Magasinet "Danskere i krig" - hej

Kristeligt Dagblad Fredag d. 16 februar 2007granat i skolegården.«Den forståelse og indsigt i den afghanskefolkesjæl ville Jim gerne have haft mere af,inden han blev sendt til Afghanistan. For hamer soldaternes manglende forståelse for denafghanske kultur en afgørende faktor i dekonflikter, der hver dag opstår i Afghanistan.Her kæmper de danske og allierede styrke ennæsten umulig kamp for vinde den skeptiskebefolknings tillid.Den almindelige afghaner har svært ved at forståbaggrunden for soldaternes tilstedeværelse.Efter 25 års borgerkrig og mere end hundredeårs udnyttelse af stormagter som Sovjetunionenog England, så er det svært for afghanerne, athave tillid til de fremmede magter, der dennegang har invaderet deres land. Det understregeren herboende afghaner.»Vi afghanere er bange for militær magt,fordi vi altid har fået tæv af de magter, der harinvaderet vores land,« siger Muhammed Asif.Han har boet i Afghanistan indtil 2000, hvor hansom 25-årig kom til Danmark og fik asyl. I dager han ved at uddanne sig til fængselsbetjent.»Her i Danmark er det jo normalt at tage enuddannelse. Det var helt umuligt under Talebani Afghanistan. Der var der kun religiøse skoler,«siger Muhammed Asif. Han er utrolig glad forsit nye liv i Danmark, men oplevelserne fraAfghanistan, er ikke noget han glemmer.»Vi vågnede op hver morgen til lyden afkampvogne og fly, der kastede bomber nedover byen. Som 7-årig skulle jeg ikke lære atstave og regne som andre 7-årige i Danmark.Jeg skulle lære at bruge en kalashnikov,« sigerMuhammed Asif. Han husker klart og tydeligtden afghanske hverdag, der er plaget af krig ogutryghed. En hverdag som skaber den mistillidog foragt blandt afghanerne, der er et af destørste problemer for de danske og allieredestyrker i Afghanistan i dag. Derfor er AsifMuhammed enig med Jim Vester Laursen om,at de dankse soldater har brug for mere viden ogforståelse for den Afghanske kultur.KRIG UDEUsynlige danske våbenI dag arbejder både militær og humanitærehjælpeorganisationer side om side iAfghanistan. Men det er to vidt forskelligekampe de udkæmper.»Jeg er taknemmelig for de hjælpeorganisationer,der arbejder i Afghanistan. Det er virkeligden vej rundt, Afghanistan skal hjælpes. Det erjo en næsten umulig opgave at vende landetmed militær magt,« siger Muhammed Asif.De humanitære hjælpeorganisationer kan dogkun arbejde i Afghanistan under beskyttelse afde væbnede styrker. Så det er endnu ikke muligtat trække militæret ud, selvom våbnene skaberproblemer for Afghanistans udvikling.»Man skulle først ind og fjerne den siddendemagt, som undertrykte demokratiet. Det førstevi gjorde derefter, var at gå i gang med at trænepoliti og militær til at opretholde demokratiet,«siger Jim Vester Laursen. Men man skal huske,at den synlige og væbnede tilstedeværelse iAfghanistan også skaber en række problemer.»Ideelt set, så tror jeg ikke på, at våben er denrigtige vej frem. Men hvis vi fjernede styrkerne,hvor lang tid ville den valgte præsident, så blivesiddende? 10 minutter,« spår Jim Vester Laursen.13Han mener, at de væbnede styrker stadig ernødvendige, men at deres tilstedeværelse skalvære så usynlig som muligt, da våbnene også eren stor del af problemet i Afghanistan.Krigen er slutVed at gemme våbnene lidt væk og hilse venligt,så sikrede Jim Vester Laursen sig igennemopholdet i Afghanistan med livet i behold.»Englænderne blev beskudt flere gange,fordi de absolut skulle køre rundt og råbehele tiden. Tyskerne blev også beskudt et pargange, fordi de kørte rundt i nogle kæmpestore og larmende pansrede køretøjer, dervirkede meget skræmmende. Vi kørte altidmed nedrullede vinduer og gjorde meget ud afaltid at hilse venligt. Vi kørte også rundt i merealmindelige køretøjer uden panser, og derforblev vi aldrig beskudt. Det var altid tyskerne ogenglænderne,« siger Jim Vester Laursen.»Vi prøvede altid at skjule vores geværer, ogvi prøvede altid, så vidt muligt, at holde demned langs siden. Vi prøvede at virke så lidtskræmmende, som man nu kan, når man gårrundt med et skarpladt gevær i hånden.Først under udstationeringen får de danskesoldater I Afghanistan et kendskab til denafghanske kultur. Det er også nødvendigt, forkrigen i Afghanistan er langt fra slut. De danskesoldater har stadig en lang række opgaver, derskal løses, og en masse afghansk tillid, der skalvindes.Men for Jim er krigen i Afghanistan alleredeslut. Efter hjemkomsten i 2004 har han sagtfarvel til militæret og begyndt en ny uddannelse– langt væk fra militæret og den sønderskudteafghanske folkesjæl.