Magasinet "Danskere i krig" - hej

More documents

Recommendations

Info

8 KRIG HJEMMEKristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007I krig og kærlighed gælder økonomienDrømmen om det store romantiskekirkebryllup kan blive nødt til at vente,hvis krigen kalder. I stedet kan ethurtigt bryllup på rådhuset sikre, at dentilbageværende er sikret økonomisk, hvisden udsendte skulle dø i krigen. Det blevsituationen for Rikke, der sagde ja til sinmand 18 timer før, han sad i flyet på vej tilIrakAf Pernille RudbækRisene flyver gennem luften foran HvidovreRådhus, da Rikke træder ud sammen medHenrik i den kolde og klare februarluft. Hunhar taget sin bronzefarvede nederdel på, oghan har købt sin skjorte til lejligheden. Forfå minutter siden sagde de ja til hinanden,skrev under og satte ringene på hinandensfingre. Damen fra rådhuset holdt endda taleom ægteskab i medgang og modgang. Efterreceptionen med venner og familie nyderRikke og Henrik deres første aften som mandog kone og deler en kurv med champagne ogchokolade, som de har fået i bryllupsgave.18 timer efter vielsen kysser RikkeHenrik farvel i Kastrup Lufthavn. Hunser på ham tage rulletrapperne op modsikkerhedskontrollen sammen med tre andremænd i ens uniformer. Han har lovet at ringe,lige så snart han kommer frem. Klokken er fireom natten. Rikke og Henriks liv sammen - tildøden dem skille – er først lige begyndt. Menhun er allerede alene. Ude foran terminal treholder bilen, og snart er hun på vej hjem til dentomme lejlighed i Hvidovre. Klokken otte skalhun på arbejde.Gift inden krigRikke Kragh Jakobsen blev gift på grund afpengene, det indrømmer hun uden at tøve.Hendes mand Henrik Søndergaard foreslogdet selv to måneder inden, han skulle af stedsom soldat til Irak. På det tidspunkt havdeRikke og Henrik været kærester i to år. Men dehavde kun boet sammen i ti måneder, hvilketbetød, at Rikke ikke var dækket af forsvaretsforsikringsordning, som kræver, at man harboet sammen i mindst to år eller er gift. Hvisdet værst tænkelige skulle ske, og Henrikomkom i krigen i Irak, ville Rikke være aleneuden ret til nogen økonomisk kompensationeller arv.»Hvis han døde, ville jeg stå uden et stedat bo«, fortæller Rikke, »han friede til mig itilfælde af, at der nu skulle ske ham noget.«For Rikke betød frieriet et opgør med hendesegentlige forestilling om, hvorfor og hvordanhun drømte om at gifte sig. »Man har det josådan, at et bryllup skal være romantisk ogaf kærlighed, men pludselig bliver det ogsåpraktisk.«Hos forsvarets socialsektion har man fuldforståelse for, at soldater vælger at gifte sigaf praktiske og økonomiske årsager, indende sendes i krig. Der findes ingen tal på,hvor mange der gør det, men Jytte Nolsøefra forsvarets socialsekretariat fortæller, atman på orienteringsmøder inden udsendelsenopfordrer soldaterne til at overveje, hvad derer bedst for dem og deres nærmeste.»Vi synes, at det er vigtigt, at folk tagerdet op og tænker over det. Og vi siger,at de skal overveje det, specielt hvisde ikke har boet sammen i mere endto år.«Ægte økonomisk kærlighedHvis ikke krigen i Irak havde tvungetRikke til at tage stilling, havde hunikke giftet sig så tidligt i sit liv. Hun varkun 22 og drømte stadig om det storeromantiske kirkebryllup. Det tog derforRikke et stykke tid at vænne sig til tankenom, at hendes bryllup var en økonomisknødvendighed og ikke udelukkende enkulmination på kærligheden mellem tomennesker. For Rikke blev det imidlertidafgørende at finde ud af, at deres ægteskabikke udelukkende baserede sig på praktiskeovervejelser.»Selvfølgelig var det praktisk, men jeg sådet også som kærlighed, at han tænkte på migpå den måde,« fortæller Rikke. Et bryllup villesikre dem begge i det halve år, Henrikvar i Irak. Hun var sikret hans arv, og han varsikret en kone, der ventede på ham i et halvt år,indtil han kom hjem igen. Og netop ønsket omat sikre hinanden udsprang af ægte kærlighed.Derfor lovede de også hinanden, at de skullehave et rigtigt og romantisk kirkebryllup, nårHenrik vendte hjem fra krigen.Men et beskedent og praktisk rådhusbryllupudspringer ifølge feltpræst Hans HedegaardGraversen ikke nødvendigvis af mindrekærlighed end det store drømmebryllup:»Det er kærlighed, at man ved, at manskal tage sig af hinanden økonomisk.« HansHedegaard Graversen har været feltpræst ibåde Afghanistan og Irak, og selv om hanarbejder i kirkens og Kristus’s ånd, ved hanaf erfaring, hvor vigtigt det er, at soldaten hartaget stilling til den private situation indenafrejse, så han er afklaret, når han pludseligbefinder sig verdener fra dem derhjemme.»Jeg har oplevet, at nogen gerne vil hjemfor at redde forholdet, fordi de ikke har fåettalt tingene igennem inden,« fortæller HansHedegaard Graversen. Han ser det som enfornuftig foranstaltning at gifte sig på rådhusetinden afrejsen, også selvom det bryder medde romantiske forestillinger om det storehvide kirkebryllup. For ham at se handleret 100.000 kroners kirkebryllup mere omromantiske drømme end om ægte kærlighed.Det praktiske bryllup et blottet for romantiskedrømme og forestillinger, men centrerer sigudelukkende om bekymringen for at sikre den,man holder af.»Det er kærligheden, der rigtig træder ikarakter her,« mener feltpræsten.Romantikken venter stadigHenrik kom hjem fra Irak tre måneder tidligereend planlagt på grund af problemer med hanssøn. For Rikke var det en følelsesmæssigovervindelse at skulle genoptage det ægteskab,de sammen havde påbegyndt måneder siden,men som de også kun havde delt få timer afsammen.»Jeg havde ligesom stået stand by i tremåneder, så følelsesmæssigt var det svært,jeg havde ikke prøvet det før.« Efterhånden fikRikke og Henrik snakket tingene igennem, oghverdagen i ægteskabet tog efterhånden formog gik videre. Det er nu ni måneder siden.Der er ingen fortrydelse at spore hos Rikkei dag. Men hun har siden gjort sig en masseovervejelser, og hun drømmer stadig om detbryllup, de lovede hinanden, inden Henrik togaf sted, men som endnu ikke er planlagt.»Det er faren ved at gifte sig på rådhuset,så kommer man nemt til at udskyde detromantiske bryllup. Nu har man holdt ethalv-bryllup, så vil man også have et rigtigtbryllup.« Rikke ved ikke, hvornår hun fåropfyldt sin drøm om det romantiske bryllup– om det bliver om et halvt år, helt år ellerflere år. Det bliver højst sandsynligt først, nårøkonomien tillader det.
Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007Af Katja Damkier HansenKlokken er 17:16. Det er mandag, og børneneer lige blevet hentet i børnehave og SFO.Udenfor pisker det ned. Efteråret har gjortsit tydelige vindblæste indtog i Danmark, ogregnen har fået den sorte mascara til at læggesig et godt stykke under de arbejdstrætteøjne. Tanken om, hvad menuen til aften skalstå på, er nærmest uoverskuelig, ligesomdet farvestrålende bjerg af vasketøj ogporcelænsslottet af opvask på køkkenbordetogså er det.»Jeg vil have spaghettimed kødsovs,« lyder det pludselig, ogkoncentrationen vender et kort øjebliktilbage, mens det søgende blik ud overNettos dybfrostvarer og den halvtommeKRIG HJEMMEHård hverdag knækker pårørendePårørende til udsendte soldater i krig kæmper med hverdagen hjemme. Mange daglige gøremål og tvivlen om,hvad der kan ske for soldaten i krigszonen, kan knække selv den stærkeste person. Men Familienetværketstilbud om samtaler og fælles aktiviteter mellem pårørende kan hjælpe med at klare hverdagen.Et netværk af lyttereFamilienetværket i hæren har siden starteni 2001 haft stor succes med samtaler medpårørende, hvad enten det er ægtefælle,forældre, søskende eller børn, der henvendersig. Ofte bliver der også arrangeret fællesaktiviteter, hvor man kan lære noget om bilen,tage en tur til Bonbon-land med børnene ellerbage julekager. Familienetværket fungerer somdet praktiske bindeled, som formidler aftalerne.På den måde får de pårørende lov til at væresammen med ligesindede, og de behøver ikkeforklare sig og sætte de andre deltagere indi, hvilken situation de er i, fortæller KirstenLeuenhagen, som er kontaktperson for VardeKaserne i Familienetværket.»Det vigtigste for de9»Tvivlen er deres værste fjende«Ifølge Carsten Timmerby har Familienetværketværet en stor gevinst for forsvaret. Hanfornemmer, at mange pårørende benytter sigaf de tilbud, netværket tilbyder. Og han pegerpå, at behovet for at lade følelserne få frit løber enormt. De pårørende, som bliver efterladthjemme, mens soldaten drager i krig, bærer etstort ansvar for de daglige gøremål. De harmed ét mange flere ting at se til, og de bliversat i en situation, hvor de dagligt bliver mentaltpåvirket af mediernes historier om blodigeepisoder fra krigsområderne. Tvivlen er deresværste fjende, forklarer Carsten Timmerby.»Bekymringerne fylder meget ihverdagen, og vi er derfor også nødt til atopfordre soldaterne til at være gode til atFortsættes på næste sidekølemontre igen får alt til at se ligegyldigtog trist ud. Det trækker i hagepartiet, ogøjnene bliver mere og mere fugtige. Endeligovermander frustrationerne resterne afmodstandskræfterne, der ellers skulle haveholdt gråden tilbage. Men det er for sentnu. Tårerne triller hastigt ned ad kinderne.Børnene forstår ingenting, og de andre travlekunder i Netto kigger målløse på uden at vide,hvad de skal stille op med kvinden i slutningenaf 30´erne, der uden videre begynder at grædemidt i Nettos fyraftensvirvar af spotvarer.Kvinden er pårørende tilen udsendt soldat. Hun passer hverdagen ogde daglige gøremål hjemme, mens den bedrehalvdel er udstationeret i en krigszone. Menhun er ikke alene. Mange pårørende kenderfølelsen af at skulle klare alt hjemme og indimellem at være på nippet til at opgive dethele. Men hjælpen er kun et telefonopkaldvæk. I den anden ende af røret findes folk,der kan hjælpe tankerne til at fokusere på depositive ting, og som er villige til at lægge øretil problemerne og frustrationerne. De har envigtig rolle i dagens Danmark. De kalder sigFamilienetværket.pårørende er at få luft og få at vide, at de ikkeer kugleskøre. Vi fortæller dem, at måden,de reagerer på, er helt normal i forhold tilden unormale situation, de står i,« forklarerKirsten Leuenhagen, der ligesom alle de andrekontaktpersoner i netværket selv har prøvet atvære pårørende. Hendes søn har været udsendttil Irak, og hun kender derfor til de følelser,som de pårørende ringer ind med.»Vi er ikke psykologer, menvi er selv pårørende. Og vi er gode til at være ide sko og bruge de erfaringer, vi selv har gjortos,« siger hun.Man kan måske spørge sigselv, hvorfor de pårørende ikke bare henvendersig til deres egne familier, venner og bekendteog giver tankerne frit løb? Socialrådgiver vedVarde Kaserne, Carsten Timmerby, mener, atde pårørende ofte føler, at de belemrer deresfamiliemedlemmer med alle deres problemer,eller at familien og vennerne simpelthen bliverfyldt op og får nok af at høre på dem.»Vi tilbyder derfor at værede udenforstående, som altid har tid til atlytte,« siger han.Fakta om familienetværk- Familienetværket tilbyder mødertil pårørende før og under soldatensudsendelse samt lige indenhjemsendelse- Familienetværket tilbyder at:o Støtte hinanden, nårproblemerne hober sig opo Yde hjælp til selvhjælpo Udveksle erfaringero Genopbygge sit selvværd,der har været tæt på atsmuldre, fordi man har føltsig hjælpeløs- Familietnetværket kan henvise tilpsykologer og socialrådgivereVil du vide mere, kan du kontakteFamilienetværket på tlf: 33936522 ellerse mere på deres hjemmeside underHærens konstabel- og korporalforening:www.hkkf.dk
Page 1 and 2: TRO . ETIK . EKSISTENS . KRIGwww.kr
Page 4 and 5: 4Af Katja T. ThygesenKristeligt Dag
Page 6 and 7: 6 Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 f
Page 10 and 11: 10 Kristeligt Dagblad Fredag d. 16
Page 12 and 13: 12 KRIG UDEKristeligt Dagblad Freda
Page 18 and 19: 18 KRIG I PERSPEKTIV Kristeligt Dag
Page 20: KRIG I PERSPEKTIV20 Kristeligt Dagb

Magasinet "Danskere i krig" - hej

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?