Magasinet "Danskere i krig" - hej

2 KRIG I BØRNEHØJDE Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007Tiden læger ikke alle sårI Danmark er der børn, der bliver mærket af krige, som de aldrig har været i nærheden af. Børn, som blivertraumatiserede på grund af begivenheder, der har udspillet sig tusinder af kilometer væk, lang tid før de erblevet født. De er børn af flygtninge, som har oplevet så ubehagelige ting, at deres traumer går i arv til dennæste generation.Af Kim Rosenkilde NielsenKrig og forfølgelse kan give et menneske dybear på sjælen. Det er en kendsgerning, som enstor del af de cirka 78.000 flygtninge, der bor iDanmark, må leve med hver dag.Tal fra Dansk Flygtningehjælp viser, atmellem 20 og 30 procent af alle flygtninge iDanmark er traumatiserede som en følge afde ubehagelige oplevelser, de har haft, før dekom hertil. Men de psykiske eftervirkninger afde konflikter og kriser, som har fået de mangemennesker til at flygte til Danmark, stopperikke her. De fortsætter med at sprede sig somringe i vandet, lang tid efter, at flygtningene erkommet på plads i deres nye hjemland.For hvad tallene ikke viser, er, at en stordel af flygtningenes traumer går i arv til deresbørn. Derfor findes der i Danmark en storgruppe børn, der har psykiske mèn af krige,som de aldrig selv har oplevet. Det fortælleren række af de organisationer, der arbejdermed at behandle de traumatiserede flygtningeher i landet.Når traumer smitterDet er et velkendt psykologisk problem, at børnaf traumatiserede forældre har stor risiko forselv at blive traumatiserede. Fænomenet kaldespopulært ’sekundær traumatisering’ og erresultatet af et komplekst sammenspil mellemen række psykologiske og sociale mekanismer.Ulrik Jørgensen er psykolog og direktørfor klinikken Oasis Rehab, der har mange årserfaring med behandling af traumatiseredeflygtninge. Han ser ofte familier, hvor man kantale om en psykologisk smitte, hvor forældreoverfører deres traumer til børnene.»Traumatiserede mennesker lider ofte afangst, søvnløshed, irritation, aggressivitet ogparanoide forestillinger om, hvordan verdenhænger sammen. Og det er klart, at det kan haveen socialiserende effekt i forhold til, hvordanderes børn kommer til opfatte verden. Den kanlet komme til at virke truende, ligesom andremennesker kan blive opfattet som farlige.«Det er også et mønster som psykolog KeldKærgaard fra Center for Traume- og Torturofre(CETT) har observeret i sit arbejde med børn aftraumatiserede flygtninge.»I den alvorlige ende har vi forældre, derer paranoide og tror, at nogen vil dem ondt.De føler sig krænket enten af systemet, ellerfordi de for eksempel tror, at det irakiskeefterretningsvæsen er efter dem her i Danmark.Især de yngre børn kan blive følelsesmæssigtpåvirket af det, fordi deres forældre fortællerdem ting, der kan gøre dem utrygge.«Udover at børn i høj grad overtagerderes forældres forestilling om, hvordanvirkeligheden er skruet sammen, så har detogså stor betydning, at de traumatiseredevoksne får svært ved at håndtere de praktiskeog følelsesmæssige udfordringer, som etfamilieliv stiller dem over for.»Når forældre har det dårligt, får detindflydelse på deres forældrerevne. Udoverproblemer med helt praktiske ting, kandet gøre tilknytningen til deres børn sværat håndtere, og det kan ende med at givebørnene følelsesmæssige problemer,« sigerforskningschef og psykolog Edith Montgomeryfra Rehabiliterings- og Forskningscenter forTorturofre.Problemer som Keld Kærgaard fraCETT nikker genkendende til. Han harofte set, hvordan forældrenes angst smitter,fordi de ikke kan give deres børn tryghed.Tværtimod kommer deres egen frygt til atHvad er posttraumatisk stressPosttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk lidelse, som optræder, efter atman har oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed eller situation. Det kan værekrigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker eller et pludseligt og uventet tab, af enman er nært knyttet til.PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceresofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiskelidelser.Ifølge IDC-10, den internationale sygdomsklassifikation fra World Health Organization skalman have været udsat for en hændelse af en så truende eller katastrofal karakter, at den kanforårsage stress hos de fleste mennesker.I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigtog vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer,irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte.Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere.Kilde: Videnscenter for Transkulturel Psykiatribekræfte børnenes frygt, så de bliver endnumere bange. Og sådan kan børnene mentaltog følelsesmæssigt ende med at overtage deresforældres traumer.Alt sammen mekanismer som ifølge KeldKærgaard bliver yderligt forstærket af, attraumatiserede mennesker ofte har problemermed at have empati med andre, og derforlet kan komme til at reagere overdrevent ogvoldsomt på selv meget små hændelser.»Nogle har en nedsat tolerancetærskel, derkan få dem til at reagere uhensigtsmæssigt overfor børnene. Nogle gange i form af fysiskeovergreb, andre gange med en vrede eller frygt,der slet ikke står i proportioner med, hvad derer sket,« fortæller Keld Kærgaard fra CETT.Tidlige omsorgssvigtSmå børn er fuldstændigt afhængige af deresforældre. Det gælder lige så meget, når detkommer til at sikre den fysiske som denmentale overlevelse. Og hvis forældrene ikkeevner at give barnet den fornødne tryghed, såer det ikke den store hjælp, at barnet er fødti et land med nok så rolige omgivelser. Ogjo mindre et barn er, jo dybere en del af detspersonlighed kan forældrenes følelsesmæssigeproblemer berøre.»Børns personlighed er ikke så funderet.Derfor kan et traume i barndomsårene blive enmere integreret del af barnets personlighed, nårdet vokser op. Og på lang sigt kan aggressivitetog udad-reagerende adfærd blive konsekvensenaf et traume,« siger Keld Kærgaard fra CETT.Det er specielt barnets evne til at indgå isunde relationer med andre mennesker, derrisikerer at blive beskadiget ved denne form fortraumatisering. Ifølge psykolog og direktør forOasis Rehab, Ulrik Jørgensen, kan det på langsigt føre til store problemer med at begå sig isamfundet, fordi børnene kan få svært ved attage hensyn til andre mennesker og ude af standtil at regulere deres egne følelser.»Påvirkning i en tidlig alder kan blivestyrende for barnets opfattelse af, hvordanverden hænger sammen. Og fordi deresforældre har problemer, så påvirker det demallerede på deres primære relationer. De førsteog mest fundamentale relationer de skal byggeop, er på den måde allerede beskadigede frastarten,« siger han.På den måde kan de ulykkelige og frygteligeoplevelser, som flygtninge i Danmark er såheldige at have undsluppet, leve videre i deresbørn. Også selv om de aldrig har oplevet andetend den relativt fredelige danske virkelighed.Redaktion: Redaktionschef: Chefredaktør Kenneth Kjæp Larsen. Redaktionssekretær: Katja Damkier Hansen. Layouter: Mads Pedersen.