Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder (pdf) - Tolerancer
Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder (pdf) - Tolerancer
Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder (pdf) - Tolerancer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Om tolerancerI projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maximale tolerancerved anvendelse af formlender tager højde for den statistiske spredningaf tolerancesammenfald.b. <strong>Tolerancer</strong> over tid:Bevægelser på grund af statiske <strong>og</strong> dynamiske belastninger kan over tid medføreændringer i plan- <strong>og</strong> vandretheden. I arbejdsprocessen anvendes de oplysninger <strong>og</strong>forudsætninger, der er oplyst i projektet.Ønskes der i forbindelse med fastlæggelse af tolerancer for den enkelte konstruktioneller bygningsdel, at der skal tages særligt hensyn til fx en nedbøjning for en nyttelast,forhold vedr. svind <strong>og</strong> krybning eller for variable dynamiske påvirkninger, skalder i dimensioneringen være taget højde for disse belastninger.c. Variable tolerancer på grund af fugt:Træ til råhusets væg- <strong>og</strong> tagkonstruktioner leveres som almindelig handelsvare medet fugt-indhold på 18 % + 2 %. Det betyder, at træet vil svinde såvel i byggeperiodensom ind i brugsperioden.Svindet i træet kan medføre en ændring af konstruktionens tolerancer, hvilket kanbetyde, at en konstruktion udført i overensstemmelse med gældende tolerancerefterfølgende ikke opfylder disse, f.eks. til malerarbejdets indfaldskrav.d. Asymmetriske +/- tolerancerI en række tilfælde er der angivet en asymmetrisk tolerance f.eks. +5/-15 mm. N<strong>og</strong>lefaggrupper har udtrykt bekymring for, at dette vil øge risikoen for fejl i målsætningen.Når det alligevel i enkelte tilfælde er valgt at fastlægge en asymmetrisk tolerance,skyldes det, at en ophobning af plustolerancer kan indebære en stor hindringfor en rationel proces for mange fag. Det er væsentligt lettere at klodse op/påfore/øge end det modsatte, hvilket ofte vil kræve en væsentlig mekanisk bearbejdning.10 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
Toleranceklasser5. ToleranceklasserDet er naturligvis ikke alle projekter eller dele af et projekt, som stiller samme kravtil tolerancer. Unødvendigt høje krav til tolerancer vil uomgængeligt fordyre byggerietunødigt. Det er derfor vigtigt, at der gennem projekteringen arbejdes systematiskmed fastsættelse af de for den konkrete konstruktionsdel nødvendige tolerancer.Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer med tre toleranceklasser, som benævneshenholdsvis lempet, normal <strong>og</strong> skærpet toleranceklasse. Det er vigtigt i projekteringen,at vælge de rette tolerancer. Ved det rette valg af tolerancer er der mulighedfor at billiggøre byggeriet. Krav om skærpede tolerancer vil alt andet lige indebæreen merpris <strong>og</strong> bør derfor kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkretvurdering.Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen i anvendelse af de tre klasser vil blive ifølgende størrelsesorden:· lempet klasse = 10%· normal klasse = 80%· skærpet klasse = 10%Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdti prislisteaftalerne med de forskellige fag.Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, atder godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri - fx til kontor<strong>og</strong> lager - men at der som hovedregel ikke bør anvendes “stigende” klassekrav tilbygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fxikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindringfor anvendelse af ”faldende” krav.<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>11
Bygherrens afsætning6. Bygherrens afsætningI følge AB 92, § 9, stk. 2 påhviler det bygherren at foretage afsætning af byggerietsbestemmende hovedlinier <strong>og</strong> koter. Dette sker sædvanligvis ved en landinspektørantaget af bygherren. Landinspektøren udarbejder i forbindelse hermed en afsætningsplan,som udleveres til entreprenøren, som foretager al videre afsætning ud fradenne.Der findes ikke standarder eller toleranceregler for landinspektørarbejder. Ydelsenmå specificeres konkret i aftalen mellem bygherren <strong>og</strong> landinspektøren. Resultatetaf denne skal fremgå af udbudsmaterialet, således at det er specificeret over forentreprenøren hvilke udfaldskrav, der foreligger for landinspektørarbejdet. Det er vigtigtaf hensyn til det videre arbejde på byggepladsen, at der foreligger fyldestgørendeoplysninger for afsætningen <strong>og</strong> tolerancer for denne.Det er Dansk Byggeris opfattelse, at der er behov for i samarbejde med Landinspektørforeningenat udarbejde en vejledende beskrivelse for afsætning af bygninger.I DS/ISO 4463, pkt. 4.1 bestemmes:”Primærpunkt (planfikspunkt): Punkt som er fastlagt ved måling. Primærpunkterknyttes til et nationalt, kommunalt eller andet vedtaget referencesystem <strong>og</strong> udgørreference for afsætning af sekundærpunkter. Punkterne skal være udjævnet lokalt.”Det er Dansk Byggeris opfattelse, at de anførte fejlgrænser i DS/ISO 4463 er for storeset i forhold til moderne afsætningsmetoder <strong>og</strong> instrumenter <strong>og</strong> i forhold til kravenetil udførelse af byggerier. Dansk Byggeri forventer følgende krav til hovedafsætningenopfyldt:”Efter en netudjævning, som skal holdes fri af eventuelle spændinger i det overordnedereferencenet, skal standardafvigelse (middelfejl) på de enkelte primærpunktervære bedre end ± 3 mm i planplacering (YX) <strong>og</strong> ± 2 mm i højden (Z).Hvis afstanden mellem primærpunktet <strong>og</strong> byggeriets centrum overstiger 200 mlempes kravene med 1 mm for hver 100 m afstanden overstiger 200 m til centrum.Fx vil kravene til et punkt, der ligger 500 m fra centrum, blive henholdsvis ±6 mm/±5mm.Standardafvigelser på alle primærpunkterne skal dokumenteres med udskrift afnetudjævningsberegningen”.12 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
Generelt om måleregler7. Generelt om målereglerMåleregler opdeles i to områder:· Afsætningsmål, herunder længde, højde, vinkelrethed samt i 3D (se 7.1)· Flademål, herunder jævnhed <strong>og</strong> vandrethed (se 7.2)Fastlæggelse af afgrænsninger:· Alle opstillede mål <strong>og</strong> tolerancer forholder sig alene til byggeriet inden for byggefeltetiht. afsat fikspunkt <strong>og</strong> ikke i forhold til eksterne forhold, fx dansk normalkote.Fastlæggelse af definitioner:· Ved kote forstås højdeplacering i bygning med tilhørende tolerancer· Ved planhed forstås bygningsdelens overside/overflade/afslutning med tilhørendetolerancer. Dette gælder både ved lodrette <strong>og</strong> vandrette flader· Ved centerlinie forstås den linie, som den angivne tolerance forholder sig til.Ved plustolerancer forøges målet i forhold til det fastlagte teoretiske mål fracenterlinien <strong>og</strong> ved minustolerancer formindskes målet i forhold til det fastlagteteoretiske mål fra centerlinien.Særlige bemærkninger:a. Kontrolmetoder:Der er metodefrihed for den enkelte udførende/producerende virksomhed mht.anvendelse af måle- <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong> ved fremstilling af byggekomponenter/elementer <strong>og</strong> byggepladstilvirkede ydelser.De anførte måle- <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong> i de enkelte tværfaglige tolerancehåndbøger anvendes,hvor der er tvivl mellem parterne om en tolerance er overholdt, med mindreder er enighed om anvendelse af en anden metode.b. Mål i decimaler, op - <strong>og</strong> nedrunding:<strong>Tolerancer</strong> måles inden for byggeriet i enheder ned til 1 millimeter, med mindreandet er aftalt i det aktuelle byggeri.For tolerancer > 1 millimeter er det den konkrete måling, der tæller med en nøjagtighedned til 1 millimeter.Ved målinger, hvor der måles enheder < 1 mm, anvendes den almindelige afrundingsregelforstået således, at intervallet > 0,5 mm <strong>og</strong> < 1,5 mm hhv. op- ellernedrundes til nærmeste hele millimeter.<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>13
Generelt om målereglerEnkelte steder i byggeriet gælder op- eller nedrundingsreglen ikke fuldt ud. <strong>Hvor</strong> deter tilfældet, må der defineres et acceptområde i projektet.Et eksempel:Et badeværelsesgulv kan uden for vådzonen udføres vandret - men må ikke havebagfald. Kravet til vandrethed er her ≥ 0 mm, hvilket medfører at der ikke kan ske enoprunding fra -0,5 mm til nærmeste ”hele” millimeter = 0 mm.7.1 AfsætningsmålDet gælder generelt for alle fag at ved afsætningsmål forudsættes det, at der vedafsætning/udførelse anvendes fortløbende målekæde, vandret <strong>og</strong> lodret på bygningenshoved- <strong>og</strong> delmål.Der henvises til afsnit 8, hvor der er opstillet de <strong>kontrolmetoder</strong> for afsætningsmål,som fagene er enige om at anvende.7.2 FlademålDer er i afsnit 8, fastlagt generelle måleregler for flademål for en række fag <strong>og</strong>konstruktionselementer. De overensstemmende målemetoder betyder, at fagene haren ensartet vurdering af grænsefladerne – dvs. af indfalds- <strong>og</strong> udfaldskrav.7.3 Visuel bedømmelse af en overfladeI afsnit 8, pkt. I er der anført metoder til bedømmelse af overflader for forskelligebygningsdele.I de enkelte håndbøger fastlægges udfaldskriterierne for bedømmelse af overflader,herunder af, hvad der er det acceptable niveau i hhv. lempet, normal <strong>og</strong> skærpettoleranceklasse for den rå overflade samt den færdige overflade, <strong>og</strong> hvordan detbeskrives.Af metoden fremgår alene, hvordan registreringen skal foregår, herunder:· <strong>Hvor</strong>dan registreres/måles fx huller/grater/revner <strong>og</strong> andre ujævnheder.· I hvilken afstand, belysning <strong>og</strong> synsvinkel skal overfladen ved en visuel bedømmelsebetragtes.14 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
Kontrolmetoder8. KontrolmetoderKontrolmetoderne er opstillet i afsnit fra A til K plus MBK-metoderne <strong>og</strong> efter deemner/områder, som de behandler. Der er specificeret i alt 59 <strong>kontrolmetoder</strong>– <strong>og</strong> flere af disse har tilknyttede tegninger:ABCDEFGHIKMBKVandrette afsætningsmålVandrethedLodrette afsætningsmålElementerLodtolerancerPlanhed <strong>og</strong> planhedsafvigelserRethedVinkelrethedVisuel bedømmelseFugt<strong>kontrolmetoder</strong>Det er endvidere angivet, hvilken håndb<strong>og</strong> eller hvilke håndbøger de enkeltemetoder er gældende i.I serien ”<strong>Hvor</strong> går grænsen?” er der udarbejdet følgende bøger:2 Beton – in situ, elementer <strong>og</strong> montage2 Elementer af letklinkerbeton2 Murerfaget2 Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader2 MalerfagetKontrolmetodens tilhørsforholdet til den enkelte håndb<strong>og</strong> er markeret med et X.Er der tilknyttet en tegning til kontrolmetoden, vil det være markeret med detaktuelle tegningsnummer.<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>15
KontrolmetoderA. Vandrette afsætningsmålMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerA1Vandrettemål i forholdtil afsætningsmålMål afsættes <strong>og</strong>kontrolleres ud frafortløbende målsætningi forhold tilfastlagt nulpunkt påplan. Se figur A1.1XA1.1XA1.1XA1.1XA1.1Mål < 30 m kontrolleresmed stålbåndeller totalstation.Mål > 30 m kontrolleresmed totalstationA2MåltolerancerformonteredeelementerMåltolerancer forelementernes placeringkontrolleresud fra fortløbendemålsætning i forholdtil fastlagt nulpunktpå plan <strong>og</strong> opstalt.Se figur A1.1XA2.1.1A2.2.1A2.3.1A2.4.1XA2.1.2 atil cA2.2.2A2.3.2A2.4.2A2.1.1 til 3A2.2.1til 3A2.3.1til 3A2.4.1til 3XA2.1.3A2.2.3A2.3.3A2.4.3Mål < 30 m kontrolleresmed stålbåndeller totalstation.Mål > 30 m kontrolleresmed totalstationA3Afsætningaf vandrettedetailmålinternt i rumMålestok, målelægtemv. interne mål < 2 mX16 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderB. VandrethedMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeB1 Vandrethed Enkelte elementer:Vaterpas + evt.retskinne i længdersvarende til bygningsdel<strong>og</strong> kravspecifikation.Hel facade eller delaf en facade:Ved nivellement afenkelte bygningsdeleElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderX X X XMalerB2Flugt, i vandrettelinier≤ 20 m: Vandret flugt,op/ned, kontrolleresmed snor.XB2.1B2.2.1XB2.1B2.2.1XB2.1B2.2.2> 20 m: NivellementB3Fald på gulv ibrusenicherKontrol med 40 cmvaterpas med udligningspladeri tykkelsepå 0,4 mmXB3.1B4Fald på gulvi brusenichermed fast ben<strong>og</strong> målekileKontrol med 40 cmvaterpas med fast 10mm ben <strong>og</strong> målekilemed fald 0,4 mm/10mmXB4.1B5Vandrethedpå gulvfladerRetskinne på op til6 meter efter rumstørrelsesamt vaterpaseller nivellementXX<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>17
KontrolmetoderC. Lodret afsætningsmålMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerC1Lodrette måli forhold tilhovedafsætningsmålMål afsættes ud frafortløbende målsætningi forhold tilfastlagt nulpunkt påopstaltXA2.1.1XA2.1.2a tilcXA2.1.1XA2.1.3C2<strong>Tolerancer</strong> formonteredeelementer ihøjdenElementer afsættes tilunderside, hvis andetikke er anført.Metode: NivellementXA2.1.1XA2.1.2a tilcXA2.1.3C3Lodrettedetailmåli forholdtil hovedafsætning<strong>og</strong> koterBygninger ≤ 2 etager:Stålmålebånd ellernivellement.Bygninger > 2 etager:NivellementX X XC4Lodrettedetailmåli forholdtil hovedafsætning<strong>og</strong>koter interntpr. etageDer kan anvendes enhøjdestok/målelægteXC4.1XC4.2C5Lodrettedetailmåli forholdtil hovedafsætning<strong>og</strong>koter interntpr. rumDer kan anvendes enmålestok, (tommestok),internt formål < 2 mXXC6Centerplacering<strong>og</strong>lodtolerancefor murværk<strong>og</strong> andrebygningsdeleKontrolleres med 2 mlodstok eller teodolit/totalstationXC6.1XC6.218 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderD. ElementerMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerD1Måltolerancerfordet enkeltestøbte/produceredeelementerMåltolerancerkontrolleres ud frafortløbende målsætningi forholdtil fastlagt nulpunktpå elementet.Fremgangsmådener generel for alleelementtyperXD1.1XD1.2XD1.3D2Vinkelrethedpå enkelteproduceredeelementerKontrol af vinkelmålforetages i overensstemmelsemed tegningXD2.1XD2.1D2.2D3Vinkelrethedpådet enkelteproduceredelette træelementVinkelmål foretagesmed diagonalmålsamt stålvinkel påkantXD3.1D4Afrunding <strong>og</strong>afskallingMåles med stålvinkeli henhold til projektspecifikationXXD5ElementaffasningMåles med målestoki henhold til projektspecifikationXX<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>19
KontrolmetoderE. LodtolerancerMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerE1<strong>Tolerancer</strong>for montageaf elementeri lodMåles med 1 m eller2 m lodstokXA2.1.1A2.2.1A2.3.1XA2.1.2A2.2.2A2.3.2 atil cXA2.1.3A2.2.3A2.3.3E1.3E2<strong>Tolerancer</strong> formontage afelementer,hhv. < 2 m<strong>og</strong> < 1 m ilodMåles med 2 m, 1 meller mindre lodstoktilpasset emnetXE.2.1XE.2.1E3 Lodrethed Bygningsdel målesmed 1 eller 2 mlodstok.Facader:Bygninger < 2 etager:Måles med lodsnor(for mur <strong>og</strong> tø) ellertotalstation.Bygninger ≥ 2 etager:Måles med totalstationX X X XE4Flugt i lodretlinieBygninger < 2 etager:Måles med lodsnor.X X XBygninger ≥ 2 etager:Måles med teodolit/totalstation.20 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderF. Planhed <strong>og</strong> planhedsafvigelserMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerF1Plane sammenhængendeflader,fx vægge,dæk <strong>og</strong> lofterPlane sammenhængendeflader:Måles med retskinnepå hhv. 1 <strong>og</strong> 2 m med20 mm afstandsholder<strong>og</strong> målekile - altefter materialeSeF1.1a <strong>og</strong>F1.2XF1.1bXF1.1aXF1.1aXF1.1aF2Planhedgenerelt vedbeton <strong>og</strong>letklinkerbetonelementerMålemetode nr. 5.1<strong>og</strong> 5.2 jf. bips 24ABetonoverflader:Måles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder <strong>og</strong>målestok/målekileXF2.1a tilF2.2aXF2.1bXF2.1a tilF2.2aF2.1bF3Lokal planhedsafvigelseved beton <strong>og</strong>letklinkerbetonelementerMålemetode nr. 5.1<strong>og</strong> 5.2 jf. bips 24ABetonoverflader:Måles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder <strong>og</strong>målestok/målekileXF3.1aF3.2aXF3.1b <strong>og</strong>F3.2bXF3.1aF3.2aF3.1bF3.2bF4Planhedsafvigelseved samlinger(væg)ved beton <strong>og</strong>letklinkerbetonelementerMåles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder <strong>og</strong>målestok/målekileXF4.1a tilF4.3aXF4.1b tilF4.3bXF4.1a tilF4.3aF4.1b tilF4.3bF5Planhedsafvigelsevedsamlinger(dæk) vedbeton <strong>og</strong>letklinkerbetonelementerMåles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder <strong>og</strong>målestok/målekileXF5.1aXF5.1bXF5.1aF5.1bF6Højdemåling<strong>og</strong> dybdemålingpåsmå toppe,grater <strong>og</strong>porer medmåleur vedbeton <strong>og</strong>letklinkerbetonelementerMålemetode nr. 6 jf.bips A24 Betonoverflader:Stedvise afvigelsermåles ved hjælp afmikrometer-måleurmed to faste <strong>og</strong> etbevægeligt ben.Måleområde ca.±10 mmXF6.1XF6.1XF6.1fortsættes<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>21
KontrolmetoderF. Planhed <strong>og</strong> planhedsafvigelser (fortsat)MålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerF7Planhed påflader medmellemrum,fx ved spær,lægter, gulvstrøermv.Spær:Planhed, målt med3 m retskinne påoversiden af spærover min. 2 spærmellemrummedc/c 1 m. Se figur F7.1XF7.1 <strong>og</strong>F7.2Strøer:Planhed, målt med2 m retskinne påoversiden af gulvstrøerover min.2 mellemrum.Se figur F7.1.Lægter:Planhed, målt med2 m retskinne påoversiden af lægter,vandret over 2 spærmellemrummedc/c 1 m. Se figur F7.2F8Planhed mv.ved gulve jf.GSO-metode2 m retskinne medafstandsholder <strong>og</strong>målekile.XF8.1 tilF8.40,25 m retskinne medafstandsholder <strong>og</strong>målekileF9Niveauspringmellem fliserMål af niveauspringmellem fliser foretagesmed måleklodsmed spring på 1 mmXF 9.1F10Kontrol afporehullerKontrol af porehullermed skydelæreX X X22 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderG. RethedMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerG1 Rethed Mål < 6 m:Retskinne + målekile,i længder svarende tilkravspecifikation.Mål < 20 mSnor + mål, udspændt.Se i øvrigtfigur D2.1 <strong>og</strong> D2.2.Mål > 20 m:NivellementG2 Nedbøjning Længde < 6 m:Retskinne + målekile,i længder svarende tilkravspecifikation.Længde < 20 m:Snor + mål, udspændtLængde > 20 m:NivellementXB2.1B2.2.1G1.1XG1.1XB2.1B2.2.2G1.1XG1.1G3 Krumning Måles med snor ellerretskinne i længdesvarende til bygningsdelXG3.1XE1.3G3.2<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>23
KontrolmetoderH. VinkelrethedMålemetode Beskrivelse af målemetode ElementerafletklinkerbetonH1H2H3Vinkelreti rumMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderVinkelrethedpåudadgåendehjørnerVinkelrethedpåudadgåendehjørner< 2 mRum < 100 m 2 :Ved diagonalmålmed stålmålebånd.Se figur H1.1.Rum > 100 m 2 :Målemetode aftalesMåles medteodolit/totalstationMåles med 2 mvinkel ellerteodolit/totalstationBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageXH1.1XXH3.1XH1.1XXH3.1Maler24 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderI. Visuel bedømmelseMålemetode Beskrivelse af målemetode ElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerI1Visuelbedømmelseaf overfladerpåelementerafletklinkerbeton<strong>og</strong> betonVed en visuel bedømmelsebetragtes overfladerne fra ca.tre meters afstand i medlys <strong>og</strong>i normal belysning. Overfladerbedømmes i første omgangvisuelt med hensyn til:• Planhed• Lokal planhedsafvigelse• Spring• Porestørrelse <strong>og</strong> antal• Afsmitning.I tilfælde af tvivl om, hvorvidtkravene er overholdt, anvendesen af <strong>kontrolmetoder</strong>ne fra dettekapitel.Bemærk, at der generelt måforudses strukturforskelle påoverflader støbt henholdsvismod formbund, mod sideformeller som opsideXXfortsættes<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>25
KontrolmetoderI. Visuel bedømmelse (fortsat)Målemetode Beskrivelse af målemetode ElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerI2VisuelbedømmelseMålemetode nr. 1 jf. bips A24Betonoverflader.Generelt ved kontrol af betonoverflader,såvel som vedfremstilling af leverance.XXVisuel bedømmelse omfattervurdering af:· Planhed· Lokal planhedsafvigelse· Spring· Porestørrelse <strong>og</strong> antal· Afsmitning.For de enkelte bygningsdele/flader benyttes følgende fremgangsmåde:· Gulve betragtes i medlys i enøjenhøjde på ca. 170 cm overfladen <strong>og</strong> i en vinkel på 45grader. Bedømmelse sker idagslys.· Lofter betragtes i medlys i enøjenafstand til loftet på ca. 150cm <strong>og</strong> i en vinkel på 45 grader.Bedømmelse sker i dagslys.· Vægge betragtes i medlys ien øjenafstand fra væggen påca. 150 cm <strong>og</strong> i en vinkel på45 grader. Bedømmelse skeri dagslys.I tilfælde af tvivl om overholdelseaf krav anvendes kontrolmetode2–6 i bips A24.Betonoverflader for en nærmereanalyse, alt efter hvilke krav, derrejses tvivl om.Der må generelt forudses strukturforskellepå overfladerne <strong>og</strong>farveforskel såvel elementerimellem som inden for den enkelteflade/det enkelte element.Overflader støbt mod glat formkan udvise krakeleringer <strong>og</strong> kalkudblomstringeri et vist omfangfortsættes26 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderI. Visuel bedømmelse (fortsat)MålemetodeI3I4I5Visuelbedømmelseaf trægulvesamt klinke<strong>og</strong>flisegulveVisuelbedømmelseaf vægge medpladebeklædningaf gips,krydsfinereller lignendesamt profilbeklædningaf træVisuelbedømmelseaf blanktmurværk,vægge medfliser ellerpudsedeoverfladerUdfaldskrav til træ-,klinke- <strong>og</strong> flisegulve, derskal bedømmes visuelt,betragtes i medlys <strong>og</strong> i enøjenhøjde på ca. 1,6 mover gulvet <strong>og</strong> i en vinkelpå 45 graderUdfaldskrav til væggemed plade- ellerprofilbeklædning, derskal bedømmes visuelt,betragtes i medlys <strong>og</strong>stående i en afstand afca. 1,6 m fra væggenBlankt murværk, væggemed fliser eller pudsedeoverflader betragtes imedlys <strong>og</strong> bedømmesstående i en afstand afca. 1,6 m fra væggenBeskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderXXXMalerXXX(MBK A5)<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>27
KontrolmetoderJ. AfsmitningMålemetodeBeskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerJ1 Afsmitning For at bedømme gradenaf afsmitning benyttesmetode SIS 184197.Elementets overfladeskal være tør, før derkan foretages en prøve.Hjælpemidler:Rent, sort, blødt bomuldsstof.X X X(MBK A5)Sådan gør man:• Fjern støv medstøvkost eller støvsuger• Fold stoffet, læg detomkring en finger, <strong>og</strong>før det én gang henover den aktuelle flademed et jævnt let tryk ien bane på ca. 25 cm.Sådan bedømmes gradenaf afsmitning:1) Væsentlig afsmitning= tydelig hvid-/gråfarvningaf stoffet.2) Uvæsentlig afsmitning= svag gråtoning afstoffet, som ikke øgesafgørende, hvis mangnider kluden modden prøvede flade etpar gange til.3) Ingen afsmitning:Hvis ikke andet erangivet i entreprisebeskrivelsen,er normen, at“Væsentlig afsmitningmå ikke forekomme.”28 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
KontrolmetoderK. FugtMålemetodeK1Fugtindhold iletklinkerbeton<strong>og</strong> betonVeje/tørre-, fugtindikator<strong>og</strong> RF-metoden.Veje/tørremetoden erreferancemetoden(Se Beton- eller letklinkerbetonhåndbøgerne)K2 Fugt i træ Veje-tørre metodensamt elektroniskeindstiksmålere(Se Tømrer / Træelement /Snedker / Gulv / Glas-aluhåndb<strong>og</strong>en)Beskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderX X XXMalerX(MBK F4)<strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>29
KontrolmetoderMBK-<strong>kontrolmetoder</strong>MålemetodeBeskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– insitu,elementer<strong>og</strong>montageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerMBK A 2Malingsfilm- tæthed vedblækprøve<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 79XMBK A 3 Glanstrin <strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 80XMBK E 8 Overfladehårdhed <strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 81XMBK F 1 Fugtniveau <strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 82XMBK F 5Fugtighedi betongulve<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 82XMBK K 1Registreringaf klimaforhold<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 83XMBK L 2Beregnetlagtykkelse<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 84XMBK L 4Tør lagtykkelse– måling med bor<strong>og</strong> målemikroskop<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 85XMBK V 1Vedhæftning vedtapeprøve<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 86XMBK V 2Vedhæftning vedkrydssnitprøve<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 88XMBK V 3Vedhæftning vedgittersnitprøve<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 89XMBK V 8Vedhæftning vedmøntprøve<strong>Hvor</strong> går grænsen?Maler side 90X30 <strong>Hvor</strong> går grænsen? · Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>
<strong>Hvor</strong> går grænsen?Måleregler <strong>og</strong> <strong>kontrolmetoder</strong>1. udgave, marts 2007Udgiver:Layout<strong>og</strong> foto:Dansk ByggeriPostboks 21251015 København KTelefon 72 16 00 00Telefax 72 16 00 10www.danskbyggeri.dkMontagebureauet ApS
2 Hvad er kvalitet?2 <strong>Hvor</strong>dan måler man det?2 Hvem har ansvaret?2 Og hvor går grænserne?Denne håndb<strong>og</strong> er en del af Dansk Byggeris tværfagligetoleranceprojekt, som giver klare svar på, hvad godhåndværksmæssig udførsel er – i millimeter <strong>og</strong> grader.
Change language