Magasinet "Danskere i krig" - hej

Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007KRIG I PERSPEKTIVKan frihedskampens heltespejle sig i Irak-krigen?Det skabte heftig debat, da statsminister Anders Fogh Rasmussenop til krigen i Irak sammenlignede modstandskampen med danskesoldaters indsats i Irak og Afghanistan. Kristeligt Dagblad har spurgtfremtrædende modstandsfolk om deres holdning til den sag.19Af Kirsten SterlingDen danske modstandskamp under besættelsener blevet kaldt alt fra banal gadeuorden tilen vital kamp mod nazismen. Under alleomstændigheder fik modstandskampende allierede til at genkende Danmark somven og ikke fjende efter krigen. Hvad endmodstandskampen betød for det militæreudfald af krigen, så har de fået heltestatus,de unge mænd og kvinder, der med livet somindsats valgte at sparke grus i den store tyskekrigsmaskine.Modstandskampen som begivenhed afgivernærmest et helligt lys, og fristelsen til atoverføre skæret til Danmarks nuværendeengagement i Irak må være stor for en politiker.Statsminister Anders Fogh Rasmussenhar ved flere lejligheder sammenlignetmodstandskampen for 60 år siden medDanmarks indsats i Irak og Afghanistan. Menhvad mener modstandsfolkene selv om dennesammenligning? Kristeligt Dagblad har fundettre fremtrædende modstandsfolk, der stikkeraf i hver deres retning.Jeg er positivJørgen Barfod var ikke tvivl om han skulledeltage i modstandskampen. »Der stod tyskerei landet. Vi var interesserede i at få dem væk,«siger Jørgen Barfod, der i dag er formandfor foreningen Frihedskampens Veteraner.Han mener godt man kan sammenligneprincipperne for modstandslampen med dedanske soldaters rolle i Irak.»I begge tilfælde kæmper man for demokrati.Jeg mener det er vores opgave efter 2.verdenskrig, at sikre demokratiet rundtomkring i verden,« siger han. Nu da faren erdrevet over i Europa må Danmark bruge demilitære ressourcer andre steder.»Vi har jo ikke længere nogen fjender iEuropa, og derfor må vi støtte demokratietimod ethvert form for diktatur, siger JørgenBarfod.Hvordan kan man sige nej til at vælteSaddamJørgen Kieler, der var leder af gruppen HolgerDanske, er ikke tryg ved at sammenligne de toforskellige perioder, men han mener stadig derer sammenhæng i principperne.»Vi skal støtte oprettelsen af frie valg, lokalregering og demokrati, men i takt med atsender soldater derned, må vil også sendenødhjælp.« Jørgen Kieler kom igennem althvad en tysk krigsfange kan opleve, og menerdet er svært at sige nej til at vælte Saddam.FaktaboksStatsminister Anders Fogh Rasmussens tale på befrielsesdagen den 4. maj. 2004:»Lad os ære vores landsmænds indsats i modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed ogdemokrati. Vi kan ikke – og vil ikke – se stiltiende til, mens mennesker bliver undertrykt i dettidligere Jugoslavien, Afghanistan eller Irak. Vores frihed forpligter os til at gøre, hvad vi kanfor at udbrede den frihed, fred og sikkerhed, som vi selv nyder godt af, til andre områder afverden.«Uddrag af Anders Fogh Rasmussens introduktion til undervisningsmateriale påwww.befrielsen1945.dk. fra februar 2005.»Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet overfor valget mellem at gøre detrigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøjenakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed. Det er spørgsmål,som er lige så aktuelle i dag, som de var under besættelsen.«Uddrag fra undervisningsfilm fra februar 2005 fra statsministeriet til samtlige danskefolkeskoler:»...og det er også grunden til, at regeringen besluttede at yde et aktivt bidrag til krigen modSaddam Hussein og befrielsen af det irakiske folk. Det er det, vi kan lære her i 60 året for denvigtige beslutning den 29. august 1943 - at mener vi noget med frihed og fred, så må vi ogsåselv yde et bidrag og ikke bare overlade det til andre at slås for frihed og fred«.»Saddam Hussein var jo en værre slyngelog det er jo svært at argumentere imod atbekæmpe ham, men det undrer mig da, atbefrielsen ikke var mere velkommen,« sigerJørgen Kieler, der efter krigen blev kræftlægeog forsker. Han understreger vigtigheden af atgenopbygge det civil samfund efter krigen.»Vi er med til at stille vores soldater tilrådighed for genopbygning, og det at de sætterlivet på spil, det bør aftvinge en dyb respektfra befolkningen, og derfor bør Danmark gåmere aktivt ind for at torturen afskaffes,«siger Jørgen Kieler, der selv har oplevet denazistiske torturkamre.Irak-krigen er et erobringstogt»Jeg mener den sammenligning er heltskæv«, siger Frede Klitgård, der er formandfor foreningen Aktive Modstandsfolk.»Modstandskampen var en kamp for frihed,og krigen i Irak er et imperialistisk forsøg påat underlægge sig et andet land, så de ting kanslet ikke sammenlignes,« slår Frede Kitgårdfast. Ligesom Jørgen Kieler kom han udmarvetog syg kom hjem fra koncentrationslejr1945. »Amerikanerne mener de vil indføredemokrati, men det mener jeg er noget vrøvl.Demokrati defineres forskelligt af forskelligemennesker og forskellige grupper, og det skalikke udbredes ved at dræbe folk,« siger FredeKlitgård, der stadig er aktiv i kampen modracisme og nynazisme.