Bornholmske DesignSmede - Bornholms Regionskommune

KULTUR K&MMUNIKATIONBORNHOLMSKEDESIGNSMEDEEt vækst- og innovationsprojekt for denBornholmske Smede- og MaskinbrancheDesignet af Ole Funder, Funder Design i Rønne ogproduceres af Maskinfabrikken Trio Nexø.Campaniletårnet ved Vangede kirke er tegnet afarkitekt Johan von Spreckelsen og opført i 1996 af Bdr. Anker, Hasle.Hos Freddy Svendsen i Tejn Smedie, fremstiller man altaner i eget design .Projektforslag udarbejdet afKultur og Kommunikationfor Bornholms KommuneFebruar 2006

KOLOFONUdarbejdet for Bornholms Kommune afKultur & KommunikationFlemming Madsen & Astrid la CourTopasgangen 162300 København Stel 7020 1402 · fax 3284 4826www.kulkom.dkDette projektforslag er en del af en samlet rapport.Du finder talmateriale og analyse,i dokumenterne, nævnt nedenfor.Om projektet ’Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien’’Bornholmske DesignSmede’ er en del af projektet’Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien’, som er igangsataf de daværende udvalg for Kultur & Fritid samt Erhverv & Arbejdsmarkedi Bornholms Regionskommune. Projektet indeholder følgende elementer:1. Bornholm i oplevelsesøkonomien – hvad er fakta?Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har kortlagt udviklingeni beskæftigelse og nyetablering af virksomheder indenfor oplevelseserhverv,turisme og kreative brancher. Endvidere har vi set på øenstræ- og metalbrancher og undersøgt mulighederne for, hvordan kreativt indhold,design, strategier og markedsudvikling kan bidrage til vækstog innovation indenfor fremstillingsindustrier og håndværk.2. Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien – strategisk rapport.De overordnede strategier, som foreslås er:• Bornholm skal konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse• Bornholm skal styrke positionen som’øen for kreative mennesker og virksomheder’• Bornholm skal udvikle sig gennem netværk, såvel indadtil som udadtil3. ProjektforslagDer er udviklet fem projektforslag:• Tempelridderne på Bornholm. Udvikling af oplevelsesturisme.• Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien.Kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækstog udvikling på Bornholm.• Bornholms kreative potentiale. Udvikling af bosætning og nyetablering på Bornholm• Bornholmske DesignSmede. Et vækst og innovationsprojekt forden bornholmske smede- og maskinbranche• Innovative møder. Udvikling af erhvervsturismen på BornholmProjektforslag, kortlægning og strategisk rapport kan fås ved henvendelse til:Kultur- og FritidssekretariatetErik Lindbladtel. 5692 1363 · mobil 6026 1363 · erik.lindblad@brk.dkYderligere oplysninger om Vækst via Brobygning:Bornholms ErhvervscenterBreno Thorsentel. 5695 7300 · bt@bect.dkKommerciel udnyttelse af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse.Ansvar for alle tekster i nærværende forslag er alene Kultur K&mmunikations.02 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

BORNHOLMSKEDESIGNSMEDEEt vækst- og innovationsprojekt for denBornholmske Smede- og MaskinbrancheBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 03

INDHOLDSFORTEGNELSE1. MÅL OG BAGGRUND 52. PROJEKTIDEEN – KORT FORTALT 63. STRATEGISKE MÅL FOR BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE 74. BAGGRUND 84.1 MARKEDSSITUATION UNDER FORANDRING 84.2 OMFANGET AF SMEDE- OG MASKINBRANCHEN PÅ BORNHOLM 85. BORNHOLMS UNIKKE POSITIONER INDENFOR METALSEKTOREN 115.1 VIDENDELING OG NETVÆRK 116. MAKROTRENDS I MARKEDET. 126.1 INDRETNING OG FORBRUGSGODERSOM DEL AF DIFFERENTIERING OG BRANDING 126.2 MATERIALEVALG SOFISTIKERES 127. FASER OG AKTIVITETER 147.1 INDLEDENDE AKTIVITETER 147.2 FASE 1 147.3 FASE 2 147.4 FASE 3 148. BESKRIVELSE OG UDDYBNING AF PROJEKTETS ELEMENTER 178.1 STRUKTUR OG ORGANISATION 178.2 STRATEGISK VIDEN OM INNOVATION, DESIGNOG PRODUKTUDVIKLING 178.3 RESSOURCEANALYSE, MARKEDS OG KONKURRENTANALYSER 178.4 UDVIKLING AF EGEN PRODUKTPORTEFØLGE 188.5 INNOVATION, FORSKNING OG UDVIKLING 188.6 KOMPETENCEUDVIKLING & UDDANNELSESUDVIKLING 198.7 MARKEDSFØRING 208.8 BORNHOLMSK DESIGN – KOMBINATIONER MULIGEMED ANDRE MATERIALER OG INITIATIVER 209. KONKURRENCEPARAMETRE OG STRATEGIER 2110. DE STRATEGISKE ELEMENTER FOR VIRKSOMHEDERNE 2210.1 NY POSITION OG NY ADFÆRD 2210.2 BORNHOLMSKE SMEDE PÅ DET BLÅ OCEAN 23BILAG 2504 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

1. MÅL & BAGGRUNDProjektet Bornholmske Designsmede skal medvirke til at sikre, at der også om 20 år findes envæsentlig smede- og maskinbranche på Bornholm.Der skal skabes grundlag for vækst i de deltagende virksomheder gennem øget innovation påproduktsiden og udvikling af et nyt slutbrugermarked for virksomhederne.Det er et eksplicit mål, at projektet kan føre til lønsom indtjening for virksomhederne efter enudviklingsperiode.Ideen til projektet er opstået i samtale mellem Ingvard Munch-Kure, Maskinfabrikken Trio Nexøog projektleder Flemming Madsen. Kredsen, som er inddraget gennem møder og samtaler,omfatter derudover:Michael AlmeborgLars KnudsenFreddy SvendsenHans Jørgen Krogh HansenKlaus HolmSøren Dam (Lene Vestervang)Steinar AmlandHans-Henrik Thiesen og Breno ThorsenJørgen Spøer og Lisbeth FuglsangOle Almeborg A/S, Haslenæstformand i Dansk Industri på BornholmBdr. Anker, Hasleformand for DS Håndværk & Industri, BornholmTejn Smedeforretning, TejnKH Maskinværksted, RønneDansk Metal, Bornholm Afdeling RønneBornholms Erhvervsskole, RønneDanske DesignereBornholms ErhvervscenterBornholms RegionskommuneEndvidere har projektet været nævnt for forskningsinstitutioner, blandt andet Risø, med henblikpå at få adgang til forskningsresultater indenfor materialeteknologier, overfladebehandling ogmetal.VÆKST VIA BROBYGNINGProjektet koordineres med projektet ’Vækst via Brobygning’, som Bornholms Erhvervsskole og TeknologiskInstitut medvirker i og som har fået støtte fra EU’s Socialfond.’Vækst via Brobygning’ fokuserer på at skabe innovation hos de deltagende virksomheder, der omfatterflere brancher, gennem netværksaktiviteter og individuelle udviklingsaktiviteter.Se bilag 1.Bornholms ErhvervsCenter har bidraget aktivt til strategierne for den videre udvikling af projektet, gennemaktiviteterne i Vækst via Brobygning, og fungerer som tovholder i den videre udvikling.Bornholm februar 2006.Flemming Madsen, projektlederKultur & Kommunikationwww.kulkom.dk · mail: kulkom@tdcadsl.dkBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 05

2. PROJEKTIDEEN – KORT FORTALTVed at tilføre design og produktudvikling samt nye salgsmetoder,åbnes et nyt marked for smede- og maskin virksomhederne:’individuelt designede løsninger i metal til privatehjem, virksomheder og byggeri’Projektet fokuserer på et voksende marked for design 1 ogiscenesættelse af hjem og virksomhedsdomicil, som stigendeboligpriser og lånemuligheder giver basis for.Produkterne befinder sig i luksus- eller high-end segmentet,hvor originalitet og unikness, der kan medvirke til atbrande køberen, er afgørende, frem for prisen.Det drejer sig generelt set om det individuelle, brugertilpassededesign, blandt andet i havestuer, vinterhaver,køkkener inde og ude, altaner, låger/hegn, trapper medmere.Projektet har tre faser:• Kortlægning af ressourcer og marked• Strategi- og produktudvikling• Samarbejde om markedsføring og salgDer er overvejende tale om et eksportprojekt med fokuspå markederne i hovedstadsområdet og Sydsverige.Målene er:• At øge indtjening for de medvirkendevirksomheder.• At fastholde de nuværendearbejdspladser og skabe nye.• At gøre virksomhederne mereinteressante for generationsskifte ogderved medvirke til at sikre, at der fortsater en metalindustri på Bornholm.• At skabe videndeling, forsknings- &udviklingsaktiviteter samt uddannelsestilbud,som kan sikre udvikling på enlængere sigt.• At udvikle nye markeder 2 via brugerdrevetinnovation, analyse og ændredesalgsmetoder.Der er tale om to typer af mål, nogle overordnede oggenerelle, som vedrører hele Bornholm og sigter på atbevare metalindustrien, udvikle uddannelsestilbud ogsætter fokus på problemstillinger omkring generationsskifte.Projektet indeholder endvidere en målsætning om hurtigtat komme i en fase, hvor det kan øge indtjeningen ogskabe vækst i de enkelte virksomheder.ET RENOVERINGSPROJEKT I NEW YORK. DESIGNFIRMAET YOO.1. Eksempler på dette voksende marked er designeren Philippe Starck som har indrettet en række boliger til det private liebhavermarked, i storbyer over hele verden. P.t erhans firma Yoo i gang med en totalrenovering af en ejendom i det indre København. Lejlighederne kommer til at ligge i den absolut dyre ende af markedet med priser påmere end 70.000 kr. per m2. Det som skaber merværdien er Philippe Starcks signatur og en række stiliserede design-elementer, som kan kombineres af køberne(http://www.yoodenmark.com) ’Kobbertårnet’ i Københavns Nordhavn, bygget som domicil til advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg, er et eksempel på virksomhedersvoksende interesse for at brande sig gennem design. Ligesom stiftelsen af ejendomsfirmaet ’Walls’, hvis hovedfokus ligger i opkøb og indretning af livstilsboliger til den kræsnekøber, slår fast, at der er et stort og voksende marked for højprisboliger.2. Strategien, som søger at skabe et helt nyt marked, anvender metoder og grundlag fra Blue Ocean Strategy. Skrevet af Chan & Mauborgne, Harward Business School Press,2005. På dansk fra Børsens forlag. www.blueoceanstrategy.com06 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

3. STRATEGISKE MÅL FOR BORNHOLMSKEDESIGNSMEDEProjektets strategiske mål for virksomhederneFRAIndustriel leverandørNærmarkedOrdreproducerendeForarbejdning & konstruktionPris som konkurrenceparameterPrint & faxTILSlutbrugerleverandørEksportmarkedMarkedsskabendeDesign & indretningOplevelse og originalitetIT og www.Virksomhederne ejer produkt og ophavsret og kan opnå større fortjeneste samt udnytte rettighederne.Projektets mål for medarbejdernes oplevelse af smede- og maskinfagetFRATungt og hårdtFysisk & manueltBegrænset fagområdeSmede- og metalkompetencerPå fabrikken og i maskinrummetSikkerhedsskoTILLet og kreativtTænkendeFlere fagområder og variationService- og kommunikations-kompetencerI haven og køkkenetGummiskoSmede- og metalfaget opleves som et af fremtidens attraktive håndværk med udfordringer og variation.Projektets strategiske mål for BornholmFRATab af arbejdspladserVirksomhedslukningTilbagegangs-øLandbrug, fiskeri & industri.TILVækst i arbejdspladserGenerationsskifter og nyetableringerInnovativ ø i vækstOplevelse, design og håndværkØens gamle industrier og håndværk kan skabe fornyelse og vækst ved nytænkning.Parametrene i venstre kolonne forsvinder ikke, hverken på kort eller lang sigt. Men målet er, at vægten flyttesgradvist mod højre kolonnes værdier og konkurrenceparametre.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 07

4. BAGGRUNDBornholm har en lang og stolt tradition indenfor smedeogmaskinområdet.En række små og mellemstore virksomheder udvikledes iløbet af det 20. århundrede på rødderne af landsbysmedierne,som i takt med primærerhvervene landbrug ogfiskeri’s overgang til motoriserede redskaber og drivmidler,måtte udvikle, producere og reparere udstyr til disse.I takt med disse erhvervs effektivisering, opstod følge- ogforarbejdningsindustri indenfor fødevarer på Bornholm,hvis fabriksanlæg og maskiner også blev produceret ellerapplikeret indenfor øens grænser.Det medførte en stor vækst i antallet af virksomheder ogbeskæftigede indenfor metalindustrien op igennem det20. århundrede.Smede- og Maskinfabrikkerne lagde sig ganske tæt op afkunderne, d.v.s. i havnebyerne. Der var tale om en ekstremnærmarkeds-situation, som sikkert blev forstærket af en’rivalisering’ og konkurrence mellem bysamfundene påBornholm. Hørte du hjemme i Nexø, handlede du også der.Hovedkompetencerne hos en stor del af virksomhederneligger indenfor det område, som man bredt kan benævne:metalforarbejdning og -produktion, apterings- og installationsopgaver,maskinkonstruktion og –reparation,motor og mekanik. Endvidere spillede 1950-ernes overgangtil centralvarmeanlæg en stor rolle i udviklingen afvirksomhederne.Flere virksomheder har undervejs udviklet maskiner tiloptagning, sortering, pakning med videre. Hvorvidt dissemaskiner og produkter, hvoraf nogle er teknologisk-mekaniskavancerede, unikke og patenterede, har et potentialeudenfor nærmarkedet, er det nok for sent at afprøve.Såfremt man skulle gøre en indsats herfor, skulle det ske imarkederne udenfor Europa, i udviklingslandene og Asien.4.1 MARKEDSSITUATION UNDERFORANDRINGI løbet af de sidste 20 år, er landbruget imidlertid blevetkonsolideret i større enheder, som anvender avanceretmateriel med stor kapacitet fra større producenter.Fiskeriet og fiskeindustrien er gået voldsomt tilbage ikapacitet på grund af mindre kvoter i Østersøen. Ophugningstøttetil kuttere og mangel på leverancer tilfiskeindustrien har medført lukning og konsolideringer.Nedgangen i fiskeriet og den deraf følgende nedgang ogsåi fiskeindustrien fandt sted i slutningen af 80-erne med1988 som et ’annus horribilis’ for fiskeri og følgeerhverv.Dette har gjort omstilling og tilpasning nødvendig hosvirksomhederne, hvoraf flere har udviklet nye specialerindenfor eksempelvis rensnings- og varmeanlæg, leverancertil byggeriet og VVS-relaterede produkter og ydelser.På sigt må en yderligere udflytning af fremstillingsindustrien,som har været de væsentligste kunder, forudses.Nærmarkedet, forstået som den tilbageværende maskindrevneindustri og anlæg, har ikke kapacitet til at opsugeproduktionen og markedet vil formentlig blive mindsketyderligere i fremtiden.Omlægningen af havnene til lystbåde og –sejlads, harikke medført den samme efterspørgsel efter smede- ogmekanikerydelser.Virksomhederne har i nogen grad været og er fortsatunderleverandører til anden industri (maskinbranchen,fødevareindustrien) i nærmarkederne og er derfor følsomme,når aftagerbrancherne rammes af nedgang.En del af de mindre virksomheder står overfor et generationsskifte.Væsentlige dele af nærmarkedet er således forsvundet,og virksomhederne er derfor sat under pres for at skabeet nyt grundlag for produktionen.4.2 OMFANGET AF SMEDE- OG MASKIN-BRANCHEN PÅ BORNHOLMJern- og metalbrancherne på Bornholm beskæftigede i2004 660 personer, overvejende mænd, heraf ca. 500 faglærte.Der er således relativt få ansatte med en akademiskuddannelse (ingenør, cand merc o.l.). 3 Der er tale omspecialiserede kompetencer, men også en række medarbejderemed stor erfaring indenfor en varieret og kundeorienteretproduktion efter tegning. Omfattende mindreserier, enkeltstående leverancer og ad hoc-opgaver.08 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

Den største virksomhed er Jensen Denmark med 320medarbejdere og to mellemstore, Norfo A/S og OleAlmeborg A/S med 50- 70 medarbejdere hver. De resterendevirksomheder har typisk under 10 ansatte. Jensenfremstiller anlæg og maskiner til industrielle vaskerier ogrenserier, Norfo leverer til foodprocessing-industrien, ogOle Almeborg producerer løftematerial (palleløftere, stableremed videre).Jensen og Norfo har øget beskæftigelsen svagt igennemde seneste ti år, men der er tale om en svag tilbagegang ide øvrige virksomheder.Sammenlignet med landet som helhed, hvor der harværet et lille fald i beskæftigelsen inden for jern- ogmetalbranchen, er beskæftigelsen på Bornholm næstenstabil, dog med markante udsving imellem de enkelte år.Beskæftigede i jern- og metalbrancherne på Bornholm 1993-2003År 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03Beskæftigede 694 664 719 684 660 659 652 673 723 679 651Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dkGengivet fra Bornholms udviklingsmuligheder. Bilagsrapport. Center for Regional- og turismeforskning, 2004, side 70I nedenstående model ses et markant fald i arbejdssteder inden for forarbejdning af jern- og metal, og en samtidig vækst indenfor maskinindustrien, dog med et fald i 2002-03.Antal arbejdssteder på Bornholm 1992-2001År 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03Forarbejdning af metal 23 20 20 15 15 14 14 15 15 17 18 18Maskinindustri 11 13 11 15 14 15 16 16 16 18 17 15Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk Gengivet fra Bornholms udviklingsmuligheder. Bilagsrapport. Center for Regional- og turismeforskning, 2004, side 70, suppleret medegen søgning på statistikbanken for 2002 og 2003.Dette projekt fokuserer på de mellemstore og mindre virksomheder, som næsten alle er ejerledede virksomheder.3. Faglært er her defineret som det samlede antal beskæftigede minus dem der har grundskole og almengymnasial uddannelse som den højeste gennemførte uddannelse.I 2004 opgøres antal beskæftigede med mellemlang, bachelor eller lang videregående uddannelse samlet til 22 personer.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 09

CAMPANILETÅRNET VED VANGEDE KIRKE ER TEGNET AF ARKITEKTJOHAN VON SPRECKELSEN OG OPFØRT I 1996 AF BDR. ANKER,HASLE.Copenhagen Economics rapport fraregner lokale serviceerhvervsom VVS, håndværkere mm., idet rapportenfokuserer på de globalt orienterede erhverv. 5CRTs rapport konkluderer, at der er tale om tre større specialiseredeglobalt orienterede virksomheder inden forjern- og metalbranchen på Bornholm, samt 32 små virksomheder.Rapporten vurderer endvidere, at ca. halvdelenaf disse har vækstpotentiale, hvis man finder ’nye veje’.Jern og metal som et bornholmsk ressourceområdeVi betragter det ikke-industrialiserede smedehåndværksom grundlaget for dette projektforslag, idet den individuelleproduktion efter tegning og mål, er kernen i produktionsformenaf design-produkterne.Vi ser det dog samtidig som en udpræget styrke, at der påøen findes specialiserede, industrielle virksomhederindenfor branchen, idet man, i en given situation, hvis detlykkes at skabe en betydelig efterspørgsel, kan forestillesig, at større dele af produktportefølgen med fordel kanproduceres i en egentlig seriel produktion, og at dette vilkræve industrielle anlæg. Det kan dreje sig om elementer,beslag, chassier og lignende.Jern og metal som global klyngeJern og metal er en af de syv sektorer der ifølge CopenhagenEconomics rapport ’Udgangspunkt for vækstpå Bornholm’ 4 har haft en positiv beskæftigelsesudviklingpå Bornholm de sidste år, mens der på landsplan harværet et fald på 10%.Rapporten peger endvidere på ’Maskin og teknik’ som enaf Bornholms fremspirende klynger. Det vil sige, at detteområde er på vej mod specialisering, hvis udviklingenfortsætter.Dette projektforslag lægger vægt på at inddrage helesmede- og maskinbranchen på øen som en del af densamlede videns- og kompetencebase.Vi ser det ligeledes som vigtigt at tage de offentlige rammebetingelseri form af uddannelser og rådgivning ibetragtning. 6På denne måde får man en omfattende og detaljeret indfaldsvinkeltil bedømmelse af mulighederne for yderligereudvikling.4. Udgangspunkt for vækst på Bornholm. Bidrag til et faktabaseret grundlag. Copenhagen Economics november 20055. Se hovedrapport ’Bornholm i Kultur og Oplevelsesøkonomien’ for en diskussion af de to forskellige strategiske modeller for regional udvikling,m klyngemodel og ressourceområde.6. Den ufaglærte del af arbejdsstyrken i jern- og metalindustrien taber arbejdspladser. I baggrundsrapporten Bornholmske udviklingsmuligheder – en SWOT-analyse, (CRT2004, p. 69) anbefales bl.a. en målrettet uddannelsespolitik for at tilfredsstille virksomhedernes kvalifikationsbehov og samtidigt opgradere dele af den ufaglærte arbejdsstyrke.10 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

5. BORNHOLMS UNIKKE POSITIONERINDENFOR METALSEKTORENBornholm er unik indenfor metalforarbejdning og mekanikpå flere måder, idet de primære erhverv, landbrug ogisær fiskeri på øen, har efterspurgt individuelle og skræddersyedeløsninger i metal i betydeligt omfang. De primæreerhverv har haft en betydende position på øenigennem hele det 20. århundrede.Man kan i nogen grad sige, at industrialiseringen er ’gåetuden om’ øen i denne branche, og det har skabt en unikposition, idet håndværket indenfor metalbranchen erbevaret. Styrkepositionerne er:• Geografisk koncentration.Der er en meget høj koncentration af SMV’ereindenfor et snævert geografisk område. Dettegiver en øget konkurrence, hvor hver virksomhedprofilerer sig dels som del af det lokale nærsamfund,men også på at besidde specialkompetencerog særligt maskinelt udstyr.Nærheden giver mulighed for sourcing,videndeling og samarbejde i forbindelse medstørre opgaver.• Håndværkerkompetencer.Der er en alsidig håndværkskompetence blandtarbejdsstyrken. Ud af de ca. 650 beskæftigede harden største del en faglig uddannelse. Man har ide mindre virksomheder spidskompetenceindenfor varieret og fleksibel metalforarbejdningog konstruktion, idet der i ringe omfang harværet tale om serieproduktion, men derimodindividuelle løsninger efter tegning til kunderne.• Uddannelse.Der er uddannelsestilbud indenfor metal,maskinteknologi og mekanik på kompetencegivendeniveau på Bornholms Erhvervsskole.Man er parat til at møde virksomhedernes behovfor specialkompetencer gennem efteruddannelseog kurser indenfor discipliner som tyndpladesvejsning,kommunikation og salg. Endvidere erder planer om at indføre elementer af design ogservice som tværgående discipliner, også i metalogmekanikuddannelserne.Disse elementer giver mulighed for at sætte gang i enomstillingsproces, hvor geografisk tæthed, fleksible kompetencerog gode uddannelsesmuligheder er unikke styrkersom kombineres med strategisk markedsudvikling.5.1 VIDENDELING OG NETVÆRK 7På trods af den geografiske nærhed finder der kun ibegrænset omfang videndeling sted mellem virksomhederne.Samtidig er netop netværk og videndeling heltcentrale faktorer, når det gælder skabelsen af en vækstklyngeindenfor en given branche. Dette gælder ikke blotvidendeling internt mellem virksomhederne, men også irelation til eksterne forsknings- og uddannelsesinstitutioner.Netværk og videndeling blandt konkurrenter og kollegerkan være svært, når og hvis det også omfatter ideer tilprodukter eller metoder, som kan gøres til genstand forpatentering, ophavsretslig beskyttelse og kommercieludnyttelse.Det er vigtigt, at have aftalt klare spilleregler for dette,når et sådant projekt indledes.Og det er lige så vigtigt, at der er en høj grad af tillid imellemparterne.7. Dansk Metal på Bornholm har i 2004 taget initiativ til at danne et opfinderforum med ca. 30 deltagere, som samles i et netværk, som videndeleromkring nye produktideer.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 11

6. MAKROTRENDS I MARKEDETNår den internationale konkurrencesituation tvingermange virksomheder til outsourcing og investeringer ilavtlønslande, må også jern- og metalbrancherne omstillesig og udvikle nye konkurrencefordele, hvis arbejdspladserskal bibeholdes.Som nævnt indledningsvist er design og boligindretninget område i stor vækst. Indretningen af vore boliger er istigende grad blevet til et projekt, som via designprodukterog værdiladede koncepter understreger familiens fællesskabomkring hjemmets funktioner: samtalekøkkenet,hjemmebiografen, jacuzzi & sauna har føjet sig til sengemiljøerog sofahjørner.Iscenesættelsen breder sig til haven, hvor weber-grillenfår følge af avancerede udekøkkener, havestuer, bålpladserog pavillioner.6.1 INDRETNING OG FORBRUGSGODER SOMDEL AF DIFFERENTIERING OG BRANDINGDet lukrative marked indenfor hus, have og indretningbevæger sig mod dyrere og mere individuelle løsninger,hvor man kan markere status, identitet og værdigrundlagMessen Wining & Dining i Odense Kongrescenter, som fandt sted d. 3-4februar 2006, er den første i en række af planlagte messer, som skaludbredes til hele landet. Udstillerne på messerne er udbydere af luksusogkvalitetsprodukter til høje priser. Ud over almindelige forbrugsgoder,mad, tøj og lignende, bød messen på et stort antal udstillere indenforindretning af hjemmet, for eksempel luksus-spabade, swimmingpools,køkken, skræddersyede vinkældre i stål med temperaturregulering m. m.Messudbyderne, Intercomp Denmark, som står bag en række boligmesseri hele Norden, skriver i sit salgsmateriale til udstillerne:“Markedet, interessen og købekraften er tilstede og publikum sukkerefter udsøgt kvalitet og enestående oplevelser frem for hverdagensindustriprodukter. Et enormt marked for format, niveau og høj kvalitetventer på det rigtige initiativ.”gennem valg af forskellige materialer, design-serier ellerarkitekttegnede, individuelle løsninger.Det samme gælder virksomheder indenfor produktion,service, handel og oplevelse: både kunder og medarbejdereoplever bygningen, dens omgivelser og indretningsom en del af produktet og arbejdspladsen.Derfor bliver de fysiske rammer en vigtig del af brandingenog attraktionsværdien for de viden- og oplevelsesintensivevirksomheder.6.2 MATERIALEVALG SOFISTIKERESMaterialevalget i fremtidens bolig eller virksomhed gårimod vævede og designede tekstiler, ædeltræsorter, klinker,marmor og fliseprodukter i den høje ende af prisskalaen– samt løsninger, hvor rustfrit eller børstet stål, messing,jern og andre metaller indgår helt eller delvist.Et tydeligt tegn er vore hårde hvidevarer, hvor apparaternei stigende grad får facader af stål, aluminium eller børstetstål. Metal kommer til at spille en større rolle i vorevalg end tidligere.Det hele er godt hjulpet på vej af nye finansielle produkter,som sætter os i stand til at forbruge dele af friværdiernei vore boliger gennem lån og omlægninger.En analyse fra Jyske Bank viser, at der er sket et markantskift i danskernes forbrugsadfærd. Hvor en lavkonjunkturtidligere udløste et stort fald i efterspørgslen efter luksusgodersom møbler, opvaskemaskiner, tv og fotoudstyr,er det luksusbetonede forbrug nu tilsyneladende mindrefølsomt over for konjunkturudsving end tidligere.Forbruget af luksusgoder steg med i gennemsnit 4,4 pct.om året under forbrugsafmatningen 1999-2003. 8Vi vil skille os ud gennem bolig og indretning – og vi harfået mulighederne for at gøre det. 98. Henriksen, Thomas Bernt, Forbrugsboom skaber 28.500 nye jobs, Børsen 11.07.059. 22.2% af de danske husstande har planer om indenfor de næste 12 måneders periode at gennemføre gennemført om- eller tilbygninger på deres hus eller lejlighed, enstigning på 5% i.f.t. den foregående 12 mdr.s periode. Kilde: Institut for Konjunkturanalyse ’Danskerne 2005’.12 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 13

7. FASER OG AKTIVITETERFASE 1 NOTE FASE 2 NOTE FASE 3 NOTERessource- Virksomhederne på Efteruddannelse Punktkurser (AMU) Uddannelse Gennemførelsekortlægning Bornholm kortlægges. for medarbejdere af kurser.Planer for efter- og Bornholmsvidereuddannelse Erhvervsskole Udvikling af Nye uddannelser Opslag afskitseres og toning på EUD og kursustilbud uddannelserog MVULedelsesforløb Møderække: Produktudvikling Designprocesser De enkelte Fremstilling,Produktudvikling virksomheder prototyper og test.& design. Ophavsret, Forløb med Valg af produkttyper fremstiller Kvalitetskrav ogpatent, markeds- designere prototyper standarderkundskab og salgfastlægges fællesIndividueltIndividueltMarkedsanalyse Konjunkturer Markedsføringsplan Analyse og plan: Salg og kampagne KatalogMarkedsanalyse Slutbrugermarked (2 årig periode) WebsiteStil og trendanalyse B2B-marked EksportsælgerKonkurrenter Segmentering og KampagneGeografiske faktorerbrandingForskning Indledende møde om Workshop og Forløb med forskere, Innovation i Nye produktionsetableringaf netværk udviklingsforløb designere og virksomheder og metoder, produkter ogomkring overflade- virksomheds investering forsknings- projekterbehandling, materiale-repræsentanter.og maskinteknologier Afsøgning af Individueltstøttemulighederfra f.eks.højteknologifond,strategisk forskningsrådStop/goStop/goAktiviteterne i fase 1 kan igangsættes successivt, og efter hver fase må de medvirkende virksomheder og projektledelsevurdere, om der er grundlag, herunder finansiering, for at gå videre.Markeringen ’individuelt’, angiver at her træffer virksomhederne individuelt beslutning om og gennemfører aktiviteten.14 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

7.1 INDLEDENDE AKTIVITETER• projektbeskrivelse• rekruttering af et passende antalvirksomhederMålet med den indledende forprojekteringsfase er atskabe en troværdig projektbeskrivelse, som beskrivermarkedet, mulighederne og den proces, som virksomhederneskal igennem.Så kan der skabes et grundlag for en præsentation ogbeslutningstagen hos de medvirkende parter.Herefter tilmelder virksomhederne sig forløbet.7.2 FASE 1➜ Vækstgruppeaktiviteter• 3-4 møder for ledelsen a 3 timer• indledende møde med forskningsinstitutioner➜ Analyse• markedsanalyse• kompetence- og ressourceanalysesamt kortlægningStop/go. Målet med fase 1 er, at ledelsen på de medvirkendevirksomheder, institutioner samt beslutningstagerei øvrigt, såsom i Bornholms Vækstforum og Regionskommune,får tilført den fornødne viden omkring markedetog dets muligheder samt ressourcer og forudsætningerhos de bornholmske virksomheder.Måler er endvidere at ledelsen bliver i stand til at foretageen vurdering af projektets egnethed i forhold til deresvirksomheds aktuelle situation, produktionsapparat ogmedarbejdermæssige ressourcer.Projektet høres hos centrale forskningsinstitutioner for atafsøge muligheder for ekstern medfinansiering udenforvækstforum.På denne baggrund kan der træffes beslutning om at fortsætteeller ej.7.3 FASE 2➜ Individuelle væksttiltag• matchmaking mellem designere ogvirksomheder• individuelt produkt- og strategiudviklingfor de medvirkende virksomheder➜ Fælles tiltag• udarbejdelse af markedsføringsstrategiog forslag til positionering• efteruddannelseskurser (AMU) formedarbejderne på Bornholms Erhvervsskole• 4 workshops med forskere ogvirksomheder, eksternt netværkKlargøring. Målet med fase 2 er, at klargøre virksomhedernetil igangsætning gennem udvidelse af medarbejderkompetencerneindenfor smedefaglige emner som foreksempel tyndpladesvejsning, kombinationer med andrematerialer, anvendelse af cad-cam værktøjer samt funktionæreri forhold til anvendelse af web-baserede salgsogmarkedsføringssystemer.Endvidere at virksomheder indleder produktudvikling ogprototyping i samarbejde med udvalgte designere.Et eksternt bureau formulerer på baggrund af fase 1-analysenet bud på strategier og positionering i relation til deprioriterede markeder og segmenter.Det eksterne forskernetværk mødes 4 gange, hvor tilgængeligeteknologier afdækkes og der formuleresspørgsmål fra virksomheder til ny teknologianvendelseog –udvikling.7.4 FASE 3Options• fastlæggelse af tekniske standarderindenfor f.eks. montering og kvalitetskrav.• fremstilling af katalog med sortiment• gennemførelse af salgskampagne• opsøgende salg.• ansættelse af salgschef/projektleder• etablering af salgskontor i hovedstadsområdetBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 15

Markedsudvikling. Målet med fase 3, er at udvikle et nytmarked i hovedstadsområdet og Skåne gennem en opsøgendesalgsindsats og markedsføringskampagne, somindebærer fremstilling af et fælles katalog og en mulighedfor at etablere en fælles salgskanal.Det er projektets sidste fase, hvortil der bør ydes støtte.Herefter skal omsætningen fra produktportefølgenkunne finansiere en fortsat salgsindsats.HOS FREDDY SVENDSEN I TEJN SMEDIE, FREMSTILLER MAN ALTANER I EGET DESIGN TIL BYGGERIER PÅ BÅDE BORNHOLM OG I HOVEDSTADEN.16 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

8. BESKRIVELSE OG UDDYBNING AFPROJEKTETS ELEMENTER8.1 STRUKTUR OG ORGANISATIONProjektet består i sine støttede aktiviteter af generiskeudviklings- og innovationsaktiviteter i form af analyse,kortlægning, netværksaktiviteter og kompetenceudvikling.Aktiviteterne holdes fælles, og tilbudene står åbnefor alle virksomheder.Disse tiltag varetages med udgangspunkt i BornholmsErhvervscenter, som fungerer som projektledelse og kankoordinere projektet med øvrige projekter, for eksempelVækst via Brobygning.Der kan dannes en projektgruppe med deltagelse af:Bornholms Erhvervscenter (projektleder)Dansk Metal BornholmDS Håndværk & Industri, BornholmDe medvirkende virksomhederMan kan overveje, at inddrage landsorganisationerne pålønmodtager og arbejdsgiverside i projektet, idet det måvurderes, at disse vil have en generel interesse i projektetsstrategiske mål om omstilling, fornyelse og vækst forbrancherne generelt.Se endvidere oversigten over Strategiske mål, kapitel 3.8.2 STRATEGISK VIDEN OM INNOVATION,DESIGN OG PRODUKTUDVIKLINGI fase 1 indgår en kursus- og møderække på 3- 4 møder,hvor lederne møder specialister og cases, og får en videnom at udvikle og eje produkter selv og det marked, somde står overfor.• Viden om design og ophavsretbeskyttedeprodukter• Viden om nyt marked og konkurrenter• Viden om omstilling (cases)Industrielle designere fortæller om designprocessen oghvordan en udviklingsproces gribes an. Hvad koster det,hvem ejer hvad, eksempler på vellykkede udviklingsprojekter– og det modsatte.Herefter følger en idefase, hvor de enkelte virksomhederovervejer i hvilken retning, deres egen udvikling kunne gå.Faktorer som produktionsanlæg, erfaringer fra tidligereog lyst spiller ind. Projektledelsen konsulterer hver enkeltvirksomhed individuelt.Samtidighed. Markeds- og konkurrentanalyse igangsættessamtidig med fase 1, så der er en vis faktuel viden tilrådighed for ledelserne, når valg af udviklingsvej skalforetages.8.3 RESSOURCEANALYSE, MARKEDS OGKONKURRENTANALYSEREn kortlægning skal afdække hvilke ressourcer Bornholmråder over indenfor metalindustrien, d.v.s.:• Menneskelige ressourcer, faglærte,funktionærer, højtuddannede, ledelse& afsætning• Fysiske, maskinelle ressourcer, maskiner,produktionsfaciliteter og –linier• Unikke produkter og processer, patentersamt markedsanalyse:• Analyse af markedet og udviklingen indenforindretning af hus og have• Analyse og vurdering af samme indenforvirksomhedssegmentet• Konkurrentvurdering og overblikDer er tale om et umodent marked, hvor der ikke ernogen dominerende spillere, og som vurderes til hidtilovervejende at være af lokal og regional karakter. Derforkan de bornholmske smede også opnå fordele ved atvære ’first mover’ på markedet.• Idéudvikling og viden om designprocesserBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 17

De bornholmske virksomheder skal derfor agere opsøgendeindenfor dette marked og må derfor inddragekompetencer & fagligheder indenfor:• Segmentering og målgruppeanalyse• Behovsanalyse/produkttest• Opsøgende salgsmetoder – ’konsulentsalgaf kreative løsninger’• Branding og markedsføringFølgende skal analyseres:• Markeds- og konkurrentanalyse i.f.t. det nyemarked• Kompetenceanalyse og plan forefteruddannelse• Ressourceanalyse af produktionsmiljøerne• Teknologisk vurderingTidligt i forløbet indkredses de aktuelle produkter ogmarkeder, og projektleder udarbejder en skitse til en markedsanalyse,som foretages af et konsulentfirma. Analysenskal fokusere på de aktuelle produktgrupper og belyseudvikling af efterspørgsel, afsætning, markeder, konkurrentersamt salgsmetoder & -kanaler.Kollektionen skal herudover forholde sig til strategien:individuelt tilpassede løsninger og knyttes sammen meden konsulentsalgsfunktion, hvor der sker individuelopmåling og del-design på stedet sammen med kunden.Ejerskab til produkterDet er virksomhedernes opgave på baggrund af den tilførteviden og adgang til teknologisk ekspertise, selv attage initiativ til udvikling af produkter.Udvikling af nye produkter kan enten gøres fælles ellerpå individuel basis, hvor de medvirkende virksomhederaftaler en art arbejdsdeling mellem sig:’Jeg snupper nogle udekøkkener’, ’Vi tager os af trapperog gelændere, ’Så stiger jeg på vinterhaver og udhuse’’Balkoner og altaner her’.Det er et vigtigt valg, som må vurderes som en forudsætningfor at projektet kan lykkes.Endvidere tilhører ophavsret til det enkelte produkt virksomheden,eventuelt i samarbejde med designer.8.4 UDVIKLING AF EGEN PRODUKTPORTEFØLGEDer knyttes et (mindre) antal designere indenfor møbel,indretning, livsstil, industrielt design m.m. til projektet.Målet er at udvikle en original kollektion af produkterindenfor områder som:• køkkener, ude & inde• grill- og bålpladser• carporte & halvtag• udestuer & pavilloner• møbler og indretning• vinterhaver og drivhuse• balkoner & franske altaner• hegn & låger• trapper og gelændere• vinkældre med termostatstyringProduktionsressourcer og –kapacitet afstemmes medkollektion.Der inddrages andre materialer på områder, hvor Bornholmhar en række spidskompetencer, såsom indenforglas, keramik & stentøj samt træ. Se afsnit 8.88.5 INNOVATION, FORSKNINGOG UDVIKLINGFor at sikre virksomhederne i Bornholmske Designsmedeet vidensmæssigt forspring, etableres et innovationsnetværkbestående af institutioner som DELTA, TeknologiskInstitut og Risø, som i samarbejde med virksomhederneog designerne afsøger nye muligheder i de kendte teknologierog udvikler grundlag for nye forskningsprojekter.Netværket skal medvirke til at igangsætte produkt ogprocesinnovation, samtidig med at relevant forskning kanudgøre en vigtig bestanddel i at udvikle højere, unikkeuddannelser på øen.Fase 1 er en afsøgning af eksisterende forskning og udviklingindenfor områder som støbeteknik, proces- og materialeteknologiersamt overfladebehandling.Fase 2 er formulering af nye spørgsmål og behov medudgangspunkt i marked og produkter. Det sker gennemafholdelse af 2-4 workshops med deltagelse af forskere,designere og virksomhedsledere eller medarbejdere,hvor nye spørgsmål og krav til materialer og teknikkerformuleres.18 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

Fase 3 er definition af udvalgte projekter, som søgesigangsat enten indenfor rammerne af den nuværendeforsknings- og innovationsindsats eller ved fremskaffelseaf nye ressourcer, for eksempel hos højteknologifondeneller via andre puljer.Den egentlige forskningsmæssige projektledelse vil daligge udenfor øen, men de bornholmske virksomheder ogerhvervsrådgivning kan ved at være initiativtagende ogsætte dagsordenen, blive prioriterede partnere iforskningen.Endvidere har Bornholms Erhvervscenter netop etableretsamarbejde med erhvervsservicecentrene i KøbenhavnsAmt og Frederiksborg Amt med det formål at øgeadgangen til eksisterende viden, som blandt andet findespå Teknologisk Institut.Intelligent jernBranchefællesskabet ITEK har siden marts 2005 sammen medProvinsindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og teknologieksperterfra DELTA, kørt projektet Intelligent Jern. Projektet er et tilbudtil SMV’ere indenfor jernindustrien om at udvikle produkter og produktiongennem anvendelse af IT og Kommunikationsteknologi. Via enrække ’innovationstjek’ identificeres virksomhedens innovationspotentiale,og der gives idéer til en handlingsplan på et konkret område. Derer desuden netværk, hvor virksomhederne mødes om erfaringsudveksling,spændende indlæg fra hinanden og fra eksperter, introduktion tilledelsesværktøjer mv. På netværksmøder anvendes og introduceresdesuden en samling af metoder og øvelser til at fremme innovationen ivirksomhederne.De foreløbige resultater viser, at metalvirksomhederne har en megetlav innovationsaktivitet og i ringe grad samarbejder med forskning.(http://www.di.dk/Virksomhed/Om+Virksomhed/Projekter/Intelligent+jern/)8.6 KOMPETENCEUDVIKLING & UDDAN-NELSESUDVIKLINGMed udgangspunkt i kortlægningen af menneskelige ressourcerskal kompetence- og uddannelsesudviklingenforegå på alle niveauer:• Lederuddannelse• Medarbejderuddannelse• Nye uddannelser og ny profilering påBornholms ErhvervsskolePå baggrund af kompetenceanalysen udarbejdes en planfor ledelseskurser. Det kan være emner som almen ledelse,strategi, markedsudvikling, produktudvikling, salg,organisation & HR.På medarbejderplan kan der være tale om specialkurserfor grupper af medarbejdere indenfor maskinel betjening,materialebehandling, konduktørvirksomhed (tilpasningog opmåling) samt salg.For funktionærer kan der være tale om kurser i kunderelationssystemer, virtuelt katalog og formidling på webog andet.Bornholms kompetencer og uddannelsesmiljøPå Bornholms Erhvervsskole har de erhvervsfagligeuddannelser en række tilbud indenfor metal, mekanik ogteknik.Skolen undergår i disse år en moderniserings-proces, hvorde blødere områder i form af ledelse, organisation ogpersonale udvikles frem mod en tidssvarende og tværgåendestruktur, der kan møde de ændrede krav fra arbejdsmarkedet.Men også på de ’hårde områder’, værksteds- og facilitetsområdet,sker der en udvikling, hvor skolen udbyggersine maskinelle og mekaniske kapacitet samtidig med atkoblingen til det computerstyrede i form af design, tegning,produktions- og processtyring får et løft.Det er skolens ønske at styrke det kreative og design-elementetindenfor alle sine linier, herunder det metalmekaniskefagområde. Her er det oplagt at overveje etsamarbejde med BEC Design i Hasle, som er en afdeling afBallerup Handelsskole (Business Education CollegeBallerup). Her er der initiativer i gang for at gøre designkompetencerog –netværk til et varemærke for Bornholm.Projektet skal i tæt samarbejde med Bornholms Erhvervsskoleudvikle efteruddannelse til ledelse, timelønnedeog funktionærer samt egentlige nye uddannelsestilbud.Det kan omfatte:• Valgfag på EUD og HTX-niveau• Kursus/efteruddannelsestilbud til debornholmske virksomheder• Udvikling af akademi-fag (MVU og Diplom)Uddannelsestilbuddene etableres i første omgang indenforeksisterende bekendtgørelser og godkendelser.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 19

8.7 MARKEDSFØRINGDer udarbejdes en marketingstrategi og -plan, baseret påmarkeds- og konkurrentanalyse samt de udviklede produkterhos de deltagende virksomheder.Identitet, logo, produktmærker ’Bornholms Design-Smede’, montøruniformer med mere udvikles.Et produktkatalog sættes sammen af fabrikanternes elementerog tilbud. Kvalitetskontrol og standarder formuleres,og der tages stilling til monterings-standarder ogpriser, så det alene er produktdesign og –koncept, derkonkurreres på.Salgskoncept gennemarbejdes med variabler, priskodermed videre.Der oprettes et website der ud over inspirerende billederog præsentationer skal indeholde et virtuelt katalog meddesign-selv-funktioner i lighed med diverse køkkenfirmaer.Her kan kunderne selv sammensætte produkter ogregne priser ud.På sigt er det målet, at kunden også kan skifte materialerog selv lave nye kombinationer af stål, aluminium og andrebornholmske materialer som granit, keramik, træ m.v..En vigtig del af konceptet er at gøre kunderne til ’aktivemed-designere’. Man ser tendensen i annoncer fra køkkenfirmaer:’køkkenet er designet af…….(Lene og Bjarne)’.Det betyder, at producenten lægger en række produktermed kombinationsmuligheder og muligheder for valg afforskellige materialer, farver med videre frem for kunden,som så selv sammensætter og ’designer’ sit køkken.Der iværksættes en kampagne med følgende elementer:• Opstart af website og udgivelse af fælles katalog:’Bornholmske DesignSmede’ – individuelleløsninger i lækkert metal til hjem og have.• Markedsføringskampagne i udvalgte regionerog målgrupper; villa- og husejere på Bornholm,i Skåne og Hovedstadsregion.• Kontakt og opsøgende indsats overforudvalgte aktører i byggeriet• Opsøgende salg via konsulent/konduktørArbejdsgruppen må, når man når så langt, tage stilling tilsalgskanalerne, herunder eventuel• Etablering af salgskontor i København• Indgåelse af aftale med tredjepart omrepræsentation og agentur• Indgå i fælles bornholmsk erhvervsambassadør-opgaverDer bør koordineres med net-projektet ’Bornholm Bizz’ somer ved at blive udviklet af Bornholms Erhvervscenter. BB-sitetskal samle og formidle informationer om Bornholms erhvervsliv,rådgivning, produkter, tilbud, services med mere.8.8 BORNHOLMSK DESIGN – KOMBINA-TIONER MULIGE MED ANDRE MATERIA-LER OG INITIATIVERDet er oplagt, at metal kan kombineres med de øvrigemere eller mindre unikke bornholmske kompetencer ogmaterialer som:Granit, keramik, stentøj, glas, tekstiler og træRapporten ’Trænetværk Bornholm’ (2005) 10 kortlæggerkompetencerne og mulighederne indenfor træområdet.Der er gode træsorter i de bornholmske skove, ogmøbeldesign og snedkerfagene findes, om end i begrænsetomfang, på øen. Rapporten foreslår oprettelsen af entrædesign-uddannelse i tilknytning til Glas- & Keramikskolensamt styrkelse af videndeling og netværkssamarbejdemellem aktørerne på Bornholm.På Glas og Keramikskolen i Nexø, i det keramiske værkstedpå Møbelfabrikken samt på øens mange virksomhederindenfor glas, stentøj og keramik finder man en unikspidskompetence indenfor disse materialetyper.På BEC Design i Hasle uddanner man kandidater medkompetencer indenfor grafisk design, multimedier medvidere. Center for Regional og Turismeforskning samt BECDesign er kontaktpersoner for ’Baltic Design Transfer’, etbaltisk netværk med center i Tyskland, som arbejder medinnovativt design gennem workshops og konferencer.Der er visioner og planer om et bornholmsk ’Fish Fabrica’ 11på havnen i Nexø, med udgangspunkt byens kreativemiljø omkring Møbelfabrikken.Der er således tale om en række initiativer på Bornholm,som kan skabe synergi og styrke dette projekt.10. Trænetværk Bornholm, udarbejdet af Tyge Axel Holm og Anders Hedetoft, CRT, bestilt af den erhvervsdrivende fond Møbelfabrikken i Nexø, 2005. http://www.mobelfabrikken.dk/media/tree_bornholm_www.pdf11. Fabrica er den italienske virksomhed, Bennetton’s, kreative design, innovation- og udviklingscenter i byen Treviso, www.fabrica.it20 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

9. KONKURRENCEPARAMETREOG STRATEGIEROriginalitet. De nye produkter og ydelser skal konkurrerepå originalitet og design, som udvikles i samarbejdemed designere.Kvalitet. Produkterne skal være af høj kvalitet og holdbarhedog prissættes derefter.Brugerdrevet og innovativ. Produkter og salgsmetoderskal være brugerdrevne og innovative.Individualitet. Produkterne skal kunne tilpasses kundenshjem, have eller virksomhed, så hvert produkt oplevessom uniktPersonlig branding. Produkterne skal kunne personliggøres,så de kan blive en del af den personlige branding ihjemmet og virksomhedens repræsentation overfor kunden.Markedsføring skal appellere til individualiteten,ønsket om at skille sig ud – gennem noget helt specielt.Moderne design og postindustriel romantik. Samtidigskal produkterne have et vist element af retro – ’steel &iron’ , postindustriel romantik, blandet sammen med detultra moderne look, som kendes i børstede stålprodukter,hvor Bang & Olufsen er et fremtrædende dansk eksempel.Differentiering. Der er indenfor varegrupper som ’udekøkkener’standardprodukter til lavpris fra østlandene. Debornholmske smedeprodukter skal differentiere sig afgørendefra disse, og vil formentlig befinde sig i den højeende af prisskalaen.Forskning & udvikling. Projektet fødes med forskning ogudviklingsaktiviteter for at skabe og fastholde et forspring.Der etableres samarbejde med national forskningog GTS om innovation indenfor materialer, nye konstruktionsmetoderog processer.Viden & uddannelse. Virksomhederne skal sikres de bedstemedarbejdere gennem samarbejde med BornholmsErhvervsskole om efteruddannelse og uddannelse. Dettevil samtidig give Bornholm en unik profil og øge tiltrækningskraftenpå unge.DESIGNET AF OLE FUNDER, FUNDER DESIGN I RØNNE OGPRODUCERES AF MASKINFABRIKKEN TRIO NEXØ OG INGVARD MUNCH-KURE,SOM LIGELEDES HAR FREMSTILLET UNIKAKUNST FOR BLANDT ANDRETRÆDESIGNEREN TYGE AXEL HOLM, RØNNE.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 21

10. NOGLE CENTRALE STRATEGISKEELEMENTER FOR VIRKSOMHEDERNEImplementering af ny teknologi. 12 Virksomhederne skali højere grad anvende IT-baserede udviklings- og produktionsstyringsværktøjer,som skal sikre effektiv kommunikationmellem sælger/konduktør og produktionssted.Desuden skal der skabes en salgskanal på nettet, som erinteraktiv og giver kunden mulighed for at bygge med. Ogendelig skal virksomhederne kunne håndtere og kommunikeremed større kundegrupper via net-baserede løsninger.Udvikling af ny viden. Det kræver ny viden på ledelsesniveauom produkter, marked og salgsmetoder. Samt nyviden på medarbejderniveau både hos timelønnede ogfunktionærer. Man kan overveje tilknytning af en videnpilot13 til virksomhederne.Videndeling og netværk. Udvikling og innovation krævervidendeling og virksomhederne skal lære at praktiseredet, såvel indbyrdes som i netværk-samarbejde med institutionerudenfor øen.Ejerskab til produkterne. Det er målet at virksomhederneudvikler produkter, som man ejer helt eller delvis gennemophavsret og/eller patenter. Herved kan en større del afprovenu ved salg beholdes i virksomheden, ligesom produkternekan beskyttes mod kopiering.Fra underleverandør til slutbrugerleverandør. Virksomhederneskal i dette projekt flytte deres markedsfokusfra at være underleverandør til maskinindustrien til atblive slutbrugerleverandør.Ny markedsposition.Virksomhederne skal ind på tre nye markeder:Privatmarkedet: hus, hjem og haveVirksomhedsmarkedet: domiciler,cafe, restaurant, turisme.Byggemarkedet: defineret somdevelopers, arkitekter ogentreprenører.10.1 NY POSITION OG NY ADFÆRDDe bornholmske smedevirksomheder afsætter deresarbejdskraft via tilbudsgivning på en given opgave, som erdefineret af kunden. Som oftest kontakter kunden virksomheden,som reagerer re-aktivt på bestiling, anmodningom tilbud, reparation og lignende.Hvis projektet ’Bornholmske DesignSmede ’ skal realiseres,kræver det en ny position i værdikæden og en nyadfærd. Virksomhederne skal nu agere pro-aktivt på markedetmed opsøgende salgsindsats.❴❴SlutbrugerB-2-BNy positioneringTraditionelle kernepositionerUdvikling Salg/tilbud Produktion DistributionDesignerprodukter.Ejer selvKonsulentsalg.OpsøgendemarkedsføringNår distribution nævnes som en traditionel styrke, så er det p.g.a. den nærmarkedsadfærd, der har kendetegnet virksomhederne og deres kunder. Derfor har konkurrencenovervejende været indenfor øens grænser for de fleste mindre virksomheder.12. Jvn.f. projektet Intelligent jern.13. Videnpilotordningen administreres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og giver 10.000 kr. per måned i tilskud i en 12 måneders periode til at SMV’erekan ansætte en medarbejder med akademisk uddannelse. Ordningen udbydes igen med nye ressourcer 01.01.06.22 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

10.2 BORNHOLMSKE SMEDEPÅ DET BLÅ OCEANVi har prøvet at sætte projektet ind i en strategi- og værdikædemodel,som er inspireret af den strategi og metode,som kendes under navnet ’Blue Ocean Strategy’. 14Strategien beskriver, hvordan virksomheder, der selv skabermarkedet og efterspørgsel ved at fokusere på brugernesbehov og arbejde innovativt med udvikling, kan opnålængerevarende konkurrencefordele.Forfatterne har baseret udviklingen på en omfattendeimperi med undersøgelse af mere end 100 globale virksomhederssucces.De bruger billedet af, at befinde sig i et rødt ocean, somer farvet af blod, fordi fiskene i det slås om den knappeføde (= den globale konkurrence på et presset marked,baseret på priser).Hvis man derimod skaber et nyt marked selv, får man deti nogle år for sig selv og kan tjene penge. Forfatternesammenligner det med at sejle alene på et stort blåtocean med masser af føde, palmeøer og solskin.Helt så enkel er virkeligheden nok ikke, men vi vil introducerevirksomhederne til strategien.Produktions- og værdikæder14. Den strategiske model, som anvendes er ’Blue Ocean Strategy – how to create an uncontested market’, Chan & Mauborgne, Harvard Business School Press 2005.Strategien går kort fortalt ud på at skabe et nyt marked i stedet for at konkurrere i ’det røde ocean’, hvor der er kamp om føden og knaphed på ressourcer.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 23

24 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

BILAGBORNHOLMSKEDESIGNSMEDEBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 25

26 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

BILAG 1Beskrivelse af indholdet af aktiviteter i projektet “Vækst via Brobygning” set iforhold til oplægget omkring “Bornholmske DesignSmede”.BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE– formål og oplæg til projektindholdVÆKST VIA BROBYGNING– formål og det der tilbydes i projektetProjektideen er at tilføre design og produktudviklingsamt nye salgsmetoder – nyt marked med ”individueltdesignede løsninger i metal til private hjem, virksomhederog byggeri”.Formålet er at øge indtjeningen i de medvirkendevirksomheder, fastholde og skabe nye arbejdsplader,forberede til generationsskifte, videndeling, uddannelseog udvikle nye markeder.Formålet er at skabe vækst og forbedre konkurrenceevneni de bornholmske virksomheder, ved atarbejde med konkrete innovationsprojekter i deenkelte virksomheder.At bygge bro til hovedstaden. Brobygning via vækstgruppermed deltagelse af virksomheder fra hovedstadsregionen,samt gennem samarbejdet medTeknologisk Institut, herunder tilførsel af ny viden.Langsigtet mål – sikre kontinuerlig tilførsel af nyviden og teknologi, samt afdække behov for etinnovationscenter på Bornholm.Fase 0Indledende aktiviteter• Projekt beskrivelse• Rekruttering af et passende antal virksomhederProjektet gennemføres af Bornholms Erhvervsskole,Teknologisk Institut og Bornholms ErhvervsCenter.Projektet, der støttes af EU’s Socialfond, løber indtiludgangen af 2006.Fase 1Kortlægning af de bornholmske ressourcer, anlæg /maskiner, medarbejdere og marked• Kortlægning af virksomheder.• Efter- og videreuddannelsesplaner skitseres.• Ledelsesforløb (3-4 møder a 3 timer) hvor derdrøftes produktudvikling & design, ophavsret,markedskundskab og salg.• Markedsanalyse, herunder stil, trendanalyse,konkurrenter, geografiske faktorer.• Forskning, Teknologisk Institut og Risø– ind-ledende møde om etablering af netværkomkring overfladebehandling, materiale ogmaskintekno-logier.• Kompetence- og ressourceanalyse samtkortlægning.Processen indledes med:Virksomhedsanalyse:• Kortlægning af arbejdsgange, identifikationaf problemer.• Analyse af virksomhedens muligheder.• Udarbejdelse af en handlingsplan omfattendeprodukter, produktionsapparat, organisationog marked.Kan suppleres med en videnanalyse:• Identifikation af kritisk viden.• Vurdering af nuværende og ønsket grad afsystematisk videnhåndtering.• Analyse af virksomhedens vilje og mulighedfor at etablere systematik.• Udarbejdelse af handlingsplan for videnledelseog videndeling.Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 27

Benchmarking / forretningstjek:• Kan også kombineres med en benchmarking, hvorman sammenligner egen indsats og resultatetmed andre virksomheder, som klarer sig godt ibranchen.Ledelsen får en ledelsesplan:• Første fase resulterer i en oversigt overudviklingsmuligheder / -opgaver til ledelsen.Der udover indeholder projektet blandt andet:Vækstgrupper• Vækstgrupper - hvor der sparres med de øvrigevirksomheder i projektet.• Vækstgrupperne arrangerer foredrag, kurser m.v.til fælles inspiration og opkvalificering.• På sigt er det også planen, at tilbyde erfaringsud-vekslingog sparring med virksomheder iHoved-stadsområder / Sjælland.Markedsanalyse m.v.• Der kan tilbydes indtil 25 timers gratiseksport-forberedelse fra Danmarks Eksportråd.D.v.s. udarbejdelse af en eksporthandlingsplan.• Evt. efterfølgende tilskud via ”eksportstartpakkerne”til markedsanalyser m.v. i samarbejdemed de danske ambassader verden over.• Fælles markedstiltag, messer o.l. også viaDanmarks Eksportråds støtteordninger.ProcesrådgivningUnder hele projektforløbet vil en erhvervsrådgiver fraBornholms ErhvervsCenter ssmt rådgivere fra TI væretilknyttet den enkelte virksomhed.Fase 2Efteruddannelse, produktudvikling ogmarkedsføringsplan• Punktkurser (AMU) m.m.• Produktudvikling, designprocesser, forløb meddesignere, valg af produkttyper.• Markedsføringsplan (eksternt bureau),slutbru-germarked, B2B-marked, segmenteringog branding.• Udvikling virksomheder og forskning, afsøgningstøttemuligheder, workshops med forskere,designere og virksomhedsrepræsentanter.Efteruddannelse og kurser:• Tilbydes af Bornholms Erhvervsskole i forholdtil ønsker og behov.Produktudvikling og designprocesser m.v.:• Teknologisk Partnerskab – adgang til videnworld wide i samarbejde med Teknologisk Institutkan være en mulighed.• Teknologivurdering i samarbejde med TeknologiskInstitut.• Samarbejde med foreningen Danske Designereog Dansk Design Center, som BornholmsErhvervsCenter har et tæt samarbejde med.28 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

Markedsføringsplan mv:• Samarbejde med Danmarks Eksportråd,se ovenfor.• Eller udarbejdes i samarbejde med BornholmsErhvervsCenter m.fl.Udvikling og forskning:• Sker via vækstgruppearbejdet.Fase 3Uddannelse, prototypefremstilling, salgskampagne,innovation og investering• Gennemførelse af kurser.• Fremstilling prototyper og tests, kvalitetskravog standarder fastlægges.• Salgskampagne, katalog, website, eksportsælgerog kampagne.• Innovation, nye produktionsmetoder, produkterog forskningsprojekter.Efteruddannelse og kurser:• Tilbydes af Bornholms Erhvervsskole i forhold tilønsker og behov.Fremstilling af prototyper m.v.:• Samarbejde med Teknologisk Institut– Teknologisk Partnerskab, eller som en del afden viden institutter har i forvejen.• Samarbejde med de øvrige deltagendevirksomheder – vækstgruppearbejde.Interesse fra målgruppen og økonomi:Der er pt. et par metalvirksomheder, som har vist interesse.Behov og ønsker skal nærmere afklares, såfremtprojektet skal gennemføres som det foreligger.Projektbudget og finansiering.Der er ikke udarbejdet et konkret projektbudget.Der har været foretaget forskellige sonderingeromkring fremskaffelse af blandt andet EU-midler fraMål 2-programmet til finansiering af projektet. Der erimidlertid disponeret over alle midler i indeværendeprogramperiode. Det forventes at der i løbet af 1. halvdelaf 2007 kan indsendes ansøgninger til det nye Mål2-program, der vil være gældende i perioden 2007 -2013.Interesse fra målgruppen og økonomi:23 virksomheder deltager p.t. i projektet, herunder ogsåvirksomheder fra metalbranchen. Der sker en løbenderekruttering af nye virksomheder.Projektet finansieres som et EU Socialfondsprojekt.Virksomhedernes tid medfinansierer projektet.Jf. ovenstående vurderes det at hovedparten af aktiviteternei projektoplægget ”Bornholmske DesignSmede” kangennemføres via ”Vækst via Brobygning” som er et igangværendeprojekt støttet af EU’s Socialfond.På denne baggrund og set i lyset af at det p.t. ikke muligtat opnå nye bevillinger fra Mål 2-programmet, anbefalesdet at projektet Bornholmske DesignSmede startes opgennem Vækst via Brobygning.I løbet af efteråret 2006 vil der blive foretaget en evalueringog i den forbindelse må der ske en vurdering afbranchens ønsker og behov.Februar 2006Bornholms ErhvervsCenterBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 29

BILAG 2Bornholms virksomheder indenfor metalindustrien(Listen er ikke udtømmende)A.K. Smedejern/Andrè KofodA.P. Eriksen/Niels Peter DahlOle Almeborg A/SBrdr. Anker Hasle ApSBornholmerure/Bent PetersenBornholms Aluminium 2001 ApSBorntek Industri A/SBrdr. Madsen Motor ApSChristiania Bikes ApSFPE Maskinfabrik ApSJensen Denmark A/SKasper ApSKrogh Hansen MaskinværkstedNorfo A/SKK Titan Svejs/Keld KielSydhavnens Bådebyggeri Nexø ApSSydhavnens Motorværksted ApSTejn Smedeforretning/Freddy SvendsenTH Teknik/Tommy LarsenTN Maskinværksted Rønne ApSMaskinfabrikken Trio Nexø A/SØstbornholms Kutterservice ApS30 Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien

Projektforslag udarbejdet afKultur og Kommunikationfor Bornholms KommuneFebruar 2006