Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

T1N0: 64 Gy/32 fraktioner.
T2N0: 64 Gy/32 fraktioner (AP: 48,6 Gy; sidefelter: 5,4 Gy; afsluttende boost 10
Gy/5fraktioner).
T3-4, N+: Neoadjuvant kemoterapi: 2 serier Cisplatin (75 mg/m 2 dag 1) og 5-FU (kontinuerlig
infusion, 1000 mg/m 2 dag 1-5) hver 3. uge, 3. serie kemoterapi gives i let reduceret
dosis (Cisplatin 60 mg/m 2 dag 1 og 5-FU 750 mg/m2 dag 1-5), men samtidig med
opstart af strålebehandling (60 Gy/30 fraktioner).
4.2.2 Bivirkninger og komplikationer ved strålebehandling
Ved radioterapi sigter man mod at påføre det størst mulige celledrab af de maligne celler. Der vil
imidlertid ved alle former for udsættelse for ioniserende stråling, og således også ved radioterapi i
behandlingsmæssigt øjemed, ske en større eller mindre påvirkning af de normale celler og væv.
Denne påvirkning kan tage karakter af decideret vævsskade, hvis omfang begrænser
behandlingsintensiteten og dermed effekten af radioterapi. For at forstå baggrunden for bivirkninger
og komplikationer ved radioterapi, er det vigtigt at kende nogle helt almene radiologiske begreber.
Vigtige grundbegreber og generelle principper for ioniserende virkning i normale væv er omtalt i
afsnittene Radiofysiske grundbegreber hhv. Radiologi andetsteds i bogen. I det følgende gennemgås
organspecifikke bivirkninger, helkropsbestråling, og bivirkninger ved den terapeutiske bestråling
såvel som den accidentielle, der ses ved A-bombe- eller A-reaktoruheld.
Proliferationshastigheden af cellerne i et væv er afgørende for det tidsmæssige forløb af vævets
strålereaktion. Væv med hurtigtdelende celler vil udvise strålerespons kort tid efter bestråling
(tidligt reagerende væv), hvorimod væv med langsomt prolifererende celler vil udvise et sent
respons (sent reagerende væv). I følgende tabel er denne tendens eksemplificeret for forskellige
celletyper.
Den lille Onkolog, Odense 2003 131