Metoder og metodeovervejelser i arbejde med ... - Socialstyrelsen

Metoder ogmetodeovervejelser i arbejde med børnpå krisecentreformidlingscentret

Arbejde med store børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Særlige forhold for børn fra etniske minoriteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Afsked med krisecentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Støtte til mødrene i forholdet til deres børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Den første kontakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Senere kontakt mellem pædagogen og moren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Støtte til samtaler mellem mor og barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Udvidet rådgivning, kursus og forældreuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Fælles aktiviteter for børn og mødre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Fælles ture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Fester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Samarbejde med andre instanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Støtte til barnet efter opholdet på krisecentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Evaluering af arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Kvalificering af personalet på krisecentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Muligheder for faglig udvikling hos pædagogerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Kvalificering af andre medarbejdergrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Anvendt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

7har til formål at oplyse om de hidtidige erfaringerog inspirere udviklingen af det fortsattearbejde med børn på krisecentre.

8Pædagogens opgaveIndsatsområderSom nævnt i indledningen er en stor del afpædagogerne i første omgang ansat via densærlige Krib-pulje, hvis formål er“at udvikle og etablere tilbud til børn på krisecentre,der styrker støtten til barnet underog efter opholdet herunder at kvalificere personaletpå krisecentrene og at støtte denforebyggende indsats over for disse børn.”(forfatterens fremhævelser).Børns retInden for disse indsatsområder er det pædagogernesopgave at støtte børnene specielt iforhold til de særlige behov hos børn på krisecenter,sådan som pædagogerne udtrykkerdet i 13 punkter om børns ret:Ud fra dette formål tegner sig fem overordnedeindsatsområder:• det direkte arbejde med børnene• støtte til mødrene i forhold til deres børn• samarbejde med andre instanser• opfølgning, når mor og barn er flyttet frakrisecentret• kvalificering af personale.3)4)“Børn er ikke til kontortid”, (litteraturlisten sidst i hæftet).Fra “Når mor får bank”, (litteraturlisten sidst i hæftet). Punkterne er udarbejdet på fremtidsværkstedfor pædagoger 1990 og vidrebearbejdet af børnegruppen under LOKK.(Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre)

9Børn har ret til1. At få snakket deres egen og deres familiesvoldshistorie igennem.På krisecentret skal der være én eller flerevoksne, der er parate til at gøre dette.Både til at snakke med barnet alene ogmed barnet og dets mor sammen.2. At vide, at der findes andre familier medvold.3. At erfare, at vold ikke skal være en hemmelighed.2 og 3. Det gøres ved, at der er åbenhedom, at et krisecenter er for voldsramtekvinder og deres børn.4. At blive beskyttet mod at skulle høre påandre voksnes voldshistorier.På krisecentret skal man have plads til, atde voksne kan tale sammen andre stederend der, hvor børnene opholder sig ogleger. Og de voksne skal være opmærksommepå, hvad der tales om, når børneneer til stede.5. Egne steder at være. Børnerum, legerumm.m.Krisecentret skal have fysiske rammer tildette.6. At have kammerater på besøg.Krisecentret skal have plads til dette, sågæster ikke behøver komme i de andrekvinders boligområde.8. At have tilknytning til krisecentret efterafrejse.Ressourcer og personer skal sættes af tildette.9. At få personlig støtte til deres krise/problem.Den voksne må være opmærksom på ogforstå børns reaktioner som signa ler/budskaber.Voksne skal reagere på børns situation.Voksne skal “stille op”, selv om ikkealle problemer kan løses.10. At være børn og til at vide, at børn kanstole på voksne.Dvs. at det er deres mor/voksne, derbestemmer, hvor længe de skal bo på krisecentret,og hvordan deres dagligdag skalvære.11. At blive forberedt på deres fremtid efteropholdet på krisecenter.Dvs. vide på forhånd, at de skal flytte. Atfå sagt ordentligt farvel på krisecentret ogat få at vide, om de skal flytte tilbage tilfaren eller et andet sted.12. At have ret til at tale om deres positive ognegative følelses over for moren/faren.13. At få hjælp til at få etableret et ordentligtsamkvem med faren.Få hjælp til ikke at blive gidsel.7. Gode oplevelser, mens de bor på krisecentret.Der skal afsættes penge/ressourcer tilaktiviteter med og for børn.

10Overvejelser i forbindelsemed valg af metodeFor at pædagogen kan løse de beskrevneopgaver så hensigtsmæssigt som muligt, måhun gøre sig en række grundlæggende overvejelseri forhold til sit arbejde.MetodeforståelseOrdet “metode” anvendes i faglitteraturen ogi hverdagen i to forskellige betydninger. Iden ene betydning forstås der ved en metodeet samlet system af blandt andet menneskesyn,etik, teori og konkrete handlemåder.I den anden betydning er metoden udelukkendemåden at gøre tingene på. Anvendelseaf dukketeater kan for eksempel være enmetode til at få børn til at formulere sig omsvære oplevelser. I dette hæfte reserveresordet metode til den sidste betydning, mensetik og teori med videre indgår som del af deovervejelser, der ligger til grund for metodevalget.Behov for metodeovervejelserI mange tilfælde vil det være umuligt forpædagogerne at fastsætte mål og handlingsplanerfor det enkelte barns ophold på krisecentret,for eksempel fordi det er usikkert,hvor længe barnet skal bo der. Derfor er detaf stor betydning, at pædagogen tager sig tidtil nogle grundlæggende overvejelser ud frade overordnede mål og opgaver.Pædagogen må således på forhånd havegjort sig nogle etiske overvejelser. Hun måvære bevidst om sine konkrete fysiske muligheder,og hun må kende teori i relation tilden opgave, hun skal løse. Derudover måhun have et udvalg af metoder, hun kanvælge imellem i den konkrete situation. Evalueringaf arbejdet giver mulighed for heletiden at opdatere grundlaget for den konkreteindsats.Børnesammensætningen som en del afpædagogens arbejdsbetingelserDa krisecentrene er meget forskellige afstørrelse, vil der naturligvis være store indbyrdesforskelle mellem krisecentrene, ogogså på det enkelte krisecenter vil børnesammensætningenvariere. Den enkeltepædagog må vurdere, hvad den aktuelle børnesammensætningbetyder for hendes mulighederfor at løse opgaverne. I det følgendegennemgås nogle oplysninger og overvejelsertil inspiration for disse vurderinger:

11Varighed af opholdet på krisecentretVarigheden af børnenes ophold varierer fraet enkelt døgn til flere måneder. 6o % afbørnene opholder sig mindre end 14 døgn påkrisecentret, og ca. 50 % af børnene bormere end én gang på krisecenter. Børnenemå i nogle tilfælde forlade krisecentret medmeget kort varsel.AldersspredningAldersspredningen for børn på krisecenter ermellem 0 og 17 år. Det betyder, at pædagogenmå tage stilling til, om der er aldersgrupper,hun særligt skal prioritere, eller omprioriteringen udelukkende skal afhænge afde tilstedeværende børn.Børn fra etniske minoriteter i DanmarkCa. 1/3 af børnene på krisecentrene 5harbaggrund i etniske minoriteter i Danmark.Det betyder, at børn og mødre eksempelviskan have særlige behov for at få informationer,der relaterer sig til livet i det danskesamfund, og det kan give medarbejderne påkrisecentret særlige opgaver i forhold til bådebørn og mødre, når flere kulturer mødes,ofte uden at beboerne har et fælles sprog tilrådighed.Børn, der har behov for et behandlingstilbudBørn på krisecentre har en baggrund, hvorde har oplevet vold eller trusler om vold ifamilien, hvilket som regel i forskellig gradpåvirker børnene. En stor del af børnene harogså været udsat for andre former foromsorgssvigt, og børnenes behov varierer fraomsorg over pædagogisk indsats til egentligbehandling af psykiske problemer.For pædagogen betyder det, at hun i nogletilfælde har til opgave at udføre en forebyggendeindsats i forhold til børn, der reelt erbehandlingskrævende.Opgaven virker paradoksal, og for at finde5)Spørgeskemaundersøgelse om børn på krisecentre, Formidlingscentret for socialt arbejde iRibe, Ringkjøbing og Vejle amter, (litteraturlisten sidst i hæftet), udkommer medio 2001.

12løsningsforslag må man se i mindst to forskelligeretninger:1. I forhold til børn med behandlingsbehovmå pædagogen i samarbejde med morenog de sociale myndigheder arbejde for, atbarnet får et relevant behandlingstilbud.2. Via den pædagogiske indsats - altså tilbud“der styrker støtten til barnet under ogefter opholdet” 6på krisecentret - måpædagogen forsøge at forebygge, atbarnet får det dårligere, mens det bor påkrisecentret, og når det flytter derfra.Ingen af de to løsningsforslag er uproblematiske.For at løse opgaven bedst muligt i forhold tilde behandlingskrævende børn, der bor påkrisecentret uden at modtage behandling, erdet vigtigt, at pædagogen er bevidst ommuligheder og begrænsninger. Først ogfremmest er moren ikke kommet på krisecentretfor at få sit barn behandlet, men forat få hjælp til at slippe væk fra volden i parforholdet.Dernæst er krisecentrene ikke behandlingsinstitutioner7 , og endelig er en almindeligpædagoguddannelse ikke målrettet det atgive behandling; men ved hjælp af en pædagogiskomsorgsindsats kan opholdet på krisecentretofte give barnet en slags psykiskførstehjælp.En underretning til de sociale myndighedermedfører kun meget sjældent, at børn medbehandlingsbehov straks får et relevantbehandlingstilbud. Der kan være ventetid isagsbehandlingen og mangel på behandlingspladser.Underretningen er nødvendig, menaltså som regel ikke en umiddelbar løsningpå problemet.I mange tilfælde kan det være vanskeligt atskelne mellem behandling og omsorg. Derforkan Amtsrådsforeningens bud på en definitionaf de to ord være relevant at overvejeogså i denne sammenhæng 8 :“Behandling har som hovedmålsætning atpåvirke den uhensigtsmæssige handling,6)7)8)Citat fra Krib-puljens formål på side 4.Det fremgår af “vejledning til lov om social service”, at personer, som optages i en §94boform, og har behov for eksempel familiebehandling skal henvises til bo- og behandlingstilbud,der er tilrettelagt særligt for disse grupper, (litteraturliste sidst i hæftet).“Misbrug - behandlingsindsats og tilgrænsende foranstaltninger”, Amtsrådsforeningen1992.

13modsat en omsorgsindsats, der har til hovedformålat forbedre den sociale og helbredsmæssigelivskvalitet så langt som muligt.”Formålet med en behandlingsindsats og enomsorgsindsats er således grundlæggendeforskelligt, selv om den konkrete indsats inogle tilfælde vil være den samme.Overvejelser vedrørende mulighederpå de enkelte krisecentreDe konkrete forhold på det enkelte krisecenterhar ligesom forhold vedrørende børnenestor betydning for pædagogens arbejde, ogogså her er der store forskelle mellem deenkelte kriscentre. På nogle krisecentre erdet frivillige, der varetager de fleste opgaver,på andre er der flere ansatte medarbejdere,nogle krisecentre har mange beboere, andrefå osv. Dertil kommer udsving i løbet af året,hvor nogle krisecentre i perioder er fyldt op,mens der i andre næsten ingen beboere er.Til hjælp i afklaring af muligheder for at løseopgaverne kan man for eksempel en gangimellem tage stilling til følgende spørgsmål:Er der frivillige, som er specielt interesseredei arbejdet med børnene, og hvordan kan de igivet fald inddrages i samarbejdet medpædagogen?Hvordan er samspillet mellem ansatte og frivillige,og hvilken betydning har det eventueltfor pædagogens arbejde?Arbejder der tokulturelle ansatte eller frivilligepå krisecentret? Og hvad kan det i givetfald betyde for arbejdet med tokulturellebørn?Hvordan ser andre medarbejdere på pædagogensarbejde. Har de for eksempel en forventningom,• at hun skal indgå i vagtplan?• at hun foretager sig diverse “småting”som telefonpasning, indkøb, åbne døren osv.mens hun er sammen med børnene?Hvilken betydning har det i givet fald forpædagogens arbejde med børnene?Hvilke personlige og særlige faglige kvalifikationerhar pædagogen?Hvad betyder det for arbejdet, og er dereventuelt behov for faglig opkvalificering?Er der ansat mere end én pædagog, og hvilkemuligheder giver det i givet fald for arbejdet?Får pædagogen supervision, hvis hun harbehov for det?Hvad betyder det for arbejdet og for pæda-

14gogen, hvis hun henholdsvis får eller ikke fårsupervision?Råder pædagogen over særlige lokaler til sitarbejde med børnene?Hvordan er mulighederne for aktiviteter udenfor krisecentret?Hvilke økonomiske muligheder og begrænsningerhar pædagogen i sit arbejde?Disse overvejelser har til formål at hjælpepædagogen til at tage udgangspunkt isin konkrete virkelighed og ikke en idealvirkelighed,der ikke eksisterer. Det betydernaturligvis ikke, at man skal afstå fra at forsøgeat ændre på uhensigtsmæssige realiteter,man skal bare ikke bygge på ændringerne,før de er sket.i deres liv. Uanset, hvad kvinderne ønsker,er udgangspunktet respekt for den enkeltekvindes egen vurdering af, hvad der på detgivne tidspunkt er rigtigt i hendes liv.Mor-barn-relationenI forhold til børnene er udgangspunktet, atdet er børnenes forældre, her moren, der haransvaret for dem og tager stilling til, hvad deskal og må. For pædagogens arbejde betyderdet naturligvis, at hun ikke kan foretage signoget med børnene uden morens tilladelse.Det betyder også, at aktiviteterne med børneneikke må skabe afstand mellem mor ogbarn for eksempel ved, at moren føler sigsom en dårlig mor, fordi hun ikke selv kanlave alle de spændende ting med sit barn,eller fordi barnet oplever, at det spændendeforegår sammen med pædagogen og ikkemed moren.Etiske overvejelserUanset børnesammensætning og forholdenepå de enkelte krisecentre må pædagogentage stilling til det etiske udgangspunkt forarbejdet med børn og mødre, og her må denhelt grundlæggende forudsætning for arbejdetvære respekt for både børn og mødre.Nogle af de kvinder, der kommer på krisecentret,ønsker ikke andet af krisecentretend at få fred, mens andre gerne vil havestøtte på forskellig måde til at komme videreMange af mødrene er meget sårbare underopholdet på krisecentret, hvilket stiller kravtil pædagogens opmærksomhed på etikken iarbejdet. En pædagog har for eksempel oplevet,at en mor gav udtryk for, at hun ikkehavde lyst til at tage på fælles ture formødre, børn og pædagog, fordi hendes barnville holde pædagogen i hånden. På denmåde blev pædagogen opmærksom på, atmoren blev ked af det, når hun oplevede, atbarnet hellere ville være sammen medpædagogen.

15For at undgå at mødrene skulle blive unødigtsåret, blev konsekvensen herefter, at børneneskulle holde deres mor i hånden på fællesture.ligger i at være åben og ærlig over for hendei hele forløbet. Generel orientering omunderretningspligt kan for eksempel indgå ién af de første samtaler med alle mødrene.Rådgivning - underretningSom nævnt i afsnittet “Børnesammensætningensom en del af pædagogens arbejdsbetingelser”stiller det særlige krav til pædagogen,når børnene er behandlingskrævende.Pædagogen skal som beskrevet udføre enforebyggende opgave i forhold til børn, derhar et behandlingsbehov, og den problematikkan også give etiske problemer.Der kan for eksempel opstå et etisk problemi de tilfælde, hvor barnets tarv er så truet, atpædagogen har underretningspligt over forde sociale myndigheder. Pædagogens relationtil moren bliver vanskelig, når pædagogenskifter position fra at være rådgiver til atvære den, der måske udløser, at barnet bliverfjernet fra moren. Problemet er en naturligkonsekvens af dobbeltrollen som morensrådgiver og barnets advokat.Dobbeltrollen kan ikke undgås, da udgangspunktetfor arbejdet som nævnt er, at børneneer morens, samt at moren ønsker detbedste for sine børn, også selv om hun ikonkrete situationer ikke magter at give demdet. Den eneste måde at håndtere problemetpå er at vise den respekt over for moren, derBehandling på krisecentretEt andet etisk problem kan opstå, når henvendelsertil de sociale myndigheder ikkemedfører, at børnene får de tilbud, krisecentretmener, de har brug for. I nogle tilfældebor børnene i mange måneder på krisecentret,og deres mødre ønsker, at de får hjælpså hurtig som muligt.Samtidig kan pædagogen på krisecentretmåske have en terapeutisk overbygning påsin grunduddannelse. I disse tilfælde bliverdet særlig vanskeligt, fordi pædagogen kanopleve, at hun reelt kunne hjælpe børnene,men fordi det ligger uden for hendes ansættelsesområdeog krisecentrets opgaver, måhun ikke gøre det.Teoretiske overvejelserDet sete afhænger af øjnene, der ser. Menneskerser altid verden ud fra summen aftidligere erfaringer og viden - sådan som denenkelte forstår sammenhængen mellem tingene.Teoretisk viden er en vigtig del af denprofessionelles beredskab og dermed afgrundlaget for valg af metode.For pædagogen på krisecentret må den teoretiskeviden både omfatte viden om børns

16udvikling herunder aktuelle pædagogiskeovervejelser som for eksempel selvforvaltningog den integrerende baggrund, og teoretiskviden, i relation til den specielle børnesammensætningog de særlige opgaver påkrisecentre. Det kan for eksempel væreviden om børns reaktioner ved mistrivsel,børns reaktioner på tab, reaktioner hosvoldsramte kvinder, muligheder inden forden sociale lovgivning osv.På krisecentre, der har beboere med enanden etnisk baggrund end dansk, må pædagogenhave kendskab til kulturmødet, så hunved, hvad hun skal spørge til, når hun foreksempel skal danne sig et billede af morenssyn på børn. Kendskab til kulturmødet erogså nødvendigt for, at pædagogen kan vurderekulturens betydning, så det kulturelleaspekt så vidt muligt hverken over- ellerundervurderes.9)Her kan henvises til hæftet “Børn fra etniske minorieteter på krisecenter”, der udkommersamtidig med dette hæfte i februar 2001, (litteraturliste sidst i hæftet).

17Reaktioner hos børn- der har været udsat for voldsomme, angstprovokerende oplevelser(Et teorieksempel)De børn, der bor på krisecenter, har pr. definitioni et eller andet omfang oplevet vold ideres opvækst. I nogle tilfælde har moreneller faren trods volden formået at tageansvar for børnene, så de har bevaret tillidentil, at voksne kan beskytte dem. I andretilfælde oplever børnene, at de selv måbeskytte sig mod den angst, de oplever. Derforkan de udvikle forskellige psykiske forsvarsreaktioner.Nogle børn reagerer tilsyneladendeslet ikke. Børnene har øjensynligtopgivet at kæmpe imod angsten og overgiversig til det, der sker. Disse børn kan virkemeget veltilpassede og sommetider merevoksne i deres adfærd end deres forældre.Det er sandsynligvis de børn, det er allervigtigstat være opmærksom på.Psykisk forsvar hos børnDet psykiske forsvar har til formål at beskyttemod angst, men kan samtidig virke fastholdendeog begrænsende for personen. Nårman skal lukke af for angsten, kommer manlet til også at lukke af for situationer, dermåske kunne fremprovokere angst. Det kanfor eksempel betyde, at det ukendte ogukontrollerede opleves farligt. 10For pædagogen betyder kendskab til forsvarsmekanismerne,at hun kan respekteredem, når hun møder dem samtidig med, athun kan støtte barnet ved at sætte ord pånoget af det, der har udløst den angst, barnetforsøger at beskytte sig imod. Det erikke pædagogens opgave at forsøge at nedbrydebarnets forsvarsmekanismer. Hun kangive barnet nogle forskellige tilbud, men deter op til det enkelte barn at vælge, om detvil tage imod tilbuddene.Kendskab til forsvarsreaktioner kan ogsågøre eventuelle beskrivelser af barnet merepræcise, når pædagogen mener, der erbehov for et behandlingstilbud.Else Christensen beskriver i artiklen “Medmor på krisecenter 1” 11 , hvordan man i en“dukke-legeprocedure” havde indbygget ele-10+11)“Når mor får bank”, (litteraturlisten sidst i hæftet).

18menter, der kunne fremprovokere barnetsangst og dermed dets forsvarsreaktioner.Undersøgelsen viste, at alle børnene havdeén forsvarsmekanisme, som de foretrak ilangt de fleste situationer (mindst syv ud afni tilfælde).I artiklen beskriver Else Christensen forskelligestrategier for kontrol og forsvarsmekanismer:BenægtelseEn meget anvendt forsvarsmekanisme varbenægtelse. I Else Christensens eksemplervar der børn, der ganske enkelt overhørtedet problem, der blev formuleret af denvoksne i den strukturerede leg, også selvom problemet blev gentaget flere gange. Iandre tilfælde benægtede barnet, at problemetkunne eksistere for eksempel ved atsige, at det var noget, den voksne havdefundet på, og i nogle tilfælde omformuleredebarnet problemet, så det ændrede sig fra atvære et problem til at blive noget positivt foreksempel, “Nej børn slås ikke, de danser”.Strategien fandtes hos både piger og drenge.Hos drengene blev situationen ofte omformulerettil sex, hvor dukkerne havde samleje,mens pigerne brugte andre kærlighedsudtryksom holden i hånden, kys og dans. Men formåletvar det samme, når dukkerne vistekærlighedstegn, kunne der ikke samtidigvære konflikt, og dermed undgik barnet atforholde sig til sin angst.Andre drenge undgik konflikten ved at tagefantasien til hjælp. Else Christensen beskriveri et eksempel en drengs reaktion i ensituation, hvor den voksne fortalte, at en tallerkenvar faldet på gulvet, og spurgte drengen,hvad der skete. Drengen undgik denkonflikt, der kunne ligge i spørgsmålet ved atdreje historien, så spørgsmålet ikke længerevar aktuelt: “Hej, så kom der lige et rumskib,og så gik de ombord i det”. Da denvoksne forsøgte at dreje historien tilbage tilkonflikten ved at foreslå, at man skulle spisei rumskibet, svarede drengen “jamen, manbruger ikke tallerkener i rumskibe”.Hvor en drengestrategi således var at brugefantasien til at undgå konflikten, beskriverElse Christensen, hvordan nogle piger undgikdet angstprovokerende ved simpelthen at villestyre hele legen. De dirigerede med deandre deltagere i legen, og hvis de ikke selvkunne få lov til at bestemme, ville de sletikke være med. En lignende pigestrategi gikud på at snakke hele tiden og dermed styrelegen, så den voksne deltager nærmest ikkefik indført et ord. Alt blev kommenteret, oghvis det lykkedes den voksne at få sagtnoget, indgik dette uden egentlig dialog i den‘lydmur’, barnet havde bygget op mellem sigselv og sin angst, og dermed i vid udstræk-

19ning også mellem sig selv og andre mennesker.Else Christensen beskriver, hvordan enpige reagerede i sådan en situation, da denvoksne forsøgte at præsentere et problemfor hende i legen med dukkerne. Den voksne:“hovsa, pigen har spildt noget mad pågulvet, hvad tror du så, der sker?” Pigen:“nå, jeg synes også, de sidder lidt uroligt,spise, spise.” Pigen fortsatte med at tale omalt, hvad der skete uden at forholde sig tilproblemerne.Pigernes strategier er naturligvis effektive iforhold til at undgå de angstprovokerendesituationer, men strategierne bevirker samtidig,at disse piger bliver isoleret i forhold tilbåde andre børn og til voksne, fordi de sletikke er i stand til at indrette sig på andresforslag.IdentifikationAndre børn anvendte overvejende en strategi,hvor de identificerede sig med detaggressive element - med det, der fremkaldteangsten. Ved at være den, der selv udøveraggressionen i stedet for den, aggressionengår ud over, oplever barnet at få kontrolover det aggressive. På denne måde kanbarnet styre angsten i stedet for at bliveoffer for den. Identifikationen viste sig i ElseChristensens undersøgelse på tre forskelligemåder. Nogle børn indførte et straffende elementfor eksempel i form af faren, der vedhjælp af straf opretholdt ro og orden. Dissebørns reaktion var rimelig for børn i fire tilseksårsalderen, hvor det må være de voksnesansvar at styre, hvad der foregår, så derikke kommer for mange konflikter, der kanmedføre angst. Enkelte drenge, der tidligerehavde vist, at de identificerede sig medbabydukken, valgte at lade denne overtageansvaret for at styre situationen. I fire tilfemårsalderen er det ikke ualmindeligt, atbørn oplever at kunne påvirke alt og dermedogså at være ansvarlig for alt. Denne forestillingudlevedes her via ‘superbabyen’. Menat være ‘almægtig’ lægger et urimelig stortansvar på barnet, hvis det slet ikke kan regnemed andre end sig selv. Et sådant ansvarkan let overbygges med skyld, når tingeneikke lykkes, sådan som barnet ønsker det.For andre af de børn, der identificerede sigmed aggressionen, udløste næsten alle konflikteren voldsom og i nogle tilfælde næstenukontrolleret aggression, hvor børnene tydeligtviste, at de var bange for den aggression,de selv skabte. Nogle af disse børn kunneselv komme ud af situationen ved atspringe til et andet emne for eksempel spørgetil, hvad der var kommet på båndet ellergive sig til at synge om noget andet. Andrebørn var fastlåst i situationen og kunne ikkekomme ud af den ved egen hjælp.Endelig var der børn, der tilsyneladende

20upåvirkede lod dukkerne udføre næstenukontrolleret aggression, som fortsatte tilden ebbede ud af træthed. Disse børn havdeingen strategier mod angsten, men måttehver gang gennemleve aggressionen til deselv faldt omkuld af træthed.

21Metoder i arbejdet med børnenePå baggrund af den grundlæggende viden ogde grundlæggende overvejelser kan pædagogenvælge sine metoder ud fra sit kendskabtil den aktuelle børnegruppe og det konkretebarn.Synliggørelse og almengørelseDe tilbud, pædagoger etablerer for at støttebarnet under og efter opholdet, vil somnævnt meget ofte tage udgangspunkt i, atbørn skal have mulighed for at tale om og påanden måde synliggøre deres oplevelser, ogfor at erfare, at de ikke er de eneste, der haroplevet vold.Denne almengørelse af oplevelserne brugesbåde, når barnet har overværet vold overformoren, og når det selv har været udsat forvold.Modtagelse af børnFor hurtigst muligt at etablere kontakt medbarnet og moren er det hensigtsmæssigt, atpædagogen er til stede, når de ankommer tilkrisecentret, eller at hun så hurtigt sommuligt efter ankomsten præsenterer sig forbarnet og moren. Derved viser hun barnet,at her er en voksen, der interesserer sig specieltfor børnene. Mødeplaner og opgaver iforhold til andre beboere kan sommetiderbetyde, at det ikke er muligt at leve op tildenne intention. I så fald må den medarbejder,der tager imod mor og barn, introducerepædagogen for barnet og moren. Når det ermuligt, må pædagogen så præsentere sigselv og sine tilbud samt fremvise eventuellesærlige børnerum.Ved ankomsten til krisecentret kan barnet fået lille hæfte, som i billeder og tekst fortællernoget om krisecentret blandt andet, at allebeboere på krisecentret er der på grund afvold i familien. Hæftet kan også indeholdespørgsmål om barnet, dets navn og alder,navne på søskende, forældrenes navne, skoleeller daginstitution og andre vigtige informationer,der vedrører barnet. Ved at skrive9)De følgende beskrivelser af metoder bygger på interviews af pædagoger, mødre og børn iforbindelse med rapporterne “Børn er ikke til kontortid” og “Man kan mærke, når hun er ihuset”, på erfaringer beskrevet i Projekt Børnetræ, (litteraturliste sidst i hæftet), samt påinspiration fra samtale med pædagogerne Dorte Larsen og Malene Nielsen fra Dannerhuset.

22disse informationer sammen med barnet,eventuelt med hjælp fra moren, synliggøresinteressen for barnet.Hæftet kan ligeledes indgå i en kasse ellerkuffert, hvor barnet samler vigtige ting fratiden på krisecentret. Det kan være billeder,barnet har haft med ved ankomsten, og billeder,tegninger og andre ting fra barnetsophold på krisecentret for eksempel den flottesten, barnet fandt på stranden, eller denbamse, det fik i fiskedammen i Tivoli, detvendespil med tegninger og fotografier, detlavede sammen med pædagogen osv. Noglekrisecentre giver også barnet et tøjdyr vedankomsten, noget børnene påskønner meget.Nærvær i dagligdagenMange pædagoger kan fortælle, at de ikkebruger specielle metoder. De er der simpelthen,når børnene har brug for dem - og deter jo også en metode. Ud over en generelopmærksomhed på barnet, der for eksempelgiver sig udslag i, at pædagogen hilser pådet og taler lidt med det, når de mødes, indgåropmærksomhed og nærvær som et vigtigtelement i de andre metoder, pædagogenanvender.Når barnet har brug for at blive set, er detnaturligvis som sig selv, som den personlighedmed de oplevelser og de følelser, dethar. Det betyder, at opmærksomheden ikkeskal være præstationsorienteret. Barnet harbrug for at blive set, ikke kun for at bliverost. Børn udtrykker ofte deres behov for atblive set meget direkte. De siger simpelthen“se mig”. Den voksne giver barnet forskelligetilbagemeldinger afhængigt af, om hun foreksempel siger “ja, du er dygtig” eller “ja,det ser ud til, du har det dejligt, har du det?”Ved det første svar gives et indirekte signalom, at det interessante ved barnet er det,det kan. I det andet svar vægter responsentil barnet en accept af dets interesse. Det harnaturligvis stor betydning for barnets selvværd,om det skal være dygtigt for at få denvoksnes accept og interesse, eller om denvoksne viser interesse for barnets eget projekt.Børn skal lære, at de ikke altid kan være icentrum, men den erfaring har de fleste børnpå krisecentret allerede, når de ankommer.Børn har også brug for at opleve, at de er såværdifulde samtalepartnere, at kontaktenmed dem ikke skal afbrydes af forstyrrelserudefra. Det vil også oftest være en forudsætningfor, at børnene kan åbne sig og tale omde svære oplevelser, de har haft.Nærvær er en metode, der kan være megetsårbar, og som stiller krav til alle voksne påkrisecentret, da det er helt grundlæggendefor, at metoden kan anvendes, at pædagogenssamvær og samtaler med børnene

23respekteres af andre voksne på krisecentret.Erfaringerne viser, at voksne oftere - sikkertubevidst - er tilbøjelige til at bryde ind i aktiviteterog samtaler med børn, end de gør iandre voksnes aktiviteter eller samtaler. Hvismetoden skal virke, skal voksne kolleger ogvoksne beboere respektere, at pædagogen ertil rådighed for børnene. Derfor må pædagogenredegøre grundigt for metoden over forkollegerne og selv være god til ikke at ladesig afbryde.Det bliver naturligvis lettere at håndhæve, atman ikke vil forstyrres i sine samtaler medbørnene, hvis disse foregår i bestemte situationeri et særligt børnerum, men man kanmodsat også tage udgangspunkt i, at pædagogener til rådighed for børnene bortset frafaste afgrænsede tidspunkter, hvor hun kankontaktes af andre voksne. Sådanne aftalerkan godt føles lidt firkantede, men de kanvære gode i hvert fald i en periode for atsynlig- og bevidstgøre for både børn ogvoksne på krisecentret, at børnene tagesalvorligt af pædagogen og af de andre voksnepå krisecentret.BørnemøderFormen for børnemøderne kan variere, ogvalget vil ofte afhænge af krisecentretsstørrelse og dermed antallet af børn.Møder på en fast ugedag på et fastlagt tidspunkthar den fordel, at børn, der bor i længeretid på krisecentret, ved, hvornår møderneholdes og har mulighed for at glæde sigtil dem. Denne form kræver, at pædagogernekan gennemføre de faste møder, så børneneikke skal skuffes på grund af aflysningerog måske føle sig svigtet. Alle børn skallære både, at de kan regne med voksne, ogat der kan ske uforudsete ting, der gør, ataftaler må ændres eller aflyses. Mange afbørnene på krisecentret har imidlertid så storovervægt af oplevelser, hvor aftalerne ikkeholdt, så mange oplevelser, hvor de har føltsig svigtet, at de har meget stort behov forat få erfaringer med, at de kan regne medaftaler med voksne.Et alternativ eller supplement til de fastebørnemøder er møder, som opstår merespontant, fordi pædagogen kan se et behovog en mulighed.Indholdet i møderne vil naturligvis ogsåafhænge af den konkrete børnegruppe. Inogle tilfælde ved børnene på forhånd, at deskal tale om noget af det, de har oplevet. Iandre tilfælde har møderne mest til formål,at give børnene en god oplevelse sammen.Når børnene er sammen om at tale om vanskeligeoplevelser, erfarer de, at deres oplevelseikke er enestående, at andre børn haroplevet noget tilsvarende. I mange tilfælde

24har volden hidtil været et tabuemne, så detat høre andre børns oplevelser kan være enmeget stor lettelse.Fællesskabet om de svære oplevelser betyderogså, at de børn, der selv har svært vedat formulere sig om volden, kan spejle sig ide andre børns oplevelser. De får sat ord på,også selv om det i første omgang ikke erderes egne ord.Som indledning til en samtale om følelser ogsvære oplevelser kan pædagogen fortælleom oplevelser, hun ved, at andre børn harhaft - oplevelser, der måske minder om dem,børnene i gruppen har haft. Hun kan ogsåindlede med i generelle vendinger at beskriveen problematik, for eksempel at man kansavne sin far, når man bor på krisecentret,og at man sommetider kan være vred påham og sommetider også på sin mor, fordide ikke kan finde ud af at bo sammen på enordentlig måde.Det er tit lettere for børnene at tale om desvære emner, når de også har noget i hænderne.Når børnene har mulighed for at tegne,mens de taler i gruppen, kan de samtidigtudtrykke sig gennem tegningen. Der ergode erfaringer med, at børnene efterfølgendefår mulighed for at fortælle om det, dehar tegnet, til en voksen, der skriver det, desiger. På den måde suppleres gruppesamtalenmed både tegning og individuel samtale.Hvis børnene skal have mulighed for at tegnesamtidigt med, at de taler sammen i gruppen,skal de hver have et sæt farver, så deikke bliver afledt fra samtalen for at bedeandre børn om at række dem farver.Atmosfæren på børnemøderne skal være rar.Møderne sluttes med lidt godt at spise ellerdrikke. I nogle tilfælde vælger pædagogen,at børnene kan lege videre i børnerummet,så de gennem legen i fred og ro får mulighedfor at fortsætte bearbejdningen af deresoplevelser og følelser. I andre tilfælde foregårhele forløbet i fællesskab, så børneneikke bliver afledt af overvejelser om, hvemde vil lege med bagefter, hvad de vil legeosv.Bearbejdning af oplevelsergennem rollelegMetoden er meget anvendt til børn i børnehavealderen,fordi rollelegen for dennealdersgruppe er et vigtigt middel blandtandet til at bearbejde og udtrykke oplevelserog til udvikling af sociale kompetencer. Rollelegener således et naturligt udtryksmiddelfor alderen. Når rollelegen anvendes på krisecentrenefor at synliggøre og almengørebørnenes oplevelser, vil det ofte som på børnemødernevære den voksne, der ud fra sitkendskab til børnene vælger temaerne. Dervedpåtager den voksne sig ansvaret for, at

25man kan beskæftige sig med svære emnersom vold, mishandling, at savne sin far osv.Ved anvendelse af metoden på krisecentre,skal man være meget opmærksom pågrænserne mellem behandling og omsorg, dametoden også anvendes i egentlig behandlingaf børn. På krisecentrene kan metodenanvendes som en indirekte opfordring til atdele svære oplevelser med en lydhør voksenog eventuelt også med andre børn.I valget af materialer kan der lægges op til,at netop familierollelegene prioriteres samtidigtmed, at der gives en mulighed for atskabe lidt distance, hvis barnet har brug fordet. Dukkekrogen er den mest direkte henvisningtil familien, og på de krisecentre,hvor der bor børn fra en etnisk minoritet iDanmark, bør der være dukker og udklædningstøj,der giver mulighed for, at de kanlege rollelegene så naturtro som muligt.Når pædagogen går ind i børnenes rolleleg,kan hun hjælpe børnene med at udtrykkederes problemer i legen. Tit skal hun blotvære igangsættende, derefter ved barnetpræcist, hvad der skal foregå, og definereralle rollerne og får derigennem ofte udtryktnoget af sin historie. Ligesom børnemøderkan rollelegen medvirke til en almengørelseaf problemer, hvis flere børn deltager i legen,eller hvis andre børn ser den rolleleg, derudspiller sig. Sommetider er der børn, derhar brug for at lege deres rolleleg alene meden voksen, der er med på ideen. I andretilfælde er det godt for børnene at dele oplevelsenmed hinanden. Den voksne må i dekonkrete situationer vurdere børnenesbehov.Dukkehuset giver mulighed for de sammelege som dukkekrogen, men med lidt meredistance fordi børnene ikke selv udfører rollerne,men lader dukkerne gøre det. Detsamme er tilfældet med dyrefamilier, hvordyrene i praksis lever et “menneskeliv” udendirekte at være menneskedukker.Dukketeater lægger op til, at barnet eller denvoksne i højere grad bevidst spiller rollerneend i rollelegen, men elementerne er desamme. Børnene får mulighed for selv atudtrykke deres oplevelser og følelser i forholdtil familien og til at genkende dem iandre børns eller voksnes udtryk. Nogle børnvil være mere tiltrukket af den ene form endden anden, så der bør være mulighed for atvælge. Ligeledes må den voksne støtte detbarn, der selv har vanskeligt ved at komme igang. Her har dukketeatret den fordel, atden voksne kan gå i gang med at spilleuden, at barnet behøver at deltage aktivt,men at muligheden for at gøre det er tilstede.

26TureNogle pædagoger lægger stor vægt på attage på ture med børnene - at komme udenfor krisecentret og få gode oplevelser sammen.Når man går sammen, er der intet presi forhold til at tale om bestemte emner, menhvis den voksne er nærværende i forhold tilbarnet, er muligheden der. Børn i børnehavealderenskal ofte spores ind på et emne forat komme i gang med at tale om det, og påturene kan det være, at børnene ser elleroplever noget, der minder dem om oplevelsereller følelser, de gerne vil tale om. Hvisder kun er ét barn og én voksen på turen,giver det ro til at tale om tingene, når dekommer, og barnet oplever at være i centrumog blive mødt på sine præmisser. Påture er risikoen for at blive forstyrret afnogen, der lige skal give en besked, ikke såstor, som den måske kan være hjemme påkrisecentret.På ture med grupper af børn er fællesskabetmellem børnene centralt - fællesskabet omdet man oplever på turen og måske også etfællesskab om de oplevelser, man kommer tilat tale om.Indholdet i turene må tilpasses barnetsbehov og de praktiske muligheder. De flesteture retter sig direkte mod børnene og spænderfra en tur på legepladsen over biograftureog cafebesøg til egentlige udflugter til forlystelsesparkerog forskellige former formuseer. Ofte er mødrene med på udflugtermed børnene.I nogle tilfælde kan det være i orden, atturen ikke primært er arrangeret medudgangspunkt i barnets behov, for eksempelat børnene er med i banken eller lignende,men hvis pædagogens primæropgave er børnene,må hun være opmærksom på denfare, der kan ligge i, at andre synes, hun ligekan gøre dit og dat, når hun alligevel gårmed børnene. Det kan let udvikle sig, så børnenesbehov bliver underordnet de andreopgaver.TegningerSom nævnt i forbindelse med børnemødernekan tegning for nogle børn være et godtudtryksmiddel, der kan kombineres med individuellesamtaler med udgangspunkt i tegningerne.Arbejde med helt små børnIkke alle pædagoger ser det som en væsentligopgave for dem at foretage sig noget iforhold til børn under et par år. For detmeste foregår indsatsen overfor de yngstebørn via samtaler med moren.I den direkte kontakt med børnene appellerestil næsten alle sanserne. Pædagogensøger øjenkontakt med børnene, hun leger

27med dem i fysisk kontakt på madrassen, oghun taler med dem og lytter til dem. I forholdtil nogle børn er det også en indirekteopgave at hjælpe mødrene med at strukturerebørnenes hverdag.Arbejde med store børn og ungeFor store børn og unge er kammerater ogsamvær med jævnaldrende vigtigt. Derforkan det være et stort problem for børnene,hvis de er flyttet til en anden bydel eller enanden by, hvor de ikke kender nogen.Som støtte til at opbygge et nyt netværkkan pædagogen hjælpe de børn og unge,der har behov for det, med at komme i gangmed fritidsaktiviteter, de interesserer sig for.Hun kan fortælle, hvad der foregår i områdetog eventuelt følge barnet den første gang,hvis det er det, barnet og dets mor har brugfor.Det kan også være svært for barnet, hvis detikke kan tage kammerater med hjem, mensdet bor på krisecentret. Det kan være et problem,at barnet skammer sig over ikke at boi et almindeligt hjem, og det kan være etproblem, hvis krisecentret - oftest af pladshensyn- ikke åbner mulighed for besøg afkammerater.På nogle krisecentre har de unge deres egnerum, som de selv har indrettet, og hvor dehar computer og andre ting, som interessererdem. Her kan de også have kammeraterpå besøg, hvis de har lyst til det.Pædagogen har en vigtig opgave i at stå tilrådighed for de unge, hvis de har brug for attale med en neutral voksen. De unge skalsåledes vide, at pædagogen også er enmulighed for dem, og kontakten kan foreksempel etableres ved, at pædagogen invitererden unge med på cafe eller i biografen.En del af det, der arrangeres for yngre børnpå krisecentre, kan også have interesse forde ældste børn for eksempel fornøjelsesturetil dyre- og forlystelsesparker, biografture oglignende.Som regel bor der kun få unge på samme tidpå krisecentret, så det vil sjældent væremuligt at lave gruppeaktiviteter udelukkendefor de unge. Men når det er muligt, er deringen tvivl om, at unge vil kunne have megetglæde af at tale med hinanden om deresoplevelser. Den voksnes opgave bliver herisær at strukturere de ydre rammer for samtalenog måske hjælpe med at få samtalen igang. Det kan for eksempel ske ved sammenmed de unge at arrangere, at de sammenser en relevant film, de gerne vil se, eller påanden måde får en fælles oplevelse. Derudoverskal pædagogen være meget tilbageholdende,så samtalen foregår på de unges

28betingelser og handler om de emner, de harlyst til at tale om.sine samtaler med de børn, der taler etandet sprog end dansk.Særlige forhold for børn fraetniske minoriteterI arbejdet med børn fra etniske minoriteterkan de nævnte metoder naturligvis ogsåanvendes; men det kræver, at metoderneanvendes ud fra et kendskab til grundlæggendeværdier i den kultur, barnet harmødt i hjemmet. Derfor bliver samarbejdetmed moren i forhold til disse børn særlig vigtig.Der kan for eksempel være tabuer for,hvad man taler om i familien, tabuer, sompædagogen ikke umiddelbart er opmærksompå eller tabuer, som er endnu stærkere endhos de fleste danske familier. Inddragelse afmoren sikrer, at hun er med i den proces,hvor tabuerne eventuelt brydes. Det må undgås,at der opstår en kløft mellem mor ogbarn, fordi barnet har talt med pædagogenom noget, det ved, det ikke må tale omhjemme. Problemstillingen kendes også fradanske familier, men den vil ofte være endnumere udtalt, når den kombineres med et kulturmøde.Ud over det fælles behov for at tale om vanskeligeoplevelser vil det tokulturelle barnogså have behov for støtte til at forene de tokulturer i sig - til at udvikle en tokulturelidentitet. 13Afsked med krisecentretMange af de børn, der bor på krisecentre,har oplevet opbrud, hvor de ikke nåede at fåsagt ordentlig farvel. Derfor er det særligvigtigt, at afskeden med krisecentret markerestydeligt. På et større krisecenter markeresafskeden ved en afskedsfest, hvor børnenesamles og spiser kage, drikker saft ogsynger nogle sange blandt andet valgt af detbarn, der skal flytte. Alle børnene og pædagogentager individuelt afsked med barnet,og med mødrenes tilladelse tages der et billedeaf børnene, som barnet får med sig (herer anvendelse af polaroidkamera hensigtsmæssigt).Ved festens afslutning deltagermødrene, så barnet også får sagt farvel tildem.I en del tilfælde vil det være hensigtsmæssigt,at pædagogen anvender tolk i nogle afAfskedsfesten har betydning for alle børnene.De får sagt rigtigt farvel, og de børn, der13)Mere om emnet i hæftet “Børn fra etniske minoriteter på krisecenter”,(se litteraturlisten sidst i hæftet).

29skal blive boende, oplever, at krisecentret eret sted, man skal flytte fra, og at det er iorden.Hvis barnet har boet længe på krisecentret,kan det være en idé at lave barnets egenbog om opholdet ud fra det materiale, barnethar samlet, mens det har boet på krisecentret.Bogen kan laves med billeder og tegninger,der er klæbet på karton i A4 format ogsamlet med for eksempel en spiralryg. Hvisder er andre børn på billederne, skal deresmødre naturligvis give tilladelse til, at disseanvendes. Det hæver i meget høj grad holdbarheden,og bogen bliver flottere, hvissiderne lamineres. Både isætning af ryg oglaminering kan købes i kopieringsforretninger.

30Støtte til mødrenei forhold til deres børnPædagogens arbejde med børnene er vigtigt;men helt grundlæggende kan pædagogenikke foretage sig noget med et barn udenmorens accept. Ofte ligger en meget vigtigopgave i støtten til mor - barn - relationen,der i mange tilfælde vil være belastet af denvold, der har været i familien.Da samarbejdet mellem moren og pædagogener grundlaget for alt pædagogens arbejde,må der naturligvis også anvendes tolk,når dette er nødvendigt i forhold til kvinder,der ikke har dansk som deres første sprog.Den første kontaktSom regel præsenterer pædagogen sig formoren og barnet, når de ankommer til krisecentret,og så tidligt som muligt afholdes denførste samtale mellem moren og pædagogen.Formålet med denne samtale er en mereuddybende præsentation. Pædagogen fortæller,hvad hun kan tilbyde moren og barnet.Hun fortæller om sine arbejdsmetoder, oghun beder moren fortælle lidt om sit barnbåde neutrale oplysninger som alder og placeringi søskendeflokken og lignende, ogmere følelsesladede oplysninger i forhold tilvolden, om barnet har overværet den, omdet selv har været udsat for vold, hvor længevolden har stået på osv.Når pædagogen fortæller om sit arbejde, fårmoren at vide, hvis der er aktiviteter, hunikke skal være med til og andre, hun helstskal deltage i, ligesom hun får pædagogensbegrundelser.Hvis moren for eksempel ikke skal deltage ibørnemøder, kan begrundelsen være, at børnsommetider er så solidariske med deresforældre, at de vil skåne dem, blandt andetved ikke at tale om deres egne problemer,når forældrene er til stede. Imidlertid harbørn ligesom voksne brug for at tale omsvære oplevelser, og på krisecentret har degode muligheder for at bryde eventuelletabuer på området og tale sammen medvoksne og børn, der kender og har forståelsefor problemstillingerne. Moren skal også vide,at hun vil blive inddraget, hvis pædagogen isit arbejde med barnet møder problemstillinger,hvor barnet har brug for sin mors hjælp.Det kan være hensigtsmæssigt, at pædagogenskriftligt får morens tilladelse til at tale

31med barnet om det, der optager det, samt atdet aftales, hvordan pædagogen og morenskal arbejde sammen om barnet for eksempel,hvordan moren forventes at indgå i aktivitetermed barnet.Senere kontaktermellem pædagogen og morenMødrenes behov for støtte fra pædagogenvarierer meget, ligesom deres modtagelighedfor det, pædagogen ønsker at formidle, kanvære meget forskellig.Nogle mødre kommer kun på krisecentret,fordi de vil være i fred for en voldelig partnerog ikke har andre steder at tage hen, og deter ikke sikkert, de oplever noget som helstbehov for at tale med en pædagog om deresbørn. Det kan være i orden, at pædagogentager sig af børnene, så de lettere falder til ide nye omgivelser, men derudover skalmoren nok selv klare sine børn. Hvis børnenetrives, må en sådan udmelding naturligvisrespekteres.I de fleste tilfælde er moren dog meget gladfor at tale med pædagogen om børnene.Samtalerne kan dreje sig om alt lige fra sengetidertil forholdet til faren. I et konkrettilfælde var en mor meget usikker på, hvordanhun skulle forholde sig til sit barns kontaktmed faren. Hun havde på ingen mådelyst til selv at have kontakt med barnets farmen vidste samtidig, at hendes søn savnedeham. En samtale med pædagogen fik hendetil at beslutte, at hun ville hjælpe sin sønmed at skrive et brev til faren, og det var enstor lettelse både for hende selv og sønnenat få brevet sendt af sted. Med pædagogenshjælp var det lykkedes moren både at visesin søn, at det var i orden for hende, at hanvar glad for sin far og gerne ville have kontaktmed ham, og at beskytte sig selv modat komme i kontakt med barnets far på ettidspunkt, hvor hun ikke var klar til det.Samtaler med moren kan på pædagogensinitiativ tage udgangspunkt i iagttagelser afmor-barn forholdet og analyse af situationer,hvor moren har handlet hensigtsmæssigtoverfor barnet. Ved at henlede morensopmærksomhed på det hensigtsmæssige,hun gør overfor barnet, hjælper pædagogenhende med at få bevidsthed både om, at hun

32gør gode ting i forhold til sit barn, og hvordanhun gør dem. Metoden minder om metoder,der anvendes i behandlingssammenhængefor eksempel Marte Meo-metoden,hvor mor og barn videofilmes, og de positivesituationer derefter analyseres i fællesskab.Støtte til samtaler mellem mor og barnSamtaler mellem mor og barn om de voldeligeoplevelser er et andet vigtigt område,hvor mange mødre gerne vil have pædagogenshjælp. Det kan være endog megetsvært for en mor at skulle møde barnetsoplevelse af den vold, moren og måske ogsåbarnet selv har været udsat for. Ofte harmoren selv så mange uafklarede følelser, atdet næsten ikke er til at holde ud for hendeogså at skulle forholde sig til barnets oplevelser,men hvis de to ikke får talt sammen, vilvolden skabe afstand imellem dem. I førsteomgang har moren måske brug for hjælp tilat erkende, at samtalen er vigtig for hendesbarn. Dernæst kan det være en meget storhjælp for moren at forberede samtalen sammenmed pædagogen og at vide, at pædagogener til stede ved samtalen og kan hjælpebåde hende selv og barnet, hvis det bliverfor svært for moren at styre samtalen på enkonstruktiv måde.Også i forhold til andre emner, som kanvære svære at tale om, kan pædagogen fåstor betydning for relationen mellem mor ogbarn ved at hjælpe moren, så hun på en godmåde får talt med sine børn om vanskeligeemner. I en konkret situation bad en morpædagogen hjælpe sig, så hun kunne få fortaltsine børn, at de ikke skulle bo hos deresfar, sådan som de selv ønskede, men hoshende i en anden by. Inden samtalen drøftedemoren og pædagogen, hvad der var tilforhandling med børnene, og hvad morenhavde besluttet på forhånd, og moren gjordedet klart, at børnene skulle bo hos hende.Afklaringen gjorde det muligt for hende atholde fast i sin beslutning over for børnene,men også at indgå kompromis med dem, såde blandt andet fik lov at holde jul hos deresfar, hvilket var et stort ønske. Pædagogenblandede sig ikke i selve samtalen, men hendestilstedeværelse gjorde moren tryg, såhun kunne være nærværende over for sinebørn, samtidigt med at hun holdt fast i sinbeslutning.Udvidet rådgivning, kursusog forældreuddannelsePå nogle krisecentre arrangerer pædagogenegentlige forældrekurser for mødrene, hvorde undervises i emner i forbindelse med børneopdragelseog omsorg for børn, og hvor defår mulighed for i fællesskab at drøfte bådealmene problemer med opdragelse af børnog problemer i relation til børn og vold ifamilien.

33Fælles aktiviteterfor børn og mødreFælles tureFormålet med de ture, pædagogen arrangererfor børn og mødre, er ofte at give morenog barnet gode fælles oplevelser. Den godeoplevelse har både betydning i sig selv ogsom inspiration til, hvad moren kan foretagesig sammen med sit barn /sine børn. Yderligerekan turene inspirere til samtaler bådemellem moren og pædagogen og mellemmoren, barnet og pædagogen.Ved at købe billetter til biografture, svømmehalosv. kan pædagogen i mange tilfældeuden selv at deltage i arrangementerne hjælpemed at styrke fællesskabet både mellembørnene og deres mødre og mellem beboerneindbyrdes. Ligesom de ture, hvor pædagogendeltager, kan sådanne ture inspireremoren til aktiviteter sammen med børnene.Samtidigt bekræfter den slags oplevelserbåde mor og barn i, at de selv kan havegode oplevelser sammen, hvilket er en vigtigerfaring at have med, hvis de senere skal boalene sammen.FesterPå mange krisecentre er pædagogen den,der tager initiativ til at holde fester for allekrisecentrets beboere. Det kan være fester,som børnene forbereder og inviterer mødreneog andre interesserede beboere med til,og det kan være de traditionelle fester somfastelavn og jul, som forberedes i fællesskabofte igennem længere tid.Når der er etniske minoriteter på krisecentret,bør man også være opmærksom påderes fester. For en dansker ville ensomhedensandsynligvis føles særlig stærk juleafteni et fremmed land, hvis den slet ikke blevmarkeret. Tilsvarende vil det for etniske minoriteternormalt være en glæde at få lov atmarkere de store festdage. Festen kan somregel ikke holdes på den helt rigtige måde,men bare det at få mulighed for at lave denrigtige mad til ét måltid vil i mange tilfældevære nok til at glæde og samtidig viserespekt og accept.Det er naturligvis mødre fra de pågældendekulturer, der skal stå for markering af festdagen,men for at medarbejderne kan væreopmærksomme på, hvornår de forskelligefester holdes, er det hensigtsmæssigt at

34anskaffe “Klodens festdage”, en kalender,der, som navnet siger, oplyser om festdagefra hele verden. Hvis man også vil vide lidtom de forskellige fester, kan det læses i denlille bog “Jorden fester”. Begge dele er lavet iet samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælpog Special-pædagogisk forlag, derogså forhandler dem. 1414)Adresser og telefonnummer sidst i hæftet.

35Samarbejde med andre instanserSamarbejdet med andre instanser har til formålat støtte barnet, både mens det bor påkrisecentret og efter, at det er flyttet derfra.I mange tilfælde kan pædagogen støtte barnetved enten sammen med moren eller efteraftale med hende at kontakte en ny daginstitutioneller skole, som barnet er startet iefter, at det er flyttet ind på krisecentret.Pædagogen kan fortælle institutionens ellerskolens personale om krisecentret, og hvisbarnet har særlige problemer, kan hun fortælle,hvordan personalet kan hjælpe barnetmed at begå sig, så det får gode oplevelser idaginstitution eller skole. Der er mangeeksempler på, at børnene har fået det bedrei deres daginstitution eller skole, når tabuetomkring volden i familien er blevet brudt.I forhold til store børn og unge har pædagogensærlige opgaver med at støtte børnene iat komme i gang med fritidsbeskæftigelser,der interesserer dem, og hvor de kan få kontakttil jævnaldrende. Pædagogen vil også inogle tilfælde kunne hjælpe med at finde tilbud,der giver børnene mulighed for at fåpositive relationer til mænd. For mange afbørnene er det af stor betydning at få nuanceretderes erfaringer med mænd, noget deer afskåret fra på de allerfleste krisecentre.Ved at støtte moren i kontakten til sagsbehandlerenkan pædagogen være garant for,at barnets perspektiv fastholdes, når dertages stilling til, hvordan familien kan hjælpes,og i nogle tilfælde kan pædagogen konkrethjælpe med til at sikre, at barnet får entaxi-ordning, så det kan undgå at skiftedaginstitution eller skole og lignende.

36Støtte til barnetefter opholdet på krisecentretStøtten til barnet efter opholdet vil naturligvisafhænge af, hvor længe barnet har boetpå krisecentret, hvad familien er interessereti, og hvilke muligheder, der er på krisecentret.Et formål med, at pædagogen bevarer kontaktentil en mor og hendes barn/børn, kanvære at sikre en sammenhæng og gørebruddet mindre brat for børn, der har oplevetmange skift i deres tilværelse. Derfor inviterermange krisecentre tidligere beboere medtil stedets traditionelle fester, og i nogletilfælde kan børnene komme og deltage iaktiviteter en fast ugedag eller en gang ommåneden. På nogle krisecentre kan tidligerebeboere ringe, når de vil, på andre henvisesde til en fast ugedag, og i nogle tilfælde kankvinder og børn komme på besøg efter aftale.Nogle pædagoger tager også imod invitationertil et enkelt hjemmebesøg, hvor mødreog børn kan vise, hvordan de bor nu og deleglæden over at være kommet videre i livetmed en person, der støttede dem, da dehavde det svært. På den måde kan det blivelettere at acceptere den tid, de boede på krisecentret,som en del af livet, man nu erfærdig med.I nogle tilfælde aftales et udslusningforløb,der har til formål at støtte mor og børn. Herer kontakten tættere, og der er aftalt fastesamtaler for eksempel ugentligt enten på krisecentreteller i hjemmet. For kvinder, derfor første gang skal leve alene med deresbørn, kan det være en meget stor hjælp tilat få hverdagen til at fungere, at de kan fåstøtte til praktiske og følelsesmæssige problemeraf en person, de kender og har tillidtil.

37Evaluering af arbejdetI begyndelsen af dette hæfte blev detbeskrevet, hvilke overvejelser pædagogenbør gøre sig som grundlag for sit valg afmetoder. Evaluering af indsatsen kan i højgrad være med til at gøre erfaringer fraarbejdet til brugbar ny viden, der kan indgå idet beredskab af viden, det fortsatte arbejdebygger på.En systematisk evaluering har derimod denfordel, at den øger bevidstheden og derfor erlettere at kommunikere og bruge som afsætfor faglig udvikling. Skriftlighed vil forstærkedisse fordele, da en evaluering, der udelukkendeer mundtlig, er meget let forgængelig.Den glemmes simpelthen i mylderet af nyeerfaringer.Man kan i princippet godt foretage sin egenusystematiske evaluering af, om det pædagogiskearbejde fungerer hensigtsmæssigt.Problemet ved en sådan evaluering er, atden er vanskelig at dele med andre, fordiden let kommer til at ligge som personligeerfaringer, hvor man ikke er helt bevidst om,hvad der gør, at metoderne sommetider virkerog til andre tider ikke gør det.Af samme grund kan erfaringerne være vanskeligeat overføre til situationer, hvor vilkåreneer anderledes. Den manglendebevidsthed gør det svært at vide, hvad manskal fastholde, og hvad man skal ændre, såde metoder, man vælger, fungerer i den nysituation.På krisecentret må pædagogerne i mangetilfælde arbejde ud fra overordnede mål, fordidet i begyndelsen af barnets ophold påkrisecentret og ved korte ophold kan værevanskeligt at fastsætte konkrete evaluerbaremål for indsatsen over for det enkelte barn.Det vil for eksempel ofte være usikkert, hvorlænge barnet skal blive boende på krisecentret,ligesom det tager nogen tid, indenpædagogen kender det enkelte barns behov,så hun kan opstille individuelle mål for sinindsats over for barnet. Det vil imidlertidaltid være nyttigt, at pædagogen, når etbarn forlader krisecentret, skaber et overblikover sin egen indsats, og hvad den har betydetfor barnet. 1515)Inspireret af “Børnestatistik” 1998-2000 fra Formidlingscentret for socialt arbejde i Ribe,Ringkøbing og Vejle amter.

38En generel evaluering ved barnets udskrivningkunne omfatte spørgsmål som:Arbejdet med barnetHvilke metoder har været anvendt i samværetmed barnet?Har de anvendte metoder virket efter hensigten?Hvad har påvirket anvendelsen af de enkeltemetoder?For eksempel:- forhold i børnegruppen- forhold i medarbejdergruppen- forhold hos pædagogen- forhold ved metoden generelt eller irelation til det konkrete barn.Kontakt til morenHar pædagogen støttet moren i at tale medbarnet om volden eller grunden til opholdetpå krisecentret?Har pædagogen haft samtaler med morenom barnets adfærd eller opdragelse afbarnet?Har der været fælles aktiviteter for mødreog børn?Har de enkelte tiltag virket efter hensigten?Hvad har påvirket samarbejdet med moren ipositiv og eventuel negativ retning?Kontakt til andre instanserHar der været kontakt til de sociale myndigheder?Har pædagogen eller andre medarbejdereunderrettet om barnets vilkår til de socialemyndigheder?Har der været kontakt til andre offentligemyndigheder eller privatpersoner?Betydning for barnetHvilke elementer i pædagogens arbejde harværet positive for barnet?For eksempel, at barnet- fik mulighed for at få sat ord på sineoplevelser?- fik mulighed for at tale om sineambivalente følelser?- fik almengjort sine oplevelser?- fik ro og rummelighed hos en voksen?- fik hjælp til at tale med moren eller farenom tabuemner i forbindelse med volden?- fik et bedre samvær med sin mor?- fik hjælp fra de sociale myndigheder?- fik hjælp fra andre personer uden forkrisecentret?Hvad har pædagogens arbejde med barnetbetydet for det?For eksempel i forhold til:- kontakt til andre børn og voksne- koncentration- at vise glæde i hverdagen

39- at være indadvendt eller meget udadretteti sine reaktioner- osv.Det kan anbefales at udvikle sit eget materialetil evaluering, når et barn flytter. Materialetkan så anvendes i det omfang, det ermuligt og relevant på baggrund af det enkeltebarns opholdstid på krisecentret.Uanset hvilket evalueringsgrundlag, mananvender, vil en systematisering af evalueringenstøtte gennemførelsen af den. Hvisman ikke har noget konkret at holde sig til,er evaluering erfaringsmæssigt en af dearbejdsopgaver, der let skubbes væk i entravl hverdag.Ud over den evaluering, der ligger i at udfyldeet skema, når barnet flytter fra krisecentret,kan det være hensigtsmæssigt sommetiderat evaluere udvalgte områder. Dettekan for eksempel gøres med opgaver, derikke er så påvirkelige af den ustabilitet, derer i beboersammensætningen på krisecentret.I nogle tilfælde ved man, at børneneskal blive boende i længere tid, og man planlæggermåske i samarbejde med morennoget, man gerne vil nå i den periode, morog barn bor på krisecentret. Det kan foreksempel være, at moren gerne vil havehjælp til at kunne få sit barn i seng kl. 20uden at skulle diskutere en hel masse først.Det kan være, man gerne vil give en mor oghendes barn nogle gode oplevelser sammen ieller uden for huset med det formål at styrkeet positivt fællesskab og give dem mulighedfor at få erfaringer, de kan bruge, når deselv skal planlægge, hvad de gerne vil gøresammen. Det kan være samtaler, man gernevil have med en mor og hendes barn osv. Etudvalgt område kan også være opkvalificeringaf personale, hvor det efterfølgende kanmåles, både om man har fået gennemførtdet, der var planlagt, og om det fik denønskede virkning i arbejdet med børnene.

40Kvalificering af personaletpå krisecentreneKvalificering af personale var - som beskreveti afsnittet “Pædagogens opgaver” - et afde oprindelige formål med Krib-puljen og aleneved ansættelse af medarbejdere, der specieltskal varetage børnenes interesser, liggeren mulighed for kvalificering. Det er lettereat udvikle sig fagligt, når man kan supplereen grunduddannelse med erfaringer fra etfuldtidsarbejde inden for et afgrænset felt,end hvis man kommer som frivillig én eller togange om måneden.Muligheder for faglig udviklinghos pædagogerneEvalueringPædagogens egen faglige udvikling kan foregåpå forskellig måde. Den mest nærliggendeer systematisk evaluering af arbejdet, såman bliver klogere på, hvordan metodernevirker i forhold til forskellige børn og mødre.SupervisionI nogle tilfælde er det ikke nok, at pædagogenselv vurderer sin praksis. Mange af deproblemstillinger, pædagogen møder, er såvanskelige og sårbare, at hun har behov forhjælp til at få sagen belyst fra flere sider.Derfor vil det i mange tilfælde være nødvendigt,at pædagogen får supervision enten afen medarbejder, der ikke direkte arbejdermed børnene, og som er fagligt kvalificerettil at supervisere, eller af en ekstern supervisor.Om det skal være det ene eller detandet vil afhænge af behov og muligheder pådet enkelte krisecenter.Det er vigtigt, at supervisionen er planlagtmed faste intervaller, så det er en ret og enpligt, pædagogen har og ikke noget, hun skalsøge om ved konkrete problemer. I så fald erder nemlig risiko for, at problemerne når atvokse sig alt for store, inden pædagogenmodtager supervision.Et arbejdsfelt, der ofte udløser behov forsupervision, er fælles arrangementer formødre og børn. Det kan være meget vanskeligtfor pædagogen at være vidne til, hvismødre for eksempel lader deres små børnløbe alene på en meget befærdet vej. Supervisionkan være helt afgørende for, at pædagogenbliver i stand til at handle hensigtsmæssigti en sådan vanskelig situation, hvorhun er påvirket både af et ønske om at vise

41respekt for morens ret til at bestemme oversit barn, og af de behov, hun selv kan se hosbarnet. Hjælpen vil ofte bestå i, at pædagogenfår afklaret sin funktion og rolle i desituationer, hvor hun er sammen med bådemødre og børn, og derefter melder sin rolleklart ud til både mødre og børn.Et andet område, der kan kræve supervision,er det tidligere nævnte dilemma som morensrådgiver og barnets advokat i situationer,hvor barnet er så truet, at pædagogen måoverveje en underretning til de sociale myndigheder.Erfaringsudveksling og kurserDeltagelse i relevante kurser og lignende,hvor pædagogen får både ny viden på områdetog lejlighed til at udveksle erfaringer tilgensidig inspiration, er endnu en mulighedfor at kvalificere pædagogernes arbejde.Kvalificering af andremedarbejdergrupperPå krisecentre med mange frivillige harpædagogen en særlig formidlingsopgave. Nårman arbejder frivilligt på et krisecenter nogletimer hver uge eller måned, er det naturligvisbegrænset, hvor meget man kan holdesig fagligt orienteret om for eksempel særligebehov hos børn, der bor på krisecenter. Ligeledesvil det i mange tilfælde være stærktbegrænset, hvor meget man kan komme tilat kende de konkrete beboere og børnenesindividuelle behov.Derfor kan det være en opgave for pædagogenengang imellem at holde møder for defrivillige medarbejdere, hvor man taler omemner, der tager udgangspunkt i pædagogensarbejde med børnene. Et emne kunnevære kontakten til børnene. Det kunneblandt andet indeholde noget om, hvordanman kan give børnene gode oplevelser uden,at mødrene føler sig truede, og hvad detbetyder for de frivilliges arbejde, hvis der påkrisecentret er børn, der har tendens tiloverfladiske kontakter. Hvis de frivillige erbevidste om, at nogle børn ikke altid skalhave kontakten lige præcis på den måde, debeder om, vil det i mange tilfælde være lettereat forstå, hvis pædagogen i dagbogenskriver, at der er børn, den frivillige skal holdelidt afstand til.

42Et andet tema kunne være etniske minoriteterpå krisecentret. Hvis den frivillige ikkekender til kulturmøde for eksempel fra rejseri udlandet eller kontakt til etniske minoriteteri Danmark, kan hun måske komme til atidentificere sig for ensidigt med etnisk danskebeboere, hvis reaktioner hun kan forståud fra den fælles kulturbaggrund. Eller hunkan omvendt synes, de etniske minoriteter erså interessante, at hun ikke kan se de danskebeboeres problemer. Begge dele kan iværste fald forstærke problemer i stedet forat løse dem. Sådanne reaktioner kan naturligvisogså forekomme hos ansatte, men dissevil have en større forpligtigelse til selv atholde sig fagligt orienteret, hvis der kommernye brugergrupper på krisecentret.

43Anvendt litteratur“Misbrug - behandlingsindsats og tilgrænsendeforanstaltninger”, Amtsrådsforeningen,1992.“Børn er ikke til kontortid”, Hanne Behrens,Formidlingscentret for socialt arbejde i Ribe,Ringkjøbing og Vejle amter, 1998.“Børn fra etniske minoriteter på krisecenter”,Kirsten Raal, Formidlingscentret for socialtarbejde i Ribe, Ringkjøbing og Vejle amter,2001.“Lov om social service” 10. juni 1997, lovnr. 454.“Man kan mærke, når hun er i huset” HanneBehrens og Kirsten Raal, Formidlingscentretfor socialt arbejde i Ribe, Ringkjøbing ogVejle amter, 1999.Adresser og telefonnumre til brug vedmaterialeindkøbSpecial-pædagogisk forlag, Hammershusvej16, 7400 Herning tlf. 9712 8433.“Når mor får bank”, Else Christenen og LeniePersson, Socialt Udviklingscenter SUS, 1998.“Projekt Børnetræ”, Marie Møller Christensenog Karin Dassau, Kvindehjemmet i København1998.Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10,3. sal, Postboks 53, 1002 København K.tlf. 3373 5000.Spørgskemaundersøgelse om børn på krisecentre,Hanne Behrens, Formidlingscentretfor socialt arbejde i Ribe, Ringkjøbing ogVejle amter, publiceres medio 2001.

formidlingscentretfor socialt arbejdeGrafisk Trykcenter AS · Tlf. 76 109 110 · 30110