Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

Når retten til løn under sygdom ophører, overgår patienten til sygedagpenge, hvilket svarer til 90 %
af lønnen, dog maksimalt kr. 2.937,- brutto pr. uge (2001). Der kan således forekomme et betydeligt
indtægtstab ved sygdom, hvorfor henvisning til socialrådgiver kan være relevant.
Pr. 1. januar 2000 sidestilles offentlige og private arbejdsgivere således, at offentlige arbejdsgivere
også opnår offentlig refusion efter 2 ugers sammenhængende sygefravær.
Funktionærlovens § 5, stk. 2 (120 dages reglen) er fortsat gældende, såfremt man ikke via sin
overenskomst er bedre stillet. For offentligt ansatte hørende under KTO-forliget er der ikke længere
automatisk afskedigelse ved 120 sygedage.
Der skal foretages en konkret vurdering ud fra de gældende personalepolitiske retningslinier.
Sygedagpenge kan som hovedregel oppebæres i maksimalt 52 uger inden for 18 sammenhængende
kalendermåneder. Tiden med sygedagpenge kan dog forlænges:
1. Når det må anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning med henblik på at
klarlægge arbejdsevnen. Dagpengeperioden kan forlænges i op til 2 gange 13 uger.
2. Når det er overvejende sandsynligt, at revalidering, arbejdsprøvning m.v. vil blive iværksat.
3. Når dagpengemodtageren er under eller venter på lægebehandling, men forventes
arbejdsdygtig indenfor de næste 26 uger.
4. Når sygedagpengemodtageren lider af en alvorlig sygdom, som kræver langvarig
behandling, men at vedkommende dog forventes arbejdsdygtig indenfor 2 x 26 uger.
5. Når der er rejst sag om ret til erstatning efter arbejdsskadeloven, fortsætter
dagpengeudbetalingen indtil arbejdsskadestyrelsen har truffet en afgørelse.
6. Når der er påbegyndt en sag om førtidspension.
7. Når dagpengemodtageren lider af en alvorlig lidelse, hvor der ikke er udsigt til helbredelse.
Afgørelsen om forlængelse træffes af kommunen, Dagpengeafdelingen.
Sygedagpengeopfølgning
Så længe patienten modtager sygedagpenge, har kommunen, ifølge sygedagpengeloven, pligt til
mindst hver 8. uge at vurdere patientens situation hvad angår behov for optræning, omskoling m.v.,
for at sikre patientens tilknytning til arbejdsmarkedet, eller vurdere om der skal søges pension.
§ 28-aftale
Ifølge dagpengelovens § 28 kan arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager indgå aftale om, at
arbejdsgiveren undgår dagpengeforpligtigelsen i arbejdsgiverperioden. Aftalen kræver, at
lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget pga. langvarig eller kronisk lidelse, der
medfører sygefravær på minimum 10 dage pr. år. Aftalen kan være med til at sikre at patienten ikke
afskediges, eller at patienten kan være delvist i arbejde under sygeforløbet. Aftalen skal godkendes
af kommunen og gælder et år ad gangen.
b. Kontanthjælp
Der kan ydes kontanthjælp, hvis der forekommer et indtægtstab som følge af fx sygdom, men uden
at der foreligger en dagpengeberettigelse, eller hvis dagpengene ikke er tilstrækkeligt til at dække
behovet. Kontanthjælp udgør det laveste sikkerhedsnet og er afhængig af ægtefællens indkomst
samt formue.
c. Revalideringshjælp
Revalideringshjælp kan ydes, hvor en cancersygdom har bevirket, at patienten er erhvervshæmmet,
men ikke pensionsberettiget. Hjælpen kan ydes under uddannelse, omskoling eller optræning.
Hjælpen forudsætter en konkret socialmedicinsk vurdering.
198
Den lille Onkolog, Odense 2003