Indhold - Køb bogen på gyldendal.dk

ForordNår man diskuterer daginstitutionens og skolens muligheder for atmedvirke til, at alle børn får lige betingelser videre i livet, rettesopmærksomheden især mod den såkaldte negative sociale arv og deforringede livschancer, som børn fra belastede familier ser ud til athave med sig fra starten. Det kræver en særlig indsats fra institutionernesside, hvis negativ social arv skal modvirkes. Det kan bl.a. skevia børnenes læring, og daginstitutionerne har dermed fået en nyfunktion som del af en større samfundsmæssig læringsstrategi.I denne bog belyses tre grundlæggende spørgsmål:C Hvem er de udsatte børn?C Hvad har de brug for?C Kan vi som samfund fremme udsatte børns livschancer ved atigangsætte en tidlig forebyggende indsats i daginstitutioner?Men som det skal vise sig, er der ikke lette løsninger, endsigeentydige svar, på de stillede spørgsmål. Der er tale om tendenser, derpå den ene side giver anledning til en fornyelse af debatten omdaginstitutioners rolle som del af et samfunds samlede uddannelsesstrategi;det vil sige, at læring er i centrum, især læring, der sikrer allelige muligheder. På den anden side giver tendenserne anledning tilkritiske overvejelser over, hvilke værdier og holdninger der skallægges til grund for de lærings- og kompetencemål, som fremsættesfor daginstitutioners arbejde.Et synspunkt er, at daginstitutioner er steder, hvor omsorg, pasningog leg først og fremmest er i centrum, mens mere målrettedelæringstiltag hører hjemme senere i børns liv, dvs. i skolen og viderefrem. Et andet synspunkt er, at læring skal sættes i centrum, og atbørn skal stimuleres gennem læring fra den tidligste alder, etsynspunkt, der har fået ny vind i sejlene med indførelsen af loven ompædagogiske læreplaner. Debatten drejer sig nu om, hvorvidt daginstitutionerneskal arbejde ud fra snævre veldefinerede curricula ogrettet mod det enkelte barns læring – eller ud fra en anden tilgang til9

læring, der fortolker loven om pædagogiske læreplaner ud fra enbredere tænkning om læring. Her tages der højde for børns erfaringsverdeni tilknytning til den social kontekst, der forankrer og udviklerbarnets læring.Debatten giver således anledning til at anlægge en kritisk synsvinkelpå begrebet tidlig indsats over for udsatte børn. Det kan være rentog skært individorienteret med en »fejl- og mangel«-opfattelse, ellerdet kan lægge op til at betragte læring som et individuelt anliggende,dvs. løsrevet fra konteksten og fra værdimæssige overvejelser i opstillingenaf lærings- og dannelsesmål. Den giver endvidere anledningtil afklaring af, hvori problematikken om social arv og udsatte børnbestår. Det har i de senere år været diskuteret, om social arv er et familiebestemtog individuelt problem, som er en følge af, at noglefamilier ikke »påtager sig« ansvaret for at stimulere deres børn, ogsom derfor skal løses ved individuelle tiltag – eller om social arvproblemetskal betragtes som et socialt og samfundsskabt problem,der derfor må søges identificeret gennem en belysning af de samfundsmæssigeproblemer, der tilsyneladende fastholder visse grupperi en udsat position. Individuelt rettede løsninger, hvor problemetanskues ud fra førstnævnte tilgang, vil direkte kunne gøre »ondtværre«, idet der vil være tale om det, man kalder en »blaming thevictim-strategi«.Udgangspunktet for denne bog er den opfattelse, at forekomst afsocial arv-problematikken i vort samfund kalder på en grundigproblemanalyse på baggrund af teoretiske og empiriske bidrag, menogså på den særdeles vigtige etik- og værdidebat i forbindelse mediværksættelse af tiltag, der, afhængigt af strategi, kan få vidtrækkendekonsekvenser for de udsatte grupper i samfundet. Mange forskelligeformer for marginaliserings- og udstødelsesmekanismer er på spil ivores samfund og er med til at forstærke eller fastholde problemernevedrørende social udsathed. Men vi ser også tendenser til, at mindresynlige mekanismer er på færde og ofte virker »bag om ryggen« påaktørerne i uddannelsessystemet, i arbejds- og i samfundslivet.Kan daginstitutioner gøre en positiv forskel, eller sker det modsatte?Nogle vil hævde, at problemet forstærkes, når der sættes fokuspå børns læring fra den tidligste alder i daginstitutioner og andredagtilbud. Dette kan ikke afvises, hvis der med læring menes snævre10

individorienterede tiltag, som følger et bestemt fastlagt curriculum,der skal gælde for alle børn på samme tid. Det kan heller ikke afvises,at der er nogle børn, der bliver anerkendt mere for deres kompetencer,end andre børn bliver.Synspunktet, der vil blive fremført i denne bog, er, at skal tidligeindsatser i dagsinstitutionerne mht. læring gøre en positiv forskel,kræver det en problemanalyse, der ser på barnet i den sociale kontekst,og en nærmere undersøgelse af, hvori problematikken om socialarv består. Desuden må det undersøges, hvilke læringsstrategierder skal til for at integrere alle børn i lærende fællesskaber. Dette arbejdeskal ske med henblik på at modarbejde barnets »udsathed« gennemindsatser, der lægger vægt på, at alle børn skal involveres, uansetderes forudsætninger. Social ulighed er et samfundsproblem, og derforer opgaven med at søge ny viden om samfundsmæssige tiltag etdemokratisk anliggende. Uddannelsessektoren spiller en central rolleheri, og i den forbindelse rettes opmærksomheden mod daginstitutionerne,der kan betragtes som samfundets tidligste »uddannelsessystem«.I bogen fremlægges en række perspektiver på læring og kompetenceudviklingset i lyset af social arv-problematikken; disse begrebervil i det følgende blive nærmere defineret. Målet er kompetenceudviklingog læring hos børn, og midlet er en pædagogiskpraksis, der formår at inddrage alle børn.Forud for, at bogen blev til, er ideer og tanker blevet udviklet ognedfældet i en række forskningsnotater og arbejdspapirer og i publikationerfra undersøgelsen »Kan dagsinstitutioner gøre en forskel?«.Navnlig bogens kapitel 4 og 5 bygger på denne undersøgelse.Hensigten er at arbejde videre med undersøgelsens resultater i en nykontekst og relatere dem til arbejdet med læreplaner i institutionerne.Endvidere er fund og tanker herfra blevet videreført i designetaf et igangværende dansk interventions- og effektstudie med titlen»Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge– indsats og effekt« (også kaldet HPA-projektet). Med dette projekter det tanken at søge visionen om fornyede pædagogiske strategierrettet mod udsatte børns behov for læring videreført og implementeret.Projektet gennemføres af forskere, konsulenter og praktikere iperioden 2005-2009 og ledes af DPU. Projektet er delvis finansieret11

af Det strategiske program for velfærdsforskning under Socialministeriet.Bogens afsæt er således min interesse i at undersøge daginstitutionernesmuligheder for at tilrettelægge læring og tiltag i forhold tiludsatte børn og i forlængelse heraf konsekvenserne af det bagvedliggendeværdisæt og læringssyn set i et forandrings- og handlingsperspektiv.I denne proces har arbejdet med bogen til tider ligget stille, menarbejdet er taget op igen, og gennem drøftelser med en række andreforskere har jeg hentet inspiration til at videreføre ideerne og oparbejdeny tænkning. Forskergruppen bag Forskningsprogrammetom social arv (Ploug, 2007) har gennem flere år været et centraltnetværk for mig at afprøve mine ideer i. Siden er ideer om implementeringsstrategierblevet drøftet med kolleger og afprøvet mht.bæredygtighed i det forskernetværk, der står bag HPA-projektet.Senest er mange gode drøftelser om ideernes relevans blevet ført medpraktikere, dvs. de pædagoger og konsulenter, der i kommunernelænge har været i gang med fornyelse af den pædagogiske praksis –dels gennem arbejdet med pædagogiske læreplaner, dels gennemindsatsen for at forbedre og forandre praksis omkring de udsattebørn. De mange gode ideer og tanker har givet ny inspiration, somer søgt indarbejdet i bogen.Det er på den baggrund mit håb, at bogen vil give anledning til enfortsættelse af debatten om social arv og til udvikling og afprøvningaf tiltag omkring tidlige indsatser i daginstitutioner. Bogens formåler desuden at give inspiration til at identificere muligheder og eventuelle»blinde pletter« i den gældende pædagogiske praksis og at sættenye refleksioner i gang om pædagogikkens betydning i dette spændingsfelt.Hensigten med bogen er at bidrage med yderligere indhold til denigangværende debat i samfunds-, institutions- og organisationslivetom social arv og om pædagogik og læring. I den sammenhæng ses pånye muligheder i daginstitutionerne for overvindelse af social ulighed.Bogen henvender sig til kommuner, institutioner, professionellepædagoger og pædagogstuderende, politikere samt til forskere påområdet, og i det hele taget til andre, der er interesserede i at deltagei debatten om samfundets muligheder for at imødegå negativ social12

arv og præge udviklingen i retning af forbedringer for udsatte børn.Målgruppen er med andre ord alle, der er optaget af det fælles mål atskabe forandringer gennem pædagogik – gennem en søgen efterendnu ikke afdækkede potentialer.Bente Jensen, maj 200713