Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

specifikke.
2. Antimitotika{ XE "Antimitotika" } er plantealkaloider, der udøver deres mitosehæmmende
virkning via det cytoplasmatiske protein tubulin, som de bindes til. Vinca-alkaloiderne
forhindrer polymeriseringen af tubulin til mikrotubuli, og forhindrer dermed dannelsen af
mitose-tenen. Efter behandling med podophyllotoxin-derivaterne ses præmitotisk blokade i
cyklus tillige med DNA-strengbrud. Disse stoffer er fasespecifikke.
3. Alkylerende stoffers{ XE "Alkylerende stoffers" } virkning er baseret på kovalent
binding af alkylgrupper til intracellulære molekyler, først og fremmest DNA. Resultatet er en
etablering af tværforbindelser mellem DNA-strengene ("cross-linking"), brud på DNAstrengene
og distorsion af DNA's sekundære og tertiære struktur. Herved fortabes DNA's
matricefunktion og replikationsevne. De fleste alkylerende stoffer (de polyfunktionelle) har
"cross-linking" som hovedvirkning, men enkelte stoffer (de monofunktionelle) fremkalder
først og fremmest strengbrud. Disse strengbrud menes at være årsag til stoffernes karcinogene
egenskaber.
4. Antibiotika{ XE "Antibiotika" } bindes til DNA ved at skydes ind mellem DNA-strengens
basepar ("intercalation"). Også denne strukturelle ændring af DNA-molekylet kompromitterer
DNA's matricefunktion ("frameshift"). De tumorhæmmende antibiotika er en
heterogen gruppe, og næsten alle antibiotika giver også anledning til DNA-brud udover ovennævnte
virkning. Dette gælder for bl.a. anthracyklinerne og bleomycin, men især for
mitomycin C, der opfører sig som et monofunktionelt alkylerende stof.
5. Modifikation af proteinsyntesen ses efter indgift af steroidhormoner og L-asparaginase.
Steroidhormoner virker via specifikke receptorer af proteinkarakter. Hormonreceptoren
aktiveres af det relevante hormon, og komplekset translokeres til cellekernen. Dette vil via
DNA medføre nedsat koncentration af m-RNA i cellens cytoplasma med deraf nedsat dannelse
af specifikke proteiner. L-asparaginase er et enzym, der nedbryder asparaginsyre, som
er en essentiel aminosyre for neoplastiske lymfoide celler, men ikke for normale lymfocytter.
Når tumorcellerne depleteres for asparaginsyre, hæmmes deres proteinsyntese og vækst.
Log-Kill{ XE "Log-Kill" } og kinetisk resistens
Ved gentagen indgift af den samme dosis af et cytostatikum dræbes færre og færre
tumorceller pr. gang. Celledrabet foregår efter såkaldt første ordens kinetik, således at en gentagen
dosis ikke dræber samme antal, men den samme procentdel af de tilbageværende
tumorceller. Dette betegnes som Log-Kill fænomenet. I Figur 3 antages det, at en enkelt dosis
cytostatikum medfører et tre dekaders celledrab, men på grund af den nødvendige restitutionsperiode
mellem behandlingerne kræves der mere end 4 doser for at eliminere en tumor på
10 12 celler.
8
Den lille Onkolog, Odense 2003