Magasinet "Danskere i krig" - hej

6 Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007Skal krig ned i børnehøjde?Lever nutidens børn i en osteklokke? En kuvøse af tryghed oguvidenhed? Og skal de rustes bedre til at håndtere det faktum, atDanmark er i krig? Svaret er bestemt ikke entydigt.Af Sie Katrine ChristensenSiden Saddam Husseins hængning har derværet heftig debat om, hvorvidt de danskebørn har godt af at vide, hvad verden har atbyde på af skrækkeligheder. Nogle forældrehar præsenteret deres børn for billedet afPædagogenRune Strøm, pædagog ved MunkebjergskolensFritidsordning i Odense.Snakker I med børnene om krig?Nej, det gør vi ikke, medmindre, der er en grundtil det. Det er tit sådan med børn, at deres angstbreder sig og sætter tanker i gang hos andrebørn, så vi taler ikke om det, medmindre det ernødvendigt. Jeg tror, at krigs- og terrorbegrebetligger latent i børn, så hvis man prikker til det,kan man udløse en stor angst blandt børnene.Spørger børnene selv til begrebet?Nej, de spørger ikke særlig meget. Det er faktiskoverraskende, hvor lidt de tilsyneladende går ogtænker over det. Men det ligger selvfølgelig ideres underbevidsthed, så ind i mellem spørgerde da. For eksempel var der for et par ugersiden to F16 fly, der fløj igennem lydmuren inærheden, og da børnene hørte det, troede de, atlarmen skyldtes bomber. Vi forklarede dem, atdet »bare« var to fly, der fløj igennem lydmuren,men det blev så hurtigt til, at to fly var fløjet indPsykologenPoul Nissen, autoriseret psykolog og dr. phil.ved Institut for Pædagogisk Psykologi.KRIG I BØRNEHØJDESaddam under hans allersidste minutter, andrehævder, at deres børn slet ikke bør se tv.Børns hængningslege har vist sig som etskrækscenarium i debatten, og det har styrketargumenterne om, at børn ikke har godt af atfølge med i krigen på tv.Samtidig lever vi i en tid, hvor man viai en mur! Det siger lidt om, hvor svært det er forbørnene at forholde sig til vores forklaringer.Hvordan forholder I jer så, når børnenespørger?Vi forsøger at svare på tingene, som de er. Voressvar sætter jo mange tanker i gang, så det skalselvfølgelig tackles ordentligt. Vi prøver at tageudgangspunkt i virkeligheden, mens vi samtidigforsøger at mane deres frygt til jorden. Det er joet skrækkeligt emne, men det skal helst ikke såtæt på, at de selv blive bange.Er der i personalegruppen blevet talt om,hvordan I forholder jer til krig i forhold tilbørnene?Nej, ikke rigtig. Det er jo diffust emne, somkan være næsten lige så svært for os voksne atforstå. Der blev udsendt et skrift i tiden omkringMuhammedkrisen med forslag til, hvordan mankunne forholde sig. Men Muhammedkrisenvar jo heller ikke en krig, men nærmere etspørgsmål om kultur og ideologi og alt muligt.Konklusionen må næsten være, at man må tagestilling fra barn til barn, og fra situation tilsituation.Hvorfor er et begreb som krig så svært for børnat håndtere?Det er et angstprovokerende begreb, og deved, at det er noget, man kan risikere at dø af.Eksempelvis i forbindelse med Irakkrigen harsmå børn desuden meget svært ved at skelnemellem det, der foregår langt væk, og det der ertæt på – for deres vedkommende kunne krigenlige så godt foregå på Fyn.Har børn brug for at vide noget om krig?Ja. Børn lever jo ikke i en osteklokke. De ser tvog hører radio og bruger nettet, så man kan ikkeundgå, at de får noget at vide. Derfor skal viogså tale med dem om det, de ser og hører.Skal man selv tage initiativ til at tale med børnom krig, eller skal man vente til de kommer tilen?Det er jo uundgåeligt, at børnene opdager, at derforegår et og andet, især når de voksne ser tv.Men man skal helt klart vente, til børnene selvtager initiativ. Det er i mange tilfælde detaljer,som de spørger ind til, og det er noget heltandet, som vi voksne går og tænker over. Vi skalhuske på, at voksne tænker voksent, og børnenetænker helt anderledes.mobiltelefoner kan downloade hængningen frainternettet på under et minut, og efterfølgendevise den frem for alle kammeraterne iskolegården.I middelalderen tog man sine børn medpå torvet, når byens lovovertrædere skullehænges, og det var en integreret del afhverdagen. Nutidens børn er forskånet for denslags, men der findes tilsyneladende ikke enentydig forklaring på, om børn har brug foroplysninger om krig.Vi har derfor spurgt fire eksperter på området,en psykolog, en pædagog og to forældre:modstanderen af krig i børnehøjde, og en somer helt uenig.Hvordan skal man så tale med børnene?Man skal svare faktuelt på deres spørgsmål ogforsøge at dæmpe deres angst. Og man skalvære opmærksom på ikke at pådutte børn devoksnes verden og dermed de voksnes angst.De er jo trods alt »kun« børn.Hvornår er børn klar til at tale seriøst om krig?Der er stor forskel på børnenes modenhed, ogden følger ikke den kronologiske alder. Men jegvil mene, at de fleste børn i 12-13 års alderener klar til at diskutere krig nogenlunde på linjemed den voksne. Men det skal vurderes fra barntil barn.Kunne begrebet krig tages op i skolen ellerdaginstitutionerne?Ja, men igen – kun hvis børnene tager initiativ.Der er stor forskel på, hvilke børn der er klar til atmodtage informationer om verdens problemer,og diskussionen skal ikke nødvendigvis tagesop i fællesskab, så man bare ruller noget henover hovedet på dem. Det er jo en individuelsag, om man som barn har det behov, og omman kan rumme den debat.