Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

I en specialindrettet stue på afdeling R2 på OUHs onkologiske afdeling haves en
MicroSelektron af typen Pulse Dose Rate (PDR) med 1 Ci Iridium-kilder.
Ved c. cervicis uteri gives total 10 Gy i punkt A (2 cm lateralt og 2 cm proximalt for
applikator) ved behandling, der gives hver time, i alt 13 gange af 7-25 minutters varighed,
dvs. liggetid bliver 13 timer. Dosisplanlægningen sker ved CT-scanning. Der anlægges rektalmålesonde
hvorved dosis i rectum kan vurderes.
Interstitiel strålebehandling, fx iridumnåle ved læbecancer, kan udføres her i Odense, men
anvendes i øjeblikket sjældent.
Systemisk strålebehandling gives i form af radioiod-behandling med 131 I ved thyreoideacancer.
I nær fremtid bliver det formentligt også muligt at smertebehandle knoglemetastaser med
radioisotoper, fx Strontium-89, Samarium-153 eller Rhenium-184.
Strålings dybdevirkning{ XE "Strålings dybdevirkning" }
For at kunne planlægge en strålebehandling må de enkelte behandlingsfelters dybdevirkning
kendes. I figurerne 5 og 6 vises eksempler på denne information, og her gennemgås nogle
karakteristiske forhold vedrørende strålings dybdevirkning.
Først nogle begreber:
Isocenter: Punkt i behandlingsfelt (ofte midt i tumor) hvori dosis kan specificeres.
Centralakse: Symmetrilinien fra fokus gennem centrum af behandlingsfeltet.
Dybdedosiskurve: Absorberet dosis langs centralaksen tegnet som funktion af dybden i
vand for et nærmere specificeret felt. Normaliseret til 100 %.
Peakdosis: Den største værdi på dybdedosiskurven, 100 % værdien.
Build-up zone: Området fra dybden 0 til den dybde, hvor peakdosis er beliggende.
Dybdedosiskurven for et elektronfelt (Figur 5) viser en svag stigning fra dybden 0 ind til
peakdosis. Det skyldes, at nogle elektroner ændrer retning ved sammenstødene, og at andre
afleverer så megen energi til de frastødte elektroner, at antal ioniseringsspor vokser med
dybden. Med stigende dybde aftager ioniseringstætheden stærkt, og kun de elektroner, der har
beholdt den oprindelige retning, vil nå ind i en dybde svarende til rækkevidden for elektroner
med den pågældende energi. Karakteristisk for elektronbehandling er, at der opnås en næsten
konstant dosis fra hudoverfladen ind til en vis dybde, der bestemmes af den valgte energi, og
at dosis derefter aftager meget hurtigt.
Fotonfelters dybdevirkning (Figur 6) er helt anderledes. På grund af fotonernes evne til at
gennemtrænge større eller mindre vævstykkelser, før en eventuel absorption finder sted, vil
absorberet dosis som funktion af dybden aftage meget langsomt.
Hvor langsomt afhænger af flere forhold:
1. Fotonernes energi: Højere fotonenergi giver større dybdevirkning. 25 MV > 18 MV > 14
MV o.s.v.
2. Fokus-hud-afstand (FHA) = Source-Skin-Distance (SSD): For en given strålekvalitet og
feltstørrelse øges dybdevirkningen med stigende FHA. Der er to ting, der bestemmer dosis i
fx 10 cm's dybde i forhold til peakdosis. Det er dels absorptionen i de foranliggende 10 cm
væv, og dels afstandskvadrat-loven.
Ved behandling i FHA 100 cm vil en unøjagtighed i afstands-indstilling på 1 cm bevirke en
fejl i intensitet - og dermed i dosis - på 2 %.
22
Den lille Onkolog, Odense 2003