Danmarks JordbrugsForskning - Hyben Vital ApS

IndholdsfortegnelsesideFORORD ............................................................................................................................................5SAMMENFATNING.........................................................................................................................61. COMPLEX VERTEBRAL MALFORMATION........................................................................81.1. FORMÅL.....................................................................................................................................81.2. HISTORIK ...................................................................................................................................81.3. PROJEKTØKONOMI .....................................................................................................................81.4. PRODUKT ...................................................................................................................................91.5. MARKED OG SAMFUNDSMÆSSIG NYTTE .....................................................................................91.5.1. Producenterne..................................................................................................................101.5.2. Leverandøren ...................................................................................................................121.6. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................151.7. KONKLUSION: STORT SAMFUNDSMÆSSIGT UDBYTTE AF CVM................................................151.8. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................162. CEPROS – GENETISK FORBEDRING AF SYGDOMSRESISTENS HOS SVIN.............192.1. FORMÅL...................................................................................................................................192.2. HISTORIK OG PROJEKTØKONOMI ..............................................................................................192.3. MARKEDET ..............................................................................................................................202.4. PRODUKT OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE NYTTE.........................................................................212.5. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................232.6. KONKLUSION ...........................................................................................................................242.7. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................243. SVINEGENOMPROJEKTET....................................................................................................273.1. FORMÅL...................................................................................................................................273.2. HISTORIK .................................................................................................................................273.3. PROJEKTØKONOMI ...................................................................................................................283.4. MARKED ..................................................................................................................................283.5. PRODUKT OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE NYTTE.........................................................................293.6. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................323.7. KONKLUSION: SVINEGENOMET – EN FREMTIDIG CASH COW?...................................................323.8. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................334. BIOSENSORER TIL MALKEROBOTTER ............................................................................364.1. FORMÅL...................................................................................................................................364.2. HISTORIK OG PROJEKTØKONOMI ..............................................................................................364.3. MARKEDET OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE NYTTE......................................................................374.3.1. Mælkeproducenten...........................................................................................................384.3.2. Leverandøren ...................................................................................................................424.3.3. Eksternaliteter..................................................................................................................424.3.4. Andre afledte effekter.......................................................................................................424.3.5. Samlet samfundsøkonomisk udbytte.................................................................................434.4. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................454.5. KONKLUSION ...........................................................................................................................454.6. REFERENCER............................................................................................................................462

5. AVLSPROGRAM FOR REGNBUEØRRED ...........................................................................515.1. FORMÅL...................................................................................................................................515.2. HISTORIK .................................................................................................................................515.3. PROJEKTØKONOMI ...................................................................................................................515.4. MARKEDET ..............................................................................................................................525.5. PRODUKT OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE NYTTE.........................................................................535.6. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................565.7. KONKLUSION ...........................................................................................................................575.8. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................576. SELEKTION FOR ØGET HVALPEVÆKST I MINK...........................................................626.1. FORMÅL...................................................................................................................................626.2. HISTORIK OG PROJEKTØKONOMI ..............................................................................................626.3. MARKEDET OG SAMFUNDSØKONOMISK UDBYTTE ...................................................................636.3.1. Producenterne..................................................................................................................656.3.2. Eksternaliteter..................................................................................................................666.3.3. Samlet potentielt samfundsøkonomisk udbytte.................................................................666.4. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................686.5. KONKLUSION: DYREVELFÆRD MED AFLEDT POSITIVT SAMFUNDSØKONOMISK UDBYTTE PÅLÆNGERE SIGT ................................................................................................................................686.6. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................697. P-BUFFER PROJEKTET...........................................................................................................727.1. FORMÅL...................................................................................................................................727.2. HISTORIK .................................................................................................................................727.3. PROJEKTØKONOMI ...................................................................................................................727.4. PRODUKT .................................................................................................................................747.5. MARKEDET OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE NYTTE AF PROJEKTET...............................................757.6. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................817.7. KONKLUSION ...........................................................................................................................817.8. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................828. INTELLIGROW..........................................................................................................................868.1. FORMÅL...................................................................................................................................868.2. HISTORIK OG PROJEKTØKONOMI ..............................................................................................878.3. MARKEDET OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE NYTTE ...............................................................898.3.1. Producenterne..................................................................................................................908.3.2. Energi- og Miljøeffekt, CO 2 -effekt ...................................................................................918.3.3. Andre effekter...................................................................................................................928.3.4. Samlet potentielt samfundsøkonomisk udbytte.................................................................938.4. RESULTATERNES SIKKERHED ...................................................................................................938.5. KONKLUSION: ENERGIBESPARELSER SKABER EKSPORTMULIGHEDER ......................................948.6. REFERENCER OG KONTAKTPERSONER ......................................................................................959. HELBREDSGAVNLIGE STOFFER I HYBEN.......................................................................999.1. FORMÅL...................................................................................................................................999.2. HISTORIK .................................................................................................................................999.3. PROJEKTØKONOMI .................................................................................................................1013

9.4. MARKEDET ............................................................................................................................1019.5. PRODUKT OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE NYTTE.......................................................................1039.6. RESULTATERNES SIKKERHED .................................................................................................1079.7. KONKLUSION .........................................................................................................................1079.8. REFERENCER OG KONTRAKTPERSONER ..................................................................................1084

ForordDenne case-rapport er udarbejdet af Kvistgaard Consult på foranledning af DanmarksJordbrugsForskning. Case-rapporten udgør baggrundsmateriale og dokumentation for analysenshovedrapport, der er offentliggjort separat. Den primære dataindsamling indeholdt i denne caserapporthar foregået i perioden marts til juni 2002.Caserapporten indeholder i alt ni cases, der omhandler forskningsprojekter ved Afdeling forHusdyravl og Genetik samt Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer. Caserapportenudgør det empiriske grundlag for hovedrapporten, og den samlede analyse af de ni cases skalsåledes findes i hovedrapporten. De metodiske og principielle overvejelser, der ligger til grund forcasestudierne, er ligeledes beskrevet i hovedrapporten.Baggrunden for gennemførelsen af analysen vedrørende den samfundsmæssige nytte af forskningenved DJF er, at ledelsen i DJF har fundet det hensigtsmæssigt at forsøge at belyse nytten ellerresultaterne af DJF’s forskning ud fra andre og måske mere sigende indikatorer, end dem der typiskanvendes. Det drejer sig hovedsageligt om indikatorer, der belyser det umiddelbare resultat afforskningen opgjort eksempelvis i antal publikationer, antal patenter og licenser, antalsamarbejdsprojekter, antal eksterne samarbejdspartnere mv. Hvor anvendelige disse indikatorer endkan være eksempelvis i resultatkontrakter, så siger de ikke umiddelbart noget om resultaterne ellereffekterne af forskningen ude i samfundet. Hvad bidrager forskningen med i form af øgetomsætning i erhvervet, forbedret kvalitet og dyrevelfærd, nedbringelse af miljøproblemer,uddannelse og varetagelse af myndighedsberedskabet på et forskningsbaseret grundlag?Det har været formålet dels at vurdere den samfundsmæssige nytte af udvalgte dele af forskningen,dels at afprøve et koncept til brug for denne opgave. Resultaterne af dette arbejde er indeholdt ihovedrapporten, idet der i nærværende rapport er medtaget en sammenfatning af resultaterne.Forud er der leveret en betydelig indsats fra en række medarbejdere hos DJF og hos DJF’ssamarbejdspartnere for at de gennemførte casestudier kunne udarbejdes. Kvistgaard Consult har kunhaft mulighed for at udføre opgaven med det foreliggende resultat fordi, der har været storopbakning til projektet fra de berørte parter. Det er vi naturligvis taknemmelige for.Det er dog også sådan, at ansvaret for det foreliggende resultat alene er Kvistgaard Consults.Eventuelle fejl og mangler kan alene tilskrives vor håndtering af de data og informationer, vi harfået stillet til rådighed. Vi har forsøgt efter bedste evne at gennemføre analysen på etgennemskueligt og enkelt metodisk grundlag, ligesom vi konsekvent har været forsigtige i vorvurdering af effekternes omfang og betydning. Resultaterne er derfor efter vor vurdering nærmerefor beskedne, end de er det modsatte.Afslutningsvis skal der rettes en særlig tak til vicedirektør Søren A. Mikkelsen, DJF, der har ydet enstor indsats som sparringspartner ved udviklingen af konceptet.Henvendelser vedrørende rapporten kan ske til undertegnede på tlf. 33130401.Februar 2003Morten Kvistgaard5

SammenfatningFormålet med denne analyse har været at kortlægge og vurdere den samfundsmæssige nytte afnogle få udvalgte forskningsprojekter ved Danmarks JordbrugsForskning. I den konkrete analyse erder udvalgt projekter inden for 2 afdelinger, henholdsvis Afdeling for Husdyravl og Genetik(Foulum), der er repræsenteret med 6 cases, og Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer(Årslev), der er repræsenteret med 3 cases.Det har endvidere været formålet at udvikle og afprøve et koncept for vurdering af samfundsmæssignytte af forskningen ved DJF, som efterfølgende kan videreudvikles, raffineres og introduceres somledelsesværktøj i de enkelte afdelinger og hos DJF som helhed.De 9 cases er udvalgt, således at de repræsenterer såvel grundlagsskabende og strategisk forskningsom anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Endvidere dækker casene både animalskforskning og forskning inden det vegetabilske område. Endelig er casene udvalgt, således at det harværet muligt via tilgængelige data og informationer at gøre dem til gentand for beregninger afsamfundsmæssig nytte. Hertil kommer, at der indgår cases, der vurderes tidligt i deresudviklingsforløb (ex ante vurderinger), ligesom der indgår cases, der vurderes sent i forløbet (expost vurderinger).I hver case i analysen har vi belyst den samfundsmæssige nytte af den gennemførte forskning. Densamfundsmæssige nytte omfatter på den ene side det kvantificerede samfundsøkonomiske udbytteaf forskningen opgjort i kroner samt på den anden side den kvalitativt beskrevne nytte på områder,som vi ikke umiddelbart har kunnet kvantificere og værdisætte. I alle tilfælde har vi valgt at værekonservative eller forsigtige i vores analyse og i brugen af informationer, således at vi står medresultater i dag, der snarere er for beskedne end for prætentiøse.Den overordnede konklusion af analysen er, at forskningen i de to udvalgte afdelinger hhv.Afdeling for Husdyravl og Genetik og Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer udviserbetydelig samfundsmæssig nytte, dels i form af konkrete kvantitative effekter af såvel økonomisksom miljømæssig karakter, dels i form af blødere og kvalitativt opgjorte effekter.De gennemgåede projekters samfundsøkonomiske udbytte er vurderet ud fra traditionelleinvesteringsøkonomiske indikatorer som intern rente og nutidsværdi. Konklusionen er, atprojekterne viser interne renter på gennemsnitligt 33 %. Endvidere kan de generere nutidsværdiersvarende til DKK 840 mio., der i sig selv teoretisk kan finansiere den samlede forskning hos DJF i1½ år. Fjernes den case, der giver det største bidrag til den samlede nutidsværdi, kan de resterende 8cases præstere nutidsværdier på i alt DKK 140 mio., der teoretisk kan finansiere forskningen i de toafdelinger i 1½ år. Projekterne præsterer for 6 af casenes vedkommende interne renter, der ersammenlignelige med litteraturens opgørelser af interne renter i international forskning påjordbrugsområdet.Analysen viser endelig, at det er muligt at udvikle et koncept til vurdering af samfundsmæssig nytteaf forskningen hos DJF, og at det er relevant at videreudvikle konceptet med henblik på generelanvendelse som ledelsesinstrument både decentralt i afdelingerne og deres projekter og centralt iDJF.6

Helbredsgavnlige stofferHybenCase 9Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer98

9. Helbredsgavnlige stoffer i hybenDJF har siden 1999 deltaget i en række projekter vedrørende de helbredsgavnlige stoffer i hyben.Fokus har særligt været på hybens lindrende effekt på gigtlidelser med henblik på at producere etnaturlægemiddel til gigtpatienter. Projekterne er medfinansieret af Hyben Vital ApS, der producererog sælger produktet Langelands-Hyben.Langelands-Hyben markedsføres og sælges indtil videre som generelt kosttilskud. I beregningerneaf den samfundsmæssige nytte af Langelands-Hyben ses der bort for den nytte, der måtte ligge idenne del af salget.9.1. FormålDet overordnede formål med projektklyngen er at udvikle et naturlægemiddel mod gigtlidelserbaseret på aktivstoffer i hyben. Projektklyngens forskningstekniske formål har været atdokumentere hvilke aktive stoffer, der virker lindrende på gigt, således at der kan standardiseresefter disse stoffer og opnås en vis beskyttelse af produktet i forbindelse med godkendelse somnaturlægemiddel, at udvikle bedre plantemateriale og en analysemetode for aktivstofferne.Som DJF projekt er Hyben en samlebetegnelse for en række aktiviteter eller en klynge af delprojektervedr. hyben som helbredsgavnligt/naturlægemiddel.9.2. HistorikI tabel 1 i afsnit 9.3 er aktiviteter og delprojekter anført med aktivitets- og/ellerprojektidentifikationsnumre, bevillingsbeløb og bevillingsgiver/bidragyder.Hyben-projektklyngen består for DJFs vedkommende af tre dele, et udviklingsprojekt omoptimering af dyrkningsforhold, selektion af kloner samt indledende forædling (akt. nr. 5204(2) +4508), et forskningsprojekt om identifikation af de aktive stoffer i hybenpulveret (akt. nr. 5545), oget analyseprojekt om etablering og validering af en målemetode for aktivstofferne (7922).Udviklingsprojektet (akt. nr. 5204(2) + 4508) består i at undersøge dyrkningsforholdenes betydningfor planteetablering, udbytte og kvalitet af råvaren. Desuden undersøges den genetiske variation iindholdet af aktivstoffer, og der udvælges dyrkningsegnede kloner med højt indhold af aktivstoffer.Forskningsprojektet (akt. nr. 5545) omfatter identifikation af de aktive stoffer i produktet,undersøgelser af stoffernes forekomst i frugten og deres kemisk/fysiske egenskaber, specieltopløselighed og stabilitet, samt patentering af resultaterne af forskningsarbejdet og/eller publiceringi anerkendte videnskabelige tidsskrifter.DJF's rolle i forskningsprojektet har været at ekstrahere og adskille de mange forskellige kemiskestoffer i hyben, så de aktive stoffer kunne identificeres. Firmaet Hyben Vital ApS får hermed bedremulighed for at garantere kvaliteten af produktet, og beskytte resultaterne af sin kliniske forskning,og dermed opnå en godkendelse af produktet som et naturlægemiddel med forudsigelig effekt, sombåde læger og alternative behandlere kan benytte i behandlingen af gigt.99

Analyseprojektet (7922) er et projekt for sig og består i udvikling af en relativ simpel metode tilekstraktion og kvantificering af de aktive stoffer i produktet (kapsel/pulver), så man er i stand til atanalysere mange produktprøver ved en standardiseret metode indenfor relativ kort tid. Desudenomfatter projektet en validering af analysemetoden efter internationale regler (ICH-guidelines;Volume 3A Guidelines, Medicinal products for human use, European Comission, 1998) for at sikremetodens reproducerbarhed/gyldighed ved implementering i andre laboratorier. Valideringen afanalysemetoden sikrer at mængderne af målte aktive stoffer er sammenlignelige fra måling tilmåling, hvilket er med til at sikre produktets kvalitet. Valideringen af analysemetoden indgårdesuden som en vigtig del i godkendelsen af produktet som naturlægemiddel herhjemme og iudlandet. Projektet er udført for firmaet Hyben Vital ApS, som også har finansieret projektet 100pct. (se tabel 1). (Christensen, L.P. (2002) Validity of a quantitative HPLC method for the analysisof products containing fruits of dog rose (Rosa canina L.). Method No. DIAS HYBEN 1, date 22.032002, p. 1–19.).Ved siden af ovennævnte forsøg har Hyben Vital International ApS gennemført en rækkeaktiviteter, der relaterer sig til produktet Langelands-Hyben. Herunder kan nævnes en rækkekliniske forsøg 16 , der er gennemført af dr. med. Kai Winther og andre læger. I forsøgenerapporterer forsøgspersonerne om færre smerter, øget bevægelighed og reduceret brug af medicin.Indenfor en 3 måneders periode havde forsøgspersonerne i gennemsnit reduceret medicinmængdenmed 50 pct. Perspektivet i undersøgelsen er, at de gigtramte, der spiser hyben, skal kunne klare sighelt uden gigtmedicin på længere sigt.Forsøget er udelukkende lavet med produktet Langelands-Hyben, som er produceret på vildehunderose-hyben. Undersøgelser viser at produktet Langelands-Hyben har et meget højt indhold afstoffer, der er virker aktivt på gigtpatienter, helt op til tyve gange større end indholdet i andrehybenprodukter. I øjeblikket gennemføres i udviklingsprojektet, og i et nyligt bevilgetforædlingsprojekt, der starter i løbet af 2002, påbegyndes forædlingsarbejdet, således at de bedstehybenplanter kan anvendes overalt i produktionen af Langelands-Hyben 17 .Forskningsprojektet udføres for firmaet Hyben Vital ApS som et samarbejde mellem DJF,Rigshospitalet (Arsalan Kharazmi) og Farmaceutisk Højskole.16 Der er tale om såkaldte crossover dobbelt-blind og placebo kontrolleret randomiseret klinisk afprøvning. Det vilblandt andet sige at alle patienter er behandlet med såvel hybenpulver som ’snydemedicin’ (Hyben har effekt, Marts2002).17 Winther et al. 1999, Kharazmi & Winther 1999, samt samtale med dr.med. Kaj Winther100

9.3. ProjektøkonomiProjektperiode: 1/10/1999-28/2/2001Tabel 1: Projektøkonomi for Hyben projektklyngenHovedprojektRose-hipAktivitetsnummer(tillægs-titel)Periode Bevilling – DKK Bidragyder5204(2) + 4508 - 1999-2004475.000 FødevareministerietFruit production5545 – Identificationand characterization ofactive components.1999-2002714.389 Hyben Vital International ApS367.000 DFFE Product DevelopmentFund367.000 Hyben Vital International ApS7922 - Medicinal Plants 2002 149.650 Hyben Vital International ApSHovedprojektetALT I ALT1999-2004 2.065.039For DJFs vedkommende har investeringerne i 1998-2002 været anvendt til isolering af aktivestoffer, medens 1999-2004 har været anvendt til klontest og dyrkningsforsøg, og i 2002 er der laveten analysemetode.Den samlede investering i F&U i forbindelse med Hyben Vital er større end det ovenfor anførte.Torbjørn Hansen (Direktør Hyben Vital International ApS) vurderer, at der samlet er anvendtomkring DKK 6 mio. til F&U, og DJF’s forskningsindsats skal derfor sammenholdes med densamlede forskningsindsats, når afkastet af forskningen skal findes.9.4. MarkedetSlidgigt er den mest almindelige ledsygdom og én af de hyppigste sygdomme overhovedet. Faktiskfår alle mennesker med tiden slidgigt i mindst ét led.I Danmark har 3,8 pct. af befolkningen over 16 år fået stillet diagnosen slidgigt, svarende til cirka150.000 mennesker. Hertil kommer at ca. 1 pct. af den samlede befolkning lider af leddegigtsvarende til 50.000 personer (tal fra gigtforeningen).På gigtområdet eksisterer et stort behov for nye og bedre behandlinger. Hverkenmedicinalindustrien eller sundhedsvæsenet kan på nuværende tidspunkt tilbyde en tilfredsstillendebehandling. De ”gamle” konventionelle lægemidler på markedet som ordineres mod leddegigt haralle væsentlige bivirkninger. Der er for nyligt kommet et par nye gigtpræparater – medhandelsnavne som Remicade og Enbrel – der siges at have mildere bivirkninger. Bivirkningerne vedgigtmedicinen betyder, at mange gigtpatienter søger komplementære og supplerende medicin ogbehandlingsformer, herunder hybenprodukter der er et af de naturlægemidler 18 som gigtpatienter18 Virkningen af naturlægemidler skal være undersøgt lægevidenskabeligt, men dokumentationskravet er ikke såomfattende som for ”rigtige” lægemidler.101

anvender, ud fra en dokumenteret antagelse om, at hyben lindrer sygdommen. En videnskabeligtdokumenteret og naturstofbaseret præparat mod gigt vil således rette sig mod et betydeligt globaltmarked.På markedet findes allerede en række naturlægemidler, som er godkendt ved lettere smerter ellerømhed i muskler og led. Det gælder Gitadyl, Pagosid og Sandolor (tabletter), Ægte Venustorn(kapsel) og Venustorn (urtete). Desuden er tre fiskeolieprodukter godkendt til lindring afmorgenstivhed og ømme led som følge inflammatoriske lidelser. Det gælder Pikasol GI 60 (kapsel),Nycoplus Fiskeolie (kapsel) og Futura Fiskeolie (kapsel). Endelig findes en håndfuldnaturlægemidler til udvortes brug mod lettere smerter eller ømhed i muskler.102

9.5. Produkt og den samfundsmæssige nytteLangelands-Hyben har som nævnt en dokumenteret virkning på gigtpatienter og anvendes især afpersoner, der lider af slidgigt (Hyben har effekt, marts, 2002). Hyben Vital kan anvendes somalternativ eller som supplement til konventionelle produkter.Nedenstående figur giver et overblik over projektet og potentielle effekter.Besparelse iforhold tilkonventionelgigtmedicinMiljøeffekt iforhold tilproduktion afkonventioneltmiddelHybenprojekterGodkendtnaturlægemiddeltilbehandling afgigtOutputs/Benefits:Hvad?Hvor meget?Hvornår?Samfundsøkonomiskgevinst i formreduceredeomkostningerved gigtlidelserSundshedsmæssigeffekt iform reduceredelidelser hosgigtpatienterMulig syntetiskproduktion afaktivstofMulighed forbeslægtedenaturlægemidlerInputs:Hvem?Hvad?Hvornår?Hvor meget?Hvorfor?1998/9 -> 2001(isolering)2001-2003(klonevaluering)DJFRHFarmaceutiskHøjskoleHyben VitalDokumentationaf aktivstof.Markedsføringog godkendelsesomnaturlægemiddel.Den samfundsmæssige nytte af produktet – og dermed af forskningen bag produktet – består iproduktets fordele frem for konventionelle produkter. De kan overordnet opdeles i tre typer afeffekter:103

• Sundhedsmæssige effekter i form af Langelands-Hybens virkninger og bivirkningersammenlignet med konventionelle produkter.• Samfundsøkonomisk udbytter i form af lavere priser på Langelands-Hyben sammenlignet medkonventionelle gigtpræparater. Hertil kommer eventuelle samfundsøkonomiske gevinster i formøget arbejdsdygtighed hos gigtpatienter.• Miljømæssige effekter i form af mindre miljøpåvirkning ved fremstilling af Hyben Vitalsammenlignet med fremstillingen af konventionelle præparater, og sammenlignet medkonventionel dyrkning på produktionsarealerne.Hvad angår de sundhedsmæssige effekter af Langelands-Hyben, viser undersøgelserne at der ikke ernogen bivirkninger af betydning ved produktet. Ved traditionel gigtmedicin er der som nævntbivirkninger, om end de nyeste konventionelle gigtmidler på markedet (Remicade og Enbrel)vurderes at have mildere bivirkninger. Hvad angår virkningen af Langelands-Hyben sammenlignetmed andre gigtpræparater, er Langelands-Hyben i undersøgelserne ikke direkte sammenlignet medandre præparater, men er vurderet til at have samme virkningsgrad, med variationer fra patient tilpatient. Ved færre bivirkninger og samme virkning på gigtpatienter er der en sundhedsmæssiggevinst ved Langelands-Hyben (jf. samtale med dr. med. Kaj Winther). Værdisætning af dennegevinst afhænger af værdien af færre bivirkninger hos gigtpatienter. Der er ikke gennemført enværdisætning heraf.Det samfundsøkonomiske udbytte afhænger som nævnt af forskelle i omkostninger ved traditionelmedicin og Langelands-Hyben. Omkostningerne ved traditionel gigtbehandling varierer fra omkring100.000 kr. pr. årspatient (TNF–α hæmmere) til få tusinde kr. i den billige ende af skalaen, hvor derfindes patienter, der har mindre medicinkrævende gigtlidelser. Kun 150 personer får ordineret dendyre TNF-α behandling, og øvrige gigtpatienter får derfor anden og billigere behandling(Gigtforeningen). Det er i forbindelse med denne case forsøgt at lave et overslag over, hvadgennemsnitsudgifterne til medicin er for slidgigtpatienter med henblik på at beregne detsamfundsmæssige udbytte ved Hyben Vital. Gigtforeningen, Lægemiddelstyrelsen, apotekere, lægermv. er taget med på råd i denne forbindelse, uden at det har været muligt at genere dokumenterede,sikre tal. På baggrund af de betragtninger, der er kommet frem i forløbet, er beløbet fastsat til 1000kr. pr. måned. Beløbet inkluderer den samlede udgift til medicin og dermed både patientens andelsamt den offentlige sygesikrings eller andre sygeforsikringers andel. Beløbet kan ikke betragtes somet dokumenteret gennemsnitstal, men blot som et skøn over de realistiske medicinomkostninger foren gigtpatient. Der kan givetvis både findes slidgigtpatienter, der har lavere medicinomkostninger,og slidgigtpatienter, der har højere medicinomkostninger. Det fastsatte beløb giver imidlertidmulighed for at lave et overslag over det potentielle samfundsøkonomiske udbytte, der ligger iLangelands-Hyben.Langelands-Hyben behandlingen koster omkring 1000 kr. pr. år med den anbefalede dagsdosis.Antages det, at denne dagsdosis reducerer medicinomkostningerne hos slidgigtpatienter med 50pct. 19 , kan brugen af Langelands-Hyben således reducere medicinudgifterne til en slidgigtpatientmed (12.000 – 6.000 + 1.000) i alt 5.000 kr. om året. Skønnes det, at 50 pct. 20 af alle19 I forsøgene reducerede slidgigtpatienter deres medicinforbrug med 50 pct. indenfor 3 måneder. I beregningen antagesdet at slidgigtpatienter der anvender Langelands-Hyben reducerer deres omkostninger med 50 pct. Der antages såledesat være en lineær sammenhæng mellem mængde og pris. Der ses således bort fra den mulighed, at slidgigtpatienternefravælger den billigste del af deres medicin og fortsætter med den dyrere medicin.20 I beregningen antages at udviklingen blandt gigtpatienter at udvikle sig eksponentielt de første 4 år og at væreaftagende det femte år, sluttende på 50 pct.104

slidgigtpatienter substituerer halvdelen af deres gigtmedicin med Langelands-Hyben over enfemårsperiode (i alt 75.000 personer) kan følgende prognose opstilles.Tabel 2: Prognose for anvendelse af Hyben VitalÅr 2002 2003 2004 2005 2006 2007Slidgigtpatienter 0. 7500 15.000 30.000 60.000 75.000der anvenderLangelands-Hyben(5 pct.) (10 pct.) (20 pct.) (40 pct.) (50 pct.)Besparelse påsamfundsniveau0 DKK 37,5mio.DKK 75mio.DKK150mio.DKK 300mio.DKK 375mio.Den akkumulerede samfundsøkonomiske gevinst over en femårig periode under de gældendeantagelser er således DKK 937,5 mio.Figur 10. Investeringer og afkast, hyben (2001 priser)(1.000 kr)450.000400.000350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000-50.0001999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrOffentlige investeringer Private investeringer Sparede medicinudgifter Hyben-Vitals overskud105

Medregnes den F&U investering, som Hyben Vital ApS. i øvrigt har gennemført, og som beløbersig til ca. DKK 4 mio., kan følgende nøgletal udledes (jf. bilag A). Des ses, atprojekttilbagebetalingen er overstået indenfor det første år:• Intern rente 133 %• Nutidsværdi: op mod DKK 700 mio.• Tilbagebetalt: 1 årLangelands-Hyben effekt på leddegigt patienter er ikke ligeså veldokumenteret som hosslidgigtpatienter, og leddegigtpatienter holdes derfor ude af beregningerne. Det anses imidlertid forsandsynligt, at produktet kan have en lignende effekt på leddegigt.Ydermere kan der forekomme samfundsøkonomiske effekter, hvis Langelands-Hyben kan opnåbedre effekter end konventionelle præparater, eksempelvis i kraft af at færre bivirkninger tillader enmere intensiv og effektiv medicinering. Sammenholdes det med, at de samfundsmæssigeomkostninger ved slidgigt i form af tabt arbejdsfortjeneste er store, er der store gevinster at hentefor et samfund, hvis Langelands-Hyben kan få gigtpatienter tilbage på arbejdsmarkedet, som ellersville være uarbejdsdygtige. Det er endnu for usikkert at sige noget om, hvorvidt Langelands-Hybenindeholder potentiale i den retning, og betragtningerne udelades derfor af beregningerne. Det erimidlertid en potentiel effekt, der kan indgå som en kvalitativ betragtning.De miljømæssige effekter afhænger som nævnt af de miljøpåvirkninger, der forekommer vedfremstillingen af de forskellige produkter. Miljøpåvirkningen ved Langelands-Hyben synes at væreminimale i kraft af, at produktionen af hyben inkluderer meget få hjælpestoffer. Der tilføres ikkekunstgødning eller gylle, og samtidig er hybenplanten en hårdfør 20 årig plante, der har minimalepasningsbehov. Dette giver dels potentielle miljøfordele i forhold til produktion af konventionellegigtpræparater, og dels miljøfordele i forhold til konventionel landbrugsdrift på de samme arealer.Det anses derfor for sandsynligt, at der eksisterer positive miljøeffekter ved anvende Langelands-Hyben frem for andre produkter, om end de ikke er værdisat her.Som det er anført, forventes det ny middel at blive markedsført til en markant lavere pris end dekonventionelle syntetiske præparater. Denne forventning ligger fast, uagtet den lovgivningsmæssigesidestilling en godkendelse som naturlægemiddel medfører.At den forventede besparelse kan vise sig teoretisk, kan begrundes i en række faktorer, der er somfølger:Det ny middel bliver ikke receptpligtig. Dette forhold medfører i sig selv en lang rækkeinstitutionelt betingede implikationer, herunder en ”bias” i såvel patienternes opfattelse afpræparatet, som i lægernes ordinationspraksis. Hvad førstnævnte angår, kan det ikke udelukkes, ateen gruppe patienter vil insistere på at få en receptpligtig medicin ud fra en formodning om, atreceptpligtig medicin er bedre end ikke-receptpligtig medicin.Hvad sidstnævnte angår, kan det heller ikke helt udelukkes, at receptpligtighed - i sig selv og pågrund af den måde som lægernes ydelser afregnes på – er en faktor som positivt korrelerer medudbredelsen af et givet medicinalprodukt. Hvor lægerne i princippet har pligt til blandt toreceptpligtige produkter at ordinere det billigste præparat, har lægerne ikke pligt til at nægte at106

ordinere et receptpligtigt præparat, uanset at der findes et godkendt naturlægemiddel imod dendiagnosticerede sygdom (in casu slidgigt) 21 .Omvendt kan det tænkes, at markedsføringen af det nye, beskyttede og veldokumenteredenaturlægemiddel vil give større opmærksomhed og specielt respekt om Langelands-Hyben isærdeleshed og naturmedicin i almindelighed, og dermed øge forbruget af både dette produkt ogandre godkendte naturlægemidler, som også i et eller andet omfang har positive samfundsmæssigeeffekter. Der er altså, i hvert fald teoretisk, mulighed for en ”sneboldeffekt”, der vil give endnustørre samfundsmæssige gevinster end det beskrevne scenarium, der bygger på et skøn overbefolkningens holdning til naturmedicin, som den er i dag.9.6. Resultaternes sikkerhedResultaterne af beregningerne for hybenprojektet er helt exceptionelle, da ingen andre projekter harså store potentielle positive effekter. Den store nytte for samfundet kommer sig af, at der er mangeslidgigtpatienter, og at den traditionelt anvendte medicin er forholdsvis dyr. Dette er forholdsvissikre oplysninger. Det har imidlertid været overraskende vanskeligt at få estimeret, hvor storeomkostninger slidgigtpatienter gennemsnitligt har til medicin. Dette skyldes, at der findes mangetyper og grader af slidgigt, og at det varierer meget, hvor medicinkrævende behandling, der kræves.I udregningerne benyttes et tal på 6.000 kr. årligt ved en andel af markedet på 50 % , hvilketmedfører en besparelse ved at bruge Langelands-Hyben på 5.000 kr. pr. patient. Halveres denbesparelse, vil det også næsten halvere den samfundsmæssige nytte. Men selv ved en halvering erudbyttet fortsat særdeles højt (knap DKK 400 mio.). Det kan derfor konstateres, at såfremtproduktet har den forventede effekt, er det sikkert, at det samfundsøkonomiske udbytte vil værebetydelig.9.7. KonklusionHyben-projekt klyngen har haft til formål at dokumentere hvilket aktivt stof, der virker lindrende pågigt, således at der kan standardiseres og produktudvikles efter dette stof og opnås beskyttelse af etprodukt i forbindelse med dets godkendelse som naturlægemiddel. På denne baggrund er detoverordnede formål, at udvikle og markedsføre et naturlægemiddel mod gigtlidelser baseret på defundne aktivstoffer i hyben.De samlede udgifter til projektklyngen er ca. DKK 6,1 mio. Heraf er omkring DKK 5,1 mio. privatfinansieret, mens den resterende projektsum er offentlige investeringer 22 . Den væsentligste andel afprojektets samfundsmæssige udbytte er ud fra de givne antagelser i alt DKK 937,5 mio. i periodenfrem til 2007 målt i besparelse på medicinudgifter.Projektklyngens interne rente bliver på denne baggrund 133 %, nutidsværdien er godt DKK 700mio. i samme periode, og tilbagebetalingen af forskningsinvesteringen sker næsten øjeblikkeligt.21 Da receptpligten relaterer sig til risikoen for skader ved forkert anvendelse, ikke til et produkts effektivitet, betyderdette at kraftige bivirkninger kan give et lægemiddel en fordel sammenlignet med et lige så effektivt præparat, udenvæsentlige bivirkninger. På denne vis kan det argumenteres receptsystemet har nogle konsekvenser der eruhensigtsmæssige udfra et sundhedsmæssigt (og samfundsmæssigt) synspunkt.22 Der er tale offentlige investeringer eftersom det er aftalt at DJF, Rigshospitalet og DFH skal have 4-5 promille afomsætningen ab fabrik i licensindtægter.107

Samfundsøkonomisk er hyben-projektet dermed klart det mest udbytterige projekt i analysen.Særligt er nutidsværdien ganske høj, hvilket udspringer af de store besparelser, som en storpopulation af gigt-patienter kan få. Værdien som tilfalder forbrugerne er dermed enestående høj idenne case, DKK 669 mio., men også værdien der tilfalder leverandøren af hybenproduktet,vurderes at blive ganske høj (DKK 21 mio.). Forskningens andel af nutidsværdien er cirka DKK -1mio. Denne værdi er eksklusiv evt. licensindtægter (jf. fodnote 22), og derfor formodentligundervurderet.Under de opstillede antagelser kan Hyben-projektklyngen siges at repræsentere en effektivnyttiggørelse af DJF’s forskning, som på sigt rummer endog meget store samfundsøkonomiskeperspektiver.Der eksisterer endvidere nogle potentielle sundhedsmæssige, samfundsmæssige og miljømæssigegevinster, som ikke er værdisat i casen. Det er derfor sandsynligt, at den samfundsmæssige nytte erstørre, end hvad der alene afspejles igennem ovenstående tal.Projektklyngen repræsenterer endvidere et samarbejde mellem DJF, Hyben Vital International ApS,Rigshospitalet og Farmaceutisk Højskole. Projektklyngen er et godt eksempel på samarbejdemellem erhverv og forskningsinstitutioner omkring anvendt forskning, der kan genereresamfundsmæssige gevinster indenfor en kort tidshorisont.9.8. Referencer og kontraktpersonerKontaktpersonerLars Porskjær Christensen, DJFGigtforeningenOverlæge, dr. med Kaj Winther, Gentofte SygehusPeter J. Kielgast, Taastrup ApotekLægemiddelstyrelsenTorbjørn Hansen, Direktør Hyben Vital International ApSReferencer:Brandt, K., Christensen, L.P., Larsen, E., Kharazmi, A., Purup, S. & Christensen, S.B., 2001. Usingtraditional medicine knowledge as a lead to selection of potentially health promoting compounds infood plants. In: The Proceedings of the Euro Food Chem XI meeting: Biologically-activePhytochemicals in Food. Analysis, Metabolism, Bioavailability and Function,. Eds. Pfannhauser,W., Fenwick, G. R. & Khokhar, S.. The Royal Society of Chemistry, Cambridge, UK, 584-588.Brandt, K., Christensen, L.P., Hansen, S.L., Young, J., Stagsted, J., Purup, S. & Knudsen, K.E.B.,2001. Functions of bioactive plant compounds and effect on humans. Innov. Food Tech. 10, 60-62.Brandt, K., 2001. Identification of health-promoting compounds in plant derived food. 1st. BalticBiotech Forum, 8-9. Nov. 2001, Schloss Teschow, Mecklenburg-Vorpommern, Germany.108

Brandt, K., 1999. Hyben - en ny niche for jordbruget? JordbrugsForskning 3(5), 4-5.Christensen, L.P. (2002) Validity of a quantitative HPLC method for the analysis of productscontaining fruits of dog rose (Rosa canina L.). Method No. DIAS HYBEN 1, date 22.03 2002, p. 1–19.Kharazmi, A. & Winther, K. (1999) Rose hip inhibits chemotaxis and chemoluminescence ofhuman peripheral blood neutrophils in vitro and reduces certain inflammatory parameters in vivo.Inflammopharmacology 7:377-386.Winther, K., Rein, E. & Kharazmi, A. (1999) The anti-inflammatory properties of rose-hip.Inflammopharmacology 7: 63-68109

Hyben(kroner og styk er 1.000)Bilag AInflation2%(antaget for år 2002 og frem)Kalkulationsrente/realrente 5%År 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Prisindeks 0,95 0,98 1,00 1,02 1,04 1,06 1,08 1,10 1,13PatienterHyben, markedspenetration 0% 0% 0% 0% 5% 10% 20% 40% 50%Slidgigtpatienter 150 150 150 150 150 150 150 150 150Besparelse, alm. medicin (kr) v 6000 kr/p 0 0 0 0 46.818 95.509 194.838 397.469 506.773Omk. (kr) v 1000kr/patient 0 0 0 0 7.803 15.918 32.473 66.245 84.462Værdi af behandling 0 0 0 0 39.015 79.591 162.365 331.224 422.311Hyben-VitalSalgsindtægter 0 0 0 0 7.803 15.918 32.473 66.245 84.462Omkostninger v 80% 0 0 0 0 6.242 12.734 25.978 52.996 67.570Overskud 0 0 0 0 1.561 3.184 6.495 13.249 16.892ProjektudgifterFødevareministeriet -95 -95 -95 -95 -95Hyben Vital -4.143 -143 -143 -143 -143DFFE -184 -184Hyben Vital -184 -184DJF -47,2 -47,2 -47,2Total, løbende priser (4.652) (652) (285) (238) 40.338 82.774 168.859 344.473 439.203Total, faste priser (2001) (4.901) (668) (285) (233) 38.771 78.000 156.000 312.000 390.000Nutidsværdi, faste priser (2001) (4.901) (5.537) (5.795) (5.997) 25.901 87.016 203.425 425.158 689.125Løbende priser, opdelt på kildetypeOffentlige investeringer -326 -326 -142 -95 -95 0 0 0 0Private investeringer -4.326 -326 -143 -143 -143 0 0 0 0Hyben-Vitals overskud 0 0 0 0 1.561 3.184 6.495 13.249 16.892Sparede medicinudgifter 0 0 0 0 39.015 79.591 162.365 331.224 422.311Faste priser (2001), opdelt på kildetypeOffentlige investeringer -343 -334 -142 -93 -91 0 0 0 0Private investeringer -4.558 -334 -143 -140 -137 0 0 0 0Hyben-Vitals overskud 0 0 0 0 1.500 3.000 6.000 12.000 15.000Sparede medicinudgifter 0 0 0 0 37.500 75.000 150.000 300.000 375.000Tilbagebetalingstid (år) 1 aflæstInternt afkast (løbende priser) 133%Nutidsværdi, faste priser (2001) 689.1250 0 0 075.000 225.000 525.000 900.000Sektorandele af nutidsværdipctForskning (945)Leverandør 21.503Forbruger 668.567110