Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

Specielle situationer: Ved pancoast-tumorer{ XE "pancoast-tumorer" } gives strålebehandling
60 Gy/30 fraktioner. Vedrørende vena cava superior syndrom og tværsnitssyndrom henvises
til afsnittet om Akutte Onkologiske Tilstande.
Palliativ strålebehandling: Ved smerter, hæmoptyser, striktur m.v. kan gives 10 Gy/1
fraktion. Ved patienter i god almentilstand kan evt. gives 30 Gy/10 fraktioner.
Bivirkninger ved strålebehandling af lungecancer: Da esophagus oftest medbestråles, ses
esophagitis{ XE "esophagitis" } visende sig ved svien i spiserøret medførende spisebesvær de
sidste uger af behandlingen og varende 2-3 uger efter afslutningen af strålebehandlingen.
Sværhedsgraden er afhængig af strålefeltets størrelse. Behandlingen heraf er H2-blokkere
eller syrepumpehæmmere. Desuden optræder af og til pneumonitis, visende sig ved tør hoste,
febrilia, infiltrater på thoraxrøntgen og åndenød. Risikoen er også her afhængig af strålefeltets
størrrelse. Ved pneumonitis{ XE "pneumonitis" } behandles med antibiotika (da infektion
sjældent kan udelukkes) og prednisolon, fx 50 mg dagligt, og derfra trappes langsomt ned
over uger. Pneumonitis kan vare 1-2 måneder.
Profylaktisk kraniel bestråling{ XE "Profylaktisk kraniel bestråling" } giver beskedne
bivirkninger, dog evt. forbigående hovedpine, kvalme og svimmelhed, der behandles med 50-
100 mg prednisolon i få dage med efterfølgende aftrapning over et par uger.
3.5 Mamma cancer{ XE "Mamma cancer" }{ TC "Mamma cancer" \f T \l
"2" }
Epidemiologi
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder. Incidensen har været jævnt stigende
gennem de sidste mange år, og i Danmark der er nu hvert år 3.500 kvinder, som debuterer
med brystkræft. Incidensen stiger i takt med alderen, dette med en relativ høj stigningstakt
frem til menopausen. Efter menopausen ses en betydeligt lavere, men dog stadigt stigende
incidens med stigende alder. Den jævne incidensstigning på omkring 2 % årligt, der har været
set gennem de sidste mange år, er kun set for brystkræft hos kvinder. Brystkræft hos mænd er
fortsat en meget sjælden foreteelse med ca. 20 nye tilfælde årligt.
Risikofaktorer
Brystkræft hos førstegradsslægtninge er forbundet med en betydelig øget risiko, specielt hvis
der har været debut i ung alder eller dobbeltsidig brystkræft. I forbindelse med kortlægningen
af det humane genom er der inden for de sidste år karakteriseret to betydende brystkræftgener
benævnt henholdsvis BRCA1 og BRCA2. Mutationer i disse tumorsupressor-gener er for
BRCA1 forbundet med en stærkt øget livstidsrisiko for brystkræft og ovariecancer, og for
BRCA2 med brystkræft både hos mænd og kvinder.
Ud over disse arvelige dispositioner er forskellige forhold vedrørende hormonel status af
betydning. Således disponerer tidlig menarche, sen menopause, høj alder ved første barns
fødsel, at føde få eller ingen børn alt sammen til øget risiko. Længerevarende hormonel
substitutionsbehandling er forbundet med en let øget risiko for brystkræft. Kropsbygning
beskrevet ved body mass index (BMI) er for postmenopausale kvinder forbundet med øget
risiko for brystkræft for de kvinder, der hører til de højeste kvartiler af BMI. Med hensyn til
en forklaring af, hvorfor brystkræft geografisk er så relativ hyppig i den vestlige del af
verden, har man tidligere mistænkt kostens fedtindhold som ansvarlig for dette fænomen.
Større kohorteundersøgelser har imidlertid afkræftet denne hypotese.
Den lille Onkolog, Odense 2003 67