Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

patienterne have en acceptabel almen tilstand (dvs. performancestatus 0-2).
Strålebehandlingen gives med 3-felts teknik forudgået af terapiscanning. Der behandles med
60 Gy/30 fraktioner med feltindskrænkning efter 46 Gy. I Danmark er der generelt enighed
om, at cystektomi er første valg, men at strålebehandling er et godt alternativ til cystektomi
specielt ved T3/T4a tumorer og hos patienter, som ikke er egnede til cystektomi.
Pallierende strålebehandling gives med enkelte store fraktioner, fortrinsvis 30 Gy/10
fraktioner på involved field.
Kemoterapi tilbydes til patienter med T4b tumorer, N2-N3 sygdom og/eller M1 sygdom. Der
er protokollerede behandlinger undervejs, men som standardbehandling og behandling til
patienter uden for protokol anvendes kombinationsbehandling med cisplatin givet på
behandlingens dag 1 og gemcitabin dag 1 og 8. Denne behandling gives med 3-ugers
intervaller. Kemoterapi tilbydes kun patienter i god almen tilstand (performancestatus 0-2).
Prognose
I Danmark er 5-års overlevelsen ca. som her anført:
T1: 80 %
T2: 60 %
T3: 40 %
T4a: 25 %
For patienter med lymfeknudemetastaser er 5-års overlevelsen højst 20 %, mens medianoverlevelsen
ved forekomst af M+ sygdom er 3-5 måneder (ubehandlede).
Ved metastaserende sygdom øges median overlevelsen til 14 måneder med kemoterapi.
3.7.3 Prostatacancer{ XE "Prostata cancer" }{ TC "Prostata cancer" \f T \l
"3" }
Epidemiologi
Der konstateres ca. 1.500 nye tilfælde af prostatacancer{ XE "prostatacancer" } om året i
Danmark. Årligt dør ca. 900 danske mænd af sygdommen. Forekomsten af prostatacancer
stiger stærkt med stigende alder, således at klinisk prostatacancer er sjælden før 50-års
alderen. I autopsistudier kan histologisk cancer dog påvises allerede hos mænd i trediverne.
Ætiologi
Der er kun begrænset viden om ætiologien til prostatacancer. Incidensen er højest i Nordamerika
og i det nordvestlige Europa og lavest i Asien. Både incidens og mortalitet stiger blandt
mænd, som flytter fra lavincidensområder til højincidensområder, hvilket tyder på, at
udviklingen af klinisk manifest sygdom afhænger af exogene faktorer. Arvelige faktorer
spiller en rolle, og formentlig især hos de mænd, der får sygdommen i en relativt tidlig alder.
Risikofaktorer som rygning, alkohol, motionsvaner, erhverv, hormonelle og seksuelle forhold
har været undersøgt, men resultaterne af disse undersøgelser er ikke konklusive. Enkelte
undersøgelser har påvist øget risiko for udvikling af prostatacancer hos patienter med benign
prostatahyperplasi, og hos patienter, som tidligere har fået foretaget vasektomi, men fundene
har ikke kunnet bekræftes i andre undersøgelser.
Histopatologi
Langt den hyppigste histologiske form er adenocarcinom{ XE "adenocarcinom" }, som udgår
fra prostatas sekretoriske epitel eller udførselsgangene. Tumors vækstmønster graderes
84
Den lille Onkolog, Odense 2003