Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

histologisk efter Gleason’s system. Den udregnede Gleason’s score{ XE "Gleason’s score" }
er korelleret til prognosen.
Prostatacancer vokser langsomt sammenlignet med de fleste andre cancerformer. Tumor
opstår hyppigst i den posteriore del af prostata, den vokser almindeligvis lokalt og spredes
senere til regionale lymfeknuder, og kan endelig give anledning til fjernmetastaser.
Lymfogen spredning sker til lymfeknuder i fossa obturatoria og langs iliacakarrene. Risikoen
for lymfeknudemetastasering øges dels med stigende tumorvolumen og dels med lav
histologisk differentiering.
Fjernmetastaser findes i langt overvejende grad i form af knoglemetastaser{ XE
"knoglemetastaser" }, primært lokaliseret i lumbalcolumna, bækken og costae.
Bløddelsmetastaser er mindre hyppige, men forekommer oftest i form af lungemetastaser.
Klinik
Lokaliseret prostatacancer er ofte symptomløs. Når tumor tiltager i størrelse, kan den give
anledning til vandladningssymptomer, ligesom hæmaturi, hæmospermi og nedsat ejakulat
volumen kan være debutsymptomer. Lokalt avanceret prostatacancer, som vokser udenfor
prostatas kapsel, kan give anledning til ukarakteristiske smerter, eventuelt impotens. Ved
afklemning af ureteres kan hydronefrose/uræmi være debutsymptomer. Almene symptomer
som anæmi, træthed og vægttab optræder i forbindelse med metastaserende sygdom. Det
hyppigste metastasesymptom er knoglesmerter, som ofte er lokaliseret til lumbalcolumna evt.
med udstråling herfra. Prostatacancer kan debutere med tværsnitssyndrom{ XE
"tværsnitssyndrom" }.
Diagnostik
Ved rektaleksploration findes den maligne prostata ofte hård, men denne undersøgelse har
lav specificitet og lav sensitivitet. Som tumormarkør anvendes Prostata Specifikt Antigen
(PSA). PSA{ XE "PSA" } er organspecifikt, men ikke cancerspecifikt, og der er et vist
overlap af PSA-værdier mellem patienter med hhv. lokaliseret prostatacancer og benign
prostatahyperplasi.
Diagnosen prostatacancer bør altid verificeres histologisk, primært ved transperineal eller
transrektal biopsi. Screening for prostatacancer er omdiskuteret, og foretages ikke i Danmark.
Udredning for metastaser med henblik på radikal behandling omfatter knoglescintigrafi, CT
eller røntgen af thorax, CT af abdomen og evt. MR scanning af det lille bækken med henblik
på indtegning af tumor på terapiscanningen. Regionale lymfeknuder undersøges ved stagingoperation.
Diagnostik af knoglemetastaser med henblik på strålebehandling heraf kræver relevante
røntgenoptagelser og ved behov suppleres med knoglescintigrafi, som er en mere sensitiv
undersøgelse.
Stadieinddeling
Den kliniske stadieinddeling følger TNM-systemet og baseres på palpationsfundet.
T0: Ingen bevis på primær tumor.
T1: Tumor som tilfældigt fundet ved histologisk undersøgelse.
T2: Tumorvæv som klinisk og makroskopisk er begrænset til prostata.
T3: Tumor voksende infiltrativt i apex, igennem kapslen, og/eller vesicula seminalis.
T4: Tumor fikseret til bækkenvæggen eller med indvækst i andre organer end T3.
Ca. halvdelen af patienterne vil på diagnosetidspunktet have lymfeknude- eller fjernmetastaser
og således være uden for kurativ rækkevidde.
Den lille Onkolog, Odense 2003 85