Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

Denne behandling er den foretrukne i udlandet, men på grund af dens pris er den fortsat ikke
hovedbehandlingen i Danmark.
Kompetitiv endokrin behandling:
Antiadrogener, som fx flutamid, udspiller deres effekt på prostatacancercellerne ved at hindre
bindingen af dihydrotestosteron til androgenreceptoren. Flutamid har relativt få bivirkninger,
hvoraf leverpåvirkningen er den mest udtalte. Kun i få tilfælde nødvendiggør bivirkningerne
seponering af behandlingen.
Additiv endokrin behandling:
Af historiske grunde skal behandlingen med diætylstilbestrol (DES) nævnes. Den primære
effekt af DES-behandlingen er at supprimere af dannelsen af LH fra hypofysen med
efterfølgende hæmning af den endogene testosteronproduktion. Derudover påvirker DES
steroidmetabolismen i prostatacancercellerne, ligesom de bevirker en øgning af
koncentrationen af SHBG med efterfølgende sænkning af frit testosteron i blodet. DESbehandlingen
medførte som regel gynækomasti, der blev imødegået med engangsbestråling
mod corpus mammae.
Konceptet total endokrin blokade, hvorved man kombinerer kastration (kirurgisk eller
medicinsk) med antiandrogen har været afprøvet og synes at give en signifikant, om end
beskeden, overlevelseseffekt hos patienter med metastaserende prostatacancer.
2.3 Radiofysiske grundbegreber{ XE "Radiofysiske grundbegreber" }
Indledning
Til strålebehandling anvendes ioniserende stråling. Ved ioniserende stråling forstås stråling,
der er i stand til at løsrive elektroner fra atomer (atomerne ioniseres), og derved overføres der
energi fra kilde til modtager. I levende celler ioniseres langt overvejende atomer i vandmolekyler,
og der opstår høj-reaktive, iltende radikaler, der kan beskadige DNA-molekyler og
medføre celledrab.
Der benyttes to stråletyper, 1) elektronstråling{ XE "elektronstråling" } (= betastråling{ XE
"betastråling" }) og 2) røntgen{ XE "røntgen" }- eller gammastråling{ XE "gammastråling" }.
Røntgen- og gammastråling er elektromagnetisk stråling som fx mikrobølger og synligt lys.
Medens man ofte opfatter mikrobølger og synligt lys som bølger, er det ofte mest
hensigtsmæssigt at opfatte røntgen- og gammastråling som partikelstråling. Partiklerne kaldes
fotoner. En foton er masseløs, men har en energi.
Forskellen mellem røntgen- og gammastråling består alene i deres oprindelse. Virkningen på
levende celler er den samme. Fotoner{ XE "Fotoner" } ved røntgenstråling er menneskeskabte
og dannes ved energirige elektroners vekselvirkning med stof (ofte Wolfram), medens
gammastråling udsendes af radioaktive atomkerner. De energirige elektroner kan også
benyttes direkte til behandling. Dette gøres ved at fjerne Wolframpladen, så elektonerne
fortsætter uden opbremsning til patienten.
De enkelte elektroners og fotoners energi angives i enheden elektronvolt (eV)/volt (V),
kiloelektronvolt (keV)/kilovolt (KV) eller megaelektronvolt (MeV)/megavolt (MV). 1 eV er
per definition den kinetiske energi, der tildeles en elektron ved dens acceleration over en
spænding på 1 V. Da ladningen af en elektron er 1,6 x 10 -19 C bliver 1 eV lig med 1,6 x 10 -19
Joule.
Moderne strålebehandlingsapparater til dybdeterapi kan give energier større end 1 MV og
kaldes højvoltapparater til forskel fra konventionelle røntgenapparater, hvor fotonenergien er
lavere end ca. 300 kV.
Den lille Onkolog, Odense 2003 19