gaden”, som iServicelovens § 94 betegnes som: ”Personer med særlige sociale problemer”.Ud over de hjemløse uden egen bolig, som det kan være vanskeligt entydigt at afgrænseog definere, omfatter målgruppen også hjemløshedstruede personer, sindslidende, alkoholikereog misbrugere, der har behov for en ”skæv bolig”, fordi de ikke kan finde sig til rettei en mere ordinær bolig eller eksisterende social boform. (By & Boligministeriet, 1999:7)2.6 Kært barn har mange navneSer vi nærmere på de faglige begreber, metaforer og de slangudtryk der i daglig tale anvendessom betegnelse for samfundets socialt udstødte og udsatte grupper viser det sig, atkært barn har mange navne som gør det vanskeligt at afgrænse dem i forhold til hinanden:I Den Sociale Servicelov beskrives de hjemløse der opholder sig i en § 94 boform således:”§ 94 beboere er personer med særlige sociale problemer, der opholder sig på en § 94boform som ikke har en bolig- eller ikke kan opholde sig i egen bolig”.I Socialministeriets Den sociale indsats for sindslidende og socialt udstødte beskrivesde udstødte grupper således: ”Grupper, der hverken kan forsørge sig selv eller sørge forsig selv på en måde, der er acceptabel for lokalsamfundet eller den enkelte selv”.I bogen Udelukkende velfærd giver Preben Brandt denne brede forståelse af begrebethjemløshed: ”At være hjemløs dækker over en psyko-social-kulturel tilstand af ståenudenfor og være en fremmed mellem dem, der hører til.Hjemløse: Mennesker uden bolig som opholder sig på en § 94 boform, som bor hos skiftendefamilie, venner og bekendte eller som i yderste konsekvens bor ”på gaden”.Ressourcesvage grupper: En betegnelse for mennesker som generelt har økonomisk ogsocialt dårligere livsvilkår end hovedparten af befolkningen.Skæve eksistenser: Generelt et udtryk/metafor for en bred kreds af personer, som i dereslivsform, kultur og væremåde adskiller sig fra den gængse normaladfærd.Socialt udstødte og udsatte grupper: Tidligere talte man om pjalteproletariatet, socialetabere. Det er begreber som er vanskeligt at afgrænse og som ofte anvendes i flæng.Gadens folk: Enkeltpersoner eller grupper der indgår i subkulturer, som bor eller opholdersig en stor del af deres tid på gaden og / eller i andre offentlige rum.Nattevandrerne: Mennesker der har svært ved at opholde sig i deres boliger, som omnatten vandrer rundt på gaden eller søger ly på en natcafé, hvor de har selskab.29

Skæve Huse til skæve eksistenserPosefolket: Posemænd og posedamer der bor på gaden og som opbevarer deres sparsommeejendele i poser, barnevogne eller cykelkurve. Det er sindslidende som ikke harkontakt med hinanden eller med offentlige sociale- eller psykiatriske behandlingstilbud.Narkomaner og junkier: Betegnelser som anvendes på mennesker, der er på hårde narkotiskestoffer og som injicerer disse stoffer. Har ofte et blandingsmisbrug.Misbrugere og blandingsmisbrugere: Betegnelser som anvendes på mennesker, dermisbruger narkotiske stoffer, hash, nervemedicin og alkohol.Narkoprostituerede og narkoludere: Kvinder der trækker offentligt for at finansiere deresmisbrug af hårde narkotiske stoffer ofte kombineret med andet misbrug.2.7 Hjemløs - et flertydigt begrebSelv om begrebet hjemløs umiddelbart forekommer at være en entydig betegnelse for enperson der er karakteriseret ved ikke at have nogen bolig viser erfaringerne, at betegnelsenhjemløs dækker over flere svært afgrænselige grupper mennesker, der i ordets bogstaveligeforstand lever på kanten af- og nogen gange også på kant med det etablerede samfund.De hjemløse kan overordnet inddeles i to undergrupper som nuancerer begrebet lidt:Hjemløs: Set i en snæver boligmæssig sammenhæng, kan begrebet forstås som: En personder ikke råder over sin egen bolig som bor i en § 94 boform eller ”på gaden”.Funktionelt hjemløs: En person der råder over egen bolig, som ikke formår at gøre sinbolig til sit hjem eller som af andre årsager ikke kan / vil opholde sig der.Bag disse to typer af hjemløse hvor boligproblemet fremtræder i betegnelsen ”gemmer”sig imidlertid det faktum, at hjemløseområdet også rummer nogle af de tungeste og mestbehandlingskrævende klienter i det sociale, somatiske og psykiatriske behandlingssystem.Der er ofte tale om mennesker som er droppet ud af- ikke får adgang til de relevante behandlingstilbud,eller som cirkulerer mellem behandlingstilbudene, fordi de vurderes somværende for belastede, eller fordi de er bærere af flere diagnoser (de såkaldte dobbelt diagnosticerede).Generelt er der tale om personer, der har en atypisk- eller stærkt afvigendeadfærd og livsform ofte kombineret med alkoholisme (blandings)misbrug eller narkomani.Det kan volde store problemer at afgøre hvorvidt de mellem 5.000 og 11.000 hjemløse derskønnes at være i Danmark administrativt og ”behandlingsmæssigt” hører til i hjemløseområdeteller i en af de tilgrænsende somatiske, sociale eller psykiatriske områder.Dette skyldes at hjemløseområdets brugere foruden mangelen på en bolig for en megetstor dels vedkommende også er karakteriseret ved at lide af komplicerede somatiske sygdomme,store psykosociale problemer og/eller svære psykiatriske lidelser. Lidelser der ofteer kombineret med alkoholisme, (blandings)misbrug eller narkomani samt kriminalitet.Set i det perspektiv kan hjemløseområdet siges at have en dobbelt funktion. Dels fungererområdet som et tilbud til mennesker der af mange forskellige årsager bliver hjemløse, mendet det fungerer også som behandlersamfundets ”bundrist”, der har til formål at opfangede der ”falder igennem” de øvrige behandlingstilbud.30

Skæve Huse til skæve eksistenserDet kan derfor være vanskeligt at give en snæver og entydig definition af hjemløseområdetsforskellige brugere, alene baseret på de problematikker og diagnoser, de er bærere af.Denne problemstilling gør sig også gældende når det drejer sig om at beskrive de hjemløsesboligbehov og deres individuelle behov for social og praktisk støtte. Set i et boligbehovsperspektiv kan de hjemløse kronologisk inddeles i følgende hovedgrupper:- Hjemløse som vil kunne klare sig i en ordinær bolig uden støtte- Hjemløse som vil kunne klare sig i en ordinær bolig med social støtte- Hjemløse som ikke vil kunne klare sig i en ordinær bolig med støtte:* Hjemløse som har behov for en social boform med støtte* Hjemløse (primært ældre) som har behov for en social boform med pleje.* Hjemløse som har behov for en ”skæv bolig” med støtte2.8 Hvem er de ”skæve boligers” målgruppeI By- og Boligministeriets vejledning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsattebefolkningsgrupper fremgår det, at forsøgsordningen sigter mod at etablere ”anderledes”boliger til enkeltpersoner og grupper, der uanset sociale støtteordninger har vanskeligt vedat finde sig til rette med at bo i det traditionelle byggeri. (By & Boligministeriet 1999:7)Det fremgår ligeledes at formålet er, at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen afnye anderledes botilbud, der kan rumme særlige befolkningsgrupper. At det ved udformningenaf boligprojekterne er afgørende, at de målrettes mod enkeltpersoner eller en specifikmålgruppe, af de udstødte for at opfylde netop disse personers boligbehov.Ser vi på sammensætningen af beboere i de 17 projekter der har fået støtte fra Skæve husepuljen hvor fællesnævneren er, at de ikke kan klare at bo i en ordinær bolig med eller udenpersonlig støtte, kan beboerne opdeles i følgende 10 delvist overlappende grupper:- Hjemløse med alvorlige sociale, adfærdsmæssige- og misbrugs problemer- Utilpassede (og bortviste) § 94 beboere med misbrugsproblemer- § 94 beboere med ensomhedsproblemer, mistrivsel og psykisk ustabilitet- Misbrugere med hund uden stabil bolig- Psykisk syge med misbrugsproblemer- Misbrugere med belastende psykiske og sociale problemer- Svært karakterafvigende hjemløse med aggressiv og voldelig adfærd- Ældre hjemløse misbrugere med behov for en speciel plejebolig- Voldsramte prostituerede kvinder med misbrug- Grønlændere med kulturelle problemer samt med alkohol- og hashmisbrugSelv om boligproblemet er det grundlæggende problem, viser opgørelsen også, at der ertale om mennesker med meget komplekse sociale, psykiske og psykiatriske problemersom spiller en afgørende rolle for, at de har en adfærd og en livsstil der betinger, at de harbehov for en ”skæv bolig”. Det man ikke kan aflæse af opgørelsen er, om hjemløsheden eren konsekvens af de komplekse problemer, eller om problemerne er en konsekvens afhjemløsheden. Men mange erfaringer peger på, at de er hinandens ”naturlige” følgesvende.31

Skæve Huse til skæve eksistenserGl. Århusvej, Viborg33

3. Hjemløses boligbehovSkæve Huse til skæve eksistenser3.1 De social- og boligpolitiske initiativerInitiativet med de skæve huse til skæve eksistenser skal ses i en sammenhæng med, at levevilkårenefor de socialt udstødte og udsatte grupper i Danmark for alvor sat på den socialpolitiskedagsorden op gennem 1990´erne. Her blev der etableret en række centrale puljer,som primært via Socialministeriet og senest via By- og Boligministeriet skulle stimulereamter, kommuner og frivillige organisationer til at styrke den sociale- og boligmæssigeindsats for at forbedre de hjemløse og andre socialt udstødte gruppers livsvilkår.Det drejede sig blandt andet om PUF Puljen til styrkelse af det frivillige sociale arbejde.Om 15 M og 50 M Puljerne (Storbypuljen), der havde til formål at styrke den sociale indsats-og udvikle sociale boformer til ikke indlagte psykiatriske patienter, socialt udstødte,hjem-løse samt misbrugere- og narkomaner. Hvor der fra 50 M Puljen bl.a. blev givet økonomiskstøtte til etablering af 27 forskellige sociale boformer, der i alt rummer 221 boliger.Til hjemløseområdet blev der op gennem 1990´erne via § 105-Hjemløsepuljen (nu § 94-puljen) ligeledes afsat betydelige midler til forbedring af de hjemløses livsvilkår.Der blev f.eks. i perioden 1995 - 1998 afsat godt 38 mil.. til en bred vifte af forskelligeprojekter for at sikre en større fleksibilitet, differentiering og effektivisering af forsorgsogomsorgstilbudene på hjemløseområdet. Herunder tilskud til syv boligprojekter til desvageste beboere, der afprøvede forskellige former for nye botilbud med varierende gradaf fællesskab samt med forskellige former for støtte, beskæftigelse og aktivering. (SocialministerietPuljesektionen 1998)For at udvikle metoder der bidrager til lovgivningens intentioner om retssikkerhed for desvagest stillede, f.eks. mennesker med psykiske lidelser, misbrug og manglende bolig harSocialministeriet som et led i regeringsprogrammet ”Service og Velfærd”, i 2000 iværksatprojekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede”, der afprøver og opsamler viden om målrettedestøtteordninger i tre udvalgte store byer og i et udvalgt amt.3.2 Handleplanen for hjemløseSom det seneste initiativ for at forbedre de hjemløse og andre socialt udstødte grupperslivsvilkår er der i 2000 i forbindelse med det såkaldte Satspulje forlig, hvor særlige socialeindsatsområder prioriteres af de politiske partier, indgået aftale mellem staten, amterne ogkommunerne om: At regeringen de kommende år afsætter betydelige beløb, samt at amterneog kommunerne i samme periode også forpligter sig til at styrke indsatsen på de treområder. Af aftalen der er beskrevet i ”Handleplanen for Hjemløse” fremgår det bl.a. at:Der over fire år (2000 - 2003) af de tre aftaleparter er afsat en ramme på 400 mil.. til enstyrkelse af den forebyggende og afhjælpende indsats på hjemløseområdet. Det drejer sigom en række konkrete forebyggende initiativer, der har til formål at forebygge hjemløsheden,og en række afhjælpende initiativer, der har til formål at forbedre de hjemløses mulighederfor at klare sig i en bolig udenfor hjemløseinstitutionerne (nu § 94-boformerne).35

Skæve Huse til skæve eksistenserDe hjemløse udgør ikke en homogen gruppe, hvorfor der er et væsentligt sammenfald medudstødte grupper af f.eks. sindslidende og misbrugere. Derfor er det væsentligt, at indsatsenfor de hjemløse ses i sammenhæng med den indsats der tilbydes disse tilgrænsendegrupper, så ingen (som det ofte) sker kommer i klemme i afgrænsningen af ”kategorierne”.Der er derfor i tre år (2000 - 2002) afsat i alt 300 mil.. til at støtte udbygningen af socialpsykiatrisketilbud. Navnlig til nye botilbud til sindslidende, men også til udbygning afandre sociale tilbud, og særligt med henblik på tilbud til de sværest stillede sindslidende.Herudover er der mellem de tre parter indgået aftale om, at der årligt afsættes 100 mil.. tilen styrkelse af den kommunale og amtskommunale indsats for stofmisbrugere. (Socialministerietog By & Boligministeriet, 2000:4 og 6)3.3 En yderligere understregning af behovetSom en yderligere understregning af behovet for at forbedre de hjemløses livsvilkår udkomSocialforskningsinstituttets rapport ”Én gang social marginaliseret - altid…?” i april2000. Rapporten er en undersøgelse af, hvordan det er gået 1016 yngre hjemløse i alderen18 - 35 år, siden de for 8 år siden havde ophold på en hjemløseinstitution. Den tegner etdystert billede af hvordan det siden er gået disse hjemløse. (Stax. 2000)Jeg vil ikke gengive rapportens mange opgørelser og konklusioner, men vil her nøjes medat fremhæve et par af rapportens overordnede konklusioner:- At yngre beboere på hjemløseinstitutioner sjældent hjælpes til et bedre liv, da den socialenedtur for en meget stor del af de undersøgte hjemløse fortsatte efter opholdet påen hjemløseinstitution samt, at gruppen var præget af en ekstrem høj dødelighed.- At det hos knap en tredjedel af de overlevende undersøgte- svarende til 265 hjemløse,der ikke havde ophold på en § 94-boform (hjemløseinstitution) ikke var muligt at påviseen folkeregister adresse eller, at de ikke havde bolig på den opgivne adresse.- Som begrundelse for de nedslående resultater, peger rapporten på, at noget kunne tydepå, at vi (stadig) ikke har lært lektien, at vi fortsætter med at stille krav og indrettevores tilbud til socialt marginaliserede således at nogle bliver yderligere marginaliserede,at den manglende rummelighed er et ømt punkt i den aktuelle socialpolitik.3.4 Den Sociale Ankestyrelses rapport om hjemløseI forbindelse med forarbejdet til Handlingsplanen for hjemløse, der også omfatter en beskrivelseaf ”Skæve huse puljen”, gennemførte Den Sociale Ankestyrelse i maj 1999 enlandsdækkende undersøgelse af antallet af hjemløse. Undersøgelsen omfattede hjemløseder på undersøgelsestidspunktet var indskrevet på § 94-boformer og omfattede kommunernesskøn over antallet af hjemløse som ikke havde ophold på en § 94-boform.Formålet var at vurdere det samlede antal hjemløse samt deres behov for midlertidige ogvarige botilbud- herunder også behovet for ”skæve boliger” (Den Sociale Ankestyrelse, 1999).Ifølge rapporten anslås antallet af hjemløse på § 94-boformer til at udgøre 3.260 hjemløsebeboere. Kommunerne skønner, at der herudover er 1.500 personer, der kan betragtes somhjemløse som ikke var indskrevet i en § 94-boform. Hvilket i alt giver 4.760 hjemløse.36

Skæve Huse til skæve eksistenserUd af det samlede antal på 4.760 hjemløse, opgør man det akutte boligbehov til brutto atudgøre ca. 2.600 midlertidige eller varige botilbud, som fremkommer således:- Ud af de 3260 hjemløse som havde ophold på § 94-boformerne skønnes det at 1.148på undersøgelsestidspunktet var parate til at flytte til en anden bolig. Hertil skal læggesde 1.500 som kommunerne skønner er hjemløse. Som i alt giver ca. 2.600 boliger.- Ud af de 1.148 der skønnes at være parate til at flytte til en anden bolig fordeler behovenefor en midlertidig eller varig bolig med og uden supplerende støtte sig således:: Det skønnes, at 588 beboere svarende til ca. 50% kan flytte i egne bolig uden supplerendesocial støtte.: Det skønnes, at 305 beboere svarende til ca. 27 % er parate til at flytte i egen boligmed supplerende social støtte.: Det skønnes, at 218 beboere svarende til ca. 19 % er parate til et midlertidigt ellervedvarende botilbud i en social boform.: Det skønnes, at der er mindre andel 46 beboere svarende til 4 %, der er parate til atflytte til en ”skæv bolig” i form af skurby eller lignende.- De resterende knap 1,500 hjemløse der svarer til kommunernes skøn over personer, derlever som hjemløse udenfor § 94-boformerne, er der ikke er angivet noget boligbehov.3.5 Vurderingen af behovet for ”skæve boliger” er usikkerDen Sociale Ankestyrelses rapports vurderinger af de hjemløses boligbehov viser, at behovetfor ”skæve boliger” anslås til at udgøre ca. 4 % svarende til ca. 46 beboere af de1.148 beboere i § 94-boformer, der på undersøgelsestidspunktet var klare til udflytning.Rapporten er meget mangelfuld i sine analyser. Den giver ikke noget bud på boligbehovetherunder behovet for ”skæve boliger”, for de ca. 2.112 hjemløse på § 94-boformerne, sompå undersøgelsestidspunktet endnu ikke skønnedes var parate til at flytte til en anden bolig.Den giver heller ikke noget bud på hvilke boligbehov herunder ”skæve boliger”, de 1.500hjemløse vurderes at have, som kommunerne skønner lever udenfor § 94-boformernehvoraf et (ukendt) antal formodentlig ”lever på gaden”. Og den forholder sig ikke til, hvormange af de tilgrænsende sindslidende, alkoholikere og stofmisbrugere, som også er omfattetaf ”Skæve huse puljen”, der har behov for en ”skæv bolig”.3.6 Usikkerhed årsag til undersøgelsesresultatet?By- og Boligministeriet udsendte først orienteringsmaterialet om ”Skæve huse puljen” iaugust 1999, eller tre måneder efter at Den Sociale Ankestyrelse havde gennemført sinundersøgelse af de hjemløses boligbehov- herunder behovet for ”skæve boliger”.Mange af lederne fra hjemløseområdet der deltog i Den Sociale Ankestyrelses undersøgelsehar derfor været stillet over for en vanskelig opgave, da de er blevet spurgt om behovetfor ”skæve boliger” uden at have den fornødne definition af de anvendte metaforer.Sat lidt på spidsen kan man sige, at de ikke viste, hvad det var de blev spurgt om, da detkonkrete indhold i ”Skæve huse puljen” ikke var kendt på undersøgelsestidspunktet.37

Skæve Huse til skæve eksistenserDet har derfor været overladt til den enkelte leders personlige, faglige og etiske overvejelserat vurdere, hvilke beboere der er så ”skæve”, at de skal bo i ”skæve boliger”.Overvejelser der på måske ikke er faldet ud til gunst for de ”skæve boliger”, fordi de påforskellige områder bryder med den social- og boligpolitiske tankegang, om ”ens” boligertil alle befolkningsgrupper, også når det drejer sig om boliger til hjemløse.Derfor er der meget, der peger på, at behovet for ”skæve boliger” er noget mere påtrængende,end de 46 som det umiddelbart fremgår af Den Sociale Ankestyrelses rapport overantallet af hjemløse og deres behov for ”skæve boliger”. Dette synspunkt understreges af,at det i 2000 blev politisk besluttet, at beløbsrammen for ”Skæve huse puljen” skulle sættesop fra 30 mil.. til 60 mil.. samt at perioden for forsøgene med ”skæve boliger” udvidesfrem til 2003.Et af de uafklarede spørgsmål der rejser sig i forbindelse med ”Skæve huse puljen” er, ihvor høj grad der hos kommuner og private organisationer er forståelse for- og politiskvilje til, at tage de nødvendige initiativer til, at forbedre nogle af de mest udstødte samfundsborgereslivsvilkår. Mennesker der ikke altid har en særlig stor politisk bevågenhed.3.7 Vurderingerne af antallet af hjemløse er selvmodsigendeUsikkerheden om behovet for boliger til hjemløse- herunder også behovet for ”skæve boliger”bliver yderligere understreget af, den usikkerhed der præger de officielle opgørelserover det faktiske antal hjemløse. Denne usikkerhed kommer tydeligt til udtryk i misforholdetmellem Den Sociale Ankestyrelses vurdering af, at der maj 1999 er 4,760 hjemløse,og det skøn som Socialministeriet fremkommer med året efter.Hvor Socialministeriet i ”Aktuelt fra Socialministeriet Maj 2000” skønner, at der i Danmarker omkring 50.000 mennesker med sammensatte problemer og fysiske og psykiskelidelser, som er socialt udstødte. Hvor der skønnes at være ca. 14.000 stofmisbrugere30.000 sindslidende og 11.000 hjemløse med behov for en særlig social indsats. (Socialministeriet,2000:30)Selvmodsigelsen er med til at underbygge ”fagområdets” hidtil udokumenterede opfattelseaf, at hjemløsheden har et omfang svarende til 11.000 - 12.000 hjemløse. En opfattelse,der blandt andet hviler på en vurdering af, at den ”skjulte hjemløshed”, der ofte kamufleresbag opdigtede adresser og proformaadresser samt hjemløse prostitueredes dækadresserhos ”onkler”, har et ganske betydeligt omfang. (Brandt, 1999)Det er formentlig for at komme denne usikkerhed til livs, at det af Handleplanen for hjemløsefremgår, at det er besluttet at indføre et nyt registreringssystem, som skal sikre pålideligeoplysninger om det faktiske antal hjemløse brugere af § 94-boformerne. (Socialministerietog By & Boligministeriet, 2000:16). Hvordan man vil fremskaffe mere sikre oplysningerover antallet af hjemløse og funktionelt hjemløse, der ikke frekventerer § 94-bo-formerne,og hvoraf en ukendt del har fiktive adresser, dækadresser eller er helt adresseløse og for etukendt antals vedkommende ”bor på gaden”, giver rapporten ikke noget bud på.38

Skæve Huse til skæve eksistenserDerfor vil diskussionen om antallet af hjemløse formentlig fortsætte med uformindsketstyrke, i de kommende år. Det samme vil sandsynligvis også gøre sig gældende, hvad angårdet egentlige behov for "skæve boliger", indtil de forebyggende og afhjælpende sociale-og boligsociale initiativer i Handleplan for hjemløse begynder at virke, så der skabesen bedre indsigt i et af de mest komplekse og uigennemskuelige sociale problemfelter.4. Udviklingen på boligmarkedet4.1 En tiltagende segregering af befolkningsgrupperneDet danske boligmarked har på væsentlige områder undergået gennemgribende forandringeri løbet af de sidste 25-30 år. Forandringer der har haft stor indflydelse på udviklingenaf de boligsociale problemer der, ikke mindst præger store dele af den almene boligsektor.Det drejer sig om det meget omfattende nybyggeri af såvel almene udlejningsboliger somaf parcelhuse, samt de meget omfattende saneringer og senest de igangværende byfornyelseraf den gamle boligmasse. Initiativer som generelt har givet en væsentlig højere boligkvalitetog standard. Men bestemt ikke altid en højere miljøkvalitet og bedre boligtrivsel.Hertil kommer at boligmarkedet i den samme periode har ændret struktur, med en tiltagendesegregering af beboerne i bestemte bykvarterer og boligområder, hovedsagelig begrundeti deres økonomiske formåen og sociale tilhørsforhold. En situation som, hvad angårvalgmuligheder på boligmarkedet, er resulteret i opdeling af befolkningen i to økonomiskog socialt ensidige hovedgrupper og en tredje undergruppe bestående af:1. De der har et frit eller relativt frit boligvalg og som oftest vælger at bo i ejer- eller andelsboligereller i de meget dyre store private udlejningsboliger.2. De der ikke har et frit eller relativt frit boligvalg, som anvises boliger af kommunen ellersom er ”henvist” til at bo til leje i primært i almene eller andre udlejningsboliger.3. De der på grund af helbredsmæssige, fysiske og sociale forhold har behov for en visiteretsocial boform, som kan kompensere for deres handicap. Hvor en restgruppe afhjemløse og andre socialt udstødte endnu ikke har fået deres boligbehov dækket.Denne opsplitning af befolkningen er en konsekvens af tre faktorer på boligmarkedet:En faktor er den markante fremgang af ejerboliger, der skyldes den generelle velstandsstigningi samfundet. Men det skyldes også den store økonomiske begunstigelse, somejerboligerne herunder parcelhusene fik op gennem 1960´erne, 1970´erne og 1980´ernesamt det forhold, at et meget stort antal private og kommunale udlejningsboliger i sammeperiode blev udstykket og solgt enten som ejerlejligheder eller andelsboliger.En anden faktor er de omfattende bysaneringer op gennem 1960´erne og 1970´erne - ogsåkaldet ”bulldozer saneringer”, hvor mange af de sanerede kvarteres beboere blev ”tvunget”til at flytte ud i byernes yderkvarterer og til nye boligområder i forstæderne.En tredje faktor er de socialpolitiske strategier, der fra begyndelsen af 1970´erne indebar,at befolkningsgrupper, der tidligere havde tilbragt hele- eller store dele af deres liv på storecentralinstitutioner og psykiatriske hospitaler nu bor i egne boliger eller sociale boformer.39

Skæve Huse til skæve eksistenserDisse tre faktorer udkrystalliserede sig i to afgørende beboerbevægelser:Den ene bevægelse indebar, at store dele af den almene boligsektors ressourcestærke kernebeboerefravalgte lejeboligen og valgte ejer- eller andelsboligen.Den anden bevægelse indebar, at de tidligere beboere i de billige private og kommunaleudlejningsboliger, sammen med et stort antal flygtninge / indvandrere og de tidligere beboerepå de store centralinstitutioner og psykiatriske hospitaler i stort omfang er blevetpressede over i den almene boligsektor, der kæmper med denne komplicerede opgave.I artiklen ”Hvorfor koncentreres de dårligst stillede i bestemte by- og boligområder ? - omsegregation og årsagerne til den” (Kristensen (Red), 1999:37) giver Hans Skifter Andersen ogThorkild Ærø nedenstående definition af segregering og af hvilke forhold der skal være tilstede, for at man kan tale om socialt og kulturelt ensidige byområder:”Segregering er en rumlig adskillelse af socialt eller kulturelt forskellige befolkningsgrupperder har som effekt, at de sociale eller kulturelle forskelle mellem grupperne øges”.”Rumlig adskillelse af bestemte grupper er i sig selv ikke segregering, hvis disse grupperikke også er socialt ulige eller kulturelt forskellige. Men da øgede sociale forskelle normaltledsages af dårligere levevilkår for de lavere sociale lag, må det antages at segregeringtenderer at øge uligheden i samfundet”.”Ved socialt eller kulturelt ensidige byområder forstås geografiske områder hvor bestemtesociale eller kulturelle grupper er dominerende og rumligt adskilte fra andre befolkningsgrupperpå en måde som øger den sociale eller kulturelle afstand til disse grupper”.(Andersen m.f., 1999:39 og 40.)4.2 Salg af udlejningsboliger øger segregeringenSegregering af befolkningsgrupper i adskilte kvarterer og boligområder er blandt andet enkonsekvens af det meget store salg af private og kommunale udlejningsboliger op gennem1970´erne og 1980´erne, hvor de blev udstykket til ejerlejligheder eller andelslejligheder.Det havde som konsekvens, at de økonomisk svage befolkningsgrupper, der traditionelttidligere havde kunnet erhverve sig en lejlighed til en relativ lav husleje der, blev ”skubbet”ud af deres hidtidige bykvarterer og boligområder og over i den almene boligsektor.En medvirkende årsag til den befolkningsmæssige segregering, er også middelklassens ogden økonomisk bedre stillede del af arbejderklassens bevægelse fra udlejningsboliger tilejerboliger op gennem 1960´erne, 1970´erne og 1980´erne. Der var en konsekvens af dengenerelle velstandsstigning og økonomiske begunstigelse af parcelhusene kombineret medde relativt høje huslejer i det såkaldte højrentebyggeri, der tiltrak den økonomisk stærkedel af den almene boligsektors daværende kernebeboere. (Albinus(Red),1987:103)I Københavns Kommune, har aftalen med staten i 1994 yderligere medført, at kommunen,for at forbedre sin daværende betrængte økonomiske situation, i den sidste halvdel af1990´erne har solgt 234 ejendomme, der indeholdt 19.296 lejeboliger. Hvoraf mange varsmå boliger der havde en væsentlig social betydning ved at være billige. (Kilde. ArtiklenKøbenhavns salg af boliger holder hjemløse ude. Regnar M. Nielsen 1999)40

Skæve Huse til skæve eksistenserKonsekvensen vil blive, at de økonomisk- og socialt svage beboergrupper på sigt vil bliveskubbet ud af disse boliger og boligområder og over i den almene boligsektor. Det skyldes,at boligerne for hovedpartens vedkommende er blevet organiseret som andelsboliger,som de økonomisk svage grupper ikke har råd til. Og fordi kommunen ikke som i den almeneboligsektor har nogen anvisningsret til de private andelsboliger.4.3 De svageste lejere betaler prisenGenerelt har saneringerne og byfornyelserne af den gamle boligmasse og byggeriet af nyemoderne boligområder givet en væsentlig højere boligkvalitet og standard. Men bestemtikke altid en miljøkvalitet og beboertrivsel som man, uden at forfalde til slumromantik,ved eksisterede i nogle af de gamle bykvarterer, som efter moderniseringen meget ofte erblevet ”koloniserede” af andre befolkningsgrupper med højere indtægter.For de økonomisk og socialt dårligt stillede, herunder hjemløse og andre udstødte, harforandringerne medført, at bredden og variationen i boligmarkedet er stærkt beskåret. Deter derfor blevet vanskeligt at finde en billig bolig i et område, hvor kravene om normaliseringog social tilpasning med tilegnelse af en bestemt boligkultur ikke er fremherskende.Dette har medført, at mange mennesker er henvist til at bo i boligområder, hvor de ikketrives under de velordnede forhold, og ikke kan indordne sig under de vilkår og krav, derer forbundet med at bo ”almennyttigt”. De må på grund af deres særegne eller uacceptablelevevis ofte leve i konflikt med omgivelserne, og med bevidstheden om, at de ikke er accepteret,som de er og derfor ikke oplever sig som en fuldgyldig del af boligområdet.Konsekvenserne kender vi til hudløshed. Mange af de socialt utilpassede beboere reagerernegativt og destruktivt overfor omgivelserne og ikke sjældent i forhold til sig selv med dettypiske resultat, at boligorganisationerne med begrundelse i overtrædelse af den gældendehusorden kan iværksætte de nødvendige procedurer for at opsige de pågældende lejere.41

Skæve Huse til skæve eksistenserKrattet, København43

5. Den almene boligsektorSkæve Huse til skæve eksistenser5.1 Den almene boligsektors sociale fortætningDen sociale fortætning af ressourcesvage beboere i den almene boligsektor, er yderligereblevet forstærket af, at et meget stort antal mennesker der tidligere havde ophold på institutioner,som et led i en ændret socialpolitisk strategi er flyttet i almene lejligheder.Her kan bl.a. peges på udlægningen af særforsorgen samt oprettelsen af distriktspsykiatrien.Hertil kommer at den almene boligsektor i samme periode, ikke mindst i og omkringde store byer har givet husly til et meget stort antal flygtninge og indvandrere. Hvor der eropstået såkaldte multietniske boligområder, som nogle ynder at kalde for indvandrerghettoer.Denne problematik indgår ikke i rapporten. (Sørensen, 1995)Sammenfattende kan man sige at segregeringen, har medført at bredden og variationen iboligmarkedet for de økonomisk- og socialt svage beboere herunder hjemløse og andresocialt udstødte er blevet stærkt begrænset i de forudgående 30 - 40 år. Den almene boligsektorhar i meget stort omfang overtaget opgaven med at (gen)huse disse befolkningsgrupper,som tidligere også blev løst af den private og kommunale boligsektor.5.2 De samspilsramte boligområderDe saneringsmodne slumlejligheder og baggårdenes elendigheder ufortalt kan det konstateres,at strukturforandringerne på boligmarkedet på den ene side har givet en betydelighøjere boligkvalitet og standard, og på den anden side medført nye boligsociale problemer.Resultatet er de såkaldte samspilsramte boligområder, (ca. 10% - 20% af den almene boligsektorsboligområder) som var/er præget af en negativ udviklingsspiral med: Fraflytningaf ressourcestærke beboere og koncentration af ressourcesvage beboere med socialeproblemer og en tiltagende fysisk nedslidning og forslumning af boligområderne.Forhold der i 1993 førte til at regeringen nedsatte det tværministerielle Byudvalg. Dettehar frem til 1998 gennemført en række boligsociale initiativer i de mest samspilsramte ogbelastede boligområder for at få vendt den negative udviklingsspiral. Hovedelementernevar: Huslejenedsættelser, fysisk renovering af bebyggelserne, ansættelse af beboerrådgivereog igangsætning af sociale- og kulturelle projekter. (Sørensen, 1994).5.3 De svage beboere blev ikke omfattet af indsatsenDet er opfattelsen at byudvalgsarbejdet har bremset den negative udvikling i nogle af desamspilsramte almene boligområder, men at der stadig er lang vej igen før alle målsætningerneer opfyldt. Især indsatsen i forhold til de svageste beboergrupper har været utilstrækkelig,og de iværksatte initiativer har ikke hjulpet i tilstrækkelig høj grad.Det fremgår af konklusionen i Byudvalgets sammenfattende evaluering 1993 - 98 (Andersen,1999:10 og 15), at virkningerne af den sociale indsats ikke har været så gode, som manhavde håbet på. Det var oprindeligt Byudvalgets målsætning, at de sociale aktiviteter skullekomme de socialt svage eller problematiske beboere som sindslidende, misbrugere ogbeboere med andre sociale problemer til gode.45

Skæve Huse til skæve eksistenserSer man på målgrupperne for de igangsatte aktiviteter har godt halvdelen været generelletilbud til alle beboere, hvor det er opfattelsen, at disse generelle aktiviteter kun i mindreomfang er blevet brugt af de svage beboere. Kun en mindre andel af projekterne har væretmålrettet til svage beboere i et mindretal af bebyggelserne, hvorfor disse grupper kun ibegrænset omfang, er blevet omfattet af Byudvalgsindsatsen.Dette er så meget mere beklageligt da erfaringerne også viser at projekter tilsyneladendekun, har appel til de svage beboere såfremt projekterne specifikt målrettes til disse beboere.Det vurderes dog at der er sket en vis positiv udvikling af vilkårene for sindslidende ogalkoholiserede beboere, mens problemerne med stofmisbrugere til gengæld er forøget.Derfor er der behov for en meget mere målrettet indsats i forhold til de svage beboergrupperhvis deres vilkår skal forbedres. Det er forhold som Byudvalget tager højde for, i denu igangsatte seks omfattende kvarterløfts- projekter, der foreløbig løber frem til 2003.5.4 Barrierer for den boligsociale indsatsByudvalgets initiativer skal ses i en sammenhæng med de holdninger, som de almene boligorganisationerog ikke mindst de holdninger, de øvrige beboere har, til de beboere somaf mange årsager bliver opfattede som yderst besværlige lejere og som generende naboer.På Socialministeriets konference om Socialt udstødte og truede grupper i november 1999beskrev udviklingschef Jesper Kærn fra Boligselskabet KAB situationen således:”Jeg synes, at vi på mange områder har gjort en stor boligsocial indsats i forhold til mangeaf de svage beboere, hvor vi f.eks. har udviklet et tæt samarbejde med kommunerne, omde sindslidende beboere. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i de almene boligorganisationerhar haft en dobbelt holdning til de udstødte grupper. Hvor vi nogle gange anvenderflere ressourcer på, at slippe af med nogle af de mest besværlige lejere, end vi brugerpå at forbedre deres vilkår og dermed deres muligheder for at opretholde deres bolig”.Han begrundede det med, at boligorganisationerne i forhold til nogle af de mest problematiskelejere har betragtet det som en social opgave som kommunerne burde tage sig af.Men han pegede også på hensynet til en meget regulerende lovgivning kombineret med enmangeårig praksis med en detaljeret husorden, hvor boligorganisationernes rolle meget oftebliver, at sætte den utilpassede beboer ud af lejligheden igen - for at beskytte naboerne.5.5 Hvor der er vilje er der en vejI forhold til nye sociale initiativer i eksisterende bebyggelser gjorde han opmærksom på,at disse ofte stødte på en hårdnakket modstand hos de øvrige beboere, som principielt godtkan forstå, at de udstødte også har krav på en bolig. ”Men bare ikke i vores bebyggelse”.Jesper Kærn påpegede, at det lokale beboerdemokrati kan udgøre en barriere i forhold tilboligorganisationernes intentioner f.eks. om at skabe opgangsfællesskaber, idet sådanneideer ikke kan gennemføres uden de lokale beboeres godkendelse og aktive medvirken.Udviklingschefen oplyste, at hans boligorganisation på trods af de besværligheder, der erforbundet med det, var i fuld gang med at omdefinere deres sociale engagement, så detogså omfatter boligtilbud til hjemløse og andre udstødte grupper i de eksisterende boligområderog mere alternative tilbud i nye små målrettede boligenheder. (Kærn, 1999)46

Skæve Huse til skæve eksistenser5.6 Fællesadministrationen 3BDer er også andre almene boligorganisationer der målrettet arbejder på at skabe rum til desvage beboere, der har vanskeligt ved at få fodfæste på boligmarkedet. Det drejer sigblandt andet om den Københavnske boligorganisation Fællesadministrationen 3 B, der eren sammenslutning af tre selvstændige boligorganisationer: KSB, FB og Herlev 44. KonsulentHanne Thomsen fra 3 B udtrykker sig i et interview således:”Boligorganisationerne i 3 B bindes sammen af et fælles målsætningsprogram. Vi er almene,og skal derfor løse boligsociale opgaver, men vi er båret af en ægte social indignationover, at nogle mennesker i det danske velfærdssamfund har så utroligt ringe livsvilkår,og bindes sammen af et fælles holdnings- og målsætningsprogram. Der er historiskeårsager til, at Fællesadministrationen er helt i front når det drejer sig om at etablere socialeboformer hvor KSB i slutningen af 1999 indviede de første10 landfaste ”skæve boliger”,der har fået økonomisk tilskud af Skæve Huse Puljen”.Det skyldes blandt andet at boligselskabet KSB helt tilbage til sin start havde som formålat bygge boliger til enlige mødre som var den tids udstødte. En anden af boligorganisationerne,FB var i 1960´erne banebrydende med etableringen af de første børne- ungdomsogfamiliepensioner, der var beliggende i opgange i bebyggelserne. En banebrydende institutionstypesom har udspillet sin rolle og som nu omlægges til forskellige sociale boformertil f.eks. udviklingshæmmede, sindslidende og hjemløse AIDS syge stofmisbrugere.Siden særforsorgens udlægning i 1980´erne har de tre boligorganisationer deltaget i udviklingenaf bofællesskaber til udviklingshæmmede, som de også har stillet individuellelejemål til rådighed for.I det tredje boligselskab Herlev 44 etablerede man i begyndelsen af 1970´erne en Børneogungdomspension og et stort antal ungdomsboliger til unge med ”særlige behov”. I1990´erne reserverede man i samarbejde med Herlev Kommune et antal boliger til sindslidende,der omfattede såvel nye som eksisterende beboere i bebyggelsen med behov forpraktisk og social støtte i det daglige. I tilknytning til boligerne er der i kommunen oprettetet dagcenter, hvor beboerne kan deltage i flere forskellige sociale aktiviteter.5.7 En bred vifte af sociale boformerDet vil blive for omfattende at nævne alle de forskellige sociale boformer som Fællesadministrationenog de tre boligorganisationer har engageret sig i at oprette. Det drejer sigom en meget bred vifte at tilbud til forskellige sociale målgrupper der har behov for at der,gøres en særlig indsats for at skabe rum til dem i eksisterende eller nye almene byggerier.Det karakteristiske er, at disse grupper, der omfatter - hjemløse, - sindslidende, - stofmisbrugere,- udviklingshæmmede, - fysisk handicappede og - unge med psykosociale problemerhelt naturligt indgår i boligorganisationens løbende planlægning. Placeringen af deforskellige sociale boformer sker derfor dels i ordinære boligopgange, men bliver f.eks.også i et tæt samarbejde med handicaporganisationer og kommuner placeret i nybyggedetagetager og i ombyggede butikslokaler.Hanne Thomsen lægger dog ikke skjul på, at deres engagement i etableringen af socialeboformer også har mere egennyttige motiver. Sagen er jo den, at kommunerne under alle47

Skæve Huse til skæve eksistenseromstændigheder via deres anvisningsret vil indflytte beboere med sociale problemer, somnogen gange er blevet ”efterladt” uden den nødvendige sociale støtte- og opfølgning.Her er Fællesadministrationens mange bosætningsinitiativer med til at sikre, at dette skerunder mere kontrollerede former og på måder der tager hensyn til alles interesser.Det bemærkelsesværdige er, at disse boligsociale initiativer yderst sjældent støder påmodstand hos de lokale beboere eller deres afdelingsbestyrelser, hvilket i høj grad skyldes,at Fællesadministrationen har udviklet gode traditioner for et tæt og åbent lokalt samarbejde.Det skyldes formentlig også, at man gør meget for ikke at belaste en enkelt boligafdelingmed for tunge opgaver men får dem integreret i flere forskellige afdelinger.5.8 De almene kan ikke løfte opgaven aleneFællesadministrationen arbejder meget på at sikre rimeligt velfungerende almene boligområder.Det gør man dels for at beboerne skal føle sig hjemme- og trives men også for atsikre at boligmiljøerne har en social kvalitet som også de svage beboere kan få udbytte af.Det er dog Fællesadministrationens opfattelse, at den almene boligsektor ikke alene hverkenkan eller skal løse de påtrængende boligsociale problemer. Det er også opfattelsen atder findes mennesker der ikke kan rummes inden for en traditionel almen boligramme.Derfor har de i samarbejde med Københavns Kommune ønsker om at opkøbe et antal privatevillaer som det er tanken skal indrettes til sociale boformer til forskellige målgrupper,der ikke er vel placeret i den almene sektor. Det er den samme tankegang der ligger bagderes nye boligtilbud til hjemløse med hunde: ”Krattet”, der rummer 10 ”skæve boliger”.5.9 Noget om at bo almennyttigtGennem de 30 år, jeg har samarbejdet med almene beboerorganisationer- og beboerrepræsentanterhar jeg, når det drejer sig om de ”besværlige beboere”, meget ofte hørt udsagnet:”De har ikke forstået hvad det vil sige at bo almennyttigt”. Uden at det samtidigt er blevetgjort klart, hvad det vil sige at bo almennyttigt, og om det at bo almennyttigt er forbundettil en bestemt livsstil, som ”det” forventedes, at beboerne behersker eller hurtigt tilegner sig.Uden at det skal postuleres, at hans holdninger er repræsentative for den øvrige almeneboligsektor, vil jeg i det efterfølgende gengive nogle af afdelingsformand Troels Munthessynspunkter på dette spørgsmål, som de kommer til udtryk i artiklen: ”Hvad skal mankunne for at bo almennyttigt”, i SUS publikationen Udspil nr. 1. 1995. (Munthe, 1995)Troels Munthe vil ikke acceptere påstanden om, at den almene boligsektor generelt er karakteriseretved massive sociale problemer, men erkender, at en række boligafdelinger”ikke har det ret godt”. Han beskriver den overvejende del af den almene boligsektor somboligafdelinger med et godt miljø og en bred beboersammensætning - naturligvis prægetaf en dominans af beboere med lave indkomster. Boligafdelinger som uden at det skaberde store problemer rummer en del beboere, som - hvis man absolut vil - kan karakteriseressom: Udstødte, ressourcesvage, marginaliserede og socialt belastede beboere.48

Skæve Huse til skæve eksistenser5.10 Konturerne af den almennyttige livsstilTroels Munthe opstiller disse optagelsesbetingelser for nye beboere, som måske indirekteangiver konturerne af den boligkultur som er grundlaget for ”den almennyttige livsstil”:- Man skal kunne læse, forstå og nogenlunde efterkomme regler og lignende, som meddelesskriftligt (ordensreglementet, vaskehusregler).- Man skal have en daglig livsrytme, som i store træk ikke generer en normal gå-påarbejde-og-holde-fri-livsrytme(støj!)- Man skal - i et minimumsomfang - kunne og ville indrette sig og tage hensyn til sinenaboer (sige pænt goddag).- Man skal helt konkret i dagligdagen kunne og ville tage del i et fællesansvar for detfælles boligområde (trappevask).- Man skal kunne holde sin egen lejlighed på en minimum hygiejnisk standard (det lugter- ikke af hvidløg, men af noget der er meget værre!)- Man skal kunne lade være med at ødelægge sin bolig og boligens omgivelser (nulhærværk, tak!)- Man skal kunne lade være med at stjæle og lignende (… der hvor man bor!)Troels Munthe erkender at det er barske optagelsesbetingelser, og at dumpeprocentenumiddelbart vil være meget høj, og at mange af de såkaldte socialt belastede ikke vil kunneklare kravene. Han tilkendegiver samtidig, at hvad man ikke kan, når man flytter indkan læres. At man i mange almene boligafdelinger - helt gratis - kan få lidt opdragelsegennem boligadministrationen, varmemesteren, nabohjælp og lidt social kontrol. At mangerent faktisk lærer de ganske få almindelige leveregler, der er nødvendige for at bliveboende.Troels Munthe gør sig til talsmand for, at den almene boligsektor har en social forpligtigelse,men spørger samtidig om, hvor langt denne forpligtigelse rækker. Han peger i denforbindelse på, at i tilfælde hvor de ”besværlige” beboere ikke kan tilpasse sig vilkårene,må der findes/etableres andre boligformer med vedvarende støtteforanstaltninger - som dealmene boligafdelinger ikke umiddelbart kan klare i sin nuværende form. (Munthe, 1995:5)Uden at gøre Troels Munthes holdninger- og de krav han som formand for sin afdelingsbestyrelsestiller for, at de ”besværlige” beboere kan bestå de optagelsesbetingelser, der erforudsætningen for at kunne forblive som beboer i hans boligafdeling, generelle for heleden almene boligsektor, ser vi måske her konturerne af den boligkultur og ”almennyttigelivsstil”, i form af et adfærdsregulerende og disciplinerende regelsæt som mange hjemløseog socialt utilpassede beboere ikke kan- eller for den sags skyld næppe heller vil leve op til.49

Skæve Huse til skæve eksistenserLangdammen, Viborg51

Skæve Huse til skæve eksistenser6. Usædvanlige boligområder som modbillede6.1 Boliglivet er blevet fattigereSiden 2. Verdenskrig er opfattelsen af, hvad der er en god bolig, et godt boligområde og afhvad der er indholdet i det ”gode liv” i og omkring vores boliger blevet indsnævret ganskebetragteligt. Mangfoldigheden og pluralismen er blevet erstattet af pænhed, konformitetog af mangel på spontanitet og kreativ livsudfoldelse. Boliglivet er på mange områder blevetfattigere og mindre facetteret i takt med, at vi økonomisk set er blevet rigere.Dette skyldes den generelle velstandsstigning med den gennemgribende sanering- og byfornyelseaf den gamle boligmasse, hvor resultatet mange steder er blevet bortsanerede ogbyfornyede kvarterer der er frigjort fra deres oprindelige kultur og oprindelige beboere.Det skyldes også det meget omfattende byggeri af nye mere golde og stereotype ejer- ogalmene boligområder, som vi kan have svært ved at identificere os med, fordi de begrænserog bestemmer over vores livsudfoldelse. Generelt har det meget omfattende boligbyggerimedført store forbedringer af såvel størrelsen, kvaliteten som standarden af boligerne,som har medført, at den overvejende del af danskerne i dag bor i boliger, som tidligerekun var forbeholdt den velstillede del af befolkningen.Det er forbedringer som mange, set i lyset af tidligere tiders saneringsmodne ejendommeogslumlejlighedernes elendigheder formentlig er godt tilfredse med, men forbedringersom har medført nogle utilsigtede bivirkninger. Boligselskabernes slogan om at ”Det ergodt at bo godt” er derfor ikke blevet realiseret uden omkostninger i form af en ringe miljøkvalitetog en dårligere beboertrivsel i golde og oplevelsesfattige boligområder. Det harogså medført, at vi har fået en mere konform opfattelse af hvordan ”det gode liv” bør udfoldesig i de mere ”antiseptiske” omgivelser med færre individuelle facetter til følge.Et forhold som Børnekommissionen gjorde opmærksom på i sin betænkning i 1981, hvorde advarede mod de moderne boligkvarterer med høj boligstandard og manglende miljø:”Udviklingen har betydet, at de fleste småbørn i dag vokser op i nye kvarterer, hvis primære- for ikke at sige eneste funktion - er at være ramme om et antal boliger. Uden atforklejne det fremskridt, som det nye boligbyggeri har bevirket i form af forbedret standardinden døre, må det fremhæves, at der parallelt hermed synes at være sket en forringelseaf det nære miljø omkring boligerne. Områderne betegnes med et moderne udtryksom nærmiljø, selv om de fleste savner netop det, som vi forstår som miljø. På trods af deforskellige udformninger er det karakteristisk for de forskellige boligområder, at bådeparcelhuskvarterer og etagebebyggelser er monotone og historieløse - tømt for enhverform for arbejdsfunktioner og fattige på inspiration og oplevelsesmuligheder”.(Andersen.C. 1997)Måske forstås dette synspunkt bedre, hvis det ses i det omvendte perspektiv.6.2 De usædvanlige boligområderSpredt ud over landet ligger nogle delvist upåagtede boligområder som ikke fylder meget iden store sammenhæng, men som ikke desto mindre er karakteriseret ved en række kulturelle,boligsociale og bygningsmæssige kvaliteter, som har påkaldt sig stor interesse.53

Skæve Huse til skæve eksistenserI 1993 blev der af denne rapports forfatter gennemført en undersøgelse af nogle usædvanligeboligområder beliggende i det storkøbenhavnske område. Det drejede sig om helårsbeboedehaveforeninger (havebyer), barakbebyggelser og andre selvbyggerområder. Undersøgelsender blev finansieret af Sygekassernes Helsefond er publiceret i rapporten”Drømmenes Port” (Sørensen. 1993), og forskellige fagartikler.De usædvanlige boligområder er små farverige rustikke boligområder, der udgør grundlagetfor et atypisk bosætningsmønster. De er på den ene side karakteriseret ved store indbyrdesforskelligheder, og på den anden side er de karakteriseret ved en række fællestræki form af bygningsmæssige, boligkulturelle- og boligsociale kvaliteter, som i positiv forstandadskiller dem fra mere sædvanlige boligområder.Det er unikke boligområder med hver deres historie hvad angår oprindelse, boligform ogudviklingsforløb, og med hver deres særegenhed hvad angår beboere, livsformer, organisering,og sociale netværk samt andre boligkulturelle udtryksformer.6.3 De social- og boligpolitiske perspektiverDet der i et by- og boligpolitisk perspektiv påkalder sig opmærksomhed er, at det er selvgroedeboligområder med helt- eller delvist selvbyggede huse og andre ”bebyggelser”, derer skabt ud fra en anderledes boligopfattelse med plads til det atypiske. Hvor byggestil,farvevalg og andre finurligheder vidner om, at her bor der mennesker, som har realiseretderes indre husdrøm. I nogle tilfælde er husene personificerede i en sådan grad, at de i alderes mangfoldighed udtrykker beboernes individuelle- og kollektive særegenheder.Det er den høje grad af selvforvaltning og den udprægede råderet der indebærer, at beboerneindividuelt og i fællesskab påtager sig opgaver, som beboerne i andre boligområdertypisk får ordnet af viceværter eller betaler håndværkere for at få ordnet. De usædvanligeboligområder er karakteriseret ved en dynamisk foranderlighed og hviler i stort omfang pådet ufærdiges princip, der såvel bogstavelig som i overført betydning indebærer, at der altid”står en stige op ad husene” samt at boligområderne er i konstant forandring.Det der i et socialpolitisk perspektiv påkalder sig opmærksomhed, er den sociale sammenhængskraft,rummeligheden og bredden i beboersammensætningen hvor der er pladstil ”de skæve” beboere, og hvor direktøren bor ved siden af bumsen og kulturarbejderenbor ved siden af specialarbejderen.Det er selvforvaltningen af det frodige og selvaktive liv, hvor udendørslivet med de årstidsbestemteaktiviteter med husene og haverne, udgør det boligkulturelle grundlag forbæredygtige sociale fællesskaber- og netværk, der ofte har sit udgangspunkt i traditionerfor nabohjælp og børnepasning samt andre vennetjenester.Om beboerne i de usædvanlige boligområder kan man sige. At der er tale om en megetbred og sammensat gruppe eller måske rettere flere forskellige grupper mennesker, dermed udgangspunkt i forskellige ideologiske og kulturelle interessefællesskaber har skabtnogle unikke boformer med bæredygtige sociale fællesskaber. Her lever de i overensstemmelsemed deres ønsker- og krav til deres boligområder, også selv om det nogen gangeindebærer at nogle af boligerne har en relativ lav kvalitet og standard.54

Skæve Huse til skæve eksistenserDet drejer sig om mennesker der føler sig tiltrukket af- og i ordets egentlige betydning følersig hjemme i de små og overskuelige boligområder. Fordi de her kan leve et frodigt ogselvaktivt liv, hvor de individuelt og i fællesskab har muligheder for at påvirke og sættederes personlige præg på deres huse og på boligområderne som sådan.Sammenfattende kan man om de usædvanlige boligområder sige, at de udgør grundlagetfor et atypisk bosætningsmønster for mennesker der bor i nogle af samfundets randområder.De repræsenterer en stor rummelighed og accept af det atypiske, hvad enten det drejersig om de helt eller delvist selvbyggede huse eller beboerne med en ”anderledes” livsform,og de repræsenterer et ægte folkeligt udtryk for, hvordan mennesker ønsker at bo,når de får mulighederne for at give deres boliger og boligområder et personligt udtryk.7. Hvordan boligen bliver til et hjem7.1 To centrale begreber”Boligen” og ”hjemmet” er i de senere år i stigende grad blevet to centrale begreber i densocial- og boligpolitiske diskussion og er centrale fysiske og metafysiske rammer for megetsocialt arbejde. Betydningen af de to begreber understreges af, at Den Sociale Servicelovhar ophævet institutionsbegrebet. Der lægges i Serviceloven vægt på en bevægelse frainstitution til egen bolig og fra institutionsliv til privatliv hvorfor det sociale arbejde i stigendegrad vil blive udført hos brugerne i deres egne boliger- deres hjem og fristed.I det daglige skelner vi ikke altid mellem, hvornår vi anvender begrebet ”bolig” og hvornårvi anvender begrebet ”hjem”. Ofte anvendes de to begreber i flæng uden refleksionover forskellen i indholdet. Det er derfor nødvendigt at definere de to begreber:”Bolig” forstås her som: De konkrete fysiske rammer og forhold i og omkring boligen. Boligener den fysiske forudsætning for at skabe et hjem hvor hverdagslivet kan udfolde sig.At indrette sin bolig og sætte sit personlige præg på boligen er forudsætningen for at skabeet hjem, som kan danne rammen om et kvalificeret hverdagsliv.”Hjem” forstås her som: En følelsesmæssig tilknytning til et bestemt sted, der tjener somen fysisk base for vores identitet. Hjemmet er det sted hvor man kan være sig selv og følersig hjemme. Et sted hvor man sjældent eller aldrig føler sig fortabt, som man er fortroligmed og som er forbundet med daglige vanemæssige rutiner og andre hverdagsaktiviteter.7.2 Fra bolig til hjemI bogen ”Når hver dag bliver hverdag” (Beck-Jørgensen 1994) analyserer Birthe Beck-Jørgensen forholdet mellem bolig og hjem og beskriver nogle af de processer der gør boligentil et hjem. I artiklen ”Hjemløses boliger” (Beck-Jørgensen 2000) beskriver hun medudgangspunkt i Skurbyen i Aalborg hvordan en gruppe hjemløse skaber deres nye hjem.Tilpasningsprocessen mellem menneske og bolig har forskellig karakter og indhold forforskellige mennesker, afhængigt af deres livsfase, deres økonomiske og sociale situation,deres kulturelle orientering samt hvor stor en rolle boligen/hjemmet spiller i deres liv.55

Skæve Huse til skæve eksistenserDer er nogle generelle forhold der spiller en afgørende rolle, i den proces der gør at en boligudvikler sit til at blive et hjem. Og som gør boligen og boligområdet / kvarteret til etsted man positivt kan identificere sig med og føle sig som en accepteret del af:”Hvad man skal kunne for at bo, er en selvfølge for de fleste, men ikke for hjemløse. Hvishjemløse skal bevare en bolig, skal de lære at bo. Når de flytter ind i en bolig, er der enlang overgang mellem noget velkendt, som er hjemløsemiljøet, og noget ukendt som er enbolig, der skal blive til et hjem. Denne overgang kaldes et ”slip”. Bredt beskrevet er dertale om et slip mellem en ikke-genoprettelig hverdag og en endnu- ikke tilegnet hverdag”.(Beck-Jørgensen 2000:203)”Nogle hjemløse har gennem mange år overnattet i trappeskakte, busskure, brandtomterog elevatorer og har om dagen opholdt sig på banegårde og rutebilstationer, gadehjørnerog pladser eller er konstant på farten for at skaffe sig de nødvendige midler til dagens opretholdelse.En betingelse for at hjemløse kan blive fastboende er, at deres selvopfattelseændres. De skal opfatte sig selv som bofaste og ikke mere som hjemløse [...] Den nye beboerskal f.eks. vænne sig til at sove i en seng. I Skurbyen i Aalborg var der nogle der istarten sov på gulvet, fordi de ikke kunne holde ud at ligge i sengen, og fordi de var vant tilat ligge på en bænk. De er trods alt flyttet op i sengen nu”. (Beck-Jørgensen 2000:192, 203)Som tiden går, bliver beboeren mere og mere fortrolige med hjemmet samtidig med, athan tilpasses til, og accepterer boligens muligheder og begrænsninger. Beboeren vænnersig med tiden til ulemper ved boligen, og oparbejder rutiner i hverdagene som er tilpassetde vilkår boligen giver. Der kan også ske en tilpasning til den kultur, og de normer som erfremherskende i lokalområdet således at disse med tiden præger beboernes egne normer:”Da Carl flyttede ind i Skurbyen, var det sværeste at finde ud af den sociale orden omkringtid og rum. Først og fremmest skulle han finde ud af, at nu boede han her. Han havdeproblemer med at finde ud af, om han skulle sove her eller der - i Skurbyen eller i Natvarmestuen.Det har ændret sig. Han tager ikke derind mere, nu bor han her.Han ved, hvilken tid på døgnet det er, og han ved, hvilken ugedag det er. Han har en sengat sove i og han er begyndt at værdsætte, at medarbejderne i Skurbyen sørger for, at sengetøjetbliver skiftet, at der bliver gjort rent, dvs. at der er en vis orden omkring ham” [...].(Beck-Jørgensen 2000:204)Symbiosen mellem boligen og dets beboere ses tydeligt på de reaktioner man oplever hospersoner der har haft indbrud i deres bolig. Hvor indbruddet af beboerne opleves som etpersonligt overgreb - en slags voldtægt - hvorfor de ofte er meget følelsesmæssigt berørte.7.3 Boligen og lokalsamfundetI det moderne samfund, der karakteriseres af adskillelse mellem hjem, arbejde, uddannelseog omsorg mv. bliver hjemmet sammen med lokalsamfundet det faste holdepunkt i etfragmenteret hverdagsliv, og danner base- og udgangspunkt for den del af hverdagslivet,som foregår uden for boligen og kvarteret/lokalområdet. Boligen- og hjemmet kan derforkaldes et bindeled mellem det enkelte menneske og samfundet.Det ses måske tydeligere hvis det betragtes i det omvendte perspektiv: ”At stå uden boligimplicerer en udstødning af samfundet. De boligløse, eller de hjemløse som de bliver56

Skæve Huse til skæve eksistenserkaldt, hører ikke til inden for lokale mellemmenneskelige relationer. Hjemløse har hverkeninformelle eller formelle rettigheder i et lokalsamfund”. (Beck-Jørgensen 1994:154.)For de som står udenfor arbejdsmarkedet og som derfor skal tilbringe hele- eller størstedelenaf deres tid i boligen og boligområdet, får forholdet til disse en afgørende betydning.Gennem boligen forankres deres hverdagsliv i lokalområdet, og udgør den fysiske rammeog udgangspunktet for deres livsudfoldelse. Samhørigheden og følelsen at høre hjemme ikvarteret/boligområdet opstår, hvis beboernes tilstedeværelse, aktiviteter og livsforløb bliverflettet sammen med lokalområdets aktiviteter.”Hvis hjemløse skal finde sig til rette i en bolig, sker det nogen gange bedst i en social boformeller i en bolig som f.eks. Skurbyen, hvor man kan være alene uden at føle sig ensom.Det er dejligt at være alene, når der er mennesker lige udenfor. Så du kan få fællesskab,når du har lyst […]. Man behøver ikke at opsøge fællesskabet, bare bevidstheden om at deter der er nok”, udtaler en af Skurbyens beboere”. (Beck-Jørgensen 2000:203)7.4 Hjemmets fysiske og metafysiske faktorerVi tænker ikke så meget over det i det daglige, men boligen som en fysisk faktor oghjemmet som en metafysisk faktor spiller en overordentlig stor rolle- og har en stor indflydelsepå det liv vi på godt og skidt lever. I Rapporten ”Sociale konsekvenser af byfornyelsen”(Skifter Andersen 1998) beskrives en række forestillinger om, hvad et hjem kan betydefor beboeren, og hvilke psykologiske, sociologiske og sociale faktorer- og processer,der er medvirkende til, at beboerne kan gøre boligen til et hjem og kvarteret / boligområdettil et sted, de positivt kan identificerer sig med- og føler sig hjemme.Hjemmet som et reference- og udgangspunkt. Et centrum for den måde vi forholder ostil verden, og et sted man kan vende tilbage til, et fast holdepunkt i tilværelsen. De somikke har en bolig, søger ofte at skabe en substitut som kan udgøre et andet fast holdepunkt.Hjemmet som beskyttelse og som ramme for tryghed og socialt liv. Inden for boligenskendte rammer føler mennesker sig trygge og private. Det er ikke kun indbrud og overgrebboligen kan beskytte mod, men også mod en uønsket omverden. Det giver tryghed, atman har kontrol med og kender boligen. Boligen er et sted hvor beboerne kan lade et socialtliv udfolde sig, som de selv har kontrol over. De kan bestemme hvilke mennesker derskal deltage i dette liv, hvornår og hvordan.Hjemmet som ramme for hvile og rekreering. Trygheden og muligheden for afskærmningmod omverdenen gør boligen til stedet hvor man bedst kan hvile ud og reproduceresin arbejdsevne. Når trygheden i boligen forsvinder nedsættes nedsættes også boligens rekreerendefunktion.Hjemmet som livsreference og oplevelse af kontinuitet. For mennesker som har boetsamme sted i en stor del af deres liv indeholder boligen mange symboler og minder omfortiden, som skaber en kontinuitet i det enkelte menneskes liv. En kontinuitet som brydesved flytning til en anden bolig.Hjemmet som den fysiske ramme om hverdagslivet. Boligen er ramme om en mængdedagligdags aktiviteter, som ofte udføres i overensstemmelse med den enkeltes kulturellevaner. Boligen tilpasses til beboernes personlige forhold og behov, samtidig med at beboernetillæres en bestemt måde at anvende den fysiske udformning af boligen.57

Skæve Huse til skæve eksistenserKvarteret som et sted hvortil man har et særligt tilhørsforhold. At have et hjem er athave en forankring til et bestemt sted. Det indebærer at føle sig tilknyttet et bestemt lokalsamfundeller boligområde med den natur, bebyggelse og de mennesker som findes der.Jo længere tid man har boet der jo stærkere bliver tilhørsforholdet. (I. Hurtig 1995 iflg. SkifterAndersen 1998)Hvis disse forestillinger betragtes i det omvendte perspektiv, kan det være med til, at styrkevores forståelse for, de psykologiske, sociologiske og sociale konsekvenser som hjemløshedenindebærer, og hvorfor hjemløshed implicerer en udstødning af samfundet.58

Skæve Huse til skæve eksistenserEnghusene, Silkeborg59

8. Erfaringer med sociale boformerSkæve Huse til skæve eksistenser8.1 Rapporten ”Sociale boformer”Socialforskningsinstituttet SFI og Statens Byggeforskningsinstitut SBI har i rapporten”Sociale boformer” (Kirkegaard m.f.,1997) evalueret 27 forskellige sociale boformer, der ialt rummer 221 boliger, der er oprettet med tilskud fra Socialministeriets 50 M Pulje. Irapporten beskrives formålet med de sociale boformer således:” Opgaven er at skabe boformer, hvor de basale fysiske rammer tilfredsstiller de aktuellebeboeres behov for fysiske rammer, samtidig med at de optimerer betingelserne for genopbygningaf et socialt liv og i øvrigt tilknyttes de nødvendige støtteforanstaltninger”.”De sociale boformer er beregnet for personer, der ikke er i stand til at bo i en ordinærebolig uden en eller anden form for social støtte, og for personer der ikke kan eller vil bounder mere institutionelle rammer. De sociale boformer gør det muligt for nogle, der ellersville være endt på gaden, i tilfældige overnatningssituationer eller i en døgnforanstaltning,at komme til at bo under mere private former”. (Kirkegaard mf., 1997:8)Når vi taler om sociale boformer er det vigtigt at erindre, at begrebet omfatter mere endboligernes fysiske rammer. Det omfatter også de mange forskellige individuelle indsatserder er en forudsætning for, at beboerne kan skabe sig et hjem i de sociale boformer. Boligenfungerer som en ”samlekasse”, der bl.a. omfatter personlig omsorg og støtte, identitetsdannelseog normindlæring samt håndtering af boligen og dens omgivelser.Rapporten peger på hvor forskellige de potentielle beboere er og at deres tilfredshed vedat bo i en bestemt boform, afhænger af flere faktorer, herunder deres tidligere liv, boformensplacering og fysiske indretning. Den fastslår, at det er en meget vanskelig og kompleksopgave at genopbygge et socialt liv. Endvidere peger den på risikoen for, at boligenkan blive en isolationscelle, hvor beboerne hver dag konfronteres med manglen på et meningsfyldtindhold og et perspektiv i tilværelsen.”Det viser sig, at hjemmet mister sin betydning, hvis man ikke føler, at man har noget atbruge det til ud over overnatning. Så er der kun den tomme skal tilbage som ubønhørligtunderstreger ensomheden”. (Kirkegaard mf. 1997:85)Det fremgår endvidere, at der forekommer kritik af bofællesskabsløsningerne, samt at detikke entydigt har kunnet dokumenteres, at en bestemt gruppe af udstødte har størst glædeaf en bestemt boform. Dette hænger sammen med, at udbyttet af at bo i en bestemt boformer afhængig af et kompleks af faktorer, hvori der blandt meget andet indgår en række personbundneforhold som er skabt under beboernes tidligere liv.Rapporten fastslår, at virkeligheden er sådan, at der også skal findes boliger til de mennesker,der har vanskeligt ved at klare sig i egen bolig. Rapporten anbefaler derfor:”At kommuner og amter gør sig nogle konkrete overvejelser om hvilke typer af sociale boformer,de skal tilbyde det enkelte menneske, som de skal planlægge at etablere, hvis boligerneikke findes […]. Så der her etableres en bred vifte af forskellige sociale boformer,så der er overensstemmelse mellem beboertyper og boformstyper”. (Kirkegaard mf., 1997:9)61

Skæve Huse til skæve eksistenser8.2 Rapporten ”Hjemløse med og uden bolig”Socialforskningsinstituttet har i rapporten ”Hjemløse med og uden bolig” (Jensen, 1995)undersøgt et udsnit af eksisterende bofællesskaber hvor der bor hvad man i rapporten kalderde hårdest ramte af de udstødte, nemlig de hjemløse. Rapporten er baseret på interviewmed fyrre 35-55 årige alkoholiserede hjemløse mænd. Blandt andet for at få en pejlingaf deres holdning til at bo i et bofællesskab.Af rapporten fremgår det blandt andet, at boligen er det første, men for de flestes vedkommendeikke det største problem de møder, når de flytter fra en hjemløseinstitution. Detstørste problem er beboernes isolation, ensomhed og mangel på beskæftigelse, hvor boligenhurtigt mister sin betydning, hvis de ikke har noget at bruge den til ud over overnatning.”Sidder der 4-5 mennesker uden andet end at foretage sig end at være sammen, kan fællesskabeti stedet for at være noget positivt blive endnu en understregning af magtesløsheden.Vi kan ikke andet end at sidde her og glo på hinanden, er en nærliggende tanke at fåi en sådan situation. Specielt for de middelaldrende hjemløse kan det være tanken om, at”det var så hvad jeg nåede i mit liv” melder sig”. (Jensen, 1995:57)Det fremhæves hvor svært det kan være for beboerne at få øje på perspektivet i deres livog fremtid, hvor der sjældent er familie, uddannelse eller arbejde, hvorfra der kan opbyggessociale netværk. Det fremhæves endvidere, hvor afgørende det er, at boligen under eneller anden form får betydning for beboernes fremtidige tilværelse, så det ikke kun er entom skal, der ubønhørligt understreger beboernes isolation og ensomhed. Hvorfor det erafgørende, at der er et indhold i bofællesskaberne, der rækker ud over det at bo sammen.Rapportens konklusioner vedrørende de interviewede beboeres boligønsker viser:”At langt de fleste ønsker egen bolig, ingen ønsker at bo på lejede værelser, og kun ganskefå har lyst til at bo i bofællesskab [...]. Samt at ophold i et bofællesskab primært opfattessom en nødløsning og hovedsagelig accepteres som en overgangsløsning til en individuellejlighed kan skaffes”. (Jensen, 1995:42)Det er vigtigt at understrege her, at der i undersøgelsen også fremkommer udsagn fra enkeltebeboere om, at de er glade for den tryghed der ligger i, at bo sammen med andre ogfor det sociale fællesskab som også udvikles i de eksisterende bofællesskaber.8.3 Evaluering af Socialministeriets § 94-puljeI forhold til hjemløseområdet blev der i perioden 1995 - 1998 via §105 Puljen og § 94-puljen afsat midler til syv boligprojekter til de svageste beboere, hvor der blev afprøvetforskellige former for nye botilbud med varierende grad af fællesskab samt med forskelligeformer for støtte, beskæftigelse og aktivering.Det drejer sig om yngre og midaldrende hjemløse, som er fysisk og psykisk stærkt nedslidteog rusmiddelbrugere. Der blev afprøvet forskellige modeller for bofællesskaber,hvor der er indhøstet betydelige erfaringer i forhold til hvilke målgrupper, der egner sig tilforskellige former for boliger. Erfaringerne viser generelt:62

Skæve Huse til skæve eksistenser”At det kan lade sig gøre at integrere nye boformer med udgangspunkt i de eksisterenderammer på § 94 området – især til ældre og psykisk syge stofmisbrugere eller andre , somsocialt har levet isoleret i lange perioder af deres liv. Erfaringen viser, at der er behov forflere differentierede og alternative boformer til forskellige grupper af hjemløse”.”Bofællesskaber, som boform ikke altid kan anvendes i forhold til de allerdårligst stilledehjemløse, der generelt ikke magter den forholdsvis krævende indbyrdes form for kontakt,som ophold i bofællesskaber indebærer, […] hvorfor flere af de dårligste faldt fra ved anvendelseaf bofællesskaber. Hvor det ser ud som om, at de mere individuelle boformer erat foretrække, for de svært tilgængelige hjemløse”. (Christensen, 2000:11)8.4 Tilbudskarrusellen virker mod hensigtenEt aspekt som de ovenstående tre undersøgelser ikke har med i deres analyser er, de hjemløsesholdninger til de såkaldte overgangsboliger eller træningsboliger. Boliger der sædvanligviser indrettet som bofællesskaber, hvor de hjemløse kan bo midlertidigt, indtil dehar tilegnet sig de nødvendige praktiske og sociale færdigheder i at bo i egen bolig. Ellersom det udtrykkes af nogle medarbejdere: ”Indtil de har gjort sig ”fortjent” til en blivendebolig ved upåklagelig adfærd, eller til en blivende bolig er fundet”.Her viser erfaringer, at det nogle medarbejdere inden for hjemløseområdet kalder ”Tilbudskarrusellen”fordi nogle beboere ”ryger ud og ind” ofte virker mod hensigten, idet dettidsbegrænsede aspekt, i de midlertidige boliger medfører, at beboerne ikke ”slår rod” ogikke forsøger at gøre boligen til deres hjem. Årsagen er, at opholdet i boligen og ofte ogsåboligområdet er tidsbegrænset. Erfaringerne viser også, at den midlertidige boform ofte eri modstrid med formålet, idet den er med til at fastholde beboerne i en klientstatus, fremfor, at gøre dem til mere selvstændige mennesker. (Sørensen, 1999 a:5)8.5 Uoverensstemmelse mellem politik, behov og ønskerGenerelt viser undersøgelsesresultaterne, at hovedparten af beboerne på hjemløseinstitutionerønsker at få deres egen bolig. At de færreste er interesserede i at flytte til de kendteformer for bofællesskaber og i givet fald kun som en midlertidig overgangsbolig. At deindividuelle boformer tilsyneladende er at foretrække, for de svært tilgængelige hjemløse.Dette er i overensstemmelse med andre boligundersøgelser, hvor erfaringerne også viser:”At på trods af at isolation og ensomhed er mange hjemløses værste fjende, når de flytteri egen bolig, og på trods af at mange hjemløse har flere mislykkede forsøg på at få fodfæstei egen bolig bag sig, er hovedparten ikke interesseret i at flytte i bofællesskab, men ønskerderes egen individuelle bolig. Dette på trods af, at personalet vurderer, at op til entredjedel af beboerne ville have gavn af en kollektiv boform”. (Højrup 1993)Det kan være svært at afgøre, om de hjemløses negative holdning til bofællesskaber er enkonsekvens af de generelle samfundsforhold, der generelt er baseret på individuelle boliger.Eller om deres holdninger er præget af en personlig trang til at kunne lukke deres dørog selv bestemme med hvem- og hvornår, de ønsker at have samkvem med andre mennesker.Måske kan de mere kollektive boliger som bofællesskaber, efter de hjemløses opfattelsevære med til at fastholde dem i en marginal og stigmatiserende samfundsposition,fordi de hovedsagelig anvendes som sociale boformer til udsatte befolkningsgrupper.63

Skæve Huse til skæve eksistenserUanset hvad der er årsagerne til de hjemløses holdning til bofællesskaber, kan man i overensstemmelsemed, at Serviceloven i 1998 ophævede institutionsbegrebet på voksenområdetfastslå, at det er lovgivernes ønske at den sociale indsats i størst mulig omfang skal tilrettelæggesindividuelt i brugernes egne boliger. Nogle bofællesskaber har i modstrid meddisse intentioner fået karakter af, at være små institutioner, hvor beboernes privatliv måunderlægges de tilknyttede medarbejderes vagtskemaer og arbejdsrutiner. En problematikder også kendes fra arbejdet med andre handicapgrupper.Erfaringerne tyder derfor på, at der er opstået et paradoks i arbejdet med at skaffe hjemløseboliger. Hvor der tilsyneladende ikke er overensstemmelse mellem på den ene side medarbejdernesopfattelse af beboernes behov, og de bestræbelser der fra samfundet gøres for atetablere bofællesskaber til hjemløse, og på den anden side de hjemløses faktiske boligønsker.Selv om undersøgelsesresultaterne hverken er nye eller for den sags skyld overraskende,er tiden måske nu inde til at besvare det principielle spørgsmål de rejser: ”Hvordanløser vi dette paradoks og bringer overensstemmelse mellem politik, behov og ønsker ”.Politik forstået som: De politiske målsætninger for løsning af hjemløses boligproblemer.Behov forstået som: Medarbejdernes vurdering af hjemløses boligbehovØnsker forstået som: Hjemløses udtrykte ønsker om fremtidige boligformer.8.6 Udvikling af bofællesskaberneBegrebet ”bofællesskab” dækker over en lang række forskellige sociale boformer, der almindeligviser karakteriseret som en mindre gruppe boliger beliggende under samme bygningsmæssigeramme, hvor beboerne har såvel fælles bofaciliteter som fælles aktiviteter.Mange bofællesskaber er også karakteriseret ved, at beboerne, på grund af bofællesskabernesfysiske rammer, har en eller anden grad af ufrivillig social samvær med hinanden.De spørgsmål man bør stille kan formuleres således: ”Hvor går grænsen mellem at bo påinstitution og i egen bolig? Hvilket rationale ligger til grund for etableringen af bofællesskaber,som vi typisk kender dem? Er det hensynet til beboernes muligheder for et privatlivog en god livskvalitet eller er det hensynet til en rationel medarbejdertilknytning? Ogkan de to modsatrettede hensyn bringes i en større overensstemmelse med hinanden?”Spørgsmålet er også om man kan udvikle sociale boformer som på den ene side tilgodeserbeboernes krav individuelle boliger, og som på den anden side modvirker ensomhed ogisolation ved at opfylde deres behov for socialt samvær med ligestillede med-beboere.For den bedst fungerende del af de hjemløse, som under en eller anden form har behov foren social boform, kan problemet måske løses ved, at omdefinere indholdet i bofællesskaberne.Så det indeholder de individuelle boliger, hvor beboerne har mulighed for at kunne”lukke deres dør”, som de hjemløse efterlyser så stærkt. Og samtidig indeholder de mulighederfor selvvalgt socialt samvær med ligestillede som gør, at de ikke ”går i spåner”over en oplevet isolation og ensomhed, som mange hjemløse ikke kan overvinde alene:- En model som er ved at blive indarbejdet er det såkaldte opgangsfællesskab. Hvor manbor samlet i en boligopgang med individuelle lejligheder, og med mulighed for selvvalgtsocialt samvær med ligestillede i en fælles lejlighed i opgangen.64

Skæve Huse til skæve eksistenserEn anden model er den såkaldte centermodel. Hvor flere individuelle boliger i et geografiskafgrænset område udgør et individuelt bolig-fællesskab der knyttes sammen af et fælleslokalei lokalområdet, som kan danne grundlag for et selvvalgt fællesskab.Opgangsfællesskabet kan, hvis det bliver kombineret med en udtalt forståelse fra naboerog nærmeste omgivelser og accept af beboernes atypiske eller stærkt afvigende adfærd- oglivsform efter min opfattelse udgøre en ”skæv bolig”, såfremt der ikke er andre forhold,der taler imod en beliggenhed i en ordinær opgang i et boligområde eller bykvarter.Etablering af opgangsfællesskaber begrænses dog i væsentlig grad af, at det kan volde storeproblemer at frigøre eksisterende hele boligopgange til sociale formål. Derfor kan dehovedsagelig etableres som et led i nybyggeri eller i byfornyede ejendomme, hvor de oprindeligebeboere er blevet tilbudt andre boliger. Centermodellen der baseres på individuelleboliger placeret inden for en afgrænset bydel eller et boligområde vil på grund af boligernesspredte beliggenhed hvad angår fremskaffelse af boligerne være lettere at etablere.Begge modeller giver mulighed for, at tilknytte medarbejdere til praktiske og sociale støttefunktioner,der har mulighed for at arbejde såvel individuelt som gruppeorienteret.Men de giver ikke svaret på, hvordan man løser de problemer, beboerne har med at få etkonkret indhold og perspektiv ind i deres tilværelse. Noget at stå op til individuelt og ifællesskab, som rækker ud over det at bo i samme opgang eller i samme boligområde.8.7 Den fysiske udformning er styrendeBoligen og boligområdet udgør den fysiske ramme og udgangspunktet for beboernes livsudfoldelse,derfor er det afgørende, at der opstår en følelse af samhørighed og en følelse afat ”være hjemme” hos beboerne. Dette har ikke mindst en stor betydning for menneskerder står udenfor arbejdsmarkedet og som derfor skal tilbringe hele- eller størstedelen afderes tid i deres bolig og boligområde. Hvis denne samhørighed ikke opstår, vil følelsen af- ikke at høre til - være en fremmed - ikke føle sig hjemme helt naturligt opstå.Ethvert boligområde er hvad angår boligernes og boligområdets fysiske udformning sammenmed mulighederne (råderetten) til at udnytte de givne rammer stærkt styrende for karakteren-og kvaliteten af det liv der kan leves inden for de givne fysiske rammer. Detgælder også for de ”skæve boliger” og andre sociale boformer, der i disse år bygges ogsom i bogstavelig forstand kan forventes at skyde op som paddehatte over det ganskeland, i bestræbelserne på, at tilbyde boliger til hjemløse og andre udstødte grupper.8.8 Skæve boliger og et aktivt livDet var de rustikke og farverige boliger i mange forskellige variationer, der sammen medde usædvanlige boligområdes rummelighed, deres frodighed og mange muligheder forpersonlig udfoldelse der var årsagen til, at de blev modeller for de ”Skæve boliger”I forarbejdet til loven om ”skæve boliger” blev der udvist stor interesse for, at boligerneblev planlagt således at nogle af de kvaliteter der karakteriserer de usædvanlige boligområderfik mulighed for at komme til udtryk i de kommende ”skæve boliger”.65

Skæve Huse til skæve eksistenserDet fremgår derfor af vejledningen om tilskud fra ”Skæve huse puljen”, at der læggesvægt på at ansøgerne skal være åbne over for de muligheder, der ligger i, at involvere dekommende beboere i planlægningen og bygningen af boligerne. Dels i form af selvbygellermedbyg projekter, men også såkaldte viderebyg projekter, hvor der gives mulighedfor, at beboerne (i et nærmere defineret omfang) kan udbygge husene. (By- og Boligministeriet.2000:8)Det indgik også i overvejelserne, at de ”skæve boliger” kunne være starten til et mere aktivtliv, hvor beboerne selv påtager sig nogle af de mangeartede praktiske opgaver der erforbundet med at vedligeholde boligerne og boligområderne. Samt at boligerne kunne haveen beliggenhed, der giver mulighed for at anlægge nyttehaver og mindre dyrehold, såfremtdet er aktiviteter, som beboerne har givet udtryk for- eller som de skønnes at væreellerkunne blive interesseret i. (Sørensen 1993 og 1995)(Sørensen mf. 1998)Den seneste knopskydning på Skurbyen i Aalborg er et lille hønsehus med tilhørende hønsegård.Det viser, at der kan findes ressourcer hos de såkaldte ressourcesvage, når mandels giver dem den fornødne tid, men også giver dem mulighed for at udfolde sig.8.9 At have et hjemAt have et hjem er ikke kun et spørgsmål om at have en bolig, og at være hjemløs er ikkekun et spørgsmål om at mangle en bolig. Det handler i lige så høj grad om at have et stedhvor men føler sig hjemme. Et sted man positivt kan identificere sig med og som man opfattersig som en fuldgyldig og accepteret del af. Det handler også om at have et sted somman har mulighed for at sætte sit individuelle præg på, så boligens ydre og indre indretningbidrager til beboeres eget billede og forståelse af sig selv.Spørgsmålet er, om de sædvanlige opfattelser af organisering af boliger og boligområderskal være styrende for de kommende ”skæve boligers” udformning og drift. Eller om vi,med udgangspunkt i erfaringerne fra de usædvanlige boligområder, kan gå andre veje ibestræbelserne på at etablere boliger der kan skabe bedre livsvilkår for de hjemløse og andreudstødte, som ikke kan leve op til samfundets krav om normalisering og social tilpasning.Måske ku´ vi med udgangspunkt i de usædvanlige boligområder etablere ”skæve boliger”,der er præget af inspiration, større variation og iderigdom, så beboernes behov for direkteindflydelse og naturlig selvaktivitet i boligen og boligområdet kan blive tilgodeset:- ”Skæve boliger” efter det ufærdiges princip, der i bogstavelig forstand indebærer, at dealdrig bliver helt færdige men i en vedvarende proces er under mere eller mindre konstantforandring i overensstemmelse med beboernes skiftende behov.- Hvor der er en mere integreret sammenhæng mellem livet i- og mellem husene og pådenne måde udvide det samlede boligareal.- Hvor beboerne selv skal eller kan vedligeholde og udsmykke husene og boligområderne.Og selv skal eller kan forandre boligindretningen i takt med behovet for andreeller flere udfoldelsesmuligheder opstår hos beboerne .66

Skæve Huse til skæve eksistenser- Hvor beboerne i takt med årstidernes skiften selv skal- eller kan passe de omkringliggendearealer og haver. Hvad enten det drejer sig om at vedligeholde en såkaldt vildtvoksendenaturgrund eller en nyttehave med selvdyrkede grøntsager.Dette er skrevet vel vidende, at en del potentielle beboere vil være i en så ”dårlig forfatning”,at det ikke kan forventes, at de hverken kan eller vil deltage i sådanne aktiviteter,hvorfor opgaven i sit udgangspunkt primært (f.eks. som i Skurbyen i Aalborg og Saxenhøjsskurvogne) vil være at tilfredsstille beboernes basale behov for husly, omsorg og pleje.Andre hjemløse og udstødte har i kommunale aktiverings tilbud demonstreret, at de er ibesiddelse af ressourcer til at deltage i praktiske opgaver i og omkring deres boliger.67

Skæve Huse til skæve eksistenserFru Prip, København69

9. Integration som mål og metodeSkæve Huse til skæve eksistenserIntegration og normalisering under mottoet ”så nær det normale som muligt” slår for alvorsocialpolitisk igennem i Danmark i forbindelse med åndssvageforsorgens udlægning i begyndelsenaf 1980´erne. Hvor det ved udflytningen fra de store centralinstitutioner tilmindre boenheder baseret på individuelle boliger eller bofællesskaber drejede sig om, atgive de udviklingshæmmede mulighed for en samfundsmæssige integration. Målet var, atde skulle have de samme samfundsmæssige rettigheder og muligheder som andre borgere.Hermed blev der igangsat en ny epoke i dansk socialpolitik, hvor de hidtidige opfattelseraf, hvad der var en hensigtsmæssig behandling af de åndssvage og andre handicappede afløstesaf nye principper baseret på afinstitutionalisering, integration og normalisering.Udflytningen fra totalinstitutionerne- og integration i samfundet, blev på samme tid etselvstændigt mål, og et middel til at opnå en normalisering af institutionsanbragte borgere.9.1 Normalisering gennem integration”Integration betyder at gøre hel, en sammensmeltning, at sammenslutte til et hele. Oftebliver integrationsbegrebet synonymt med normalisering. Tesen er, at integration af marginaliseredegrupper i samfundet gør det muligt for disse grupper at leve en normal tilværelseeller en tilværelse så nær det normale som muligt. Normaliseringen der er merevidtgående forstås som samfundsmæssig integration i forhold til arbejde, uddannelse, fritid,boformer og parforhold”. (T. Ussing Bømler. 1994: 44.)Integration- og normaliseringsprincipperne er således tænkt som en udviklingsproces derhar til formål, at modvirke en social disintegration og opnå en mere ideel sluttilstand.Selv om vi ikke kan påstå at denne ideelle sluttilstand kan nås- eller vil blive nået, er derer ingen tvivl om, at integrationsbestræbelserne på mange måder har været et gode for de,udviklingshæmmede, der kan klare sig i eget hjem eller i bofælleskaber, når de får denfornødne praktiske- og sociale støtte.De udviklingshæmmede og fysisk handicappede der er kommet udenfor centralinstitutionernesmure har utvivlsomt på mange områder fået et rigere og et mere udfordrende liv.De er kommet tættere på samfundets institutioner og de kulturelle og sociale tilbud som deøvrige borgere benytter sig af. De har på den ene side også opnået at blive mere synlige isamfundslivet og har på den anden side opnået at være mindre påfaldende. Primært fordi vihar vænnet os til, at de er der og derfor ikke længere påkalder sig så stor opmærksomhed.9.2 Diskussion af integrationens konsekvenserMen der har gennem de senere år rejst sig en diskussion om, i hvor høj grad den fysiskeintegration, som den f.eks. er kommet til udtryk med placeringen af bofællesskaber i parcelhuskvartererer et udtryk for en reel samfundsmæssig integration. Eller om det måskeer et udtryk for planlæggernes ønsketænkning om, at hvis ”bare” de udviklingshæmmedebor samme steder som den øvrige befolkning, så deler de også vilkår med dem.Dele af denne diskussion er gengivet i bogen Omvendt Integration, redigeret af KarinMøgelmose, hvorfra efterfølgende analyse og diskussion er hentet. (Møgelmose, 1999)71

Skæve Huse til skæve eksistenserErfaringerne har vist, at en fysisk integration ved udflytning til et sædvanligt boligområdeikke i sig selv betinger, at der opstår en social integration mellem de udviklingshæmmedeog de øvrige beboere. Resultatet har derimod typisk været, at de udviklingshæmmedes bofællesskaberligger som isolerede øer i kvarteret eller lokalsamfundene uden at beboerneher har kontakt eller andre relationer til de øvrige beboere i kvarteret.Integration og normalisering drejer sig ikke kun om at oprette nye boligtilbud i en tætteresammenhæng med de områder, hvor det almindelige liv leves. Det drejer sig i lige så højgrad om at afinstitutionalisere dagliglivet, så der gives plads til at de beboerne selv kanvære med til at formulere og udvikle indholdet i deres daglige tilværelse.Det man i den forbindelse kan spørge om er, hvor grænsen går mellem at bo på institutionog bo i egen bolig? På den ene side søges botilbudet gennem de fysiske rammer og indretninggjort så hjemligt som muligt. På den anden side ses mange tegn på, at boligen blivergjort til en ”miniinstitution”, hvor hensynet til beboernes privatliv må vige til fordel foren ”institutionalisering” af medarbejdernes arbejdstider og organisering af deres arbejde.Det samme gør sig gældende hvad angår den traditionelle indretning af bofællesskabernemed sofagruppe, fjernsyn og reolsystemer på bestemte måder, der i meget stort omfangafspejler den sædvanlige opfattelse af, hvordan ”man” normalt indretter sin bolig. Dette tiltrods for, at en anden indretning i større overensstemmelse med beboernes behov for individuelle-og fælles aktiviteter burde kunne inspirere til en anden indretning af boligen.Hvor et alrum med værkstedsfaciliteter lige så berettiget kan udgøre bofællesskabets fællesrum,hvorved der er skabt mulighed for et mere aktivt liv i forbindelse med boligen.Sat lidt på spidsen kan man sige, at normaliserings- og integrationsprincipperne i nogengrad har udviklet sig til normaliseringstvang for mange udviklingshæmmede. Dette skyldtes,at de af hensyn til kravet om normalitet skulle/skal tilpasse sig livsformer- og vilkår,som ikke var i overensstemmelse med deres handicap og deres faktiske behov- og ønsker.Formentlig fordi de bolig-, arbejds- og andre hverdagslivsopfattelser, der udgjorde grundlagetfor udflytningen i høj grad tog sit udgangspunkt i normalbefolkningens opfattelse af,hvad indholdet i den integrerede og normaliserede tilværelse burde være. Frem for at tageudgangspunkt i de handicappedes egne behov og ønsker for indholdet i livet.Niels Christie beskriver i bogen ”Til forsvar for ghettoen” situationen for ”de normaliserede”efter udflytningen fra anstalterne på denne måde:”Normaliseringsbestræbelserne hviler blandt andet på nogle idealiserede forestillingerom ligestilling mellem de marginaliserede grupper og de såkaldte normale, idet udflytningi normalområder i sig selv ikke umiddelbart er netværksopbyggende”.”Afinstitutionaliseringen betyder at nogen af dem som har behov for hjælp kommer tilbagetil det normale samfund. Men på en speciel måde.De er der, men de er ikke. Der findes en usynlig glasvæg mellem dem og os. De er på gaderne,i busserne, i skolerne og i bygningerne samt på arbejdspladserne. Nært, menfjernt. Blandt os, men alene”.(Christie 1990:116. Min oversættelse)72

Skæve Huse til skæve eksistenser9.3 Livskvalitet, Egenkultur og VærdighedI 1994 tog landsforeningen Evnesvages vel navneforandring til landsforeningen LEV, derstår for Livskvalitet, Egenkultur og Værdighed. Herved markerede LEV sig som en interesseorganisation,der ønsker at støtte udviklingshæmmedes udvikling på disse 3 områder,og støtte de udviklingshæmmedes egen rolle i den fremtidige udviklingsproces.Ikke mindst begrebet egenkultur henviser til de udviklingshæmmedes egen verden og tilderes egne evner til at etablere- og sætte deres egen kultur i centrum. I begrebet ligger derogså en insisteren på udviklingshæmmedes ret til supplering af samfundets øvrige mulighedertil udfoldelser, hvor det normale ikke skal være målestokken.Sammenfattende kan man sige, at de udviklingshæmmedes interesseorganisation LEV,har suppleret målsætningen om, at de udviklingshæmmede skal leve så nær det normalesom muligt med kravet om samtidig at kunne leve så optimalt som muligt. Vel at mærkepå præmisser, der er fastlagt i et tæt samarbejde med de udviklingshæmmede selv.9.4 Omvendt integration- en metodeI takt med, at erkendelserne om, at intentionerne om, at de udviklingshæmmede skal integreresi samfundet som ligeværdige borgere har vanskelige vilkår, og formentlig ikke kanindfries med de hidtil anvendte metoder, udvikler der sig nogle steder en helt ny praksismed det formål at bringe ”de normale” ind i de udviklingshæmmedes liv på de udviklingshæmmedespræmisser. Metoden har fået betegnelsen omvendt integration.Når vi taler om integration, er der en tendens til at fokus rettes mod de personer, der skalintegreres, for at de skal tilegne sig forudsætninger for at tilpasse sig de samfundsmæssigeog de normales vilkår. Forudsætningen for den omvendte integration er, at man med udgangspunkti de udviklingshæmmedes forudsætninger og egenkultur opstiller tilbud, somer så attraktive, at de kan påkalde sig normalbefolkningens opmærksomhed- og interesse.Et eksempel på omvendt integration på boligområdet er den sociale landsby LevefællesskabetHerta i landsbyen Herskind ved Århus. Her har pårørende inspireret af Camphilllandsbyerog Rudolph Steiners bygningsopfattelse i træ, med udgangspunkt i de 18 udviklingshæmmedebeboeres handicap, sammen med de øvrige 50 beboere opbygget et arbejds-og boligfællesskab med udgangspunkt i det omvendte integrations princip.Det består af et 2 bofællesskaber/fælleshuse til de udviklingshæmmede og et antal familiehuse,hvor deres pårørende og omkring halvdelen af de ansatte på stedet bor, og hvor deudviklingshæmmede er beskæftiget med forskellige produktions- og servicefunktioner.Det drejer sig om et mindre landbrug, hvor der dyrkes økologiske grøntsager til eget brug,et mindre husdyrhold, et bageri der forsyner fællesskabet med økologisk brød, et væveriog et fælles køkken samt andre værksteder.Levefællesskabet Herta praktiserer den omvendte integration med lokalsamfundet ved, atder i Herta gennemføres åbne musik og teateraktiviteter samt andre arrangementer ogrundvisning der tiltrækker interesserede. Hertil kommer at de driver en cafe med levendemusik som er åben for alle samt giver husly til Landsforeningen af Økosamfunds kontor73

Skæve Huse til skæve eksistensersamt en lille privat guldsmedje. Alt sammen aktiviteter der har til formål at trække lokalsamfundetsbeboere og andre interesserede ind i Herta. Det er tanken at antallet af boligerløbende skal udbygges så Levefællesskabet i alt kommer til at omfatte 150 - 200 beboere.(Frit efter K. Møgelmose 1999: 82)9.5 De ”skæve boligers” integrationEt af de spørgsmål der rejser sig i forbindelse med de ”skæve boliger” er, om de vil kommetil at ligge som afgrænsede øer hvor beboerne udelukkende er henvist til hinandens ogmedarbejdernes selskab. Om der også vil komme projektforslag der arbejder med den socialeproblemstilling med integration eller omvendt integration som anvendt metode.Et af de to projekter som Århus Kommune påregner at søge om støtte til fra Skæve husepuljen, Storbylandsbyen beskrives som et socialpolitisk og boligpolitisk projekt, fordi detbåde har et hjemløse-afhjælpende og et hjemløse-forebyggende perspektiv. Målgruppen afhjemløse forudsættes derfor at bestå af to persongrupper:En gruppe der ikke kan klare at bo i en ordinær bolig med eller uden støtte. Og en gruppeder har svært ved at klare de vilkår der er forbundet med at bo i en ordinær bolig, og somstår i risiko for at miste deres boliger og blive hjemløse.Hertil kommer at projektet hviler på det omvendte integrations princip. Dette princip forventesat komme til udtryk ved, at boligområdet ud over de hjemløse og hjemløshedstruedebeboere også skal omfatte såkaldte entreprenante beboere, der på forhånd er indstilletpå at bo i et boligområde, hvor halvdelen af beboerne er såkaldte ”skæve eksistenser”.Der bliver tale om to ligeværdige beboergrupper, hvor de hjemløse ikke er blevet henvisttil at skulle bo sammen med andre beboere, der ikke ønsker dette. Beboerne deler ogsåfælles vilkår hvad angår deres muligheder for at forøge deres boligareal i form af tilbygningertil den basisbolig, som alle beboerne lejer som et udgangspunkt.Integrationen af de to beboergrupper styrkes ved, at de tænkes organiseret i en fælles beboerforening,hvor de gensidigt kan medbryde barrierer og opbygge et fællesskab. Integrationenunderstreges af, at Storbylandsbyen forudsættes at modtage tilskud fra såvel ByogBoligministeriets ”Skæve huse pulje” som fra ministeriets Udviklingspulje.For god ordens skyld skal det understreges at projekt Storbylandsbyen foreløbig befindersig på det forberedende plan.74

Skæve Huse til skæve eksistenserSaxohuset, Aalborg75

10. De såkaldte ressourcesvageSkæve Huse til skæve eksistenser10.1 Det socialpolitiske perspektivEt af de udtryk vi ofte anvender i den socialfaglige terminologi, når vi skal karakteriserede hjemløse og andre udstødte er ”de ressourcesvage”. Men spørgsmålet er hvor få- ellerhvor mange ressourcer de såkaldte ressourcesvage råder over, om der altid er dækning foranvendelse af udtrykket, som måske utilsigtet indebærer, at vi skærer alle over en kam.Fra at have levet en mere eller mindre ubemærket skyggetilværelse som marginaliserede ivelfærdssamfundets periferi eller som udstødte helt uden for ”det gode selskab”, blev dehjemløse og andre socialt udstødte op gennem 1990´erne tiltagende synlige, og en påtrængendedel af gadebilledet og andre offentlige rum ikke mindst i København og større byer.Næsten uanset hvor vi færdes, påkalder enkeltpersoner sig opmærksomhed på grund afaparte udseende og/eller opførsel. Andre ses i større eller mindre grupper på offentligesteder hvor de påkalder sig opmærksomhed med deres til tider provokerende adfærd.De hjemløse og andre udstødte påkalder sig opmærksomhed når, de sover på bænkene ibyens parker, på varmeriste, eller i porte og arkader hvor de kan finde læ for blæst og regn.Nogen påkalder sig også opmærksomhed ved den ihærdighed, de udviser med at samletomme flasker, og andre har en indtægtskilde ved at bonge forbipasserende for småpenge.”Vi møder gadens folk med en blanding af medfølelse, frygt og foragt, fordi de med derestilstedeværelse i de offentlige rum viser os, at det sociale sikkerhedsnet måske ikke er heltså fintmasket som vi troede. Og måske fordi de er synlige beviser på, at grænsen mellemat være inde i varmen eller ude i kulden nogen gange kan være hårfin”. (Sørensen. 1996)En mere stilfærdig, men nok så effektfuld eksponering af de udstødte, så vi i slutningen af1990´erne, hvor tiggere i København bl.a. på Nørreport Station med skilte begyndte at appelleretil de forbipasserende om: ”At give et bidrag til et måltid mad og til overnatning”.Et af de problemer, som skiltetiggerne henledte offentlighedens opmærksomhed på, ogsom Socialministeriet resolut greb ind over for var, at et antal hjemløse på grund af enfejlagtig fortolkning af den sociale lovgivning var havnet i et ”socialretsligt ingenmandsland”,hvor de blev nægtet økonomisk støtte, fordi de ikke havde en folkeregisteradresse.Resultatet var, at de hjemløse blev låst fast i en ond cirkel, hvor de økonomiske og socialekonsekvenser af hjemløsheden i sig selv var med til at fastholde dem i hjemløshed.At være hjemløs kan set i dette perspektiv kan karakteriseres som et Sisyfos Syndrom, illustreretaf den græske sagnkonge Sisyfos der uophørligt arbejder med at skubbe sin sten oppå toppen af bjerget blot for at konstatere, at den med usvigelig sikkerhed ruller ned igen.Den tiltagende synlighed af ”gadens folk” har aktualiseret behovet for og været med til atsætte dagsordenen for den social- og boligpolitiske diskussion vedrørende de sindslidende,de hjemløse og andre socialt udstødtes livsvilkår. De er i bogstavelig forstand blevet etsynonym for det danske velfærdssamfunds utilstrækkelighed og måske også danskernes77

Skæve Huse til skæve eksistenserselvtilstrækkelighed, ikke mindst når det drejer sig om, at tilbyde relevante boliger til dehjemløse og andre udstødte, som denne rapport primært handler om.”Ingen i Danmark behøver at bo på gaden eller at tigge for at overleve”, er nogle afdogmerne om det danske velfærdssamfund, som ”gadens folk” og ikke mindst skiltetiggernemed deres socialrealistiske performance har været med til at undergrave. (Sørensen,1999 b:13.)10.2 En begyndende social mobiliseringPå det organisatoriske plan er der flere initiativer der peger på, at de hjemløse og andreudstødte grupper specielt i den sidste halvdel af 1990´erne i tiltagende grad har set sig selvog hinanden som tilhørende socialt, kulturelt og økonomisk underprivilegerede grupper.Det drejer sig om grupper som ved egen kraft og med støtte fra progressive socialarbejdere- på flere områder økonomisk støttet af Socialministeriet - er begyndt at få en fællesforståelse for og bevidsthed om, at de må organisere sig og selv må tage initiativer og aktivtdeltage i samfundsdebatten, hvis de vil ændre på deres uacceptable livsvilkår.Set i det perspektiv, er der tale om en begyndende social mobilisering og organisering afsamfundsgrupper som ikke tidligere har haft styrke til at tale deres sag, og som altid harstået bagerst i køen som ”dem de andre ikke vil lege med” når samfundets goder skullefordeles. Det er der kommet forskellige lokale og landsdækkende initiativer ud af f.eks.:- Hjemløseradioen i København- Radioti. De sindslidendes talerør på Frederiksberg- Brugerstyrede aktivitetssteder- Hjemløseavisen Hus Forbi- De hjemløses Hus i København og Hjemløsekontoret i Odense- Nærudvalgene for hjemløse, som p.t. er repræsenteret i 10 amterPå hjemløseområdet har Socialministeriet i 1999 besluttet sig for at styrke indsatsen bl.a.for at organisere de hjemløse. Derfor har de i forbindelse med Formidlingscentret i Esbjergoprettet en Videns- og Udviklingsfunktion på hjemløseområdet, hvis opgave det er at:”Styrke brugerinddragelse. - Indsamle tilgængelig viden og stille sig til rådighed medformidling af ny viden med det sigte at bidrage til såvel nyudvikling som synliggørelse afhjemløseområdet. - Koordinere aktiviteter og formidle og fremme dialogen mellem de forskelligeaktører på hjemløseområdet og bidrage til kvalitetsudviklingen”.Videns- og Udviklingsfunktionen har i tæt samarbejde med andre initiativtagere på hjemløseområdetværet stærkt medvirkende til, at Nærudvalgene for hjemløse fra et enkelt Nærudvalgi Århus Amt foreløbig har bredt sig til 10 amter, samt at ”Sammenslutningen afNærudvalg i Danmark”, SAND er blevet dannet. Det skyldes bl.a. at Videns- og Udviklingsfunktionenmedvirker til netværksdannelse blandt de aktuelt og tidligere hjemløse ogmedvirker til at gennemføre kursus og konferencevirksomhed blandt hjemløse. Perspektiveti arbejdet er, at give de hjemløse en organisatorisk og demokratisk platform, hvorfrade selv kan medvirke til at deres indflydelse bliver styrket og deres livsvilkår forbedret.78

Skæve Huse til skæve eksistenser10.3 Det socialpolitiske paradoksSet i lyset af den massive indsats, der op gennem 1990´erne blev iværksat for at forbedrede hjemløse og andre socialt udstødte gruppers levevilkår, kan det forekomme paradoksalt,at ”gadens folk” i samme periode, som en slags omvendt synergieffekt blev stadigmere synlige i gadebilledet samtidig med, at de i tiltagende grad påkalder sig opmærksomhedsåvel i den offentlige som i den social- og boligpolitiske debat om deres livsvilkår.Rapporten vil ikke gå ind i en detaljeret analyse af dette paradoks som i sig selv kunne giveanledning til en undersøgelse af de sociale og sociologiske fænomener der ligger bagden tiltagende synlighed af ”gadens folk”, men vil her nøjes med følgende antagelser:Det kan være en afledt konsekvens af, at de socialt udstødte og truede grupper op gennem1980´erne og begyndelsen af 1990´erne får en betydelig tilgang af socialt og / eller sundhedsbetingedeførtidspensionister, og en tilgang af langtidsledige der er blevet udstødt fraarbejdsmarkedet på grund af manglende kvalifikationer. Udstødte der mere eller mindrespontant indtager og synliggør sig i gadebilledet og andre offentlige rum i protest ellerfrustration over at være kørt ud på et samfundsmæssigt sidespor.Det kan være en af konsekvenserne af et gennemreguleret samfund med omfattende byfornyelser-og saneringer. Hvor alt er blevet så pænt og regelret, og hvor de udstødte erblevet mere synlige, fordi de afviger fra tidens tjekkede livsstil- og påklædning. Men formentligogså fordi de er blevet ”frataget” nogle upåagtede ”skyggesteder”, hvor de tidligerekunne opholde sig uden at påkalde sig den store opmærksomhed. (Brandt, 1999)Det kan skyldes, nedlæggelsen af et stort antal psykiatriske sengepladser og Distriktspsykiatriensmanglende kapacitet og muligheder for at rumme de udstødte sindslidende.Men det kan også skyldes, at tilbudene på hjemløseinstitutionerne (§ 94-boformer) ikkemodsvarer- de hjemløses faktiske behov og ønsker og ikke er tilstrækkelige attraktive, ellerat de nye tilbud og sociale boformer ikke er ”nået frem” til målgrupperne. Hvor det talersit tydelige sprog, at hjemløse ”foretrækker” at sove på gaden, på en tynd madras ellerpå en stol i en natcafé, frem for at have ophold på en § 94-boform. (Christensen mf., 1998)Eller måske drejer det sig i al sin enkelthed om at være der ,”hvor der sker noget”. Kanman ikke selv deltage aktivt i samfundslivet, kan man fra ”sidelinien” iagttage de aktive.10.4 Seks dage i helvedeSer vi på de ressourcer der skal anvendes for at leve hele / dele af tiden på gaden, hvor derhver dag skal kæmpes- nogen gange i bogstavelig forstand for at overleve, og for at skaffesig de fornødne midler til ”dagen og vejen” og til husly for natten. Det kræver en betydeligindsats, hvad enten dette foregår ved at bonge forbipasserende for penge, samle flaskereller ved at begå kriminalitet. Der er tale om en kraftpræstation som de færreste udenforståendegør sig nogen forestilling om. Det er fysisk og psykisk hårdt belastende arbejde.Det medfører en konstant fysisk og psykisk belastning at skulle opholde sig udendørs i alslags vejr sommer og vinter, hvor man hele tiden skal være på farten rundt i byen i bestræbelsernepå at skaffe sig de nødvendige likvide midler til livets opretholdelse. Hertil79

Skæve Huse til skæve eksistenserkommer belastningen ved aldrig at få en uafbrudt nattesøvn uanset om man overnatter påherberg, natcafé eller på en bænk i parken, en varmerist eller i en arkade i læ for blæsten.I artiklen ”Seks dage i helvede” i ungdomsmagasinet Chili beskriver journalist VictorSzulc, der i 6 dage levede som hjemløs på gaden i København, sine oplevelser således:”Resten af dagen glider hurtigt forbi, og jeg begynder at få en fornemmelse af, hvordandagen forløber for en hjemløs. Lede efter flasker, tigge sig til nogle penge og lede efter etsted at spise og sove. […] Det eneste, jeg har spist hele dagen er en banan og en pakkemed otte kokoskager, jeg fandt uåbnet og med overvindelse fiskede op af en Fakta- skraldespand.Heldigvis er jeg dog så træt og kold, at jeg ikke rigtig kan mærke sulten. (Szulc.2000)10.5 Det er med at komme ud af byenMange af de såkaldte ressourcesvage er i besiddelse af ressourcer og vil gerne bruge dempå mere fremadrettede ting, hvis de får muligheden for det og får den fornødne støtte,fremgår det af rapporten ”Frivillig social aktivering” (Nielsen. 2000). Den beskriver to aktiveringsprojekter(et gårdprojekt og et lejrprojekt), for de hårdest belastede udstødte i Aalborg,som Kirkens Korshær og Frelsens Hær driver i samarbejde med Aalborg Kommune.De to projekter henvender sig primært til Aalborgs 200 hårdt belastede udstødte, der benyttermidtbyens væresteder, herberget, natvarmestuen eller opholder sig på banegården.Brugerne af Gårdprojektet (som dette kapitel handler om), er hovedsagelig mænd mellem35 - 55 år uden boliger, der næsten alle er udstødte aktive misbrugere hvor omkring halvdelenvurderes til at have et dårligt fysisk helbred, og en noget mindre del er psykisk lidende.Godt halvdelen er på pension og de øvrige deltagere modtager kontanthjælp.Ud af de omkring 200 potentielle brugere har 46 forskellige brugere i større eller mindreomfang været med på gårdprojektet i Klarup, der drives af Kirkens Korshær. De aktiviteterder tilbydes på gården fra mandag til fredag, omfatter i hovedtrækkene reparations- ogvedligeholdelsesopgaver på bygningerne, havebrug, hønsehold, lysestøberi, smedeværkstedsamt forefaldende køkkenarbejde, madlavning og rengøring.Det der karakteriserer Gårdprojektet, er at der er plads til alle, og der er opgaver til allestørre eller mindre afhængig af hvem det drejer sig om og hvordan kræfterne aktuelt er.Tilrettelægningen af indholdet i en formiddag, beskrives på denne måde i rapporten:”[…]Det er godt vejr så Karl vil fortsætte med at male soklen, han er godt tilpas med at gålidt for sig selv på nordsiden af huset med pensel og maling. Andre byder ind på dagenopgaver: Gårdspladsen skal rives med den hjemmekonstruerede harve inden åbent-husdageni morgen, der skal muges ud hos hønsene og der skal graves grøntsager op til middagsmaden.Arne meddeler, at han fortsætter med at rydde krat langs grusvejen, der gårned til gården. Måske når han også at få kikket på det nye skilt – det gamle træskilt, derviser ned til gården, stikker ham i øjnene hver dag. Folk tror jo, det er et faldefærdigtsted, når de ser den skæve pind.I køkkenet går tre af brugerne sammen med diakon-eleven Stine, i gang med at forberedemiddagsmaden. […] Stine har foreslået Wok-mad med hjemmeavlet kyllingekød og grønt-80

Skæve Huse til skæve eksistensersager. Hun går i gang med at snitte grøntsager sammen med Helge, der er iklædt sinuundværlige jakke og pelshue, der er trukket godt ned over hestehalen.Et par af deltagerne drysser lidt rundt i stuen. Den ene tager en klud og tørrer et tilfældigtsted, den anden bærer brugte kaffekrus ud i køkkenet. De går i stå, sætter sig i sofaen,tænder en smøg, rejser sig, henter kaffe – går ud og åbner køleskabet for at se, om derstår noget saft. De vil godt hjælpe til, men det er svært at styre rastløsheden efter en helungdom og et voksenliv, der har været koncentreret om en ting: At skaffe stoffer til detnæste fix. Alfred, en ældre mand, der en gang har været alkoholiker men ikke er det mere,kommer også ind og sætter sig. Han har siddet på sin faste plads i smedeværkstedet ogmakket med et gammelt fjernsyn, og trænger nu til en kop kaffe at varme sig ved”. (Nielsen.2000:6 og 7)Medarbejderne lægger vægt på at bevare en balance mellem arbejde og hygge, så der bådebliver plads til aktiviteter og til en ekstra kop kaffe, småsnakken og menneskeligt samvær,men det er indholdet i aktiviteterne der skal være aksen, hvorom projektet drejer sig.10.6 Det går over alle forventningerDet var to spændte, glade og bekymrede medarbejdere der i marts 2000 åbnede projektgårdeni Klarup ved Aalborg. Spændingen gik på, om idéen kunne bære, glæden gik på atfå mulighed for at arbejde med en så meningsfuld idé og bekymringen gik på alle de mangeubesvarede spørgsmål: Var der overhovedet nogle mennesker, der ville benytte stedet?Ville det være muligt at skabe meningsfulde aktiviteter til alle? Ville det kunne lade siggøre at være aktivt deltagende og samtidig være aktiv misbruger? Det var nogle af de ubesvaredespørgsmål som de to medarbejdere stillede sig selv ved projektets begyndelse.Efter et halvt års drift begynder man at kunne se svarene på nogle af spørgsmålene. Detfremgår af rapporten at det for de tilknyttede medarbejder har været en stærk oplevelse atse så mange mennesker bidrage til noget fælles, og at det har været overraskende nemt atskabe en fælles stemning af aktivitet omkring ”vores gård”.Det fremgår endvidere, at deltagerne har fået en stolthed og et tilhørsforhold til et sted ognogle mennesker. Der er opstået et godt fællesskab som giver lyst til socialt samvær, ogbrugerne har mange ønsker om mere åbningstid om aftenen, om grillaftener, overnatningsmuligheder.En af deltagerne beskriver sin oplevelse ved at være med i gårdprojektetsåledes:”På en måde føler vi, at det er vores sted - os der har gået og sat det i stand. Når jeg f.eks.har bygget en sokkel op, sammen med en anden bruger, så kan vi godt stille os tilbage ogkikke på det og snakke om, hvor flot det er. Vi er stolte af det, vi har lavet herude.(Nielsen.2000:11)Selv om antallet svinger fra dag til dag, er det lykkedes at få en fast kreds af målgruppenmed i projektet, hvor der på alle åbningsdage står et antal af midtbyens misbrugere oghjemløse klar til at tage med bussen, når den kører sin runde for at opsamle deltagerne.Nogen gange er antallet nede på 4 - 5 deltagere andre dage er det oppe på 15 - 16 stykker.81

Skæve Huse til skæve eksistenserSet i forhold til deltagernes misbrug har deltagelse i gårdprojektet også haft positive virkningerfor nogle af deltagerne, for hvem deltagelsen i gårdprojektet har erstattet misbrughelt eller delvist. For nogle stykkers vedkommende, kan man godt sige, at der er sket etlille mirakel. Medarbejderne lægger vægt på, at gårdprojektet ikke i sig selv kan forbedreindholdet i deltagernes liv, men at det kan tilbyde nogle bedre livsbetingelser for deltagerne– bl.a. i form af struktur på hverdagen. To deltagere i gårdprojektet beskriver deres oplevelserved at deltage i projektet på denne måde:”Jeg har tænkt på at lave mit liv om til at komme noget mere herud. Jeg ku´ godt gå og lalleinde i byen, men det er psykisk godt for mig at ha´ noget at lave- og noget at stå op til””Før var dage trælse - vi sad bare i lejligheden og gik op i at skaffe stoffer - eller vi sad ivarmestuen, hvor mange er skæve. Det er svært for mig at se andre være skæve- så får jegselv lyst til at tage noget…Jeg har taget stoffer en gang siden jeg begyndte herude - ellershar det kun været hash.” (Nielsen. 2000:10 og 14)10.7 Perspektiverne for de ”skæve boliger”Gård- og lejrprojekterne i Aalborg er sammenlignelige med erfaringer fra Århus, hvorkommunen i et samarbejde med helsekostfirmaet Urtekram har organiseret såkaldt daglejerarbejdetil hjemløse og udstødte. Erfaringerne viser, at det ikke er svært at aktivere desåkaldte ressourcesvage, når det drejer sig om et meningsfyldt arbejde og når det sker påvilkår som er i overensstemmelse med deltagernes ønsker og behov.Der er derfor grundlag for at antage, at der blandt nogle af de hjemløse og udstødte, der ermålgruppen for de ”skæve boliger” findes ressourcer der kan aktiveres i form af deltagelsei selv- eller medbygs projekter, hvis de tilrettelægges i overensstemmelse med beboerne.Når de årlige rapporter der bl.a. skal inspirere kommuner og amter til at afprøve nye veje,når der skal etableres sociale boformer, foreligger, vil det vise sig i hvilket omfang de bevilligede”skæve boliger” er planlagte ud fra beboernes middelbare behov for husly ogomsorg. Og i hvilket omfang de også indeholder muligheder for f. eks. viderebyg og hvilkeandre individuelle og fælles aktiviteter der er mulighed for i og udenfor boligerne, somkan være med til at give beboernes liv mere perspektiv og indhold.82

Skæve Huse til skæve eksistenserHyttebyen, Svendborg83

11. Bliv væk fra vort kvarterSkæve Huse til skæve eksistenser11.1 Mange positive tilbagemeldingerForsøgene med ”skæve huse til skæve eksistenser” har givet anledning til mange positivetilbagemeldinger fra medarbejdere og organisationer, der arbejder med ”bosætning” af såkaldtvanskeligt integrerbare mennesker. Interessen afspejles også af mængden af ansøgningerneom tilskud til nye boligprojekter, hvor der i de fire første ansøgningsrunder ergivet tilskud til 22 projekter der i alt omfatter 183 boliger.De positive tilbagemeldinger skyldes formentlig de gode erfaringer, der er kommet fra eksisterende”skæve boliger”, der er etableret med økonomisk tilskud fra SocialministerietsStorbypulje, som har været med til at give inspiration til ”Skæve huse puljen”.Det drejer sig bl.a. om erfaringer fra Skurbyen i Aalborg, der som det første projekt af sinart blev igangsat i 1997 i samarbejde mellem Ålborg kommune og Kirkens Korshær, derblandt andet viser, at det er lykkedes at give nogle af byens mest udstødte og uglesetemennesker med massive alkoholproblemer, som tidligere overnattede under åben himmel,i elevatorskakte og andre ”alternative” steder, et boligtilbud (hvor de må drikke), som påvæsentlige områder har virket stabiliserende og har givet dem et bedre og sundere liv.I rapporten ”Tæt på Skurbyen” gives der denne beskrivelse af beboernes tidligere liv:”Det er hjemløse alkoholikere, der har været vant til at blive jaget rundt i byen, fra bænktil bænk og fra park til park, uønskede af både myndigheder og medborgere. Ofte er deblevet nægtet adgang til kommunens herberg og forsorgshjem, fordi de har brudt stedernesregler […]”. (Nielsen,1998:2)I samme rapport side 4 beskriver en af beboerne sit liv i Skurbyen således:”Nu har jeg tag over hovedet og en dejlig seng at sove i. Det er i hvert fald bedre end asfalten.Og jeg har fået alle tiders fulde støtte her i Skurbyen, så jeg kan ikke beklage migover noget. Jeg sover ikke mere i Natvarmestuen efter jeg er flyttet herud, men jeg gårsommetider derind og snakker. Jeg kender dem jo derinde og natten kan være lang”.Tilsvarende positive erfaringer er der med Skurvognsprojektet på Forsorgshjemmet Saxenhøji Sakskøbing, der har eksisteret siden 1996 og er finansieret af Socialministeriet.Skurvognsprojektet opstiller og vedligeholder skurvogne, der er en fleksibel boligløsning,som kan flyttes fra sted til sted. Skurvognene er en alternativ boform til de, som ikke kantilpasse sig forholdene i en almindelig lejlighed - for eksempel socialt isolerede ofte medmisbrugsproblemer, med begrænset sygdomserkendelse og derfor ikke er i behandling.For disse mennesker kan en skurvogn være en god boligløsning og et alternativ til at bo pågaden”. Forsorgshjemmet stiller i alt 11 skurvogne til rådighed på selve forsorgshjemmet,for beboere der ikke kan indpasses i det eksisterende tilbud, samt til kommunerne i StorstrømsAmt der har borgere som ikke formår at leve i en ordinær bolig. (Petersen, 1999)85

Skæve Huse til skæve eksistenser11.2 Nærudvalget for hjemløse opponererDer har også lydt kritiske røster blandt andet fra professionelle, der mener, at der hellereskulle lægges mere energi i at påvirke samfundets generelle rummelighed gennem en målrettetlovgivning, frem for yderligere specialiserede tiltag, der fastholder de udstødte i enghettolignende isolation, som ikke er fremmende for integrationen. (Beldring, 2000)Brugerorganisationen Nærudvalget for nuværende og tidligere hjemløse i Århus Amt opponerermod loven om ”Skæve huse til skæve eksistenser”, og konkret imod Århus Kommunesigangsatte planer om, at bygge tolv såkaldte Klyngehuse kombineret med et fælleshustil nogle af de mest belastede hjemløse i Århus Kommune. (Århus Kommune,1999).De frygter en yderligere marginalisering af de hjemløse, når kommunerne bygger det, deopfatter som discountboliger, frem for at tilbyde de hjemløse ordinære boliger.De gør også indsigelser mod, at Klyngehusene, der omfatter et opholdsrum med køkkenog bad/toilet, kun er på 24 kvm. eksklusiv to terrasser, hvor de helst havde set, at boligerneminimum var på 50 kvm. og indeholdt både et opholdsrum og et soverum.Nogle af Nærudvalgets argumenter er, at man ikke kan have samkvem med sit barn i en etrums bolig, ligesom en bolig på 24 kvm. ikke giver mulighed for at have en kæreste boende.De går så vidt, at de sammenligner Klyngehusene med en mellemting mellem en KZlejrog et åbent fængsel, og beskylder kommunen for kassetænkning fordi der gives statsligstøtte (via ”Skæve huse puljen”) til bygning af Klyngehusene. (Larsen, 2000)De 24 kvm. er fastlagt af Århus Kommune netop for at forhindre, at Klyngehusene bliverbeboet af flere personer, ved at andre hjemløse flytter ind. Hvor erfaringerne ofte viser, atdet medfører, at de retmæssige beboere skubbes ud, og efterfølgende mister boligen pågrund af misligholdelse af lejekontrakten eller overtrædelser af den gældende husorden.11.3 Varetager Nærudvalget de svages interesser?Set i lyset af at en stor del af de hjemløse, der p.t. har ophold på en § 94-boform med denfornødne praktiske og sociale støtte formentlig godt kan klare sig i en ordinær bolig, erNærudvalgets krav om flere ordinære boliger til hjemløse forståeligt. Det er i overensstemmelsemed deres formål, at de som de hjemløses interesseorganisation arbejder på atskaffe de hjemløse, de bedst mulige livsbetingelser herunder også relevante boliger.Det er i overensstemmelse med deres formål, at de ”kikker myndighederne i kortene” forat sikre, at målgruppen for de ”skæve boliger” ikke forskyder sig i retning af hjemløsesom uden- eller med den fornødne praktiske og sociale støtte godt kan klare at bo i en ordinærbolig. Og for at sikre, at der i ly af forsøgene med ”skæve boliger” ikke udvikler signye former for ”husvildeboliger” og ”fattiggårde” for hjemløse og andre udstødte grupper.Men set i lyset af, at Århus Kommune har en stor gruppe meget synlige hjemløse, der ikkekan klare sig i en ordinær bolig, og som p.t. overnatter på herberg, natcafé eller som i bogstaveligsteforstand lever på gaden, er der noget der tyder på, at Nærudvalgets synspunkteri denne sag, ikke er i overensstemmelse med de aller svageste hjemløses interesser.86

Skæve Huse til skæve eksistenser11.4 ”Skæve boliger” et brugbart alternativtNogle af kritikerne af de ”skæve boliger” har givet udtryk for, at de kan være et udtryk forudøvelse af en skjult eller strukturel magt, at de hjemløse og andre udstødte tilbydes stigmatiserendeforanstaltninger i form af indretning af reservater bestående af skrabede boliger,der skal fungere til opbevaring af mennesker, der er kommet for langt ud til at manfinder det umagen værd at forsøge at rehabilitere dem. De protesterer også over det urimeligei at man som hjemløs må vælge mellem primitive skure, hvor man er accepteret, elleren lejlighed hvor man ikke føler sig hjemme men er placeret frem for integreret.Andre giver udtryk for, at man risikerer at skrue tiden tilbage og sætte væsentlige socialogboligpolitiske principper over styr, når havehuse og husbåde anvendes som modeller forboliger til hjemløse og andre udstødte, som måske føler sig fristede til at drage parallellertil en ikke fjern fortid hvor husvildebarakker var samfundets tilbud til sine svage grupper.Over for disse indvendinger står hensynet til det store antal hjemløse og andre udstødte,som gennem hele eller store dele af deres liv har været udsat for samfundets krav om socialtilpasning og normal adfærd, som de af mange grunde ikke kan eller vil leve op til. Deter en meget broget skare af mennesker der under forskellige fremtrædelsesformer og ”afvigeretiketter”altid har og formentlig i et eller andet omfang altid vil eksistere, og somuanset om vi vil acceptere det eller ej, ofte ”vælger” at gå deres egne veje, hvis de vejesamfundet anviser dem ikke forekommer dem, at være tilstrækkeligt farbare.Her kan de ”skæve boliger”, der begynder der hvor samfundets øvrige boligtilbud ”slipperop” være et brugbart- og nyttigt alternativ for at restgruppen af borgere kan få ”tag overhovedet” og ”foden under eget bord”. Det er op til myndighederne og andre ansvarlige organisationerog fagpersoner at sikre, at de opstillede skrækvisioner ikke bliver realiteten.For at sikre at beboerne i de ”skæve boliger” får den fornødne praktiske og sociale støtte,skal ansøgerne om støtte fra ”Skæve huse puljen” over for By- og Boligministeriet delsgøre rede for hvad formålet er med boligerne, hvilken målgruppe af beboere boligerne ertiltænkte, og hvilken praktisk og social støtte kommunen konkret påregner at yde beboerne.Her ud over ønsker man oplysninger om hvilke samarbejdsparter, der indgår i driften.Den Referencegruppe der er tilknyttet ”Skæve huse puljen” vurderer disse forhold ogfremkommer med deres faglige vurdering til By- og Boligministeriet. Det er også forholdsom vil indgå i den efterfølgende erfaringsopsamling og afsluttende evaluering af projektet.Som en af de, der har bidraget aktivt og derfor har ”en aktie” i lovens gennemførelse erforfatterens holdning til de ”skæve boliger” den samme, som jeg har til mange andre dobbelttydigeforhold i samfundet: ”Hvis de anvendes med omtanke og i overensstemmelsemed deres formål, kan de udgøre et gode som blivende eller midlertidige boliger for nogleudstødte mennesker, der ellers i ordets bogstaveligste forstand, ville stå uden tag over hovedet.Men hvis de misbruges og bredes ud til mennesker, der godt kan og vil bo i en ordinærbolig, er det ensbetydende med, at vi er ude på en farlig social- og boligpolitisk glidebane”.87

Skæve Huse til skæve eksistenser11.5 Nimby effektenI forbindelse med realiseringen af de 22 boligprojekter, der p.t. har fået tilsagn om tilskudfra ”Skæve huse puljen” er nogle af boligprojekterne løbet ind i alvorlig folkelig modstandmod at de planlagte ”skæve boliger” bliver bygget. Det har været tilfældet i Odense,Slagelse og Århus, hvor der har været en offentlig polemik mod de planlagte ”skæve boliger.Og ikke mindst i Svendborg hvor en massiv folkelig modstand forsinkede en planlagt”Hytteby” bestående af fire små ”campinghytter” til såkaldte socialt utilpassede voksne iet helt år. I København oplever man det paradoks, at kommunen ikke kan anvise egnedegrunde til to boligprojekter, der har fået tilsagn om støtte fra ”Skæve huse puljen”.Det samme har været tilfældet i Aalborg, hvor ”Skurbyen” der var den første af sin artmåtte gennem 6 politiske beslutningsrunder, før politikerne til sidst skar igennem og gennemførteopførelsen på trods af massive indsigelser fra de stærkt oprørte lokalbeboere.Det er en kendt sag, at det kan vække folkelig, administrativ og politisk modstand, at etablereboliger til mennesker der er anderledes og som derfor skiller sig ud fra mængden.Når der skal etableres boliger til mennesker med særlige boligbehov, hvad enten det drejersig om individuelle boliger, bofællesskaber eller ”skæve boliger” til fysisk og psykisk udviklingshæmmede,sindslidende eller hjemløse borgere, har alle borgere i princippet enstor forståelse for, At ”sådanne mennesker” også skal have en bolig. - Bare ikke lige her !Denne afstandstagende holdning, der kaldes NIMBY effekten (Not in my back yard) manifesterersig sædvanligvis i form af massive indsigelser fra naboer der frygter, at de bliverdirekte eller indirekte berørt af byggeplanerne og tilflytningen af de nye beboere.Årsagerne til de meget kraftige reaktioner der kommer fra lokalbefolkningen er typisk:Man er bange for ”det anderledes”. Man er bange for overgreb mod sine børn. Man erbange for, at de nye beboere vil give kvarteret et dårligt omdømme. I kvarterer med ejerboligerer man ofte bange for, at de nye beboere vil give anledning til faldende huspriser.Meget ofte ender en offentlig høringsfase om anderledes boliger i en fastlåst situation.Hvor hensynet til lokalbeboerne, der ofte kræver, at myndighederne giver dem medhold ideres indsigelser og opgiver- eller flytter projektet, skal vejes op mod hensynet til dekommende beboere som har krav på en bolig og en anstændig behandling af samfundet.11.6 Hvad siger naboerneI forbindelse med etableringen af Skurbyen ved Kærlundsparken (1997) og opgangsfællesskabernei Suensonsgade (1998) i Aalborg Kommune, har Anja Jørgensen fra AalborgUniversitet i 1998 og 1999 gennemført en undersøgelse af naboernes reaktioner på- ogholdninger til henholdsvis ”Skurbyen” og ”Opgangsfællesskaberne” i Suensonsgade.I Hjemløseavisen Hus Forbi nr. 16, marts 2001 beskriver journalist Flemming Helsted Juulden bitre proces der forsinkede opførelsen af Hyttebyen i Svendborg i et helt år.Fra undersøgelsen der er beskrevet i rapporten ”Hvad siger naboerne” (Jørgensen, 2000) beskrivesnogle af de holdninger, de lokale beboere i Aalborg efter nogle år har til ”Skurbyen”og dens beboere. Fra artiklen ”Da flagene gik til tops i Svendborg” (Helsted Juul,88

Skæve Huse til skæve eksistenser2001), beskrives hvordan politikere og embedsmænd i Svendborg oplevede processen,med de meget massive protester fra berørte naboer og med den ensidige pressedækning.11.7 Erfaringerne med ”Hyttebyen” i SvendborgDet kom ikke bag på politikere og ledende embedsmænd i Svendborg, at etableringen afen Hytteby til fire hjemløse ville udløse protester fra lokalbeboerne. Sådan havde det ogsåværet de forudgående gange, hvor kommunen inden for kort tid havde etableret steder tilsyge og anderledes folk, som også gav anledning til massive protester fra beboereSocialforvaltningens ledende medarbejdere giver udtryk for, at protesterne denne gang varmere voldsomme og beboerne var mere vrede, end de tidligere havde oplevet. De kan godtforstå beboernes utryghed, men havde aldrig før oplevet noget lignende og havde bestemtikke noget ønske om at blive trukket gennem et så voldsom uvejr, som der her var taleom. Hvor alle 107 beboere blandt andet havde skrevet under på en protest mod ”Hytteby”projektet, som de alle var modstandere af. Blandt andet fordi der i kvarteret i forvejen liggeren husvildebarak, beskyttede boliger og en institution for psykisk syge. Derfor mentebeboerne, at de og deres kvarter havde taget deres kvote, at andre nu måtte holde for.Resultatet blev, at et flertal af politikerne i socialudvalget skød projektet i sænk, da deskulle tage endelig stilling til projektets beliggenhed, med en besked til embedsmændeneom, at finde en anden mere hensigtsmæssig placering eller helt droppe projektet. Samtidigfik embedsmændene et vink med en vognstang fra politikerne om, at det næste forslag tilen placering ikke måtte give anledning til samme ballade.Hos de protesterende beboere i kvarteret gav den politiske beslutning ifølge artiklen i HusForbi anledning til, at nogen af beboerne gik fra hus til hus for at fortælle den glade nyhedom, at Socialudvalget havde fået kolde fødder og beboerne havde vundet kampen: ”Vi fårikke en Hytteby og flere sociale tabere i vores kvarter” lød det tilfredse budskab.Ifølge Fyns Amts Avis kvitterede de taknemmelige beboere i parcelhuskvarteret ved atsætte små glas på bordene, så der kunne skåles. En enkelt beboer markerede sejren ved athejse sit flag, så det kunne vaje fra toppen af flagstangen som et sejrssymbol over parcelhushavernei aftenmørket. ”Vi vandt kampen” var det klare budskab.Balladen betød et års forsinkelse af projektet, hvor det var ved at blive skrinlagt på grundaf manglende placeringsmuligheder, hvis det ikke havde været fordi en forstander medhusrum og hjerterum havde tilbudt husly på et hjørne af Produktionshøjskolens grund somikke gav anledning til problemer. I samme ombæring blev projektet af politikerne beskåretmed en million kroner, så de 4 campinghytter måtte ændres til 5 beboelsescontainere.11.8 Dagspressens rolleFyns Amts Avis, der suverænt er det største dagblad på Sydfyn spillede en væsentlig rollei forløbet af sagen. Avisen skrev iflg. embedsmændene kun om protesterne, og kun om develbjærgede og ikke om de mennesker, der var tiltænkt de planlagte boliger. ”Ikke i minbaghave” var udelukkende temaerne i avisen, der markerede sejren ved at skrive, at nu går89

Skæve Huse til skæve eksistenserflaget til tops på Trappebæksvej, uden omtale af de mennesker der havde tabt retten til enbolig og uden omtale af det uløste problem som politikernes beslutning havde efterladt.For den politiske chef socialudvalgsformand Christian Kaastrup, har forløbet af sagen omHyttebyen givet stof til eftertanke i lyset af hans 11 år i byrådet, hvor han har set frygt oghar hørt mange protester men ikke en eneste gang mener, at det har været begrundet:”Når vi placerer huse til syge eller anderledes folk, vil der altid komme ramaskrig fra folki området- altid. I Svendborg har vi inden for kort tid etableret tre steder, som har givetmassive protester fra beboere. Folk vil tro det værste, men jeg har aldrig set problemer,når først folk har vænnet sig til deres nye naboer”. (Juul. 2001)Christian Kaastrup foretrækker en politisk kontroversiel løsning og mener ikke man skalinformere for meget forlods, fordi der altid er beslutninger der vil give ballade blandtkommende beboere. Det er hans holdning, at man kan flytte ”aben” rundt, uden at det nytternoget fordi man alle steder, vil høre de samme klager og fordi man ikke er i stand til atargumentere sig gemmen problemerne. Det er ligeledes hans holdning at det i sidste endevil give mindre støj for alle parter, hvis politikerne tog ansvaret på sig og skar igennem ogsagde: ”Der skal det ligge og så brugte kræfterne på at få det til at fungere bedst muligt”.(Frit efter Flemming Helsted Juul, 2001)11.9 Erfaringerne med ”Skurbyen” i AalborgGenerelt er naboernes opfattelse at det går meget bedre end de havde turdet håbe på. Deter som om, der har lagt sig en stilhed over en del af naboerne efter den stærke storm, der ibegyndelsen stod om Skurbyen. De fleste er i dag tilhængere af projektet og opfatter detsom yderst positivt, at de hører og mærker så lidt til livet i Skurbyen, som de gør.Nogle er på grund af vrede over kommunens behandling i høringsfasen samt angst og irritationover kriminalitet i området, stadigvæk modstandere af Skurbyen og ikke mindstdens beliggenhed. De er dog enige i, at det går bedre end forventet, uden at det har gjortdem mere positivt stemt i forhold til at have Skurbyen placeret i deres nærmeste nabolag.Nogle nærer en udtalt modvilje mod Skurbyen og beboerne. Denne modvilje er ofte forbundetmed angst og utryghed i forhold til de forskellige skæve eksistenser, som Skurbyenefter deres opfattelse er med til at trække til lokalområdet. Det drejer sig typisk om mennesker,der tidligere har haft negative oplevelser (f.eks. i forbindelse med indbrud) medskæve eksistenser fra et nært beliggende værested i lokalområdet. Hvor det tilsyneladendeer disse tidligere oplevelser, der nu overføres til beboerne i Skurbyen.Dette fænomen gør sig også gældende, når det drejer sig om nogle lokalbeboeres angst forat gå ud om aftenen. Hvor det ved nærmere undersøgelse viser sig, at være en generel- ogdiffus angst for at færdes ude efter mørkets frembrud, der ubegrundet hæftes op på deskæve eksistensers tilstedeværelse i området.Nogle har været i direkte konfrontation med Skurbyens beboere som en følge af irritationog utilfredshed med deres opførsel. Det drejer sig typisk om naboer, som ikke nærer no-90

Skæve Huse til skæve eksistensergen frygt for beboerne, og ofte også folk som grundlæggende synes det er okay at haveSkurbyen i området, og som løser opståede problemer ved direkte personlig henvendelse.Rapporten konkluderer blandt andet, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellemholdningen til Skurbyens beboere og det reelle kendskab naboerne har til dem. Hvor desom har mødt Skurbyens beboere, har talt med dem på gaden eller har besøgt dem har enmere positiv vurdering af dem, en større forståelse for deres situation samt en højere gradaf personlig sympati, end de der ikke har haft nogen kontakt med dem.Hertil kommer at erfaringerne viser, at der selv blandt aktive modstandere tilsyneladendekan spores en voksende forståelse overfor Skurbyens beboerne, efterhånden som kendskabettil dem øges.11.10 Kontaktudvalgets betydningDet fremgår endvidere af rapporten, at en meget væsentlig årsag til, at Skurbyen i Aalborghar fået et så positivt forløb er, at Aalborg Kommune har nedsat et kontaktudvalg, hvor lokalbeboernehar sæde. Kontaktudvalget der fungerer som buffer er populært hos naboerne,fordi de her bliver holdt orienteret om hvad der sker i Skurbyen, og om hvilke planer derer for fremtiden. Det er også her naboer, medarbejdere og kommunens repræsentanter diskutererde forskellige problemer der opstår som en følge af at huse de udstødte i området.Et andet befordrende initiativ er, at kommunen har ansat en miljømedarbejder, der er aktivtopsøgende i forhold til naboerne og løbende tager sig af konkrete ”samlivsproblemer”.Det drejer sig om kontakt til naboer der generelt føler sig generede af Skurbyens placeringog om kontakt til naboer der konkret oplever gener. Man kan måske tale om en miljømedarbejderder med sin aktive indsats, gør konflikterne i lokalområdet produktive.Som et kuriosum kan det nævnes, at Skurbyens Leder Finn Christiansen i 2000 fik overrakt”Skipperprisen” som hvert år uddeles af Beboerforeningen (der opstod i protest modSkurbyen) og Erhvervsrådet til personer, der har gjort en særlig indsats for det lokalområdehvor Skurbyen er beliggende. Han fik prisen for sin indsats for at fremme det gode naboskabtil- og samarbejdet med lokalområdets beboere.11.11 Beslutningstagernes dilemmaGenerelt har de stærke samfundsgrupper de bedste demokratiske vilkår. Hvorimod de svagegrupper ofte ”lades i stikken”, fordi de ikke er i stand til at råbe beslutningstagerne op.Eller ganske enkelt fordi, der ikke er ret mange stemmer i sådanne kontroversielle sager.Når der skal etableres boliger til mennesker med særlige boligbehov, handler demokratiderfor også om, at beslutningstagerne skal have mod til være uenige i og sejle op mod folkestemninger,hvor der ikke er bund i indsigelserne. Eller endnu mere positivt: At vejehensynet til udsatte befolkningsgruppers boligbehov op over hensynet til ressourcestærkelokalbeboernes indsigelser. At turde tage en chance og se hvordan tingene udvikler sig.91

Skæve Huse til skæve eksistenserErfaringerne fra Aalborg Kommunes etablering af Skurbyen i modstrid med lokalbeboernesønsker og Hyttebyen i Svendborg viser klart, at for de administrative- og politiske beslutningstagerebestår balancen- og dilemmaet i beslutningsprocessen i:- At demokrati ikke handler om automatisk at give lokalbeboerne medhold i deres indsigelsermen nok så meget om at vurdere indsigelsernes indhold og faktiske lødighed.- At det ikke er antallet af indsigelser fra lokalbefolkningen der i sig selv er afgørende.- At demokratiet bør kunne komme til udtryk ved, at beslutningstagerne vejer hensynettil de svage beboere tungere end hensynet til de ressourcestærke lokalbeboere.For de mere ressourcestærke befolkningsgrupper må erkendelsen være, at solidariteten ikkealene kan klares over skattebilletten. Men at det fordrer en mere aktiv deltagelse samtaccept af- og forståelse for de svage samfundsgruppers grundlovssikrede ret til en bolig.92

Skæve Huse til skæve eksistenserDen grønne ager, Århus93

Skæve Huse til skæve eksistenser12. Rummelighed kontra social tilpasning12.1 Behandlingssamfundet som udstøderNormalitet spiller en stor rolle i vores opfattelse af andre mennesker. Dem vi ikke opfattersom normale, møder vi med krav om normalisering. Alkoholikeren skal være ædru, narkomanenskal være stoffri og den sindslidende og udviklingshæmmede skal helst blive somvi andre. Ønsket om normalisering og social tilpasning spiller en stor rolle i vores ønsker /krav om, at handicappede mennesker skal leve et liv ”så nær det normale som muligt”.Normaliseringsprincippet baseret på et ønske om ”normalisering” og ”integration” finderfor alvor anvendelse som overordnet målsætning i forbindelse med Bistandslovens ikrafttrædeni midten af 1970´erne. Her bliver normaliseringsprincippet under sloganet ”Så nærdet normale som muligt” synonym for intentionerne bag udflytningen af særforsorgensbeboere til egne boliger, og intentionen bag den sociale indsats i forhold til andre klientgrupper,næsten uanset hvilke problemstillinger det drejer sig om at få sat skik på.Tina Ussing Bømler beskriver i artiklen: ”Det udstødende samfund i et historisk perspektiv”(Red. Bech-Jørgensen 2000) hvordan normaliseringsprincippet i årene efter Bistandslovener blevet misfortolket f.eks. i bestræbelserne på at gøre de åndssvage normale, fremfor at ”normalisere” deres omgivelser. En mistolkning som også har haft uheldige konsekvenseri forhold til indsatsen over for andre socialt og psykiatrisk afvigende grupper.”Fra enten at være hengemt og anbragt på en institution eller fra helt at være udstødt afsamfundet og afskåret fra at benytte normalsamfundets institutioner skulle afvigerne ellerde udstødte tilpasse sig normalsamfundets spilleregler […]”. (Bømler: 2000)Det hænger snævert sammen med Socialreformkommissionens arbejde, hvor man formuleredenogle centrale begreber som f.eks. ”afinstitutionalisering”, ”integration” og ”normalisering”,der blev kendt som normaliseringsprincippet, der som alternativ til gamle ogutidssvarende målsætninger skulle være styrende for det fremtidige sociale arbejde.Hvor normaliseringsprincippet formuleret under sloganet ”Så nær det normale som muligt”oprindeligt blev formuleret som en reaktion mod de forhold som mange åndssvagelevede under på de store åndssvageanstalter, er det nu blevet målsætningen for noget, somvanskeligt lader sig entydigt definere, fordi den sammenhæng, som normaliseringsprincippetoprindeligt blev formuleret i ikke længere eksisterer.12.2 Dem de andre ikke vil lege medSocial- og sundhedssektoren er meget dygtige til at behandle og tage sig af menneskermed velafgrænsede problemer som passer ind i ”systemerne”. Men bagsiden ved specialiseringener, at de har vanskeligt ved at forholde sig til de mange forskellige sideordnedeproblemer som de mest belastede hjemløse og andre udstødte også repræsenterer.Det drejer sig om massive sociale, kulturelle, økonomiske og boligmæssige problemer,som man ikke kan eller vil håndtere, idet social- og sundhedssektoren har svært ved udviseden fornødne smidighed og fleksibilitet. Resultatet er en udstødning- eller afvisning af95

Skæve Huse til skæve eksistenserde mest belastede og mest (be)handlingstrængende klienter, der derfor ofte ”cirkulerer”mellem de forskellige tilbud, uden at få lige netop de specielle tilbud de har behov for.Resultatet er at vi, op gennem 1980´erne og 1990´erne, oplever en synlig tiltagende udstødningaf de svageste grupper, der bliver ladt i stikken uden mulighed for at klare sig, oguden at man stiller andet i stedet. Det drejer sig om de mest belastede grupper af sindslidende,stofmisbrugere og hjemløse der indtager positionen som deres samtids udstødte.Der eksisterer også en rangdeling indenfor behandlingssektoren, hvor der hidtil ikke harværet meget faglig- eller personlig prestige i at arbejde med de mest belastede grupper,der sjældent eller aldrig byder på positive resultater. Dette skyldes, at de mest belastedegrupper ikke kan- eller vil honorere de krav om normalisering- og social tilpasning dersædvanligvis opstilles i de sociale handle- og behandlingsplaner. De svigter gang på gang,og behandlere og sagsbehandlere bliver trætte af dem, fordi de sjældent lever op til deresog andre medarbejderes faglige- og personlige ambitionsniveau. Det er ikke uden grund atde såvel fagligt som offentligt bliver beskrevet som ”Dem de andre ikke vil lege med”.Derimod vil man gerne arbejde med de grupper med gode eller relativt gode prognoser,der kan tilpasses samfundets krav om normalisering og social tilpasning, hvor behandlerneog sagsbehandlere er i stand til at dokumentere positive resultater, og hvor behandlingsarbejdetfår en synlig samfundsmæssig nytteværdi og dermed formentlig bliver en størrepersonlig tilfredsstillelse for de udøvende medarbejdere. (Frit efter Bømler,2000: 69-75)12.3 By & Boligministeriets placering i den socialpolitiske diskussionDet er således en (er)kendt praksis, at nogle af samfundets sociale, bolig og behandlingstilbud,ikke kan eller ikke vil hjælpe de klienter, der ikke kan eller vil leve op til kraveneom normalisering og social tilpasning f.eks. i form af ophør med misbrug eller andenuhensigtsmæssig adfærd. En praksis som ofte medfører, at nogle af de mest behandlingskrævendeborgere reelt bliver holdt udenfor- eller bliver kastebolde mellem behandlingssamfundetsforskellige tilbud. ”Det er ikke mit bord” synes holdningen at være!”Skæve huse puljen” er målrettet til at etablere boliger til hjemløse og andre socialt udstødtemed en atypisk eller stærkt afvigende adfærd og livsform, der ofte er kombineretmed et (blandings) misbrug eller narkomani, og lægger mere vægt på rummelighed og acceptaf beboernes særegenheder frem for kravene om normalisering og social tilpasning.Dermed har By & Boligministeriet placeret sig centralt i den igangværende social- og nuboligpolitiske diskussion vedrørende velfærdssamfundets ”behandlingsstrategi” i forholdtil de vanskeligt integrerbare borgere. En diskussion der, groft set kan deles op i to modsatrettedenormaliserings- og socialiserings holdninger:- Det ene, rettet mod de udstødte, som de der skal normaliseres og tilpasses gennemtræning og pædagogiske handleplaner. Kravet om social tilpasning er fremherskende.- Det andet, rettet mod de udstødtes samfundsmæssige vilkår, hvor det er vilkårene derskal normaliseres og tilpasses. Kravet om accepterende vilkår er fremherskende.96

Skæve Huse til skæve eksistenserMåske formår By & Boligministeriet med ”Skæve huse puljen” at tilføre ”behandlersamfundet”nye handlemuligheder og perspektiver, der rækker ud over de krav om normaliseringog social tilpasning, der mere eller mindre implicit ligger i ethvert offentligt tilbud.Ved målrettet at udvikle boliger til mennesker der har en atypisk- eller stærkt afvigendeadfærd- og livsform ofte kombineret med et (blandings)misbrug eller narkomani, sommeget ofte er uønskede- eller direkte udstødte af samfundets øvrige behandlingstilbud.Boliger der begynder der hvor samfundets ordinære og kendte sociale boformer p.t. ”slipperop, hvor nøgleordene er - rummelighed, - social forståelse og - vedvarende accept.Normaliseringsprincippet er godt hjulpet af By- og Boligministeriet ved at blive suppleretaf et nyt princip om rummelighed og accept som kan kaldes for ”Rummelighedsprincippet”,når det drejer sig om indsatsen i. f. t. de svageste hjemløse og andre udstødte der ikkekan eller vil normaliseres.For dem kan kravet om normalisering resultere i en social kontrol, der modarbejder deresselvstændighed og særlige livsform, og kan i modstrid med intentionerne være med til atfastholde dem i deres udstødte position i samfundet. Det nye ”rummelighedsprincip”handler derfor om at skabe rummelige accepterende rammer og yde omsorg og støtte påde udstødtes betingelser, frem for at kræve normalisering og social tilpasning.Det er ændringer som også er på vej til at vinde indpas i det sociale arbejde og i det boligarbejdet,der udføres med de såkaldte vanskeligt stillede sindslidende eller dobbelt diagnosticeredesindslidende, som udover deres sindslidelse også er er karakteriserede ved athave et omfattende (blandings) misbrug og til tider en stærkt afvigende adfærd.12.4 De ”skæve boliger” er ukrænkeligeEn af måderne hvormed By & Boligministeriet fastholder målgruppen til de ”skæve boliger”,er ved i forbindelse med bevillingen af etableringstilskud til boligerne at sikre, atmålgruppen for de ansøgte midler fra ”Skæve huse puljen”, er i overensstemmelse medlovens intentioner. Dette sker både ved krav om indgående beskrivelse af målgruppen forde ”skæve boliger” i. f. m. ansøgning om økonomisk tilskud fra puljen, der administreresaf By- og Boligministeriets 8. Kontor, og ved at den nedsatte Referencegruppe gennemgåralle ansøgte projekter og rådgiver ministeriet hvad angår deres faglige relevans.By- og Boligministeriet fastholder også rummeligheden i de ”skæve boliger” ved at sikre,at den almene lejelovs regler, der regulerer lejerens retsstilling om: ”Udlejerens adgangtil at opsige eller ophæve lejemålet” skal være gældende for disse boliger, samt at mulighedenfor at fravige disse regler bl.a. vil bero på en vurdering af lejerens retsstilling.Det indebærer, at hverken en kommune, en udlejer eller de private organisationer der administrererde ”skæve boliger”, kan stille særlige krav til beboerne, der rækker ud over lejelovensbestemmelser, for at de kan bevare retten til deres erhvervede ”skæve boliger”.Man kan f.eks. ikke, som det er almindeligt med midlertidige sociale boformer som f.eks.indgår i institutions eller institutionslignende tilbud, opstille særlige krav om opfyldelse afmålsætninger i en social handlingsplan for at beboerne kan bevare deres ”skæve boliger”.97

Skæve Huse til skæve eksistenserMan har heller ikke mulighed for at tiltvinge sig adgang til boligerne, med mindre beboernegiver deres personlige tilladelse, eller hvis der foreligger omstændigheder, som er ioverensstemmelse med lejelovens bestemmelser om, ”Udlejers adgang til det lejede”. De”skæve boliger” er så at sige blevet ukrænkelige.12.5 En mulig utilsigtet konsekvensIndtil videre er der tre boligprojekter der har fået tilskud fra ”Skæve huse fonden”, somhar bedt By- og Boligministeriet om dispensation fra at udleje ud i overensstemmelse medlejelovens bestemmelser, som alle tre har fået afslag. Begrundelserne for dispensationsønskernehar bredt set været, at udlejerne har været usikre på, om de kunne forvalte de”skæve boliger” på en hensigtsmæssig måde, når deres muligheder for at ophæve lejemåleneikke umiddelbart var til stede. Hvis det skulle vise sig at en eller flere beboere ikkekan eller vil tilpasse sig vilkårene for livet i de kommende ”skæve boliger”.En mulig utilsigtet konsekvens af By- og Boligministeriets principielle holdning om udlejningaf de ”skæve boliger” skal ske i overensstemmelse med lejelovens bestemmelser kanblive, at kommuner og de andre organisationer af frygt for ikke at kunne komme af medbesværlige beboere, undlader at leje de ”skæve boliger” til de allerdårligst stillede.By- og Boligministeriet er opmærksom på denne problemstilling, men er indstillet på atfastholde princippet om uopsigelighed i forsøgsperioden og vil efterfølgende lade spørgsmåletindgå i evalueringen af de ”skæve boliger”. Hvorvidt der eventuelt skal åbnes op fordispensation fra lejelovens bestemmelser, vil herefter bero på resultatet af evalueringen.12.6 Et paradigmeskift i dansk socialpolitikDe retsgarantier som beboerne af de ”skæve boliger” har fået, rummer store forbedringer iforhold til beboernes råderet over deres boliger, hvor de i overensstemmelse med den almenelejelovs bestemmelser, ydes den samme retsbeskyttelse som andre lejere i Danmark.Det er så omfattende forbedringer at der er tale om et paradigmeskift i dansk socialpolitik.Beboerne er på den ene side nyder lejelovens generelle beskyttelse, men er til gengældogså underlagt lejelovens generelle forpligtigelser over for den lejede bolig.For medarbejderne ved de ”skæve boliger”, vil de nye arbejdsvilkår medføre så storegrundlæggende forandringer, at man også kan fristes til at tale om et paradigmeskift i indholdeti det socialfaglige arbejde, med de svageste og mest belastede befolkningsgrupper.Hvor boligen tidligere meget ofte var en integreret del af et socialt- eller Socialpsykiatrisktilbud og derfor meget også indgik som et væsentlig del af en social handlingsplan, er boligeni dag i princippet en uafhængig del af det sociale tilbud. Adskillelsen markeres af, atde to områder reguleres af hver sin lovgivning. I princippet indebærer dette, at misligholdelsei forhold til en lovgivning ikke umiddelbart, får konsekvenser i forhold til den andenlovgivning. Udlejeren kan f.eks. ikke opsige lejemålet til en ”skæv bolig” med begrundelsei, at en lejer ikke opfylder hele eller dele af, indholdet i en social handleplan.Selv om der juridisk set er tale om en landvinding, kan der administrativt og socialfagligtvære tale om en problematisk situation, der vil medføre nye udfordringer i arbejdet og98

Skæve Huse til skæve eksistensersom vil stille store krav til de tilknyttede medarbejdere. Det drejer sig om udvikling af nyemetoder til motivation af beboerne, der bliver friere stillet til at sige nej til de praktiske ogsociale støttetilbud. Man kan sige, at arbejdet skal tilrettelægges på beboernes præmisser.I den yderste konsekvens skal de ”skæve boliger” kunne rumme beboere som ikke ønskerat modtage samfundets tilbud om praktisk og social støtte, som er tilfredse med at få tagover hovedet og som ellers ikke ønsker nogen indblanding i deres liv.Her kan fagpersoners opfattelser af hvad der er det gode og det dårlige liv og deres opfattelseaf hvor grænsen mellem rummelighed og omsorgssvigt går for alvor vil blive sat pådagsordenen. Kan og vil vi f.eks. acceptere at beboere ”beslutter” sig til at ”gå i hundene”i statsstøttede ”skæve boliger” og lader skidtet ”gro op over begge ører”, eller vil vi i givetfald sende dem tilbage til en endnu ringere tilværelse på gaden? Det er nogle af de udfordringerog perspektiver, der også rejser sig i kølvandet på de ”skæve boliger”.12.7 Rummelighedens svære balanceBrobyggerselskabet i Aalborg, der er en kommunal organisation, som tager sig af hjemløse,misbrugere og andre udstødte i et snævert samarbejde med private og kirkelige organisationerhar som nogle af de første i 1996 indført lejelovens bestemmelser i forbindelsemed etableringen af opgangsfællesskaberne i Suensonsgade i Vestbyen i Aalborg. Erfaringerneherfra er beskrevet i artiklen: ”Når lykken er en bolig” i Brobyggerselskabets Årsrapport”Et anderledes liv” 1998/99 (Nielsen. 1999).Artiklen indledes med en beskrivelse af, hvor naive hjemløse og medarbejdere nogen gangekan være, når de tror lykken er gjort, når bare det lykkes at skaffe hjemløse en lejlighed,hvor erfaringerne viser, at det ofte er herefter de største problemer melder sig. Blandtandet fordi man ikke altid har gjort sig grundige overvejelser, om en ordinær lejlighed erden mest hensigtsmæssige boligform, og om de hjemløse er i besiddelse af, de praktiskeog sociale færdigheder som er en forudsætning for at kunne bo i en ordinær lejlighed.Resultatet af de uigennemtænkte indflytninger i egne lejligheder er ofte blevet til (endnu)et nederlag, hvor de hjemløse ikke har kunnet magte ensomheden eller ikke har formået atopbygge et forhold til deres naboer. Derfor blev det vennerne fra gaden der udfyldte tomrummet,hvorefter de hjemløse glemte at der også er andre beboere der skal tages hensyntil i opgangen. Resultat: Klager over brud på husordenen og opsigelser fra boligerne.Det har hos Brobyggerselskabet ført til overvejelser over hvad der er en god bolig og overhvor forskellige boligønsker- og behov forskellige mennesker faktisk har, også når detdrejer sig om hjemløse, der på trods af at de brændende ønsker sig er en lejlighed, menmeget tit ikke kan holde ud at være alene og derfor ikke magter en individuel bolig i”fremmede omgivelser”.12.8 Respekt eller omsorgssvigtDerfor har Brobyggerselskabet også taget initiativ til at etablere opgangsfællesskaberne iSuensonsgade i Aalborg, der er baseret på individuelle boliger i to opgange kombineretmed individuel praktisk og social støtte, hvor beboerne har lejekontakt og nyder lejelo-99

Skæve Huse til skæve eksistenservens beskyttelse. Her forsøger man at afvæbne beboernes isolation og ensomhed ved atgive dem mulighed for selvvalgt fællesskab med andre ligestillede i de to opgange.Det at beboerne fuldt og helt råder over lejligheden og nyder lejelovens beskyttelse, hvadangår opsigelse og udlejers adgang til det lejede, giver de tilknyttede medarbejdere nyefaglige udfordringer. De har ikke mulighed for uopfordret at komme ind i lejlighedernefor at sikre, at de ikke ”gror til” men holdes rene og ryddelige samt at affald smides ud.Det at det er beboerne der selv skal bede om hjælp til det, de ikke selv magter indebærer,at medarbejderne heller ikke har mulighed for uopfordret at komme til at vurdere, hvornårder er behov for at yde den fornødne støtte til de daglige gøremål, da nogle beboere ikkekan eller vil bede om den hjælp, som de reelt set har et stort behov for.For nogle af de beboere som har det største behov er resultatet, at deres lejligheder blivermere og mere beskidte, samt at snavsetøjet og skraldet hober sig op, uden at medarbejdernereelt set har mulighed for at gribe ind. Beboerne, der godt ved at det er unormalt at boså rodet og beskidt lukker sig inde- bliver isolerede og lever som udstødte- igen.Det samme gør sig også gældende hvad angår beboernes personlige og psykosociale problemer,hvor medarbejderne nogle gange støder på en uoverstigelig modstand mod, at deforsøger at blander sig i beboernes liv, ofte med det resultat, at problemer som kunnemildnes eller måske helt kunne afhjælpes forbliver uløste, fordi beboerne ikke ønsker det.Medarbejderne vil i respekt for beboernes integritet gerne give beboerne frihed og selvstændighedmed mulighed for at bestemme over egen tilværelse, men de vil samtidig ogsågerne vil have muligheden for at gribe ind og støtte, hvis noget begynder at gå galt.Derfor bliver de stillet over for det fagligt, etiske og menneskelige dilemma, hvor grænsengår mellem respekt og omsorgssvigt. Hvornår er det respektfuld at lade en beboer leveunder sine, måske meget afvigende normer – og hvornår er der tale om omsorgssvigt?12.9 Myndiggørelse kontra umyndiggørelseBeboerne i Suensonsgade er i lighed med andre beboere i ”skæve boliger” mennesker dervia deres adfærd, kommunikation og andre personlige problemstillinger ofte udfordrer deresomgivelser til det yderste. Det er mennesker, med de rettigheder og pligter, der følgeraf hele tanken om medborgerskab og ligeværdighed. Det der gør dem anderledes, og somudgør den store professionelle og menneskelige udfordring, er at der er tale om menneskerder i vekslende omfang har brug for professionel støtte og omsorg. Et behov som konstantaktualiserer en række faglige og etiske dilemmaer, om hvor grænsen går mellem personligmyndiggørelse og personlig umyndiggørelse.Det rejser nogle fagetiske spørgsmål om, hvad der er det gode og hvad der er det dårlige liv,og om hvem der afgør disse spørgsmål, og om hvordan man forholder sig til beboere derafviser at gøre brug af de praktiske og sociale tilbud, der er knyttet til de ”skæve boliger”.Det rejser også det principielle spørgsmål, hvor grænsen går mellem respekt for det enkelteindivids personlige integritet og omsorgssvigt over mennesker, der har behov for hjælp.100

Skæve Huse til skæve eksistenserEfter de første fire års erfaringer med opgangsfællesskaberne i Suensonsgade, hvor man(endnu) ikke har fundet endegyldige svar på de faglige og etiske dilemmaer driften rejser,er man sideløbende med det motivationsarbejde, der løbende foregår også indstillet på atafprøve forskellige strukturelle muligheder i aftalegrundlaget for boligerne.I erkendelse af at udviklingen af boliger til forskellige målgrupper er en balancegang mellemflere hensyn, opstiller Brobyggerselskabet følgende 3 spørgsmål til åben diskussion:1. Kan vi i en lejekontrakt pålægge en lejer at modtage hjælp til vedligehold og rengøringaf lejligheden, eller vil det komme i konflikt med lejelovens bestemmelser.2. Kan vi ved indflytningen lave en mundtlig aftale om, at man som beboer er forpligtettil at modtage undervisning i og hjælp til det at bo.3. Kan vi lave en boform, der i vides mulig omfang lader beboeren beholde ansvaret foregen tilværelse, som samtidig giver os ret og forpligtigelse til at forebygge udstødning.(Frit efter Nielsen. 1999).Opgangsfællesskaberne i Suensonsgade og andre ”skæve boliger” kan kun udvikle sig,hvis medarbejderne er i stand til at sætte ord på deres mål, midler og metoder. Der er derforingen tvivl om, at der er behov for at diskutere hvordan man bedst sikrer, at indholdet idet daglige arbejde er i overensstemmelse med såvel bolig- som sociallovgivningen.Her kan der opstå en risiko for, at diskussionerne i stedet for at handle om, hvordan mankan udvikle de nødvendige nye mål, midler og metoder i arbejdet, så man lever op til lovensintentioner, kan udvikle sig til diskussioner om, hvordan man i en presset hverdagkan omgå beboernes lovmæssige rettigheder for at få det hele til at ”hænge sammen”.12.10 Ingen medalje uden bagsideSamfundet har behov for et bredt udbud af boliger, som kan imødekomme forskellighedernei alle samfundsgruppers livsformer og sociale tilhørsforhold- også når det drejer sig ommennesker med en atypisk eller stærkt afvigende adfærd- og livsform. Det er et synspunkt,som langt den overvejende del af borgerne i Danmark formentlig kan tilslutte sig - men!Set i en socialpolitisk perspektiv vil nogle måske føle, at man giver op over for problemerne,når man i bestræbelserne på at skaffe boliger til hjemløse og andre socialt udstødtetilsidesætter- eller gradbøjer væsentlige dele af velfærdssamfundets hidtidige principperom normalisering og social tilpasning af samfundets socialt utilpassede randgrupper.Andre vil set i et boligpolitisk perspektiv måske føle, at man giver op over for problemerne,når havehuse og andre alternative boformer anvendes som boligmodeller. De kan værefristede til at drage paralleller til en ikke fjern fortid, hvor husvildebarakker og fattiggårdevar samfundets tilbud til de svage grupper, og kan frygte, at man med de ”skæve boliger”kan undergrave nogle af de sidste årtiers landvindinger på det boligpolitiske område.Over for det står hensynet til det store antal hjemløse og andre udstødte, som gennem heleeller store dele af deres liv, har været udsat for samfundets krav om social tilpasning ognormaladfærd. Som af mange forskellige årsager ikke kan eller vil leve op til disse krav, ogsom det med de hidtil anvendte midler (endnu) ikke er lykkedes at tilbyde egnede boliger.101

Skæve Huse til skæve eksistenserMåske formår By & Boligministeriet med de ”skæve boliger” at tilføre ”behandlersamfundet”nye handlemuligheder- og perspektiver, der rækker ud over de krav om normaliseringog social tilpasning, der mere eller mindre implicit ligger i de offentlige behandlingstilbud.Men det rejser nogle principielle social- og boligpolitiske spørgsmål, som samfundet blivernødt til at forholde sig til for at sikre, at initiativet ikke får nogle utilsigtede konsekvenser:- Kan vi fastholde og måske styrke velfærdssamfundets sociale sammenhængskraft medde ”skæve boliger”, og kan vi holde balancen mellem på den ene side at fastholde degenerelle krav om normalisering og social tilpasning, og på den anden side at udvideforståelsen for, og accepten af en atypisk eller stærkt afvigende livsform ?- Kan vi fastholde velfærdssamfundets principper om solidaritet og sociale forpligtigelserover for samfundets svage grupper, når vi udvikler rummelige ”skæve boliger” Ellerrisikerer vi at initiativet på sigt udvikler sig til en form for repressiv tolerance, hvorvi overlader de ”skæve beboere” til deres egen skæbne i deres ”skæve boliger” ?- Kan vi styre tilgangen til de ”skæve boliger”, så kommuner og amter ikke falder forfristelsen til at ”forvride” målgruppen, og tilbyder ”skæve boliger” til hjemløse og andreudstødte, der med den fornødne støtte godt kan klare- og vil at bo i en ordinær bolig ?- Kan vi sikre, at beboerne i de ”skæve boliger” får mulighed for at flytte til andre mereordinære boliger, når behovet for ophold i de ”skæve boliger” ikke længere er til stede ?Det er nogle af de overordnede social- og boligpolitiske udfordringer, vi står over for i forbindelsemed igangsætningen af de ”skæve boliger”. Spørgsmål som løbende bør analyseresog diskuteres, og som derfor blandt andet bør indgå i tilrettelægningen af den annonceredeerfaringsformidling fra de enkelte boligprojekter, og i de efterfølgende evalueringer,af de landsdækkende erfaringer med boligprojektet ”Skæve huse til skæve eksistenser”.102

Skæve Huse til skæve eksistenserSjællandsgade, Esbjerg103

104

Skæve Huse til skæve eksistenser”Skæve boliger” der har fået tilsagn om tilskudHer vise en oversigt over de kommuner og boligprojekter, der har fået tilsagn fra Skævehuse puljen og hvor mange boliger og hvilke boligtyper disse projekter fordeler sig på.Ordinært udseende boliger:Beliggenhedskommune:Esbjerg 18Randers 10Stege 7Slagelse 6Viborg 22Aalborg 5Århus 7I alt 75Havehus- og baraklignende boliger:BeliggenhedskommuneKøbenhavn 44Svendstrup 8Silkeborg 10Aalborg 6Århus 12Århus 12I alt 92Antal boligerAntal boligerSkurvogne- og skurvognslignende boliger:BeliggenhedskommuneOdense 8Svendborg 4I alt 12Husbåde og andre atypiske boliger:København 4I alt 4Antal boligerSammenlagt 22 boligprojektet der i alt omfatter 183 ”skæve boliger”.105

Skæve Huse til skæve eksistenserLitteraturlisteLovgrundlag og vejledning m.m.Her gives der en kort introduktion til indholdet i den anvendte litteratur og det lovstof- ogvejledning m.m. der udgør hovedgrundlaget for specialets analyser og diskussionerFolketinget. 1998. ”Lov nr. 1001 § 146a af 23. 12.” Hvoraf det fremår at By & Boligministerieti 1999 - 201 kan anvende 30 mill. til ”skæve huse til skæve eksistenser.By & Boligministeriet, 1999. ”Vejledning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsattebefolkningsgrupper”. Hvor formålet med loven- og målgrupperne samt forudsætningernefor at få tilskud fra ”Skæve huse puljen” beskrives.Socialministeriets Puljesektion, 1998. Her gives en oversigt over Socialministeriets forskelligepuljer og hvilke kriterier der skal opfyldes for at få del i puljemidlerne.Anvendt litteraturAndersen Carsten, 1997. Artiklen ”Boligområderne skal have lov til at udvikle sig forskelligt”fra Byudvalgets pjece: ”Mål og midler i det boligsociale arbejde” er en antologibestående af 6 artikler med hver sin vinkel på det boligsociale arbejde.Andersen H. Skifter mf.. 1998. Rapporten Sociale konsekvenser af byfornyelsen. Afsnittet:Den sociale betydning af boligen som et hjem. SBI Rapport 297. Her gives der en beskrivelseaf de fysiske og metafysiske forhold der er med til at gøre en bolig til et hjem.Andersen H. Skifter, 1999. Rapporten ”Byudvalgets indsats 1993 - 1998. Sammenfattendeevaluering”. Er en sammenfattende analyse af erfaringerne fra Byudvalgets indsats i samspilsramteboligområder. Statens Byggeforskningsinstitut.Brandt Preben. 1999. Udelukkende Velfærd. København. Gyldendal. En debatbog hvorforfatteren beskriver de hjemløse og andre udstødte gruppers opvækst- og livsvilkår oghvor der gives en mere bred fortolkning af, hvad det vil sige at være hjemløs.Bømler Tina Ussing. 2000. Det udstødende samfund i historisk perspektiv. AntologienSociale perspektiver. Red Birthe Beck-Jørgensen m.f. Aalborg Universitet. Aluff. En artikelsamlingom sociale forhold udgivet i anledning af Aalborg universitets 25 års jubilæum.Christie Niels. 1990.Til forsvar for ghettoen. København. Socialpæd. Biblio. Munksgård.Hvor der gives en sociologisk beskrivelse af nogle sociale landsbyer i Norge, hvor anderledesmennesker lever et aktivt og ligeværdigt liv sammen med normale medbeboere.Christensen Bjørn. 2000. Rapporten ”Omsætning af erfaringer på hjemløseområdet til nypraksis” der beskriver evalueringen af Socialministeriets § 94-pulje, og hvor der blandtandet er nogle anbefalinger om boliger til de svageste hjemløse. Konsulentkompagniet.Christensen Bjørn mf. 1998. Storbyens Sociale barometer er en evalueringsrapport overnatvarmestuer, hvor mennesker, der ikke føler sig tiltrukket af- eller ikke kan få plads pået herberg eller en hjemløseinstitution, kan opholde sig om natten. Konsulentkompagn.106

Skæve Huse til skæve eksistenserDen Sociale Ankestyrelse, 1999. ”Rapport om hjemløses boligbehov”. Hvor der med baggrundi en undersøgelse af antallet af hjemløse, gives et skøn over det akutte behov for boligertil hjemløse, herunder også et skøn over behovet for ”skæve boliger”.Jensen M. Kjær, 1995. Rapporten ”Hjemløse med og uden bolig”. Er udarbejdet af SocialforskningsinstituttetSFI, og er baseret på interview af 40, 35-55 årige alkoholiseredehjemløse mænd. Blandt andet at få en pejling af deres holdning til at bo i bofællesskab.Jørgensen Anja. 2000. Bogen ”Hvad siger naboerne?”. Aalborg Universitet. Forlaget Aluff.Beskriver processen med at etablere Skurbyen og opgangsfællesskaberne i Suensonsgade iÅlborg, og de holdninger lokalbefolkningen efterfølgende har til deres Skæve naboer.Jørgensen Birthe-Beck. 1994. Når hver dag bliver hverdag. Kbh. Akademisk Forlag. Forfatterensdoktordisputats, der handler om aktivering af enlige kvinder med børnJørgensen Birthe-Beck. (Red.) 2000. Artiklen Hjemløses boliger. Antologien Sociale perspektiver.Forlaget Aluff. I artiklen beskrives processen med at indflytte- og få beboerne iSkurbyen i Aalborg til at acceptere stedet som et sted, hvor de hører hjemme.Kirkegaard Ole m.f., 1997. Rapporten ”Sociale Boformer”. Er udarbejdet af SocialforskningsinstituttetSFI og Statens Byggeforskningsinstitut SBI, og beskriver erfaringerne fra27 forskellige sociale boformer, der i alt rummer 221 boliger, der er i midten af 1990´erneer blevet oprettet med tilskud fra Socialministeriets 50 M Pulje. Storbypuljen.Kristensen Hans (Red), 1999. Artiklen ”Hvorfor koncentreres de dårligst stillede i bestemteby- og boligområder? om segregation og årsagerne til den”. Her diskuteres forfaldsprocesseri by- og boligområder og hvilke forskellige faktorer i byernes sociale geografi,der er en medvirkende årsag til segregation af befolkningsgrupper i adskilte områder. Artiklenindgår i antologien ”Bypolitik, kvarterløft og velfærd. Statens Byggeforskningsinst.Kærn Jesper, 1999. Artiklen/oplægget ”Boligselskabernes rolle i forhold til de udstødte”.Hvor udviklingschefen for det almene boligselskab KAB beskriver den dobbelte holdninghans selskab og andre har til ”besværlige” beboere, samt hvilke beboerreaktioner og regelbaseredebarrierer der skal overvindes for at ændre på disse forhold. En kombination af etskriftligt og mundtligt oplæg på Socialministeriet konference om socialt udstødte grupper.Larsen Søren V., 2000 Artiklen ”Boligministerens skæve huse…”. Hvor en repræsentantfra Nærudvalget for hjemløse i Århus Amt, i tidsskriftet Boligen nr. 1 går i rette med By-& Boligminister Jytte Andersen, og anklager hende for at føre en uanstændig boligpolitik.Munthe Troels, 1995. Artiklen ”Hvad skal man kunne for at bo almennyttigt”. Hvor enafdelingsformand fra en almen boligforening i Århus i publikationen Udspil nr. 1 ”På kantenaf velfærdssamfundet” fra Socialt Udviklingscenter beskriver. Hvad man som beboer ien almennyttig boligafdeling, efter hans opfattelse, skal kunne for ikke at miste sin bolig.Møgelmose Karin. (Red) 1999. Essay - & eksempelsamlingen Omvendt Integration. FormidlingscenterØst. Her beskrives ved en række små artikler udviklingen inden for arbejdetmed udviklingshæmmede og hvor det omvendte integrationsprincip præsenteres.Nielsen A. Grete, 1999. Rapporten ”Hvordan gik det” En rapport fra Brobyggerselskabet iÅlborg om Skurbyen i Ålborg, hvor erfaringerne for de første tre år gøres op. Der gives enbeskrivelse af, hvordan de forskellige involverede parter har oplevet tilblivelsesprocessen.107

Skæve Huse til skæve eksistenserNielsen A. Grete, 2000. Rapporten, ”Frivillig social aktivering”. En rapport fra Brobyggerselskabeti Ålborg, om to aktiveringsprojekter fra Kirkens Korshær og Frelsens Hær,der henvender sig til de tungeste hjemløse og andre udstødte i Ålborg Kommune.Petersen Marianne, 1999. Rapporten ”Skurvogneprojektet Saxenhøj”. Som beskriver nogleaf resultaterne med at anvende skurvogne til mennesker, der ikke kan have ophold i § 94-boformen Saxenhøj i Sakskøbing (udgiver) og som heller ikke kan bo i en ordinær bolig.Socialministeriet, 2000. ”Aktuelt fra Socialministeriet. Maj 2000”. Er udarbejdet i forbindelsemed Socialchefernes årsmøde, og giver et overblik over Socialministeriets væsentligsteopgaver- og hvilke initiativer ministeriet er i gang med- og planlægger.Socialministeriet og By & Boligministeriet, 2000. ”Handleplanen for hjemløse”. Hvor aftalenmellem regeringen, amterne og kommunerne om deres gensidige indsats for at forbedrede hjemløses- og andre udstødtes livsvilkår er beskrevet.Stax T. Bjørner, 2000. Rapporten Én gang socialt marginaliseret – altid?. Socialforskningsinstituttetsseneste rapport om hjemløsheden. Der beskriver hvordan det er gået 1016hjemløse, siden de for otte år siden havde ophold på en københavnsk hjemløseinstitution.Sørensen Per Lorang, 1993. Rapporten ”Drømmenes Port”. Er en beskrivelse af miljøerneog livet som det leves i en række usædvanlige boligområder i det storkøbenhavnskeområde. Udgivet af Socialt Udviklingscenter som et led i boligprojektet Frie Boligformer.Sørensen Per Lorang m.f. 1994. Rapporten ”Boligsociale initiativer”. Er Byudvalgetsførste statusrapport, hvor de samlede initiativer beskrives, der blev udarbejdet af SocialtUdviklingscenter i forbindelse med Byudvalget officielle startkonference i 1994.Sørensen Per Lorang m.f. 1998. rapporten ”Landsbymodellen i Storbyen”. Fra SocialtUdviklingscenter, er en beskrivelse af et boligudviklingsprojekt, der med udgangspunkt idet omvendte integrationsprincip henvender sig til hjemløse og andre selv- og medbyggere.Det er inspireret af de kvaliteter, der karakteriserer livet i de usædvanlige boligområder.Sørensen P. Lorang, 1999 a. Notatet ”Fra institutionsliv til privatliv”. Hvor der bl.a. diskutereserfaringer og barrierer i. f. m. med udflytning af hjemløse i egne boliger. Herunderfordele og ulemper ved de midlertidige bofællesskaber. Notatet, der indgik i Socialt Udviklingscentershjemløse projekt ”Fra institutionsliv til privatliv” er ikke publiceret.Sørensen Per Lorang. 1999 Skiltetiggere i København udgivet af Projekt Udenfor. Enfænomenologisk beskrivelse af fænomenerne omkring skiltetiggeriets opståen i Københavni slutningen af 1990´erne og indeholder en beskrivelse af en kvindelig skiltetigger.Sørensen Per Lorang. 2000. Boligen og det kvalificerede hverdagsliv. Et litteraturstudie/synopsis der skitserer indholdet i nærværende rapport ”Skæve huse til skæve eksistenser.Szulc Victor. 2000. Seks dage i helvede. Magasinet Chili, september nr. 9 hvor journalistenVictor Szulc beskriver de seks dage han levede som en hjemløs på gaden i København.Århus Kommune. 1999. Projektbeskrivelsen ”Klyngehusene i Århus”. Er en beskrivelseaf et nyt boligprojekt til de svagest stille hjemløse i Århus Kommune, der omfatter tolvsmå individuelle ”skæve boliger”, der ligger i to ”klynger” omkring to fælleshuse.108

Skæve Huse til skæve eksistenserInspirationslitteraturBømler Tina Ussing. 1994. De normales samfund. København. Akademisk Forlag.Bømler Tina Ussing. 1996. En anden hverdag. Aalborg Universitet. Forlaget Aluff.Guldbrandsen Klaes. 2001. Socialpsykiatri 1. Februar. Videnscentret for Socialpsykiatri.Henriksen Bjarne Lenau. 1999. Giver vores ansvar for eget liv os ret til at gå i hundene?Socialpolitisk Årsmøde, Socialministeriet. Statens Information.Hammer Ole m.f.. 1997. Ghetto eller bolig. Formidlingscentret Storkøbenhavn m.f.Jokil Kay. 1997. Modellerne. Formidlingscentret StorkøbenhavnJørgensen Anja. 1998. De fattige og udstødte i Aalborg by. Aalborg Universitet. Aluff.Kirkegaard m.f.. 1999. Sociale boformer. Følgegruppen om socialpsykiatri m. m.Krogstrup Hanne Kathrine. 1999. Udstødelses- og integrationsprocesser. Antologien DetHandicappede samfund. Red Hanne Kathrine Krogstrup. Århus. Forlaget Systime.Lützen Karin. 1999. Byen tæmmes. Viborg. Hans Reittzels Forlag.Albinus stig (Red.) 1987. Antologien, Hvad er en god bolig. Kbh. Arkitektens forlag.Beldring Aksel. 2000. Om de svageste. Antologien: På den anden side. Socialpol. Forlag.Høyrup Fie. 1993 De udstødtes boligforhold. Helsingør. Konsulentkompagniet.Gottschalk Georg mf.. 1997. De 8 modelområder. SBI Rapport 288.Henriksen Bjarne Lenau. 1996. Den bundløse livskvalitet. Antologi Socialministeriet.Hummelgaard Hans mf.. 1997. Udsatte boligområder i Danmark. AKF 1997.Messel Lars.(Red.) 2000. Socialministeriets Botilbudspulje for Sindslidende 1997 – 1999.Formidlingscentret Storkøbenhavn m.f.Nielsen Anne Grete. 1998. Tæt på Skurbyen. Kirkens Korshær og Aalborg Kommune.Nielsen Regnar M. a. 1999. Københavns salg af boliger holder hjemløse ude. Boligen 2.Nielsen Regnar M. b.1999. Under samfundets polerede overflade. Boligen 11.Reddersen Jacob. 1991. Frie Boligformer. Helsingør. Konsulentkompagniet.Skov og naturstyrelsen. 2000. Skuret. Bygningskulturens Dag 2000. Miljø- og Energimin.Sørensen Ove. (Red) 1999. Årsrapporten Et anderledes liv. Aalborg. Brobyggerselskabet.Sørensen Per Lorang. 1992. Skurvognsfolket. København. Socialt Udviklingscenter.Sørensen Per Lorang mf. 1993 a. Boligsociale Modelområder. Socialt Udviklingscenter.Sørensen Per Lorang mf. 1993 b. Boligsignalementer. Kbh. Socialt Udviklingscenter.Sørensen Per Lorang. 1995. Illegalitetens dynamik i usædvanlige boligområder. Byplan 5.Sørensen Per Lorang. 1996. Dem vi andre ikke vil lege med. Antologi Socialministeriet.Ufer Niels. 1991. Det skjulte folk. Historien om et fristed. Haslev. Gyldendal.109