Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

5. Neurologisk: Paræstesier, fjernhed, svimmelhed, bevidsthedstab, kramper.
Behandling
Ved anafylaktisk shock bør behandlingen heraf altid påbegyndes omgående, også inden lægen
kommer. Lægen tilkaldes dog straks.
1. Afbryd injektion/infusion.
2. Hent akutkasse og Rubens ballon. Ved hjertestop indledes hjertemassage og ventilation efter
sædvanlige retningslinier.
3. Sørg for frie luftveje, evt. mauel ventilation.
4. Lejring med eleveret fodende (Trendelenburg).
5. Ilt på næsekateter eller maske, 5-10 l/min.
6. Injektion af Adrenalin (1 mg/ml) 0,5 – 0,8 mg = 0,5 – 0,8 ml dybt i.m.
7. Ved manifest shock gives desudeb straks: Adrenalin 0,1 mg i.v. Den intravenøse dosis
gentages efter behov med 2-5 minutters interval.
8. Ved svært shock kaldes hjertestop (via telefon) med det samme.
9. Anlæg venflon og opsæt 100 ml isoton NaCl, som skal løbe ind hurtigst muligt.
10. Injektion af Mepyramin 1-2 ml langsomt i.m.
11. Injektion af Methylprednisolon 125 mg i.v.
12. Ved bronkospasmer: Injektion af Theofyllin (Theo-Dur 20 mg/ml) 200 mg (10 ml) i.v. over
5-10 minutter.
13. Kontroller blodtrykket jævnligt de følgende timer
194
5.17 Akut Tumorlyse Syndrom
Patofysiologi
Hastigt indsættende (spontant eller behandlingsinduceret) lyse af tumorceller. Den resulterende
frisætning af store mængder intracellulære produkter overskrider udskillelseskapaciteten i nyrerne.
De store mængder puriner, der frigøres, omdannes til urat, der ikke kan udskilles, og der opstår
hyperuricæmi, der kan føre videre til akut nyreinsufficiens. Akut tumorlyse syndrom forbindes især
med maligne hæmatologiske sygdomme. Det ses sjældent ved solide tumorer, hvor det dog hyppigst
er beskrevet ved småcellet lungekarcinom, mammacancer og neuroblastomer.
Klinik og diagnose
Akut nyreinsufficiens. Hyperkaliæmi, hyperfosfatæmi med efterfølgende hypocalcæmi, og
hyperuricæmi.
Behandling
Prævention: Identificer risikopatienter (tumortype og nyrefunktion). Det sikres, at patienten er
velhydreret, sørg for alkalisering af urinen (50-100 meq Natrium-bicarbonat per liter væske). Start
behandling med allopurinol 300 mg/dag, oral eller intravenøst hvis nødvendigt.
Behandling: Regulering af hyperkaliæmi (Resonium), hyperfosfatæmi (Aluminium-carbonat
peroral nedsætter absorptionen af fosfat fra tarmen) og forceret diurese med alkalisering af urinen.
5.18 Paraneoplastiske syndromer
Den lille Onkolog, Odense 2003