Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

streger på huden. Der anvendes rutinemæssigt behandlingsskal ved hoved-halscancer. I
tvivlstilfælde diskuteres behandlingsmåden først med fysikerne.
3. Patienten simuleres af radiograf under medvirken af læge og evt. fysiker. De nødvendige
oplysninger for behandlingens tekniske gennemførelse registreres på behandlingsskemaet.
4. På grundlag af oplysninger om tumordosis, feltstørrelsen, behandlingsapparat m.m.
udregnes peakdosis pr. behandlingsfelt, både den totale dosis og dosis pr. fraktion. Ligeledes
udregnes, hvad behandlingsapparatets integrerende dosismeter skal forudindstilles på, for at
det pågældende felt får den planlagte peakdosis.
5. Ved visse typer behandling, hvor der anvendes 2 eller flere felter mod samme område, skal
der evt. fremstilles individuelle kompensationsfiltre til indsætning i strålegangen. Disse filtre
er opbygget af aluminiumsklodser og har til formål at sikre en ensartet dosis indenfor behandlingsområdet
uanset overfladekonturen. Filtrene er dog på vej ud af behandlingen, idet
man nu i stedet bruger felter med og uden kiler, der så kan vægtes forskelligt. På den måde
opnås næsten samme effekt.
6. Ved den første behandling på terapiapparatet er en fysiker og læge tilstede for at se, om alle
nødvendige oplysninger er påført behandlingsskemaet, og om behandlingen rent teknisk kan
gennemføres som planlagt. Terapiapparaterne betjenes af sygeplejersker.
Det her anførte må kun opfattes som principper, hvor detaljer hele tiden kan ændres.
Behandlingsteknik
1. Den simpleste teknik er at behandle med et enkelt felt. Den absorberede dosis vil da variere
med dybden under overfladen i henhold til dybdedosiskurven for det pågældende felt. Ved
ordination af behandlingen skal der specificeres i hvilken dybde, den ønskede dosis skal
gives, fx 30 Gy som maksimal dosis, 30 Gy i 5 cm's dybde eller 95 % i isocenteret.
2. Behandling med 2 opponerende felter er standard ved mange tumorlokalisationer. Ved
passende valg af energien i forhold til patienttykkelsen kan man opnå en næsten homogen
dosisfordeling i det bestrålede volumen. Dosisfaldet som funktion af dybden ved det ene felt
modsvares af det opponerende felt. Behandlingen ordineres typisk som centraldosis: 50 Gy
centralt (i isocenteret). Ved hjælp af en dybdedosistabel for de aktuelle felter kan peakdosis
nemt beregnes.
3. Tre- eller firefeltsteknik anvendes, hvor det ikke ønskes at behandle "hele vejen igennem"
patienten, eller hvor man ønsker at skåne naboorganer som det modsidige øje ved maxilbestråling,
urinblæren ved rectumbestråling eller medulla ved fx lungecancer. For at opnå den
ønskede homogenitet ved trefeltsteknik må de to opponerende felter forsynes med et kilefilter
for at nedsætte dosis gradvist i den retning, hvorfra det tredje felt indstråles.
4. Irregulære felter er alt andet end kvadratiske og rektangulære felter. Ændringen af felters
form foretages ved afdækning med støbte klodser af en legering, der hedder MCP-96.
Legeringen indeholder bly, bismuth og tin. Smeltepunktet er 96º C. Afdækningernes tykkelse
er ca. 8 cm, og da (som tommelfingerregel) 1 cm halverer intensiteten 1 gang ved højvolt
fotonstråling, skulle dosis bag klodserne være reduceret til under 3-4 % af dosis uden klods.
Ved elektronfelter er 1 cm tilstrækkelig som afdækning ved elektronenergier under 18 MeV.
Ved elektronenergier derover benyttes 2 cm.
Beregningen af dosisfordeling ved brug af flere felter sker nu ved brug af
26
Den lille Onkolog, Odense 2003