à bent hus i et passivhus 9 Connie og - Beder-Malling Idrætsforening

februar/marts 2010I den ene af Bibelens to skabelsesberetningerkan vi læse, at hele skabelsenudspiller sig i løbet af et tidsrum påseks dage. Om den syvende dag hedderdet: »Gud velsignede den syvendedag og helligede den, for på den daghvilede han efter alt det arbejde, hanhavde udført, da han skabte.« I denneskabelsesmyte, hvor skaberen efter enformodentlig hård arbejdsuge hviledeud på den syvende dag, fandtisraelitterne begrundelsen forat holde hviledagen hellig, atfejre sabbat. Det hebraiskeord sabbat betyder hvile ellerhviledag. Ligesom Gud hviledeefter seks arbejdsdage, skulleisraelitterne også gøre det.I Martin Luthers lille katekismuser det tredje af De TiBud kogt ned til blot at lyde:»Du skal holde hviledagenhellig.« Men hvad vil det nusige at holde sabbatsdagenhellig? Ja, i modsætning tilugens travle hverdage, hvorvi mennesker på forskelligvis er optaget af vort arbejdemed skaberværket, optagetaf at skabe resultater, skabeting, der kan sælges, skabe karriere,skabe overskud på bundlinjen, så erhviledagen bestemt til, at vi menneskerretter opmærksomheden mod skaberenaf skaberværket. På hviledagen handlerdet nemlig om vor genskabelse, omGuds genskabelse af os – at vi efteren krævende arbejdsuge må opleve engenskabelse af vore ressourcer og vorvirkelyst. Når vi sådan skal hvile ud efteren anstrengende arbejdsindsats, så talervi ofte om, at vi har brug for at rekreere,at vi trænger til rekreation. Og det pudsigeer jo, at ordet rekreation betydernetop genskabelse. På hviledagen skalmennesket rekreere, genskabes, ved attildele Gud den nødvendige opmærksomhed,så mennesket af Gud selv kanblive mindet om, at mennesket er skabttil frihed, glæde og kærlighed. Det skalhviledagen bl.a. bruges til – og på denrekreative områdermåde er hviledagen et gode for mennesket.Det er dog ikke alle mennesker, der sersådan på det – altså anser hviledagenfor at være et gode. Herhjemme bliverlukkeloven nu igen ivrigt diskuteret. Ogmeget tyder på, at der nu er et politiskflertal for – ikke blot yderligere lempelseraf lukkeloven, men for helt at afskaffeden – den lukkelov, der i tidernes løb harskullet værne om hviledagen. Men fraefteråret 2012 skal det, ifølge de politiskeudmeldinger, være tilladt for en langrække butikker at holde åbent alle åretdage. En ny helligdagslov skal så erstattelukkeloven og sikre, at visse butikkerholder lukket på helligdage og enkelteandre særlige dage. I skrivende stund eret konkret lovforslag i høring.Forslaget om at afskaffe lukkeloven harnaturligvis mødt kritik fra forskellig side.Den kritik, der fremføres med økonomiskeargumenter, lader vi ligge her. Mereinteressant i nærværende sammenhænger imidlertid den kritik, der fremføresmed henvisning til menneskers behovfor en hviledag. Den katolske biskop iDanmark, Czeslaw Kozon, har såledeskritiseret forslaget om at afskaffe lukkeloven,for uden den, siger han, ophævesforskellen mellem hverdag og helligdag.Det er nødvendigt, siger biskoppen, meden ugentlig hviledag, hvor mennesketikke er stresset eller fristet til at lade sigrive med af konkurrence og rastløshed.Og så gør han i øvrigt en tankevækkendebemærkning: »I Danmark har vi joen fredningslov, der sikrer værdier i formaf natur og rekreative områder. Noglesynes, det er en ubekvemlov, for den indskrænkerderes råderet og udnyttelseaf noget, der kan omsættesi penge. Men de flesteer nu nok glade for, at derfindes fredede områder. Påtilsvarende måde er der ogsåbrug for at frede en del af vortid, så ikke alle årets dagekan udnyttes kommercielt«,fremfører biskoppen. Og hanhar bestemt en pointe her:Mennesket lever jo i tid ogrum. Uden disse to dimensionerville tilværelsen, somvi kender den, ikke være til.Og når vi nu herhjemme erforholdsvis gode til at fredeen del af rummet og udlæggevisse arealer til rekreativtområde, ja, så burde vi også kunnefinde ud af at frede en del af tiden ogudlægge noget af den til rekreation. Vihar nemlig brug for både tid og rum tilat rekreere, til at genskabes som mennesker.Jesus har engang sagt, at sabbattenblev til for menneskets skyld og ikkeomvendt. Og på omtrent samme mådeblev lukkeloven i sin tid til for mennesketsskyld. Men nu må det jo vise sig,om vi efter afskaffelsen af lukkelovenselv er i stand til at værne om hviledagen.Det giver under alle omstændighederfortsat god mening at udlægge enpassende mængde tid, fordelt ud overåret, som rekreative områder – for mennesketsskyld.Brian Ravn PedersenNummer 1/2010