Magasinet "Danskere i krig" - hej

Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007Mener du, at man som forælder har en pligt tilat oplyse sine børn om krig?Nej, jeg mener ikke, at man har pligt tilat oplyse sit barn om krig. Og heller ikkeom tortur, koncentrationslejre, slaveri,mord, voldtægt, børnemishandling ellerpædofili. Eller om den globale opvarmning,miljøødelæggelser, hungersnød, aids ellerfugleinfluenza og alt det som ligner. Man børAnni Løndal de Lichtenberg, selvstændigog mor til 7-årige Sebastian.Mener du, at man som forælder har en pligt tilat oplyse sit barn om krig?Ja, det mener jeg. For som forældre har vipligt til at introducere barnet til den verden,som barnet lever i. Jeg mener, at man somforælder skal bruge sin energi på at gørebørnene robuste i stedet for at beskytte dem.Det er en vigtig forældreopgave. Hvordan mangør det afhænger helt af barnet og forældrene.Men introduceres, dét skal de, for ellers vil demeget hurtigt komme bagud i forhold til dereskammerater. Det er ikke rart altid at være ham,som intet ved. I øvrigt vil forældrene mistebarnets respekt, jo flere gange barnet føler, atforælderen fortier ting, som ens jævnaldreneallerede ved en hel masse om.Gælder denne pligt også, selvom barnet ikkeselv spørger?Ja, og her er jeg altså ikke enig med hverkenpædagoger eller andre børnesagkyndige,som mener, at man skal vente til børneneviser interesse. Børnene vil ofte få tingenegalt i halsen, når de hører om noget frakammeraterne, som de skulle have hørt fraderes forældre. Børn er langt dygtigere til atlæse andre mennesker end voksne, og når viKRIG I BØRNEHØJDEForælderen - ModstanderenErik Willumsgaard, cand.scient.pol og rådgivende konsulent, far til 9-årige FloraVeronica og 7-årige Sophus Valentin.ikke trække problemer, som børn ikke selv haroplevet, ned over deres hoveder. De har nok atkæmpe med: »Elsker mine forældre mig ligeså meget, som de elsker mine søskende?«, »Ermin bedste ven loyal?«, »Hvad, hvis min farog mor dør?« og så videre. Oplysninger omkrig kan endvidere blive meget forvanskede afat komme igennem børns fantasi, for eksempelkan de komme til at opfatte krig som en dagligfare.Hvad hvis børnene ikke selv spørger?Når barnet ikke selv spørger, er der ingengrund til at give disse unødige oplysninger.Det er vel uundgåeligt, at børnene opsnapperen del oplysninger, som siden vokser i dereshoveder?Ja, det er måske uundgåeligt, men det er altsånoget, man som forælder i høj grad kan væreherre over risikoen for. Man skal ikke ladebørnene se nyhedsudsendelser, eller ladedem spille voldelige spil på computeren.Man skal ikke sidde og tale om krig vedaftensbordet, men derimod alle de andre tingvedrørende børnehave, skole, kammeraterneog familielivet, som trænger til at blive vendt.Man skal tale med forældrene til ens børnsForælderen – Fortalerenvoksne taler lavt eller slukker for fjernsynet,så stopper vi ikke børnenes fantasi. Vi sætterderimod ild til den, og deres fantasi kan væremeget mere grufuld end den virkelige verden.Hvordan håndterer du dit barns forskelligespørgsmål?Dén er svær at svare på, for jeg har altså ikkeen fast procedure for det. Udover at når jegfortæller alvorlige ting, så sørger jeg for atvære til rådighed resten af dagen og de næstepar dage. I øvrigt har vi en aftenseance hveraften, hvor vi taler om dagen der er gået. Jeger heldig at have en søn, som gerne fortæller,så det er ikke særligt krævende for mig at fåat vide, hvad han går med i hoved og i hjerte.Ofte siger jeg til min søn: »Sebastian, détspørgsmål må jeg altså lige tænkeover. Du får svar i morgen, for jeg kansimpelthen ikke svare, før jeg har tænktmig om.« Og det accepterer min søn 100procent. Han bruger selv den samme teknikefterhånden: »Mor, det ved jeg ærlig talt ikke.Jeg vil tænke over det. Så fortæller jeg dig deti morgen.«Du har for eksempel vist din søn optagelsen7lege- og skolekammerater om politikker forat se fjernsyn og brug af computere, og hvisdet forekommer, at andre børn i skolen viservideoer med voldeligt indhold, skal man tagedet op med lærerne og straks få sat en stopperfor det.Hvordan håndterer du dine børns forskelligespørgsmål?Jeg prøver på ikke at gå i panik og begyndeat benægte eksistensen af noget, som devitterligt har hørt om. Jeg prøver at fortællestille og roligt og kun svare på de stilledespørgsmål. Og så venter jeg med uddybningertil de spørger igen og bedre kan håndtere deoplysninger, de får.Mener du at børn bør forskånes for viden omkrig?Jeg mener i det hele taget ikke at nogen– hverken voksne eller børn – har grund til seeller høre udpenslede beretninger om død ogulykke. Jeg har for eksempel ikke selv åbneteller set nogen af de videoer om Husseinshenrettelse, som har været så omtalte. Og minebørn har ikke engang hørt om dem.af Saddam Husseins hængning. Møder dumodstand mod din måde at håndtere det på?Ja, modstanderne af min måde at opdragepå indvender ofte: »jamen du stjæler jo hansbarndom fra ham?« Og så spørger jeg altid:»hvad er den bedste barndom?« For det nytterjo ikke noget, at give børnene en barndom,som forhindrer dem i at få et godt ungdomsogvoksenliv.