Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

Dosis af 131 I: 3,7 GBq. Vi tilstræber at give første joddosis 4 uger efter operation, og man
søger at undlade iværksættelse af substitution inden første jodbehandling. Anden
jodbehandling gives ca. 3 måneder senere. Ved denne kan man detektere evt. jodoptagende
metastaser og lægge den videre behandlingsplan. Man tilstræber at give mindst 1 serie 131 I
efter, at der er konstateret en scintigrafi uden sygdomsaktivitet og thyreoglobulin < 0,2 ng/l.
Ekstern strålebehandling: Ved inoperable eller ikke radikalt opererede primærtumorer, der
ikke er jodoptagende, kan ekstern strålebehandling være et behandlingsalternativ. Hvis der er
store tumormasser i fx mediastinum, som ikke kan kontrolleres operativt eller med 131 I, kan
man ligeledes give ekstern strålebehandling. Herudover kan man i udvalgte tilfælde give
palliativ strålebehandling i henhold til sædvanlige retningslinier. Doser ved kurativt anlagt
strålebehandling er 66-70 Gy til makroskopisk sygdom, 50 Gy til mikroskopisk sygdom, der
gives 5 fraktioner ugentligt med 1,8-2,0 Gy pr. fraktion.
Medullære karcinomer: Behandlingen er så vidt muligt operativ, også ved recidiv. Ved
uradikal operation kan ekstern strålebehandling anvendes efter retningslinier som anført
ovenfor.
Substitutions- og suppressionsbehandling
Vækst af thyreoideaceller kontrolleres af TSH, og hæmning af TSH-sekretionen nedsætter
risikoen for recidiv og øger overlevelsen. Substitutionsbehandling med levothyroxin
(Eltroxin) eller liothyronin (Tertroxin) har derfor 2 formål, dels at substituere patienter efter
total thyreoidektomi og dels at supprimere TSH. Suppressionsbehandling af TSH er kun
indiceret hos patienter behandlet for follikulære og papillære thyreoideakarcinomer. Det er
derfor vigtigt, at dosis af levothyroxin (Eltroxin) justeres til suppressionsniveau i henhold til
de anførte retningslinier. Patienter med anaplastiske og medullære thyreoideakarcinomer
behøver ikke suppression. Så længe patienter er i behandling med 131 I anvendes liothyronin
(Tertroxin) pga. den kortere halveringstid. Da halveringstiden er et døgn, og TSH først vil
være i niveau efter 6 x halveringstiden, skal kontrol af blodprøver derfor tidligst foregå efter 1
uges behandling. Efter afsluttet behandling substitueres med levothyroxin (Eltroxin), og da
halveringstiden er her 7 dage, er TSH og T4 derfor først i steady state efter 6 uger. Ved
suppressionsbehandling tilstræbes at S-TSH ligger i intervallet 0,1-0,3 mU/l, dog kan
thyreotoksiske symptomer som diarre, tremor m.fl. i enkelte tilfælde betyde, at man må
acceptere et højere TSH-niveau. Ved TSH < 0,1 mU/l skal dosis uafhængigt af de kliniske
tegn reduceres pga. risikoen for øget afkalkning.
Suppressionsdosis (voksne):
Liothyronin{ XE "Liothyronin" } (Tertroxin) gives i doser på 20 µg 3-4 gange dagligt.
Levothyroxin (Eltroxin) gives i en dosis på 1,8-2,4 µg/kg/dag.
S-TSH kontrolleres 3-4 uger efter dosisjustering. S-TSH skal ligge imellem 0,1-0,3 mU/l.
Substitutionsdosis (voksne):
Liothyronin (Tertroxin) gives i doser på 20 µg 3-4 gange dagligt.
Levothyroxin (Eltroxin) gives i en dosis på 1,5-2,0 µg/kg/dag.
S-TSH skal ligge i intervallet 0,3-3 mU/l.
Thyreoglobulin{ XE "Thyreoglobulin" }
Thyreoglobulin er et glykoprotein, der produceres af både normale og neoplastiske
follikulære thyreoideaceller. Thyreoglobulin kan ikke detekteres hos patienter, som har fået
foretaget total thyreoidektomi, og tilstedeværelsen af thyreoglobulin hos sådanne patienter
giver stærk mistanke om, at der er persisterende neoplastisk væv. 80 % af de patienter, som
under substitutionsbehandling har thyreoglobulinkoncentrationer > 10 ng/ml, får påvist aktive
foci af neoplastisk væv, og koncentrationer > 10 ng/ml indicerer derfor iværksættelse af
50
Den lille Onkolog, Odense 2003