Beregning af omkostninger for sociale ydelser til ... - Socialstyrelsen

IndholdAfrapporteringen er opbygget i fire afsnit samt bilag:1. Resumé2. Resultater af de forskellige omkostningsberegninger som grundlag for opbygning af etnationalt takstsystem.3. Beskrivelse af beboere, plejeboliger og ydelser.4. Anvendte metoder i dataindsamling, omkostningsberegninger og analyse. Beskrivelse afforudsætninger og usikkerheder.Bilaga. Oversigt over den geografiske placering for de botilbud, der indgår i analysen.b. Oversigt over fordeling af omkostninger der indgår i beregningen afydelsestimeomkostningerne (fordelingsnøgler).c. Diagrammer for fire tillægsmodulydelser i forbindelse med analyse af sammenhæng mellemomfang af timer og ydelsestimeomkostninger.d. Information til kommuner og regioner.e. Vejledning til skøn over leverede timer (eksempel fra ældreområdet).

1. ResuméDenne afrapportering præsenterer analyser og resultater på plejebolig- og botilbudsområdet, derskal tilvejebringe et grundlag for fastlæggelsen af nationale takster til brug for afregning af socialeydelser under Serviceloven og i forhold til Friplejeboligloven.Analysen er udarbejdet af Kommunernes Revision A/S og Servicestyrelsen.Baggrunden er, at Folketinget den 31. januar 2007 vedtog Lov om friplejeboliger. Denne lov åbnerfor at virksomheder, fonde, herunder selvejende institutioner og andre private kan levere service ogudleje plejeboliger, uden at have en driftsoverenskomst med en kommune.Formålet med analysen er, at beregne omkostninger for udvalgte sociale ydelser efter Serviceloven,hvor beregningerne skal baseres på omkostningsniveauet i den offentlige sektors tilsvarende tilbud.Borgerne visiteres til plejeboliger som hidtil, og friplejeboligerne er et alternativ til den offentligesektors tilbud. Hvis der visiteres til en friplejebolig, konverteres den kommunale visitation til etplejerelateret modul (et PR-modul) til brug for afregningen mellem kommune og friplejeboligen.Leverandøren af friplejeboligen afregnes til de af Velfærdsministeriet udmeldte takster for PRmodulerne.Analysen omfatter omkostningsberegninger baseret på 41 botilbud i 24 kommuner, fordelt påplejeboliger på ældreområdet samt længerevarende botilbud målrettet sindslidende,udviklingshæmmede, hjerneskadede, autister og døvblinde. Analysen omfatter ydelsestildeling til ialt 1003 beboere.Analysen angår en række prioriterede ydelser jf. Serviceloven, som kan indgå i visiteringen af enborger til en given friplejebolig. Det er personlig pleje og praktisk hjælp jf. §§ 83 og 87,socialpædagogisk bistand jf. § 85, træning jf. § 86, ledsagelse jf. § 97, støtte- og kontaktperson tildøvblinde jf. § 98, samt behandling jf. § 102. De eventuelt øvrige ydelser, som friplejeboligenleverer til beboeren, afregnes separat og efter aftale med kommunen.De fundne omkostninger i analysen afviger ikke markant fra de takster, som kan findes påFritvalgsdatabasen og på Tilbudsportalen.Alle enhedsomkostninger er opgjort i 2007-priser og er eksklusiv moms. I afsnit 4.3 præsentereskorrektionsfaktorer der kan anvendes, hvis omkostningerne skal fremskrives til 2008-priser,henholdsvis tage højde for friplejeboligleverandørernes momsforhold.

Tabel 3: Ydelsestimeomkostninger for tillægsmoduler (de prioriterede 5 ydelser), med fordeling Gaf de indirekte omkostninger på ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp og koordination.Omkostninger(2007 niveau)Leverede timer perårYdelsestimeomkostning(kr. per leveret time)Træning (§ 86) 9.580.927 34.584 277Socialpædagogisk bistand (§ 85) 60.812.038 220.091 276Ledsagelse (§97) 10.399.161 38.237 272Støtte- og kontaktperson (§98) 228.389 989 231Behandling (§102) 2.491.499 7.733 322Tabel 4: Ydelsestimeomkostninger for tillægsmoduler (de prioriterede 5 ydelser), med fordeling Paf de indirekte omkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timerpå pågældende ydelseOmkostninger(2007 niveau)Leverede timer perårYdelsestimeomkostning(kr. per leveret time)Træning (§ 86) 11.752.053 34.584 340Socialpædagogisk bistand (§ 85) 76.436.938 220.091 347Ledsagelse (§97) 13.069.945 38.237 342Støtte- og kontaktperson (§98) 277.923 989 281Behandling (§102) 3.119.886 7.733 4032.3 Grundplejemoduler med omkostninger per døgnI dette scenarie er de tre grundplejemoduler omfattende ydelserne ’personlig pleje’ og ’praktiskhjælp’ samt ’koordination’ opgjort som omkostninger per døgn, jf. tabel 5 til 8 nedenfor 2 .Opgørelse i omkostninger per døgn frem for ydelsestimeomkostninger sker med henblik på eneventuel udmelding af takster baseret på døgntakstbegrebet.Omkostningerne per døgn i de tre grundplejemoduler er også beregnet med og uden korrektion forforholdet mellem hverdags- og øvrig tid for de leverede ydelser, og med fordeling G henholdsvis Paf de indirekte omkostninger. Denne opgørelse følger beregningen i tabel 1 og 2, hvor hvert grundplejemodul omfatter beboere, der har behov for etsammenligneligt antal timer (lavest mulige varians), men hvor timeantallet per døgn er beregnet som et simpelt gennemsnit af allebeboeres timer i det enkelte grundplejemodul.

Tabel 5: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling G på ydelserne personligpleje, praktisk hjælp og koordination.Gns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletDøgnomkostningModul 1Modul 2Modul 32265,6140,5451 354382 895313 1.571Tabel 6: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling P af de indirekteomkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timer på pågældendeydelseGns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletDøgnomkostningModul 1Modul 2Modul 32265,6140,5394 310347 813292 1.465Tabel 7: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling G på ydelserne personligpleje, praktisk hjælp og koordination, korrigeret for forholdet mellem øvrig tid og hverdagstid.Gns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletDøgnomkostningModul 1Modul 2Modul 32265,6140,5335 263345 808348 1.746

Tabel 8: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling P af de indirekteomkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timer på pågældendeydelse, korrigeret for forholdet mellem øvrig tid og hverdagstid.Gns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletDøgnomkostningModul 1Modul 2Modul 32265,6140,5307 241317 743320 1.606

3. Beskrivelse af botilbud, ydelser og omkostninger.Afsnittet indeholder beskrivelser af botilbuddene, beboerne og ydelserne, som ligger til grund foromkostningsberegningerne. I beskrivelsen indgår også forhold omkring visitationspraksis,modulopbygning og sammenlignelighed mellem tilbuddene i den offentlige sektor ogfriplejeboligerne.3.1 BotilbudBeboerne i botilbuddene omfatter forskellige målgrupper. I analysen indgår 283 beboere fra 17længerevarende botilbud jf. servicelovens § 108 samt 720 beboere fra 24 plejeboliger påældreområdet.For botilbuddene jf. Servicelovens § 108 omfatter undersøgelsen beboere med et givettilhørsforhold til følgende målgrupper: Sindslidende, udviklingshæmmede, hjerneskadede, autisterog døvblinde. Fordelingen efter målgruppe fremgår af tabel 9 nedenfor.Tabel 9: Oversigt over § 108 botilbud i undersøgelsenAntal § 108 botilbudder indgår i analysenAntal beboere i målgruppen derindgår i analysenSindslidende 4 66Udviklingshæmmede 7 139Hjerneskadede 2 21Autister 2 31Døvblinde 2 26I alt 17 283Note: Flere af botilbuddene omfatter beboere fra flere af de nævnte målgrupper. Det er i nogle tilfælde vanskeligt at afgøre primærtilhørsforhold til en målgruppe (f.eks. i tilfældet med udviklingshæmning og autisme).Med målgruppen ældre menes borgere på 65 år eller mere, som er visiteret til og bor i en plejebolig.Det fremgår af tabel 10 nedenfor, hvordan denne målgruppe er repræsenteret i de forskelligeplejeboligtyper.

Tabel 10: Oversigt over plejeboliger i undersøgelsenPlejeboligtypePlejehjem og beskyttede boliger, SEL § 192- heraf selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunenAntal51Almene plejeboliger, ABL § 115- heraf leve- og bomiljøer135Længerevarende botilbud, SEL § 108- heraf plejehjem med gerontopsykiatriske beboere11Lov om ældreboliger (tidligere lovgivning) 5I alt 243.2 YdelserneDen primære produktionsfaktor i botilbud og plejeboliger er medarbejdernes forbrug af timer tilkontakt med og ydelser overfor beboerne (udgør cirka 90 procent af de samlede omkostninger). Nårder til grund for omkostningsberegningerne er indsamlet data om medarbejdernes tidsforbrug, er dertaget udgangspunkt i nedenstående bestemmelser i Serviceloven. Hver bestemmelse er tillagt enbeskrivelse af hovedydelser, som er anvendt til at identificere de konkrete aktiviteter og handlingeroverfor beboerne. Der er med henblik på at øge validiteten anvendt forskellige beskrivelser afhovedydelser på plejebolig- og botilbudsområdet.Skema 11: Ydelser til beboere på ældre- og plejeboligområdetSEL §§83 & 87: Personlig pleje: Personlig hygiejne, forflytning, toiletbesøg, påklædning, hjælp i forbindelse medernæring og måltider, hjælp i forbindelse med medicinindtag, støtte vedr. borgerens økonomi, relationsarbejde ogpsykisk pleje.SEL §§83 & 87: Praktisk hjælp: Rengøring i bolig, tøjvask, indkøb, aktivering af borger i forbindelse med praktiskhjælp.SEL §85: Socialpædagogisk bistand: Målrettet indsats for at give eller vedligeholde struktur i borgerens hverdag,støtte til at etablere eller vedligeholde socialt netværk, genoplæring af daglige funktioner, kognitivt eller pædagogiskarbejde med henblik på at mestre sociale funktioner.SEL §86: Træning: Genoptræning f.eks. af ryg og hofte, ADL træning, vedligeholdende træning f.eks. osteoporose,træning i brug af hjælpemidler, bevægelse og gymnastik med fysio- eller ergoterapeutisk indhold.SEL §97: Ledsagelse: F.eks. ledsagelse til læge, speciallæge, hospital, deltagelse i arrangementer, socialt netværk,frisør m.v.

SEL §102: Behandling: Terapeutisk, psykologisk eller anden behandling i samarbejde med eller efter delegation fraanden instans. Medvirken i geronto- eller distriktspsykiatri.SEL §103: Aktivitets- og samværstilbud: Forskellige former for aktiviteter og samvær med de ældre, herunder fxdeltagelse i udflugter, aktiviteter omkring måltid og madlavning, traditioner og fester mv. Individuelle eller fællesoplevelser af sanse-, aktivitetsmæssig eller social karakter ud fra borgerens behov og formåen.Koordination: Samarbejde med pårørende. Koordination med samarbejdspartnere, f.eks. egen læge ellerdistriktspsykiatri. Arbejde med handle- og plejeplaner, herunder dokumentation. Information, f.eks. ved indflytning.Sygepleje: Sundhedsfagligt arbejde der forudsætter autorisation, f.eks. behandling af sår, hudlidelser, arbejde medrespiration, sondeernæring, akutte sygdomme og medicinjustering.Skema 12: Ydelser til beboere på botilbudsområdet, eksemplificeret ved døvblinde 3 .SEL §§83 & 87: Personlig pleje: Personlig hygiejne og pleje, herunder påklædning og øvrige daglige rutiner. Støtte tilat sikre ernæring og lyst til at deltage i måltider. Rådgivning og hjælp i.f.t. kost. Støtte til brug af hjælpemidler og deresvedligeholdelse. Omsorg/ psykisk pleje. Beskyttelse og overvågning i.f.m. trusler eller selvskadende adfærd. Lejring ogforflytninger.SEL §§83 & 87: Praktisk hjælp: Daglige gøremål og rengøring for at holde hjemmet i forsvarlig stand. Hjælp tilindkøb og madlavning og tøjvask.SEL §85: Socialpædagogisk bistand: Sikre sammenhæng og struktur i hverdagens naturlige gøremål. Understøttebeboernes deltagelse i daglige gøremål. Almindeligt kognitivt arbejde. ADL træning. Støtte i.f.t. sociale kompetencer.Hjælp og motivationsarbejde i.f.m. administration af økonomi. Understøtte livsudfoldelse, trivsel, traditioner ogmærkedage m.v. Pædagogisk støtte til konflikthåndtering. Støtte til at borgeren kan indgå i demokratiske processer (fxlokalt brugerråd). Inddrage netværk i brugerrelateret arbejde, og understøtte borgerens ressourcer til netværksdannelse.Støtte borger i at gøre brug af tilbud i lokalsamfund. Samarbejde med lokale aktører på vegne af borger.SEL §86: Træning: Træning m.h.p. at bevare borgerens funktionsniveau eller udsætte funktionsnedsættelse.Genoptræning efter fx længere tids sengeleje. Kreative aktiviteter eller færdighedstræning m.h.p. vedligeholde fysiske,psykiske eller sociale færdigheder, herunder vedligeholdelsestræning målrettet kroniske lidelser. Vejledning.SEL §97: Ledsagelse: Ledsagelse i.f.m. deltagelse i kulturelle og sociale aktiviteter.SEL §98: Støtte- og kontaktperson til døvblinde: Varetage kommunikation og formidling på vegne af borgeren.Ledsagelse, kommunikation og kontakt til borgerens omgivelser m.h.p. at sikre socialt samvær og livsudfoldelse.SEL §102: Behandling: Behandling vedrørende kommunikation. Medvirken i rehabiliteringsforløb i sundhedssektoren.SEL §103: Aktivitets- og samværstilbud: Beskæftigelseslignende tiltag og aktivering m.h.p. livskvalitet og oplevelse afarbejdspladsidentitet. Særlige forløb m.h.p. orientering mod arbejdsmarkedet. Værkstedsaktiviteter i botilbud.SEL §104: Beskyttet beskæftigelse: Beskæftigelseslignende tiltag og aktivering m.h.p. livskvalitet og oplevelse afarbejdspladsidentitet. Særlige forløb m.h.p. orientering mod arbejdsmarkedet. Værkstedsaktiviteter i botilbud. Der er anvendt differentierede ydelsesbeskrivelser for de forskellige målgrupper, som er beboere i §108 botilbud. Eksempelvisindeholder socialpædagogisk bistand andre temaer i motivationsarbejde og m.h.t. at skabe struktur i hverdagen, når der er tale ommålgrupperne ældre henholdsvis døvblinde eller sindslidende.

Beboernes timer i alt - alle ydelserAntal timer pr. 4 uger700,0600,0500,0400,0300,0200,0100,00,01 67 133 199 265 331 397 463 529 595 661 727 793 859 925 991Beboer nr. 1 - 1004 sorteret efter antal timerTil afregning mellem kommunen og friplejeboligen skal der udarbejdes et landsdækkendeplejebehovsrelateret modulsystem til brug for konvertering af kommunalbestyrelsens afgørelse omservice og pleje.I den forbindelse er besluttet at konstruere tre grundplejemoduler (der hvert består af et antal timeraf ydelserne ’personlig pleje’ og ’praktisk hjælp’, jf. §§ 83 og 87 i Serviceloven), der skal udgøregrundlaget for afregningen mellem kommune og friplejeboligen. Grundplejemodulerne skal afspejleplejebehovet, der her forstås som beboerens behov for antal af timer. Det er ydelserne igrundplejemodulerne som friplejeboligen skal certificeres til for at kunne modtage borgere ogafregne med den kommunale myndighed.De næste figurer (14 og 15) viser fordelingen af de leverede timer til beboerne, dels for alle ydelserog dels for de to ydelser ’personlig pleje’ og ’praktisk hjælp’, hvor de statistiske ekstremer erudeladt (1 procent beboere, som modtager færrest og de fleste antal timer).Ydelserne ’personlig pleje’ og ’praktisk hjælp’ udgør cirka 70 procent af alle leverede timer. Her erder også tale om markant spredning, fra 0 til 215 timer per fire uger.Figur 14

Beboernes timer i alt - alle ydelser (uden ekstremer)*Antal timer pr. 4 uger350,0300,0250,0200,0150,0100,050,00,01 52 103 154 205 256 307 358 409 460 511 562 613 664 715 766 817 868 919 970Beboer nr. 1 - 984 sorteret efter antal timer*(1% beboere med højeste og laveste antal timer udeladt)Figur 15Beboernes timer i alt - Personlig pleje og praktiskhjælp(uden ekstremer)*Antal timer pr. 4 uger250,0200,0150,0100,050,00,01 52 103 154 205 256 307 358 409 460 511 562 613 664 715 766 817 868 919 970Beboer nr. 1 - 984 sorteret efter antal timer*(1% beboere med højeste og laveste antal timer udeladt)Note: Ydelserne personlig pleje og praktisk hjælp er inklusiv ydelsen koordination.Der anvendes en variansanalyse til at konstruere et grundlag for tre grundplejemoduler omfattendede beboere, som samlet set er kendetegnet af laveste varians, det vil sige som ligner hinanden mestmuligt med hensyn til det leverede antal timer 7 . Tabel 16 nedenfor viser resultatet af envariansanalyse for de to ydelser ’personlig pleje’ og ’praktisk hjælp’ (inklusiv ydelsenkoordination), hvor de statistiske ekstremer er udeladt. 7 Omkostningsberegningerne bygger på det samlede datasæt, således at også de mindst og mest plejekrævende beboere indgår.

Tabel 16: Variansanalyse for grundplejemodulernes ydelser.Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3De 20 pct. beboeremed færrest antaltimerDe 60 pct. beboeremed et mediumantal timerDe 20 pct. beboeremed flest antaltimerI altAntal beboere ide tretyngdegrupper 197 589 198 984Varians forydelsernepersonlig pleje ogpraktisk hjælp 74,2 370,4 732,8 1178Gennemsnitligtantal timer (pr. 4uger) 22 65,6 140,5Laveste antaltimer (pr. 4 uger) 0 35,5 106,2Højeste antaltimer (pr. 4 uger) 35,5 106,2 224,5Som det fremgår af tabel 16 giver en opdeling af beboerne efter en procentvis 20-60-20 fordeling ensamlet varians på 1178 8 .Det skal bemærkes, at gruppen af beboere med det største plejebehov, altid vil have en højerevarians, blandt andet fordi enkelte beboere periodevis har behov for et meget stort antal timer. Detkan f.eks. være beboere med psykiatrisk diagnose, ældre med behov for forflytning og lejringleveret af flere medarbejdere, terminalpatienter og ’enkeltmandsprojekter’.Den følgende tabel 17 viser fordelingen af alle ydelser, som indgår i analysen.Tabel 17: Fordelingen af alle ydelser med udgangspunkt i opdeling af beboerne i de tregrundplejemoduler. Gennemsnitligt antal timer per fire uger. 8 Til sammenligning udgør den summerede varians for ydelserne personlige pleje og praktisk hjælp 1212, hvis der anvendes enfordeling af beboerne med 33/33/33 (dvs. det samme antal beboere i de tre grupper), mens den summerede varians er 1188, hvis deranvendes en fordeling af beboerne på 25/50/25.

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3Personlig pleje ogomsorg (§83) 15,0 51,8 115,8Praktisk hjælp (§87) 4,6 8,2 16,9Socialpædagogiskbistand (§85) 11,0 15,4 26,8Træning (§86) 1,6 2,6 2,3Ledsagelse (§97) 1,1 2,8 5,2Støttekontaktperson(døvblinde) (§98) 0,0 0,1 0,2Behandling (§102) 0,4 0,8 0,3Koordination iforhold til borgeren 2,4 5,6 7,8Beskyttetbeskæftigelse (§104) 1,0 1,6 0,0Aktivitets- ogsamværstilbud (§103) 4,4 6,9 6,9Sygepleje 2,2 3,4 3,0Alle ydelser 43,7 99,1 185,1Note 1: Beboere med 1 pct. højeste og laveste antal timer er udeladt. Ydelsen ’koordination’ i forhold til borgeren er inkluderet igrundplejemodulerne som en del af ydelsen ’personlig pleje’.Ifølge tabel 17 er der tilsyneladende ingen tæt sammenhæng mellem antallet af timer som beboernemodtager af ydelserne i grundplejemodulerne og de antal timer de modtager af de øvrige ydelser.Med andre ord tyder det på, at det antal timer der leveres til beboerne af de øvrige ydelser, i højeregrad afhænger af andre faktorer end plejetyngden, forstået som beboerens antal timer personligpleje og praktisk hjælp. Disse andre faktorer kunne eksempelvis være den (eller de) målgruppe(r)som den enkelte beboere tilhører.’Socialpædagogisk bistand’ kan betragtes som en hovedydelse på §108 botilbudsområdet, i lighedmed ’personlig pleje’ på plejebolig- og ældreområdet.Ydelsen koordination i forhold til borgeren, som fremviser en stigning med antallet af timershovedydelser, er efter beslutning inkluderet i grundplejemodulerne som en del af ydelsen ’personligpleje’.

3.4 OmkostningerOmkostningen per time i grundplejemodulerne udledes ved at beregne de gennemsnitligeomkostninger for de konkrete beboere, der modtager timer indenfor modulets timeinterval. Dermedindregnes også forskelle i produktivitet og udgiftsniveau på tværs af de botilbud der har deltaget ianalysen.De to tabeller 18 og 19 nedenfor viser de forskellige omkostninger per time i to scenarier, afhængigtaf hvordan de indirekte omkostninger bliver fordelt. Omkostningerne for grundplejemodulerne erstørst, når alle indirekte omkostninger fordeles på ydelserne ’personlig pleje’, ’praktisk hjælp’ og’koordination’. Omvendt stiger omkostningerne på de øvrige ydelser når de indirekte omkostningerfordeles proportionalt for alle ydelser (afhængigt af antal anvendte timer).Tabel 18: Ydelsestimeomkostninger for grundplejemoduler – med fordeling G af de indirekteomkostninger på ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp og koordinationAntal timer per fire ugerYdelsestimeomkostningModul 1 0 – 35 timer per 4 uger 451 kr. pr. timeModul 2 36 – 106 timer per 4 uger 382 kr. pr. timeModul 3 Mere end 106 timer per 4 uger 313 kr. pr. timeTabel 19: Ydelsestimeomkostninger for grundplejemoduler – med fordeling P af de indirekteomkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timer på pågældendeydelse.Antal timer per fire ugerYdelsestimeomkostningModul 1 0 – 35 timer per 4 uger 394 kr. pr. timeModul 2 36 – 106 timer per 4 uger 347 kr. pr. timeModul 3 mere end 106 timer per 4 uger 292 kr. pr. timeMed udgangspunkt i praksis er der identificeret 11 hovedgrupper af ydelser for de udvalgtemålgrupper i undersøgelsen (dog leveres alle ydelser ikke på alle botilbud). For hver af disse 11ydelser er der beregnet ydelsestimeomkostninger (enhedsomkostninger), hvilket fremgår af defølgende to tabeller 20 og 21 med fordeling G og P af de indirekte omkostninger.

Der er alene tale om en opgørelse af gennemsnitsomkostninger, som følge af, at der ikke kanidentificeres nogen sammenhæng mellem omfanget af timer og enhedsomkostningen for ydelsen. 9 .Det er med andre ord ikke muligt at differentiere ydelsestimeomkostningerne for tillægsydelsernepå baggrund af omfanget af timer, hvorfor der ikke kan opstilles ”dyre” og ”billige”enhedsomkostninger for eksempelvis tillægsydelsen ”træning”.Tabel 20: Ydelsestimeomkostninger for de enkelte ydelser – med fordeling G af de indirekteomkostninger på ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp og koordination.Omkostninger(2007-niveau)LeveredeårstimerYdelsestimeomkostning(kr. per leveret time)Pers. pleje og omsorg (§§ 83 og 87) 282.097.964 791.941 356Praktisk hjælp (§§ 83 og 87) 47.281.372 123.449 383Socialpædagogisk bistand (§85) 60.812.038 220.091 276Træning (§86) 9.580.927 34.584 277Ledsagelse (§97) 10.399.161 38.237 272Støttekontaktperson (døvblinde) (§98) 228.389 989 231Behandling (§102) 2.491.499 7.733 322Koordination i forhold til borgeren 20.357.136 72.554 281Aktivitets- og samværstilbud (§103) 22.434.197 87.232 257Beskyttet beskæftigelse (§104) 7.157.226 15.025 476Sygepleje 14.429.642 41.906 344Alle ydelser 477.269.550 1.433.742 333 9 Se bilag C, hvor (den manglende) sammenhæng mellem antal timer og enhedsomkostninger er illustreret for 4 af tillægsydelserne.

Tabel 22: Ydelsestimeomkostninger for de prioriterede 6 ydelser – med fordeling G af de indirekteomkostninger på ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp og koordination.Omkostninger(2007 niveau)Leverede timerpr. årYdelsestimeomkostning(kr. per leveret time)Personlig pleje, praktisk hjælp ogkoordinering (§§83 & 87) 349.736.472 987.944 354Socialpædagogisk bistand (§ 85) 60.812.038 220.091 276Træning (§ 86) 9.580.927 34.584 277Ledsagelse (§97) 10.399.161 38.237 272Støtte- og kontaktperson (§98) 228.389 989 231Behandling (§102) 2.491.499 7.733 322Note: Grundplejemodulerne består af personlig pleje, praktisk hjælp samt koordination. Omkostningerne og antallet af timer forydelserne er summeret ved beregningen af ydelsestimeomkostningen.Tabel 23: Ydelsestimeomkostninger for de prioriterede 6 ydelser – med fordeling P af de indirekteomkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timer på pågældendeydelseOmkostninger(2007 niveau)Leverede timerpr. årYdelsestimeomkostning(kr. per leveret time)Personlig pleje, praktisk hjælp ogkoordinering (§83 & 87) 320.761.422 987.944 325Træning (§ 86) 11.752.053 34.584 340Socialpædagogisk bistand (§ 85) 76.436.938 220.091 347Ledsagelse (§97) 13.069.945 38.237 342Støtte- og kontaktperson (§98) 277.923 989 281Behandling (§102) 3.119.886 7.733 403Note: Grundplejemodulerne består af personlig pleje, praktisk hjælp samt koordination. Omkostningerne og antallet af timer forydelserne er summeret ved beregningen af ydelsestimeomkostningen.3.5 Korrektion for forholdet mellem ’hverdagstimer’ og timer leveret i ’øvrigtid’.Analysen viser, at de beboere der modtager flest timer også oftest har brug for hjælp om natten ogandre tidspunkter udenfor almindelig arbejdstid, hvilket fremgår af nedenstående tabel 24.

Tabel 24: Andelen af beboere der modtager ydelser om nattenGrundplejemodul1 2 3 I altSamlet antal beboere i modulet 143 433 144 720Antal beboere i modulet der modtager ydelser om natten 65 308 121 494Andel af beboere i modulet der modtager ydelser om natten 45,5% 71,1% 84,0% 68,6%Note: Tabellen bygger på data indsamlet på de 24 plejeboligtilbud til ældre.Det har via dataindsamlingen ikke været muligt at opgøre, hvor mange af botilbudenesydelsestimer, der leveres udenfor normal arbejdstid (aften, nat, weekend) 10 . Det er idataindsamlingen alene blevet angivet, hvorvidt de enkelte beboere typisk modtager hjælp omnatten, men altså ikke omfanget og arten af disse ydelser.Alle omkostninger, herunder leverede ydelser udenfor normal arbejdstid (f.eks. tillæg til nattevagteretc.) er indeholdt i de beregnede enhedsomkostninger. I dataindsamlingen er der imidlertid ikkeoplysninger om, hvilke borgere der modtager hvilke ydelser udenfor almindelig arbejdstid, hvorfordet ikke har været muligt at fordele forskelle i lønenhedsomkostninger m.v. på de tregrundplejemoduler.Det kan overvejes, om de beregnede ydelsestimeomkostninger skal reguleres som følge afgrundplejemodulernes forskellige træk på ydelser uden for hverdagstid. Da alle omkostninger iforvejen er indeholdt i omkostningerne per time, vil dette medføre at enhedsomkostningen for demindst plejekrævende beboere skal nedjusteres, mens enhedsomkostningen for de mestplejekrævende beboere skal opjusteres. Muligheden for eventuel at indarbejde en korrektion byggerpå en supplerende stikprøve blandt de plejeboliger på ældreområdet som indgår i analysen, menanvendes her som grundlag for en korrektion af de samlede omkostningsdata på tværs afmålgrupper og botilbud. Denne mulighed for korrektion af ydelsestimeomkostningerne fremgår afde følgende tabeller 25 og 26. Se rapportens metodeafsnit (afsnit 4).

Tabel 25: Korrektion for forholdet mellem hverdagstimer og timer leveret i øvrig tid, med fordelingG på ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp og koordination.Modul 1Modul 2Modul 3Gns. antaltimer imoduletAndel aftimerne derleveres i øvrigtid jf.stikprøven22 45,0%65,6 57,0%140,5 61,0%Oprindeligydelsestimeomkostningi moduletForskel i takstermellem øvrig tidog hverdagstid jf.FritvalgsdatabasenKorrektionsfaktorKorrigeretydelsestimeomkostningi modulet451 128% 0,74 335382 128% 0,90 345313 128% 1,11 348Note: Beregningen bygger på registrerede takster fra Fritvalgsdatabasen på ældreområdet, hvor én time leveret i ’øvrig tid’ ergennemsnitligt er 28% dyrere end en time, der leveres på ’hverdagstid’. Korrektionsfaktoren er beregnet ved at fordeleomkostningerne for en gennemsnitlig beboer i forhold til de forskellige andele øvrig tid og prisforskellen mellem øvrig tid oghverdagstid, jf. fritvalgsdatabasen.Tabel 26: Korrektion for forholdet mellem hverdagstimer og timer leveret i øvrig tid, med fordelingP af de indirekte omkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timerpå pågældende ydelse.Modul 1Modul 2Modul 3Gns. antaltimer imoduletNote: Se noten til tabel 25Andel aftimerne derleveres i øvrigtid jf.stikprøven22 45,0%65,6 57,0%140,5 61,0%Oprindeligydelsestimeomkostningi moduletForskel i takstermellem øvrig tid oghverdagstid jf.Fritvalgs-databasenKorrektionKorrigeretydelsestimeomkostningi modulet394 128% 0,78 307347 128% 0,91 317292 128% 1,09 3203.6 Opgørelser af omkostninger per døgn for grundplejemodulerEn anden mulighed for takstfastlæggelse er at anvende omkostninger per døgn frem fortimeomkostninger som opgørelsesmetode. Denne metode skal ses i sammenhæng med at store deleaf den offentlige sektor i forvejen anvender døgntakster som styringsinstrument i den økonomiskestyring, rammeaftaler og statistiske opgørelser m.v.I de følgende tabeller 27 - 30 er der foretaget en omregning af timeomkostningerne for ydelserneindeholdt i grundplejemodulerne (personlig pleje, praktisk hjælp samt koordination) tilomkostninger per døgn, med udgangspunkt i samme opdeling i grundplejemoduler som tidligereanvendt.

I og med at denne omregning er baseret på separate beregninger for hver ydelse, adskiller de sig frade almindelige opgørelser af døgntakster, der typisk er baseret på forholdet mellem de samledeomkostninger og antal pladser i pågældende botilbud ved en given belægningsprocent.Beregningerne her tager således fortsat højde for, at beboerne modtager et forskelligt antal timer afydelserne i grundplejemodulerne.Tabel 27: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling G på ydelserne personligpleje, praktisk hjælp og koordination.Gns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletGns. timer pr. døgn DøgnomkostningModul 1 22 451 0,79 354Modul 2 65,6 382 2,34 895Modul 3 140,5 313 5,02 1.571Tabel 28: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling P af de indirekteomkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timer på pågældendeydelseGns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletGns. timer pr.døgnDøgnomkostningModul 1 22 394 0,79 310Modul 2 65,6 347 2,34 813Modul 3 140,5 292 5,02 1.465Tabel 29: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling G på ydelserne personligpleje, praktisk hjælp og koordination, korrigeret for forholdet mellem øvrig tid og hverdagstid.Gns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletDøgnomkostningModul 1Modul 2Modul 32265,6140,5335 263345 808348 1.746

Tabel 30: Døgnomkostninger for grundplejemodulerne, med fordeling P af de indirekteomkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt med antallet af anvendte timer på pågældendeydelse, korrigeret for forholdet mellem øvrig tid og hverdagstid.Gns. antal timer i modulet(per 4 uger)Beregnetydelsestimeomkostningi moduletDøgnomkostningModul 1Modul 2Modul 32265,6140,5307 241317 743320 1.6063.7 BaggrundsoplysningerDataindsamlingen på tværs af målgrupper og de 41 medvirkende botilbud dækker over væsentligeforskelle i såvel omkostninger som driftsparametre. Det gælder både generelt, men også indenfor deenkelte målgrupper, som botilbuddene er rettet mod. En del af forskellene kan henføres til derammer og principper der arbejdes efter, f.eks. de forskellige målsætninger for leve- og bo miljøer iforhold til traditionelle plejehjem på ældreområdet. En anden del kan sandsynligvis henføres tilforskelle i produktivitet og i serviceniveau. I nedenstående tabel 31 er oplistet en rækkebaggrundsoplysninger for botilbuddene i undersøgelsen.Tabel 31: Baggrundsoplysninger vedrørende botilbuddene i analysen (forsættes næste sider)Botilbud nr.Antal beboere på botilbudeti altAntal beboere der indgår ianalysenAnsatte pr. pladsBTPDøgntakstGns. timetakst, alle ydelser1 20 20 0,80 71% 1.050 4702 36 36 1,24 93% 989 2193 47 24 1,17 101% 1.445 3124 24 24 0,92 86% 928 3015 40 28 1,16 85% 1.595 4146 22 22 0,82 63% 894 445

7 32 32 0,86 61% 917 4468 108 31 0,83 105% 1.095 3209 40 40 1,50 75% 1.414 32010 40 40 1,09 98% 1.132 27211 60 20 1,40 60% 1.360 41312 50 22 1,21 94% 1.105 24813 51 51 0,91 94% 1.050 31614 22 22 0,77 112% 782 23215 46 21 1,04 73% 919 30916 45 45 0,81 97% 959 31317 32 27 1,01 93% 1.145 31118 44 22 0,86 74% 1.143 45719 71 71 0,56 93% 590 28920 27 24 0,94 84% 894 29121 50 42 0,90 93% 1.086 33522 17 13 1,06 77% 1.323 41823 45 18 1,00 112% 914 20924 54 23 0,74 80% 904 38925 49 25 1,29 109% 1.617 29326 11 11 2,50 108% 2.669 25427 20 20 1,45 88% 1.793 35828 12 8 1,19 70% 1.341 41129 49 49 1,14 66% 1.132 38430 30 15 1,19 37% 1.427 82731 40 16 1,03 122% 1.528 31132 14 14 1,42 97% 1.986 36833 22 22 1,59 88% 1.774 32534 34 14 3,13 73% 4.345 48635 40 19 1,78 105% 1.912 26236 22 13 0,95 106% 1.642 42037 40 6 2,23 111% 2.291 23838 30 20 2,57 40% 2.951 728

39 6 6 1,46 91% 1.911 36940 19 19 2,15 83% 3.166 45341 8 8 1,37 91% 2.164 443Som det fremgår af ovenstående tabel 31 har mange af botilbuddene forholdsvis høje BTP-tider. Iden forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at BTP-tiden ikke er direkte sammenligneligmed BTP opgørelser i f.eks. hjemmeplejen, idet den her anførte BTP tid typisk vil være væsentligthøjere. Dette kan henføres til følgende forhold:• At opgaven med koordination i forhold til beboeren i forvejen er indeholdt som enselvstændig ydelse.• At der i beregningen af BTP-tiden er taget udgangspunkt i gennemsnitligt antal arbejdstimerpå 1.427 per år, reduceret fra bruttotimetal på 1.924 timer s.f.a. ferie, sygdom, frokostpauserm.v. (jf. KL’s vejledning for beregning af priser på Frit Valgs Området).• At timer der leveres af vikarbureauer m.v. er indregnet i skønnet over leverede ydelser.Dette er i overensstemmelse med metodens forudsætninger, men KR har efterfølgendekunnet konstatere, at vikartimerne ikke alle steder også indgår i det normerede antalhelårsstillinger, men derimod i det faktiske antal ansatte på botilbuddet omregnet tilheltidsansatte. Når nogle botilbud på grund af rekrutteringsvanskeligheder anvendervikarbureauer i stor udstrækning, kan ovenstående medføre at BTP-tiden bliver relativ høj.Det kan ikke udelukkes, at den anvendte metode medfører, at antallet af leverede timer på noglebotilbud overvurderes (se bemærkninger herom i metodeafsnittet - afsnit 4).Udover forskellene i botilbuddenes omkostningsniveau er der også tale om lige så væsentligeforskelle i ydelsestimeomkostningerne for de specifikke ydelser, hvilket fremgår af tabellerne 32 og33 nedenfor.

Tabel 32: Ydelsestimeomkostninger for alle ydelser fordelt på alle botilbud i undersøgelsen, med ogalle tilbud, med fordeling G på ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp og koordination.BotilbudPers. pleje ogomsorg (§§ 83 og 87)Praktisk hjælp(§§ 83 og 87)Socialpædagogiskbistand (§85)Træning (§86)Ledsagelse (§97)Støttekontaktperson(døvblinde) (§98)Behandling (§102)KoordinationBeskyttetbeskæftigelseAktivitets- ogsamværstilbudSygepleje1 514 305 454 459 354 459 459 252 5062 225 154 207 210 207 256 265 200 2603 317 96 208 257 257 1.901 1.822 253 8454 313 312 257 257 257 0 257 257 7325 592 592 267 278 269 317 289 258 06 458 421 357 293 368 411 395 365 3997 469 303 351 385 294 330 404 243 2.1188 367 353 226 69 183 181 243 221 1549 312 499 241 442 0 241 252 0 72910 295 333 225 234 244 232 228 254 22711 426 426 387 387 387 387 387 387 38712 280 227 196 177 143 30 232 150 24713 321 228 282 363 266 0 296 337 29714 265 165 212 197 118 259 249 100 25615 315 322 281 281 281 281 281 281 28116 318 318 257 0 0 0 257 0 25717 335 335 252 81 225 330 285 276 32418 478 367 392 0 0 438 493 267 49319 297 297 0 218 250 0 247 250 24320 336 336 290 16 162 290 290 179 29021 345 340 271 327 273 271 274 271 271

Tabel 32 (forsat)BotilbudPers. pleje og omsorg(§§ 83 og 87)Praktisk hjælp (§§83 og 87)Socialpædagogiskbistand (§85)Træning (§86)Ledsagelse (§97)Støttekontaktperson(døvblinde) (§98)Behandling (§102)KoordinationBeskyttetbeskæftigelseAktivitets- ogsamværstilbudSygepleje22 442 442 343 343 0 0 0 343 34323 215 220 175 161 165 175 163 170 17524 411 344 218 304 195 172 305 217 28925 333 332 243 245 231 251 0 255 0 239 25926 326 357 201 239 226 198 198 204 0 219 027 765 765 291 0 291 291 291 291 291 29128 505 505 350 350 350 350 350 350 350 35029 963 962 283 285 283 285 0 0 285 28430 1.044 1.083 669 677 677 677 677 677 677 67731 463 463 236 232 225 225 225 0 230 22732 445 437 314 314 314 0 313 0 314 31433 377 380 279 275 280 303 288 0 280 28234 600 380 406 0 253 0 321 0 318 58235 300 292 213 0 205 0 225 0 0 036 518 474 286 292 291 0 260 0 336 35337 286 317 186 191 178 0 185 0 186 18838 843 831 686 653 583 0 0 650 607 039 432 432 305 305 0 0 305 362 305 30540 666 666 353 353 353 353 353 353 353 35341 728 731 415 311 315 315 306 306 306 303

Tabel 33: Ydelsestimeomkostninger for alle ydelser fordelt på alle botilbud i undersøgelsen, med ogalle tilbud, med fordeling P af de indirekte omkostninger på tværs af alle ydelser proportionalt medantallet af anvendte timer på pågældende ydelse.BotilbudPers. pleje ogomsorg (§§ 83 og87)Praktisk hjælp(§§ 83 og 87)Socialpædagogiskbistand (§85)Træning (§86)Ledsagelse (§97)Støttekontaktperson (døvblinde)(§98)Behandling (§102)KoordinationBeskyttetbeskæftigelseAktivitets- ogsamværstilbudSygepleje1 481 272 530 536 430 536 536 329 5832 216 146 226 228 225 274 283 218 2793 320 93 267 318 318 1.073 1.037 314 5884 297 296 286 286 286 0 286 286 7605 414 414 411 422 413 461 433 402 06 447 410 452 388 463 505 490 459 4937 445 279 424 458 366 402 476 316 2.1918 335 322 316 159 273 271 333 311 2449 306 494 289 489 0 289 299 0 77610 272 310 261 270 280 268 264 290 26311 413 413 413 413 413 413 413 413 41312 245 254 249 254 240 240 242 266 24113 315 222 327 408 310 0 341 382 34214 247 148 251 236 157 298 288 139 29515 310 317 304 304 304 304 304 304 30416 313 313 313 0 0 0 313 0 31317 304 304 310 138 282 387 342 334 38118 459 348 478 0 0 524 580 354 58019 290 290 0 258 290 0 288 290 28420 320 320 320 45 192 320 320 209 32021 336 331 326 383 329 326 330 326 327

Tabel 33 (forsat)BotilbudPers. pleje ogomsorg (§§ 83 og 87)Praktisk hjælp(§§ 83 og 87)Socialpædagogiskbistand (§85)Træning (§86)Ledsagelse (§97)Støttekontaktperson(døvblinde) (§98)Behandling (§102)KoordinationBeskyttetbeskæftigelseAktivitets- ogsamværstilbudSygepleje22 418 418 418 418 0 0 0 418 41823 207 212 219 206 210 219 208 215 21924 394 327 324 411 301 278 411 324 39525 290 289 298 300 286 306 0 310 0 294 31426 241 273 243 281 268 240 240 246 0 261 027 358 358 358 0 358 358 358 358 358 35828 411 411 411 411 411 411 411 411 411 41129 400 399 399 400 399 400 400 0 400 40030 799 838 830 838 838 838 838 838 838 83831 312 312 313 309 302 302 302 0 307 30432 370 361 370 370 370 0 368 0 370 37033 311 313 334 329 334 358 342 0 335 33734 468 248 539 0 386 0 454 0 451 71535 263 255 264 0 255 0 275 0 0 036 429 385 407 414 413 0 381 0 458 47537 233 264 236 241 228 0 235 0 236 23738 758 746 765 732 662 0 0 650 686 039 377 377 377 377 377 0 377 362 377 37740 453 453 453 453 453 453 453 453 453 45341 415 418 529 425 429 429 419 420 419 417

3.8 Sammenligning med Tilbudsportalen og FritvalgsdatabasenOmkostningsberegningerne er i nedenstående tabel 34 sammenlignet med data fra Tilbudsportalen.For at foretage en retvisende sammenligning, er undersøgelsens data opdelt i data for henholdsvisældreområdet og data fra det øvrige område.Ved denne omregning til omkostninger per døgn, ser der ud til at være overensstemmelse med de tilTilbudsportalen indberettede døgntakster (disse er beregnet af den enkelte kommune eller region).Tabel 34: Sammenligning mellem analysen og udmeldte døgntakster på TilbudsportalenIntervalSimpeltgennemsnitVægtetgennemsnitÆldreområdet/ plejeboligerDøgntakster jf. Tilbudsportalen782 – 1.884 1.257 Ingen dataAnalysens beregnede omkostninger pr. døgn 590 – 1.595 1.065 1.039Øvrige målgrupper/ § 108 botilbudDøgntakster jf. Tilbudsportalen 526 - 5.661 1.870 Ingen dataAnalysens beregnede omkostninger pr. døgn 1.132 - 4.345 2.050 1.923Note: Data vedr. Tilbudsportalens gennemsnitlige takster for henholdsvis ældreområdet og det øvrige område er leveret afServicestyrelsen og efterfølgende sorteret af KR. Sorteringen indebærer, at botilbud hvor taksten eksempelvis er opgivet pr. time ellersom et interval ikke indgår i ovenstående beregning. Vægtet gennemsnit er udtryk for, at det er antallet af beboere fra de enkeltebotilbud der indgår i omkostningsberegningen med de enhedsomkostninger de repræsenterer.På tilsvarende vis kan de beregnede data sammenlignes med data fra fritvalgsområdet (angår kunplejeboligerne på ældreområdet). Nedenstående tabel 35 viser til sammenligning de højeste og delaveste priser for ydelserne personlig pleje i hverdagstid, personlig pleje i øvrig tid, samt praktiskhjælp, således som de er indberettet til fritvalgsdatabasen.Tabel 35: Timepriser fra fritvalgsdatabasenPris per time personligpleje i hverdagstimerPris per time personligpleje i øvrig tidPris per time praktiskhjælpLaveste pris 227 291 204Gennemsnit 303 389 278Højeste pris 426 540 379

Tabel 36: Ydelsestimeomkostninger fra analysenOmkostning per timepersonlig pleje -hverdagstimer og øvrigtidOmkostning per timepraktisk hjælpGennemsnit 332 326

4. Anvendte metoder og forudsætninger for undersøgelsen4.1 Udvælgelse af botilbudKR har i tilrettelæggelsen af analysen været i kontakt med i alt 32 kommuner og 4 regioner medhenblik på deltagelse i undersøgelsen. Efter frafald har i alt 24 kommuner og 3 regioner deltaget iundersøgelsen med 41 botilbud repræsenterende 1003 beboere. Af hensyn til at inddrage et størreantal botilbud, har nogle af kommunerne/ regionerne indvilliget i at deltage med to botilbud.Dataindsamlingen er blevet tilrettelagt med udgangspunkt i en frivillig aftale om samarbejde medden pågældende kommune/ region/ botilbud.Kriterierne for udvælgelse af botilbuddene har været:• Repræsentation af forskellige typer af botilbud hvad angår principper for indsatsen,målgrupper og boligformer.• Repræsentation af store og små botilbud, efter antal beboere, ud fra en forestilling omforskelle i omkostningsniveau.• Geografisk spredning, ud fra en forestilling om forskelle i serviceniveau, her forstået somanvendte ressourcer per borger.Frafaldet skyldes typisk, at kommunen/ regionen/ det enkelte botilbud ikke kunne afse de fornødneressourcer hertil (s.f.a. periode med omstilling i.f.m. kommunalreform, periode for udarbejdelse afbudget 2008, afholdelse af ferie eller personalemangel).De tidsmæssige begrænsninger for undersøgelsen samt frafaldet har medført, at:• Den geografiske spredning af botilbuddene er blevet mindre end oprindeligt planlagt 11 .• Gerontopsykiatriske plejehjem ikke i så høj grad som planlagt er repræsenteret iundersøgelsen.• Målgrupperne, som botilbud jf. Servicelovens § 108 retter sig imod, er ikke alle pådækkende vis repræsenteret i undersøgelsen. Der kan være betydelige omkostningsforskellepå tværs af og inden for de enkelte målgrupper i.f.t. driften af § 108 botilbud, ud fraforskelle i metodiske principper, normering, brug af faggrupper og investeringer. 11 Se bilag A med en oversigt over botilbuddenes geografiske placering.

På baggrund af de indsamlede data i analysen er der ikke belæg for at justere omkostningerne påbaggrund af strukturelle forhold begrundet i geografi.Med udgangspunkt i antallet af beboere som analysen omfatter, er det muligt at anvende statistiskemetoder i analysen af data.4.2 Botilbuddenes produktion af ydelserMed henblik på beregningen af ydelsestimeomkostninger for botilbuddenes ydelser, er der iundersøgelsen indsamlet data vedrørende personalets tidsanvendelse på de forskellige ydelser.Kvalificeret skønDa det ikke kunne forventes, at de enkelte botilbud havde tilgængelige registrerede data forpersonalets tidsanvendelse til de forskellige ydelser, blev det valgt at lade ledende personale ogtypisk en planlægningsmedarbejder udarbejde kvalificerede skøn over tidsanvendelsen påbeboerniveau. For flere af botilbuddene er de kvalificerede skøn omkring tidsforbrug endviderebaseret på data og løbende registrering i.f.m. vagtplaner, systemer til dokumentation, lønrapportereller lignende.Et alternativ ville være en ekstern baseret registrering af personalets tidsanvendelse i.f.t. beboere ogydelser, men dette blev fravalgt af praktiske og tidsmæssige grunde. En sådan tidsregistrering kunnemuligvis have udmøntet sig i mere præcise data for tidsanvendelsen fordelt på dag-, aften-, nat- ogweekendtimer samt fordelt på hvilke faggrupper der udfører ydelsen. Det er dog vigtigt at nævne, atogså denne form tidsregistrering som metode er behæftet med (andre former for) usikkerheder.Variable til grund for ydelsestimeomkostningerDe beregnede ydelsestimeomkostninger er således baseret på data vedrørende omfanget af leveredeydelser til beboerne, med udgangspunkt i et kvalificeret skøn for en fire-ugers periode 12 . Følgendevariable til grund for fastlæggelse af ydelsestimeomkostningen indgår i dataindsamlingen på deenkelte botilbud:• Hvor mange timer modtager de enkelte beboere af de forskellige ydelser.• Hvilken faggruppe (opdelt efter lønklasser) leverer ydelserne.• Modtager beboeren ydelser om natten.• Er der til ydelsen direkte henførbare omkostninger. 12 Af bilag E fremgår vejledningen til udførelse af kvalificeret skøn. Eksemplet er fra ældreområdet.

• Gennemgang af botilbuddenes økonomi, d.v.s. hvilke poster der indgår somomkostningsgrundlag (se næste afsnit om omkostninger).Leverede ydelser og vurderede behovDer er både indsamlet data for tidsforbruget for de faktisk leverede ydelser og for de af botilbuddetvurderede behov hos borgeren. Det er vurderingen, at såvel præcision som pålidelighed i data om defaktisk leverede ydelser dermed er forøget.Forskellen mellem leverede ydelser og vurderede behov opstår, når det fra botilbuddets side(leverandørniveauet) vurderes, at beboeren har brug for flere eller færre timer, eller når der ikke harværet mulighed for at levere de ydelser, som beboeren er visiteret til 13 .Den primære usikkerhed knytter sig til en mulig taktisk besvarelse omkring botilbuddenestidsforbrug forbundet med at levere ydelser. Det hidrører især fra organisatorisk bestemte forhold (ien BUM model med myndighed og leverandør, eller i et kontraktligt forhold), hvor botilbuddet kanhave en interesse i at fremvise stor produktion eller produktivitet i sådanne undersøgelser, eller iden løbende drift. I andre tilfælde har myndigheds- og visitationsenheden i kommunen haft storfokus på at kontrollere, om botilbuddene levede op til niveauet i de visiterede ydelser. I givet faldvil det betyde et kunstigt lavere omkostningsniveau, der bliver grundlaget for takstfastlæggelsen. Iundersøgelsen er data løbende blevet testet for denne usikkerhedsfaktor, blandt andet via analyser afBTP tiden og lønrapporter.Usikkerheden kan også mere banalt forklares ved, at det er vanskeligt at skønne præcist omkringleverede ydelser, når der er tale om en til tider meget kompliceret driftssituation med mangemedarbejdere involveret og skiftende arbejdsgange.4.3 Omkostningerne forbundet med de leverede ydelserFordelingen af botilbuddenes omkostninger til de forskellige ydelser er foretaget med udgangspunkti de fastsatte retningslinier jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunaletilbud (Bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007). Heraf fremgår bl.a., at takstberegning skalinkludere alle gennemsnitlige langsigtede omkostninger, ligesom der er retningslinier for, hvilkeomkostningstyper der skal medregnes.Mulighederne for dataindsamling og herunder særligt analysens tidsmæssige rammer har betydet enrække metodemæssige valg om fordeling af omkostningstyper og om analyseniveau, somgennemgås i det følgende. 13 Forholdet mellem faktisk leverede og vurderede behov for ydelser er ikke en del af afrapporteringen.

I dette afsnit redegøres for principper og metoder, og de primære usikkerhedsfaktorer beskrives meden vurdering af betydningen for takstfastlæggelsen.OmkostningstyperFiguren nedenfor illustrerer, hvorledes de forskellige omkostningstyper er indregnet i botilbuddenessamlede omkostninger og ydelsestimeomkostningerne for de relevante ydelser.Direkte omkostninger er omkostninger, der kan henføres entydigt til en eller flere af de pågældendeydelser, jf. nedenfor. Et eksempel kunne være omkostninger til drift af et varmtvandsbassin, derudelukkende er relateret til produktionen af træningsydelser.En række af de direkte omkostninger kan ikke entydigt henføres til en specifik ydelse, men fordelesproportionalt jf. andelen af forbrugte timer på tværs af ydelserne. Det drejer sig om løn, vikarer,pension, supervision og inventar m.v., der er direkte forbundet med produktionen.DirekteomkostningerLøn fagligtpersonaleMaterialeranvendt i"produktionen"Fordeling 1Omkostninger derdirekte kan henføres tilydelserneEjendom, varme,m.v.Overhead 1(indirekte omk.)ITLeder,administrationmv.Fordeling 2Omkostninger derindirekte skal henførestil ydelserneOverhead 2(indirekteindirekteomk.)Primært fra hkt.6Fordeling 3Omkostninger derindirekte skal henførestil ydelserneIndirekte omkostninger (overhead 1) er omkostninger, der ikke entydigt kan henføres til en ellerflere af ydelserne. Eksempler er botilbuddets administrative udgifter, ledelse, vedligehold afbygninger, IT m.v. De indirekte omkostninger i analysen bliver som udgangspunkt fordelt på de tosåkaldte hovedydelser, personlig pleje og praktisk hjælp. Disse beregninger er i analysen markeretmed bogstavet ”G” Baggrunden for denne beslutning er, at friplejeboligerne under alleomstændigheder skal certificeres til at kunne levere grundplejemodulernes ydelser ’personlig pleje’og ’praktisk hjælp’.Som supplement hertil indeholder analysen også beregnede enhedsomkostninger, hvor de indirekteomkostninger er fordelt proportionalt efter leverede timer (disse er i analysen markeret med ”P”).

De indirekte-indirekte omkostninger (overhead 2) er eksempelvis botilbuddets andel af kommunensadministrative udgifter samt afskrivning og forrentning af anlægskapital. Disse omkostningerfordeles ud på de respektive ydelser efter samme kriterier som de indirekte omkostninger (jf.ovenfor).Der henvises i øvrigt til bilag, der viser hvorledes de forskellige omkostningstyperRegnskab 2006 som grundlagDer er taget udgangspunkt i kommunernes og botilbuddenes oplysninger for regnskabsåret 2006.Hvis regnskabsåret 2006 har været særligt, f.eks. hvis antallet af beboere er indskrænket ellerudvidet i løbet af året, eller hvis budget 2007 har adskilt sig markant fra budget 2006, er derindarbejdet korrektioner herfor.I enkelte tilfælde er der anvendt en fremskrivning af det foreløbige regnskab for 2007, fordiregnskabsoplysninger for 2006 ikke har været tilgængelige 14 .Der knytter sig i princippet en usikkerhed til at sammenstille aktivitetsdata for 2007 (ydelserne)med regnskabsdata for 2006 (omkostningerne), som følger af almindelig tidsforskydning imulighederne for dataindsamling. Denne usikkerhed vurderes imidlertid ikke til at være betydelig.Dels er skønnet over tidsforbruget for ydelserne typisk baseret på et indgående kendskab til denpågældende beboer, hvorfor der har kunnet tages hensyn til den enkelte beboers ”sædvanlige” eller”gennemsnitlige” behov.PrisfremskrivningAnalysen er som tidligere nævnt primært baseret på regnskabsoplysninger fra 2006. Disse erfremskrevet til 2007 ved at de konkrete lønomkostninger og konkrete øvrige omkostninger påbotilbudene er fremskrevet med differentierede fremskrivningsprocenter.Der er foretaget pris- og lønfremskrivning fra 2006 til 2007, med anvendelse af følgendefremskrivningsprocenter: Løn: 3,3%; Øvrige priser: 2,2%.Forretning af anlægskapital er ikke fremskrevet. I fremskrivningen til 2007 er afskrivningerne iomkostningsberegningerne reduceret, idet der er taget højde for, at den værdi hvorpå der afskriveser nedskrevet med yderligere et års afskrivninger.Ved fremskrivning af de beregnede enhedsomkostninger til 2008-priser, foreslås at de beregnedeenhedsomkostninger fremskrives med den samlede vægtede fremskrivningsprocent på 3,2, jf. KL’s 14 Det gælder eksempelvis for enkelte af de tilbud, som kommunerne har overtaget fra de tidligere amter.

seneste skøn over pris- og lønudviklingen. Anvendelsen af en samlet fremskrivningsprocent fra2007 til 2008 vurderes ikke at indebære en væsentlig unøjagtighed, idet skøn for løn- oghenholdsvis prisfremskrivningerne fra 2007 til 2008 er forholdsvis tæt på hinanden (løn 3,3 procentog priser 3,0 procent).Omkostninger til ikke-omfattede aktiviteterBotilbuddenes omkostninger til ikke-omfattede aktiviteter er skilt ud, eksempelvis omkostningervedrørende plejeboligens levering af pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem, elleromkostninger til drift af et dagcenter åbent for andre borgere.På tilsvarende vis indgår nettoomkostninger forbundet med botilbuddenes boligdel ikke iberegningerne, ligesom nettoomkostninger í tilknytning til salg af servicepakker til beboerne erholdt ude (tøjvask, mad mv.).Den usikkerhed, der er forbundet med at udskille ikke-omfattede aktiviteter, vedrører primærtfordelingen af løn som den primære omkostningsfaktor. Således vil nogle beboere, i noglekommuner og botilbud, som en naturlig del af opgaveløsningen modtage ydelser fra andre stederend selve botilbudet, f.eks. fra dag- eller træningscentre, ligesom der nogle steder trækkes påspecialkompetencer, der findes andre steder end i botilbudet. Usikkerheden er knyttet til at præcistat opgøre, hvilke serviceydelser der skal indregnes i omkostningsberegningen for botilbudet,herunder hvordan medarbejdernes tidsforbrug på de forskellige serviceydelser kan opgøres ogfordeles.Direkte henførbare omkostninger og langsigtede omkostninger.Den primære usikkerhed skal henføres til, at det i meget begrænset omfang har været muligt atidentificere omkostninger, der direkte kunne henføres til en eller flere af ydelserne. Det er såledessandsynligt, at differentieringen af ydelsestimeomkostninger er større end de aktuelle beregningerviser. Problemet hidrører dels fra de ikke særlig specifikke regnskaber, at der ikke er gennemførtdataanalyse på bilagsniveau, og at der ikke er inddraget flere regnskabsår (sidstnævnte kunne viseeksempelvis tidligere investering i inventar relateret til en eller flere specifikke ydelser).

FordelingsnøglerFor de indirekte omkostninger (overhead 1 og 2) er der anvendt to forskellige fordelingsnøgler.Dels en generel fordelingsnøgle, hvor omkostningen fordeles på de identificerede ydelser efterderes relative andel af den samlede produktion i botilbuddet. Dette gælder omkostninger, somvurderes at skulle pålignes alle ydelser, og hvor omkostningen varierer med det antal timer, deranvendes i de udførende funktioner.Dels er der anvendt en reduceret generel fordelingsnøgle til fordeling af de omkostninger, som ilavest grad varierer i forhold til levering af de forskellige ydelser (typisk betegnet som faste basaleomkostninger).Af bilag B fremgår hvilke omkostninger, der typisk er indgået i beregningen af enhedspriser forydelserne, samt hvordan omkostningerne er fordelt.ServicearealerBotilbudenes servicearealer er ikke opmålt af KR, men der i stedet anvendt botilbuddenes egenregistrering og subsidiært en lokal vurdering.De primære usikkerheder vedrører afgrænsningen og finansieringen mellem boligdel ogbotilbudsdelen, hvor sidstnævnte skal indgå i omkostningsgrundlaget (afskrivning, forrentning,vedligeholdelse, driftsudgifter m.v.).Det er vurderingen, at kommunernes/ regionernes egen registrering af areal og de tilhørendefordelinger vedrørende omkostningstyper er ret præcis, blandt andet ud fra krav om revision afopgørelse af huslejedelen for beboerne.Forhandlede niveauer for indirekte omkostningerFor flere botilbuds vedkommende har det ikke været muligt at gennemføre unikkeomkostningsberegninger 15 for de indirekte og indirekte-indirekte omkostninger (også benævntoverhead vedrørende hovedkonto 5 og 6), hvorfor der i stedet er anvendt det forhandledeoverheadprocenttillæg, som er udarbejdet i forbindelse med rammeaftaler mellem region ogkommune. I disse tilfælde er anvendt det procenttillæg som anvendes i den region hvor botilbuddeter placeret. I nogle tilfælde har regnskabsoplysninger 2006 for de tidligere amtslige tilbud ikke været tilgængelige, i andre tilfælde hardeteljringsniveauet i den kommunale kontoplan gjort det mere fornuftigt at anvende de generelle overhead procenter.

Der er imidlertid også usikkerhed forbundet med at anvende rammeaftalerne som grundlag fornational takstfastlæggelse, idet disse varierer betydeligt, fra 4 til 10,5 procent.Afskrivning og forrentning af anlægsaktiverI nogle tilfælde har oplysninger fra anlægskartoteker ikke været tilgængelige viaregnskabsoplysninger, hvorfor der er anvendt andre kilder med oplysninger om anlægsaktiver.Det er vurderingen, at usikkerheden omkring inddragelse af præcise omkostninger er minimal ogprimært angår værdien af inventar.MomsKR har i analysen taget udgangspunkt i bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster, somrammesætter alle omkostningsberegninger eksklusiv moms på både købs- og salgssiden 16 .Dette forhold vil dog stille en privat leverandør i ugunstig konkurrencesituation med den offentligesektor på de områder, som er fritaget moms jf. Momsloven § 13 stk. 1 og stk. 2 (blandt andetsociale ydelser, undervisning m.v.). Mens leverandøren af ydelser i den offentlige sektor(kommunen eller regionen) kan afløfte momsen jf. momsrefusionsordningen, har den privateleverandør kun mulighed for at indregne købsmomsen i takstgrundlaget.Hovedparten af de samlede omkostninger på botilbudsområdet angår løn, som ikke skal pålæggesmoms af hverken den private leverandør eller den offentlige sektor. Problemet med købsmomsenangår kun de øvrige andele af botilbuddets driftproduktionsfaktorer, f.eks. momsbærende varekøbog investeringer i inventar m.v.Hvad angår botilbuddenes boligdel, kan den private leverandør vælge at bygge, ombygge eller købeboligerne og de servicearealer, som indgår i driften som en produktionsfaktor, og som altså skalindgå i den private leverandørs takstgrundlag jf. omkostningsberegningerne for den offentligesektors botilbud i nærværende analyse. Ved eje af servicearealerne påløber der også den privateleverandør en købsmoms, som ikke kan modsvares af en salgsmoms.Med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår er der udarbejdet en positivliste formomsandelsprocenter, herunder også plejehjem og længerevarende botilbud 17 .Momsandelsprocenten angiver i hvor høj grad drifts- og anlægsomkostningernes berørte –momsbærende - arter skal indgå i omkostningsberegningen. 16 Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, bek. nr. 683 af 20/06/2007, § 3 stk. 5.17 Momsandelsprocenter er beskrevet i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner, nr. 1492 af 14/12/2006.Positivlisten er fra 2008.

I beregningen af den såkaldte momskorrektionsfaktor har KR således tillagtydelsestimeomkostningerne baseret på botilbud i de offentlige sektor en faktor ud fra de specifikkemomsandelsprocenter og vurderede omkostningsandele jf. nedenstående tabel 32 18 .Som nævnt ovenfor skal det dog understreges, at de omkostninger der fremgår af analysen ikke ertillagt momsfaktoren. Ovenstående betragtninger om moms har imidlertid medført, at KR harberegnet den multiplikationsfaktor, som KR anser for hensigtsmæssig at kompensere den privateleverandør med for pga. den (aktuelle) manglende momsfradragsret.Tabel 32: Multiplikationsfaktor for tillæg til omkostningsgrundlag i.f.t. købsmoms for privateleverancer til offentlig sektor på det sociale områdeOmkostningstype Momsandelsprocent Omkostningsandel Vægtet faktorUdgifter ibotilbuddetDrift15(positivlistens5.32.32 og 5.38.50)90(jf. KR’s analyse)13,5AdministrativtoverheadDrift25(udtræk fra DS: 23.6pct.)5(jf. rammeaftaler)1,25Afskrivning ogforrentningAnlæg85(Jf. postivlisten vedr.anlæg)5(residual afovenstående)4,25100 19Multiplikationsfaktor1,0475(moms 0,25 x vægtetfaktor 0,19) 18 Tillægget af denne faktor er foretaget efter løn- og prisfremskrivning fra 2006 til 2007, men burde være foretaget før fremskrivningaf hensyn til forskellige fremskrivningsprocenter for løn og drift m.v.

Bilag AOversigt over den geografiske placering for de 41 botilbud, der indgår i undersøgelsen

Bilag BOversigt over dels hvilke omkostningstyper der indgår i beregningen afydelsestimeomkostningerne, dels hvorledes de forskellige omkostninger fordeles på ydelserne iberegningerne markeret med ”G”.Omkostningstype Eksempler på omkostninger Princip for fordelingsnøgle, hvisikke omkostningen kunne direktehenføres til ydelsenDirekte omkostninger:- Personaleudgifter Ledelse Fordelt til grundydelsernePersonaleudgifterVikarerUddannelseRefusionerØvrige personaleudgifterEvt. tjenestemandspensionshensættelseLønFordelt på alle ydelserFordelt sammen med lønudgifternetil relevante faggrupperFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt direkte til ydelserne efterbotilbuddets angivelse af, hvilkefaggrupper der leverer hvilke timerindenfor hvilke ydelser- Materiale- ogaktivitetsudgifterFødevarerBrændselØvrige varekøbTjenesteydelserEntreprenør- og håndværkerydelserIT, inventar og materielDrift og vedligeholdelseTelefoniFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelserFordelt på alle ydelser

Omkostningstype Eksempler på omkostninger Princip for fordelingsnøgle, hvis ikkeomkostningen kunne direkte henførestil ydelsenIndirekte omkostninger:- Grunde og bygninger Indvendig vedligeholdelse Fordelt til grundydelserneUdvendig vedligeholdelseVedligeholdelse af udenomsarealerForsikringerSkatter og afgifterElVarmeVandRenovationRengøringBetaling til boligforening (ejendomsudgifter forserviceareal)Fordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneIndirekte-indirekteomkostningerAndel af fællesomkostninger ikommunenFra hovedkonto 5Fra hovedkonto 6Fordelt til grundydelserneFordelt til grundydelserneLangsigtede omkostningerAfskrivningerP/L-fremskrives ikke. Ved fremskrivning fra 2006 til2007 fragår principielt et års afskrivninger mere.Dette er beregnet til en faktor 0,967 (ud fra 10%grundværdi og samme forrentningssats som for2006)Fordelt til grundydelserneFinansielle omkostningerForrentning af anlægskapitalForrentningsfaktor: "den effektive gennemsnitlige10-årige statsobligation" som opgjort af DanmarksNationalbank - i 2006 lig 3,8% jf, finansministerietkvartalsredegørelse fra aug 2007Forrentning af driftskapitalFordelt til grundydelserneEj relevant

Det er vurderet, at tidshorisonten for driftskapital iplejesektoren kan anses for kort ("løbendebetaling"). Der er derfor set bort fra forrentning afdriftskapitalen, jf. indenrigsministeriet regler herom.

Bilag CDiagrammer for fire tillægsmodulydelser.Diagrammerne er opstillet i forbindelse med en analyse af en eventuel sammenhæng mellemomfanget af timer og ydelsens enhedsomkostning.Soc.pæd.bistand800700600Kr pr time50040030020010000,0 50,0 100,0 150,0 200,0 250,0 300,0Antal timer pr 4 uger

Ledsagelse800700600Kr pr time50040030020010000,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0Timer pr 4 uger

Træning800700600Kr pr time50040030020010000,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0Timer pr 4 ugerBehandlingKr pr time20001800160014001200100080060040020000,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0Timer pr 4 uger

Bilag DInformationsskrivelse til deltagende kommuner og regioner !!"" # $% #&' ( '% ) *'%&'+'%' #&%'+ '%#&,% ' '-)' . '%,+' ) '+&) * #/&'%%*' % # ' '&&' '' ( ',' &' #&%'+0) + %1 ) 2 3%0!-23.4'*5'%'$% #&%/&*% ,'*'*,' %' '#%% %1'#&*',%'% ' 5 % ,'&#&''*'%'+*'11'%1 ) * &'%#&6' #+ /&' ') ' *' %1 ) %''% 1,%'789 #,-'.23%' #1 2 :'&' -' .

Bilag EVejledning til skøn over leverede timer (eksempel fra ældreområdet). ;' & */ % +%' &&&'%' + ' % * '&& %2 3%0!' ( ',') * ' +' ( )' ''& % &&* # &' ( )' *,%&&'''& % 4*'# ( ,#7 &,% 4 '#7 &,% ) ,'1#! & 4 '#7 &,% +,'' 4 '#7 &,% )# 4 '#7 &,% +,' *# )' '#( &,% 4 '%#7 &,%-%,#* &'( ( . ;%&' +' ' &*')' * '' #'&& %'' &* %' '%'&-'+%'* '.< + & #/' ' %&%#'' &* ,&#( '*'+< +#( '' #*' / ' '''%#'#/%( %( ( '&& &,%%')' * /&' ,% '< +"/)' &&' ( '&' '%- &.* '

=/ /'&%'&( #/'&&*/ '&'%1&&#/- %' /'*%'%.$%)' '+ '* %' &'*,%'&' ,+, • =# • =&'• Træning (eksklusiv læreordineret vederlagsfri fysio- og ergoterapi)• 1#( '&'• $' • Behandling• 0%7 %( &'• )#• 2'' %& ' ##/)' ',%' ##>%&& ')' * % '%,* %%)' *,%'# &' 6 #,#/( * ')' &/' ''% //&*,%%)' * # '' '> /% &*%)' ' ' %*%'' &)' * ' ##* &&? ' ' /'>%? < %',%'&,%( * '% )',+* )' • ? ' %'&,%% -7.• 5%' '%'&,%% -@. %'' &&& %')' * && ''%%%,%

&' '' &#/+'###6%*#* '&' 7 /&. ? '&'' 17 ',' '' . ? '&' '17',' '' *)#7,( #*7 *, ,( #*#, . ? '&' ' %'/''' *)#)#*#( '* 1/'%*#*) #6' '###* /+ '%' ' #&/'#' '&&* '' '% '' %' &* '&'%''' '#',%' /'-,'% ')' & % .' & ' % &&& ' & ' %' &' )' &' ' /'*% '&& '%* +' '' %A' &' )' ')#'B## BB%7 %( &'B < ' & #%*%'* #*'' %'% ' '&' '/< +=/ /' < '%'#( '**' '' '/< + %& ' ( )' &&*&%+''###/)' ! #+ / & %

• 2 :'&' *C'* • D;5' *1%C'*