specialundervisning – i form igen 2856 - FOF

More documents

Recommendations

Info

gode historier – fra en svunden tid Ved højskolelærer, fhv. højskoleforstander Steen Espensen Fire inspirerende beretninger om mennesker og episoder fra vores fælles historie – leveret af den tidl. forstander for Vestjyllands Højskole. 3/3 bayeuxtapetet Et lysbilledforedrag om Vilhelm Erobreren og Harald Godwinson – eller om normannernes erobring af England i 1066. Men samtidig en fortælling om et tekstilhistorisk mesterværk og en billedserie, der rummer adskillige ikonografiske gåder. 10/3 Krig og kærlighed En fortælling om A.F. Tscherning og Eleonore Christine Lützow. Om politikeren, der i 1848 blev krigsminister og siden fortsatte sit politiske arbejde indtil 1866. Men også en beretning om hans ægteskab og liv sammen med en usædvanlig kvinde, der gik sine egne veje både før og efter ægteskabet. 17/3 alberti Et foredrag om Peter Adler Alberti, der i 1908 blev fængslet for et af Danmarkshistoriens største bedragerier. En beretning om et menneske, der igennem mere end 20 år formåede at fungere som sparekassebestyrer, direktør, politiker, justitsminister, sagfører og bedrager. Men også en beretning om de sidste 15 år af hans liv – efter løsladelsen fra fængslet. 24/3 mylius erichsen – fra Ringkøbing til nordøstgrønland En beretning om forfatteren, journalisten og polarforskeren, der i 1902-04 var leder af Den litterære Grønlandsekspedition til Thule-distriktet sammen med maleren Harald Moltke og Knud Rasmussen. Og som i 1906 blev leder af den skæbnesvangre Danmarks-ekspedition til Nordøstgrønland. 2100 Torsdag 10.00 · FOF, Rosenborggade 5 A, Kbh K 4 foredrag · Kr. 370 · PEAS Kbh/Frb kr. 310 2101 Torsdag 13.00 · FOF, Jernbanepladsen 14, Lyngby 4 foredrag · Kr. 370 · PEA Ly-Taa kr. 305 fra historiebogen mænd og monumenter Ved kulturhistoriker Flemming Jerk Vi tager udgangspunkt i skæbner, skikkelser og tildragelser, der trækker varige spor i vore byer – og i markante bygningsværker, der nu står som højvandsmærker for deres formåen. 1. Omkring rigshofmester Christoffer Walkendorf og nikolaj Tårn Kirketårnet som symbol på reformation og renæssance og den stolteste selverkendelse hos nogen adelsmand. 2. Omkring Tycho brahe, Hven og Uraniborg Han grundlagde den moderne naturvidenskab på basis af eksakte målinger og var samtidig meteorolog, farmaceut og astrolog. Hans Uraniborg introducerede højrenæssancens italienske villa i Danmark. 3. Omkring adam Gottlob moltke, amalienborg og en hest Enevældens håndgribelige apoteose af Gud (Marmorkirken), Kongen (Fr. V) og Fædrelandet (de ensartede palæer og borgerhuse, hvis »egalitet« skulle respekteres). 4. Omkring general Classen og Frederiksværk »Kanonkongen«, der studerede teologi men fik Danmarks første sværindustri op at stå – en hård herre i livet, men i døden en generøs donator. 5. Omkring Thorvaldsen og hans museum Som Aladdin erobrede han den kunstneriske scene – ung, gudeskøn og gnistrende begavet – først i København siden i Rom. Hans museum er samtidig monumentet over en hel epoke: Guldalderen. 6. Omkring brygger Jacobsen og valby Industrialismen satte imposante monumenter i de to bryggeres (og andres) byggeaktivitet, både på Carlsberg og i hele bydelen. 7. Omkring Tietgen Danmarks første kapitalist af internationalt format. Med Privatbanken skabte han et sandt imperium: DFDS, Tuborg, Sprit- og Sukkerfabrikkerne, Store Nordiske, B&W, KTAS. 8. Omkring Jensen Klint og Grundtvigs Kirke Et folkeoplysningens symbol, der som en domkirke behersker en hel bydel. 2102 Tirsdag 13.00 (22/2) · FOF, Jernbanepladsen 14, Lyngby 8 foredrag · Kr. 655 · PEA Ly-Taa kr. 525 kronede hoveder – Danmarks konger og dronninger fra Chr. vi til Chr. X Ved kulturhistoriker Flemming Jerk Danmarkshistoriens »her skete det« bringer dig tæt på de kronede hoveder – deres liv i de store slotte og deres virke som statsmænd, privatpersoner og familiemennesker. Hvem var de? Hvad ville de? Mennesker på godt og ondt! 1. Chr. vi og dronning sophie magdalene – vort mindst elskede, men måske mest majestætiske kongepar. Han: religiøs, arbejdsom og pligtopfyldende. Hun: pragtlysten. Begge: store slotsbyggere. 2. Fr. v og dronningerne Louise og Juliane marie Livsglæden vendte tilbage, Frederiksstaden blev anlagt, Fredensborg fandt sin endelige form. Landet oplevede en l ykkelig tid. 3. Chr. vii og dronning Caroline mathilde – spillet og intrigerne omkring den sindssyge konge, den forsømte hustru, den ambitiøse livlæge og den »onde stedmoder« er en sand horrorroman. 4. Fr. vi og dronning marie sophie Frederikke Som 16-årig kronprins greb han magten, gennemførte landboreformerne, men tøvede med at slippe enevælden. Ulykkerne ramte: Norge gik tabt efter 450 år, København brændte og englænderne bombarderede. 5. Chr. viii og dronning Caroline amalie Vor kulturelle guldalders kongelige mæcen, mens det nationale opbrud fik vind i sejlene i hertugdømmerne, og grunden blev lagt til monarkiets opløsning. 6. Fr. vii og Grevinde Danner Sidste mand af den gamle kongestamme – ikke uden begavelse og kongelig optræden men med en svag karakter. Med »grevinden« oplevede han en sen borgerlig idyl på Jægerspris Slot. 7. Chr. iX og dronning Louise Han blev først sent elsket af folket, blev kaldt Europas svigerfader, men det var nok så meget dronning Louise, der knyttede trådene. 8. Fr. viii og Chr. X – og dronningerne Lovisa og alexandrine Liberale Frederik måtte vente i mere end 60 år på at blive konge. Christian var en seriøs og pligtopfyldende monark, der blev det nationale samlingsmærke under besættelsen. 2105 Fredag 10.00 (25/2) · FOF, Jernbanepladsen 14, Lyngby 8 foredrag · Kr. 655 · PEA Ly-Taa kr. 525 2106 Fredag 13.00 (25/2) · FOF, Rosenborggade 5 A, Kbh K 8 foredrag · Kr. 655 · PEAS Kbh/Frb kr. 540 hvem er jeg? Ved mag.art. Bent Raymond Jørgensen, SDU Filosofiens største opgave er at stille spørgsmål. Forskerne prøver at finde svar på spørgsmål om menneskets natur. Forfatterne digter videre. 21/2 søren Kierkegaard – den kategoriske sandhed »Find your way or make one«. Det ligger i alle menneskers natur at ville kende sandheden, men hvad er sandheden? Her er ikke plads til Både-Og men udelukkende til Enten-Eller. 28/2 William James – den psykologiske sandhed Hvordan udformes personligheden? Det begynder i det små med ønsker. »Så en tanke, høst en handling!«. 7/3 sigmund Freud – den psykoanalytiske sandhed Charles Darwins hovedværker kom til at danne forbillede for udforskningen af menneskets personlighed. Her var Freud den helt banebrydende med interessen for den genetiske arv og de sociale omgivelsers betydning for personlighedsdannelsen. 14/3 Karl R. Popper – kritisk rationalisme »Angrib din yndlingsteori, hvis du vil undgå at blive et offer for dine egne skøre påfund«, advarede filosoffen Karl R. Popper. På hver deres måde angreb Kant, Kierkegaard og Kuhn de bedst funderede forestillinger i deres samtid. Men havde de ret i deres skeptiske holdning? 21/3 John C. eccles – personligheden og dens hjerne Nobelpristageren John C. Eccles forsøgte at opretholde en skelnen mellem personligheden og dens hjerne. Hvad er det menneske, som vi ser, andet end skyggen, scanningsbilleder og symbolet på det virkelige menneske? 28/3 steven Covey – personligt lederskab Visioner, viljen og gode vaner kan skabe nye livsbetingelser og livsmønstre, men hvordan skal vi prioritere? Er der noget at hente hos de eksperter, der rådgiver om ledelse af verdens største virksomheder? 4/4 Jack Welch – vinder- og taberpsykologi Kan vi gøre en forskel i det praktiske liv? Hvad er forskellen på vinderens og taberens strategi? Kan samfundsledelse blive mere effektiv uden at skade de personlige og menneskelige træk, der er tilbage i det stedse mere teknologisk fikserede samfund? 11/4 H.C. andersen – skyggeliv H.C. Andersen skrev mange eventyr om skygger – ex. Snedronningen, Skyggen og Snemanden. Langt de fleste mennesker er tilsyneladende tilfredse med det middelmådige og ønsker ikke det ultimative – i fare for at blive skuffede. 2107 Mandag 10.00 · Lyngby Kulturhus 8 foredrag · Kr. 655 · PEA Ly-Taa kr. 525 2108 Mandag 19.00 · FOF, Rosenborggade 5 A, Kbh K 8 foredrag · Kr. 655 · PEAS Kbh/Frb kr. 540 12 FOReDRaG FOReDRaG 13
tro og viden maskinen skaBt i menneskets Billede Kend dig selv og bliv viis, sagde de gamle grækere med god grund. Men hvordan kan du vide, hvem du egentlig er? Skal mennesket ses som en mekanisk-molekylær indretning eller som et sandt mirakel? Med udgangspunkt i bogen »Maskinen skabt i Menneskets Billede« får fremtrædende forskere ordet i det historiske auditorium A på Niels Bohr Institutet. Tilrettelagt af Bent Raymond Jørgensen. Dørene lukkes ved forelæsningernes start. 23/2 mag.art. bent Raymond Jørgensen, sDU og DTU Siger spejlet sandheden eller ses blot skygger? Fremskridt i den biomolekylære forskning og computerteknologien har for nogle givet forhåbninger – for andre frygt – for, at mennesket er ved at skabe maskinen i sit eget billede. Nogle ser empati og humoristisk sans som et resultat af et neuralt netværk kombineret med udefrakommende udfordringer. Andre skelner mellem den gådefulde personlighed og de komplekse processer i hjernen. 2/3 Prof. andrew Jackson, niels bohr institutet Kant lagde vægt på, at vor erkendelse om virkeligheden ikke er noget, som naturen objektivt har dikteret os, men er noget, som vi gennem vore teoretiske forventninger og forestillinger har presset ned over naturen. Men hvor langt er vi nået i fysikken siden? 9/3 allan Hammershøj, Center for Communication, medie and information Technologies i ballerup, aalborg Universitet Kan vi putte liv, intelligens og måske personlighed eller ånd ind i vore maskiner – eller er det blot en illusion? Har vi brug for kunstig intelligens? Hvor langt er vi nået i vore bestræbelser på at skabe kunstig intelligens – og hvor langt kan vi nå? 16/3 Dr.scient. Heinz Hansen Hvordan foregik udviklingen fra kaotisk rod til kosmisk orden? Det strider tilsyneladende imod den mest fundamentale naturlov, termodynamikkens 2. hovedsætning. Hvordan kan vi forklare med rene ord, at det bare sådan skete? 23/3 Prof. Henrik bohr, leder af Kvanteproteincentret, Fysisk institut, DTU Er vi i stand til at efterligne livsprocesserne og måske forbedre dem ved at ændre på den strukturelle eller stofmæssige sammensætning? Kan vi erstatte visse ting fra bunden, så vi ved innovationer kan forbedre livskvaliteten og forlænge livet? 30/3 Overlæge, dr.med. martin balslev Jørgensen, Rigshospitalet Skabes vor personlighed af tilfældige og molekylære processer i os – eller er det os, som påvirker det mekanisk-molekylære gennem vores bevidste beslutninger? Er der overraskende simple relationer mellem bevægelse, bevidsthed og beslutning, som kan forklare alt? 6/4 Forskningslektor Troels C. Petersen, niels bohr institutet Dark-matter. Eksisterer den subatomare verden kun i forskernes modelverden, som en matematisk formalisme, der forsøger at forklare noget, der i virkeligheden er langt mere uforståeligt end normalt antaget? Er der et alternativ til standardmodellen, hvis det hele nu kikser med forsøgene nede i CERN? 13/4 Prof.emeritus Peter Pruzan, Cbs Er matematikken naturens eget sprog, der kan udtrykkes i formler, som på skønneste vis kan fremvise naturens egen fantastiske harmoni i lighed med de klassiske komponisters noder og notater, når de fortolkes og omsættes rigtigt af dirigent og musikere? Eller er det blot en af de store akademiske drømme om eksistensen af det elegante univers med en overraskende harmoni i det største og det mindste? 2110 Onsdag 19.30 · Niels Bohr Institutet, Kbh Ø 8 forelæsninger · Kr. 880 · PEAS Kbh/Frb kr. 765 den teoretiske Fysik – og virkeligheden Forudsætningen for livet er eksistens af stoffet, rummet, tiden og naturlovene, men hvordan startede det hele? Var det en tilfældighed, eller lå der styrende naturlove bag? Hvad er forudsætningerne for forskningens fortsatte fremskridt? Fremtrædende forskere får ordet i det historiske auditorium A på Niels Bohr Institutet. Tilrettelagt af Bent Raymond Jørgensen. Dørene lukkes ved forelæsningernes start. 23/2 mag.art. bent Raymond Jørgensen, sDU og DTU Ser vi andet end skygger af sandheden? Som Einstein formulerede det: »Erkendelsesteori uden kontakt med videnskaben bliver et tomt skema. Videnskab uden erkendelsesteori er – for så vidt som den overhovedet kan tænkes – primitiv og konfus«. 2/3 institutleder John Renner Hansen, niels bohr institutet Hvad ved vi egentlig om naturlovene? Er de naturens egne, som blot venter på at blive opdaget, eller er naturlovene menneskeskabte konstruktioner, som er opstillet af os for at forstå sammenhænge, som naturen empirisk stiller os over for? 9/3 arkivar Finn aaserud, niels bohr institutet Det moderne menneske har i mindre grad ladet sig inspirere af fysikkens store forskere og i større grad beskæftiget sig med politikere, forfattere og kunstnere, måske fordi det, de sidstnævnte beskæftiger sig med, er mere lettilgænge ligt for almindelige dødelige. Men lad os gå om bag kilderne og se virkeligheden med forskernes briller. Hvad fortælles om Niels Bohr i de nu offentliggjorte dokumenter? 16/3 Prof. i historie John R. Christianson, minneapolis I middelalderen søgte naturfilosoffferne sandheden om naturen nede i antikkens store bøger, men Tycho Brahe så op på himlen og læste i naturens store bog. Det gav anledning til en erkendelsesmæssig revolution, men i hvilket omfang spillede metafysiske elementer ind i hans vurdering af data? 23/3 Prof.emeritus David Favrholdt, sDU Demokrit har sagt, at »sandheden findes i den dybeste grund«, og vi taler om sandhedens kilde, men findes den? Vil erkendelsesfremskridt fortsætte i det uendelige, eller er vi nået til den yderste grænse af vor kapacitet til at samle og forstå data om virkeligheden? Har videnskaben fået tildelt en religionserstatningsfunktion? 30/3 Prof. benny Lautrup, niels bohr institutet Er relativitetsteorier relevante? Teoretisk set kan Einsteins erstatning af den klassiske opfattelse af rum og tid som faste størrelser med et kontroversielt begrebsapparat forekomme logisk spekulativt, men der kan ikke sås tvivl om deres praktiske relevans og anvendelighed. Det samme kan siges om kvantemekanikken. 6/4 Prof. Holger bech nielsen, niels bohr institutet Er livet opstået som en nødvendig følge af egenskaber i stoffet, eller er alt resultatet af en række helt tilfældige, uforud sigelige og mirakuløse kvantespring med emer gente egenskaber? Er stoffets inderste kerne i virkeligheden vibrationer fra éndimensionelle strenge, hvordan det så skal forstås? 13/4 Prof. andrew Jackson, niels bohr institutet Mennesket og Jorden er som placeret på en lille ø i universets store ocean. Hvad kan vi udlede fra vort kendskab til vor ø, som skulle gælde universelt? Er det, vi kalder naturlovene, virkelig noget, der ligger og venter på at blive opdaget af os, eller er de blot et udslag af menneskets tilbøjelighed til at opfinde forklaringer på alt? 2111 Onsdag 17.00 · Niels Bohr Institutet, Kbh Ø 8 forelæsninger · Kr. 880 · PEAS Kbh/Frb kr. 765 samFundet – Forskningen og Fremtiden Aldrig i civilisationernes historie har vi haft så mange udfordringer som nu. Her ses på forskningens, folkestyrets, finansverdenens og firmaernes holdninger til og håndtering af kriser, konflikter og katastrofer. Fremtrædende forskere og repræsentanter for den innovative del af den danske finans- og forretningsverden får ordet og besvarer spørgsmål. Tilrettelagt af Bent Raymond Jørgensen. Dørene lukkes ved forelæsningernes start. 24/2 mag.art. bent Raymond Jørgensen, sDU og DTU Vækst, velfærd og værdier, demokrati og globalisering, frihed og tryghed! Det ligger i ethvert menneske, at det søger efter lykken, og uden visioner leves livet kun baglæns. Det sker ofte, at visioner støder imod både manglende vilje og virkeligheden selv! Hvad skal der til for at undgå en økonomisk, demokratisk og moralsk nedtur? 3/3 Prof. andrew Jackson, niels bohr institutet Kan forskningen fremmes og hæmmes af institutio nelle og investeringsmæssige tiltag? Hvad er drivmidlerne til forskningens frem skridt? Hvorfor blev Ørsteds opdagelse af elektromagnetis men ikke gjort tidligere? Kan man fremme forskningens fremskridt ved øgede investeringer og ændrin ger af for sknings institu tionerne? 10/3 Prof.emeritus David Favrholdt, sDU Det mo derne menneske er forelsket i teknologi ens vel sig nel ser – ser virkelig heden gennem natur vi den skabens briller og kræver uomstødelige, viden skabelige beviser. Men kan forskerne og eks perterne erstatte for fatterne og præ sterne fuldt og helt? 17/3 Organisationsudvikler Thomas Chr. Olsen, novozymes Hvordan får man gennem virksomheder og forskningsinstitutioner midler til den innovation, som kan skabe de nødvendige forudsætninger for vækst og velfærd for os alle? Kan vi sætte vor lid til, at videnskaben løser de problemer, den har været med til at skabe i jagten på fremskridtet, eller klarer naturen det på sin egen måde? 24//3 Overlæge, dr.med. martin balslev Jørgensen, Rigshospitalet Mennesket har aldrig haft større muligheder end nu – og alligevel ses udfordringer, som kan forekomme uoverkommelige og derfor nedbrydende for mange: Fremmedgørelsen i en stedse mere teknologisk og globaliseret hverdag har sin pris. Hvad er årsagen til stigningen i antallet af psykiatriske patienter? Kan der gøres noget effektivt for at forbedre folks tilstand? Hvordan rammer krisen den moderne familie? 31/3 Overrabiner bent melchior Kundskab giver magt, men hvad hvis der ikke sker en tilsvarende forøgelse af moralen? Hvordan indrettes vore virksomheder og demokratiske institutioner, så de kan forhindre magtmisbrug etc. Hvad er et menneske? Blot stof sat sammen på en speciel måde eller noget meget mere, der blot er lidt ringere end Gud? 7/4 Redaktør, forfatter Lene andersen I sit ret omfattende forfatterskab beskæftiger Lene Andersen sig med tidens tendenser og det moderne menneskes placering i et stedse mere teknologisk og bureaukratisk styret samfundssystem. Er der plads til det individuelle menneske i fremtidens samfund? Noget tyder på, at menneskets berettigelse let kan forsvinde i konkurrence med robotter og andre teknologisk finurligheder, der vil spare klimaet og miljøet for meget. 2112 Torsdag 19.30 · Niels Bohr Institutet, Kbh Ø 7 forelæsninger · Kr. 770 · PEAS Kbh/Frb kr. 670 14 FOReDRaG FOReDRaG 15
Page 1 and 2: FORÅR 2011 FOF Lyngby · Rudersdal
Page 3 and 4: livet er livet værd Ved Lone Kühl
Page 5: yens liv eBerts villaBy - amagers g
Page 9 and 10: skønhed eller provokation? - kunst
Page 11 and 12: saltholm Turleder: Ornitolog Ole Ge
Page 13 and 14: ockBand - For Børn og voksne Savne
Page 15 and 16: sy og design - på »Trissen« På
Page 17 and 18: værksteder serigraFi Lær en tekni
Page 19 and 20: ytme og toner rytmisk sang Du lære
Page 21 and 22: gloser og gr ammatik Fransk Er du i
Page 23 and 24: digitalkamera Er du blevet den lykk
Page 25 and 26: iwork på mac - intro til apples Of
Page 27 and 28: i Form For gravide For alle gravide
Page 29 and 30: evægelighed gotvedgymnastik Helle
Page 31 and 32: På www.kbh.fof.dk Udfyld tilmeldin
Page 33: ...og index Adresser 65 Aerobic 57

specialundervisning – i form igen 2856 - FOF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?