Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

esultere i trombosering og efterfølgende nekrose.
b) Lokal inflammation visende sig ved kongestionering og øget permeabilitet/lækage fra karret
(ødem).
c) Perivaskulær bindevævsreaktion. Pga. en øget interstitiel kolloidaflejring fås en øget fibroblastisk
aktivitet. Denne leder til en præmatur arterio-kapillær fibrose.
d) Supra-neovaskularisering. Udvikling af irregulær karvækst uden en funktionel restitution. Fx kan
der i huden ses udvikling af teleangiektasier i en fibrosepræget subcutis.
Konsekvenserne af denne stromaskade vil være:
- nedsat vævspermeabilitet
- nedsat regenerationsevne og reservekapacitet
- præmatur aldring med fibrosering
- øget følsomhed for infektioner og traumer
- tardiv strålenekrose
Faser i den kliniske udvikling af stråleskader
På baggrund af ovenstående histopatologiske forandringer vil følgende udvikling kunne iagttages:
Akutte periode (ca. 0-6 måneder) sv.t. histopatologiske fase 1 + 2
Subakutte periode (ca. 6-12 måneder) sv.t. histopatologiske fase 2 + 3
Kronisk periode (ca. 2-5 år) sv.t. histopatologiske fase 3 + 4
Senperioden (> 5 år) sv.t. histopatologiske fase 4.
Skaderne på såvel normale væv som tumorvæv vil afhænge af følgende 4 radiofysiske variable af
den givne ioniserende stråling:
- totaldosis
- dosishastighed
- feltstørrelse
- fraktioneringsmønster (Gy/fraktion/antal dage).
Alt andet lige gælder generelt, at jo større hver af disse 4 variable er, jo større vil stråleskaden blive.
Strålebivirkningers relation til kemoterapi
Klinisk observeres vævsreaktioner som følge af interaktion mellem cytostatika og ioniserende
stråling. Disse interaktioner er særdeles komplekse og afhænger både af det enkelte cytostatikum,
dosis og af den tidsmæssige relation mellem kemoterapi og strålebehandling. I de allerfleste tilfælde
vil der være tale om en accentuering af bivirkningerne, specielt hvis der gives kemoterapi samtidig
med eller umiddelbart før strålebehandlingen. Der tilrådes mindst 1 uges interval mellem de to
behandlingsmodaliteter, medmindre at konkommitant kemo-/radioterapi er tilsigtet. Man skal
desuden være opmærksom på mulig accentuering af cytostatikas knoglemarvstoksicitet, hvis
strålebehandlingen omfatter store områder af knoglemarven.
Den lille Onkolog, Odense 2003 133