Magasinet "Danskere i krig" - hej

18 KRIG I PERSPEKTIV Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007Om tyskeren, nazisten,muslimen og terroristenIkke alle tyskere var nazister under 2.verdenskrig. Alligevel blandes de tobegreber sammen i historiebøgerne. Vilfremtidens historiebøger ligeledes udråbeterrorister og muslimer til fjenden i krigenmod terror? »Ja« siger én sprogekspert,»overdrevet« siger en anden.Af Pernille RudbækDette forsøg på udryddelse af et helt folkbenævnte nazisterne »den endelige løsningpå jødespørgsmålet«. I dag ved vi, atmillioner af jøder led en grusom død i de tyskekoncentrationslejre, men de tyske forfølgelsergjaldt ikke kun jøder.(Eddy Bauer:»Anden verdenskrig – Krigens pris«)Sådan lyder en af de første sider i enhistoriebog fra 1993 om 2. verdenskrig.Udryddelsen af jøder tages op som en vigtigdel af krigen, og i den forbindelse præsentererbogen os for fjenden i 2. verdenskrig –tyskerne og nazisterne i én sammenblanding.Vores fortælling og sprog om 2. verdenskrigsætter i dag lighedstegn mellem tyskerneog nazisterne. Alle nazister var tyskere - ogomvendt.»Hvis man tit nævner to ting i sammenhæng,så begynder folk også at opfatte, at der eren sammenhæng. Hvis man tænker på detene ord, dukker det andet straks op.« LitaLundquist er ekspert i kommunikation vedKøbenhavns Handelshøjskole og mener,at sproget har afgørende betydning for denmåde, vi opfatter verden på. Og det gælderbåde fortid og fremtid.I år 2060 er krigen mod terror formentligen forældet historisk beretning, som ligeledeshar fået sit eget sprog med faste definitioneraf fjender og vindere. Men hvordan vilfortællingen om krigen mod terror mon kommetil at lyde? Ligesom de gamle historiebøgersætte lighedstegn mellem nazister og tysker,vil fremtidens historiebøger så heller ikkevære i stand til at skelne mellem terrorister ogmuslimer?Begreberne smelter sammen»Det tror jeg nok ville være lidt voldsomt atsige.« Rasmus Jønson er ekspert i politiskkommunikation på RUC. Han mener ikke,at danskerne hverken i dag eller i fremtidenvil få problemer med at differentiere mellembegreberne »terrorist« og »muslim«. Tilgengæld er han ikke i tvivl om, at medierneog politikerne har stor magt med de ord, debruger i debatten i dag, magt til at præge enhel befolknings holdningsdannelse til krigenmod terror:»I denne medieverden er det vigtigt medklare sprogbilleder og budskaber. Og der eringen tvivl om, at sproget omkring krigenbliver negativt ladet.«Det er Lita Lundquist, eksperti kommunikation fra KøbenhavnsHandelshøjskole, enig i. Hun mener endda,at påvirkningen når endnu bredere, og at mangodt kan tale om en gradvis sammenblandingmellem begreberne »muslim« og »terrorist« iden offentlige debat.»Det tror jeg sagtens, man kunneforestille sig, det er allerede godt i gang.«Lita Lundquist ser en sammenblandingudvikle sig via associationer, der kanbruges som retorisk virkemiddel, når foreksempel politikere udtaler sig om krigen.Og det er klart Lita Lundquists opfattelse,at dette associationsmønster er ved at opståmellem begreberne »muslim« og »terrorist.«Hun sammenligner udviklingen med denassociationstendens, vi i de seneste år haroplevet mellem begreberne »indvandrere« og»kriminalitet.« Og ordene har rigtig stor magt,forklarer Lita Lundquist. Selvom man gennemforskning og faktuelle tal kan modbevise enlogisk sammenhæng mellem to begreber, ertankens – og dermed tankemønsterets kraftstørre.»Der skal rigtig meget til at gøre op meddet, der er lagret i vores hukommelse.« På denbaggrund mener Lita Lundquist, at retorikkenomkring krigen mod terror kan få væsentligekonsekvenser for både vores nutidige ogfremtidige opfattelse af krigen mod terror.Bevidsthed om sprogetLige meget hvordan fremtidenshistoriefortælling om krigen mod terrorkommer til at lyde, er én ting er sikker: Der skalryddes op i sproget, og bevidstheden om voresordvalg skal styrkes, hvis ikke offentlighedenskal udvikle en unuanceret forståelse af krigenmod terror. Det er begge eksperter enige i.Og det er særligt blandt medievante folk, atansvaret ligger tungt placeret.»Jeg tror, at man må kræve mere præcisionfra journalisternes side til politikernessprogbrug. Der er tit for mange gratisomgange til politikerne.« Med det menerRasmus Jønson, at medieverdenen for letlader politikernes sproglige spin optrædeubearbejdet og uden overvejelser om, hvilkesignaler de som medier er med til at sendevidere ud i offentligheden. Og det bakker LitaLundquist op om:»Mediefolk har et enormt ansvar, og jeggår helt ind for, at journalister skal være mereopmærksomme på deres sprog. Sproget er heltundervurderet.«