MALT KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1993. – Südostansicht der Kirche.MALT KIRKEMALT HERREDSognet nævnes første gang i en indførsel fra o. 1300 iRibe Oldemoder. 1 I kirkelisten i samme håndskrift(ved midten af 1300’rne) er kirken sat til en afgift på 4skilling sølv (jfr. s. 1020f.). Malt har i det mindstesiden 1500’rne haft Folding som anneks. 2 Askov er1986 udskilt som et selvstændigt sogn. Den tidligerevalgmenighedskirke i Askov tjente 1972-86 som filialkirke.En række kilder giver et detaljeret indblik i kirkensbetrængte økonomi i århundredet forud for overgangentil privat eje 1699. 1586-87 var sognepræst SørenHansen Brun og Søren Terkelsen kirkeværger og aflagderegnskab over for den kongelige tilsynsmyndighed,sysselprovsten. 3 Kirketienden var forpagtetud. 4 1590 klagede bønderne over, at kirken forfaldt,fordi forpagtningsafgiften ikke blev betalt til tiden,og bad om, at værgerne selv måtte overtage forpagtningen.5 Thomas Juel til Estrup gentog samme beskyldning1593, og han fik lov til selv at forpagtetienden, idet den gamle tiendefæster nylig var død. 6 Ide følgende år oparbejdede kirken en betydelig gældtil Thomas Juel, der også var kirkeværge. Han bad1617 om, at stiftets formuende kirker måtte kommeMalt til hjælp. 7 Forholdet mellem Thomas Juel ogsysselprovsten, Niels Krag, synes i disse år at haveværet ret anstrengt; sidstnævnte lod 1621 Thomas Juelstævne for retten og anklage for forsømmelse ogbyggesjusk (jfr. s. 2814). 8 1635 klagede Thomas Jueligen over, at kirken skyldte ham penge, og kongenpålagde Niels Krag at refundere ham, hvad han havdeDanmarks Kirker, Ribe amt 195

2804 MALT HERREDlagt ud til reparation. 9 Dette var endnu ikke sket1636, da Krag blev mindet om kongens befaling. 10Efter svenskekrigenes ødelæggelser (se ndf.) fikden nye ejer af Estrup, Margrethe Reedtz, 1662 lov tilat nyde kirkens indtægter, indtil hun og hendes arvingervar blevet betalt for deres udlæg ved kirkens reparation.11 Et tinglyst syn 1686 dokumenterede kirkensbrøstfældighed. 12 Sønnen Claus Sehested fik1688 tilladelse til at købe kaldsretten til halv pris somgodtgørelse for sit tilgodehavende. 13 Overdragelsenfandt dog først sted 1699 og da til oberst DitlevBrockdorff, som 1698 sammen med Estrup havdeovertaget fordringerne på kirken. 14 Forud for overtagelsenblev der optaget et tinglyst syn. 15 Kirkenhørte herefter under herregården Estrup, indtil denved midten af 1800’rne blev overtaget af sognets beboere.Den overgik til selveje 1911.Ved klokkeskatten 1528 måtte kirken afgive enklokke (jfr. inventar).Sognet led stærkt under svenskekrigene 1657-60,hvor polske hjælpetropper en tid havde lejr i sognetog på Skudstrup mark syd for Kongeåen. SognepræstJakob Simonsen Sejrup klagede efter krigen over, at»alle mine sognefolk uden få mennesker (er) slet uddødeog stederne mestendel afbrændte«. Ifølge ClausSehesteds ansøgning 1688 blev kirken så »ruineret ognedfalden«, at der ikke kunne forrettes gudstjeneste. 16Arkæologiske undersøgelser ved Knud J. Krogh afkorgulvet 1958 og bag altret 1971 ledte til fundet afstilladshuller fra kirkens opførelse, fragmenter afglasmalerier samt dele af et såkaldt gyldent alterm.m. 17Mønter. I forbindelse med undersøgelsen 1958 fandtesi korgulvet 73 spredt liggende mønter, heraf 55middelalderlige. Ældst er en frisisk mønt slået underBruno III, greve af Frisland 1038-57. To mønter erslået under Valdemar I, fem under Valdemar II. 18En helligkilde på Kongensbjerg nordøst for kirken,besøgtes førhen Valborgsdag eller sankthansaften. 19Kirken ligger midt i sognet, på toppen af etjævnt stigende terræn og omgivet af en nyere,spredt bebyggelse mod nord og vest. Matrikelkortet1783 (fig. 2) viser kirken og kirkegårdenfrit i landskabet godt en kilometer nord forlandsbyen Maltbæk, hvor præsten resideredeFig. 2. Matrikelkort 1:10000, målt af S. L. Bie 1783. Rettelser medtaget indtil 1856. Kopieret af Anna Thorsen. –Katasterkarte, vermessen 1783.

MALT KIRKE 2805Fig. 3. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra sydøst,nahme von Kirche und Friedhof, Südostansicht, 1947.Sylvest Jensen fot. 1947. Det kgl. Bibliotek. – Luftaufindtil1871 (i den nuværende Meshøjgård). En ældre beplantning af elmetræer (jfr. luftfoto,fig. 3) er udtyndet og delvis afløst af birkEndnu i 1800’rne blev der ved pløjning fundetspor af en ældre bebyggelse omkring kirken. 20 og lind. Elmene ses som nyplantede træer på enAf sognets to øvrige byer, Askov og Estrup, tegning 1875 (fig. 47). Øst for koret vokser enblev den sidste øde under svenskekrigene og fuldkronet rødbøg. På parkeringspladsen vestjorden lagt under herregården Estrup.for kirkegården er ved omlægningen 1966 plantetegetræer.Den rektangulære kirkegård har bevaret sinegamle skel 21 og hegnes af kampestensdiger. Hovedindgangeni vest er en nyere køreport, lukket vestre hjørne er o. 1980 udvidet med kontor ogEt ligkapel fra 1966 syd for kirkegårdens syd­af jerngitterfløje mellem svære, teglhængte graverfaciliteter. Huset, der har gavle i øst ogkløvstenspiller. En låge østligt i norddiget, indrettet1871, 22 har granitstolper afsluttet med py­Det afløste et ældre †kapel, fra 1930’rne, 20 indenvest, er hvidtet, og eternittag er erstattet af tegl.ramider. – Ældre, tømrede †indgange bestod for vestdiget (fig. 3) med rundbuet dør i østgavlen1699 af to stetter (låger) i øst, mens en stette isyd var sløjfet. †Porten fandtes da i norddiget Ṗå pladsen vest for kirkegården (fig. 3) nedbrødman 1966 det såkaldte Malt †kirkehus, enmed »stænger og tække«, men var stærkt forfalden;fløje af bøgetræ lå på jorden. 15 1738 23 bygning fra o. 1900. Husets beskedne forgængernævnes kun én låge i øst; den blev 1871 flyttet til benævnes 1691 »kroen ved kirken« 24 og ses pånord for at være ved vejen. Porten var inden1862 flyttet til kirkegårdens vestside. 22matrikelkortet 1783 (fig. 2). Nord for kirkehusetlangs vejen til Askov lå 1912-66 et †forsamlingshus.195*

2806 MALT HERREDFig. 4. Kirken set fra nordvest. NJP fot. 1993. – Nordwestansicht der Kirche.†Klokkestabel. Klokken hang indtil 1878 i entømret stabel ved korets østgavl (fig. 12, 47).Stabelen, der formodentlig først er sat op eftertårnets reduktion 1743 (se tårn), hvilede på tostolper og var fastgjort til koret med to vandrettebjælker. 25 Det afvalmede tag var beklædt medbrædder. 26 Stablen brød sammen under aftenringningen5. sept. 1878, hvorved klokkeren,Peter Iversen, blev dræbt. 27 Et forslag til en fritståendestabel, udarbejdet af C. F. Holm 1878,kom ikke til udførelse; klokken blev det følgendeår ophængt i en tagrytter over kirkensvestende.BYGNINGKirken er en romansk kvaderstensbygning beståendeaf kor og skib. Underdelen af et vesttårn,hvis øvre stokværk blev nedtaget 1743, erogså af granitkvadre; der er formodentlig taleom et tårn, som er opført ret kort tid efter selvekirken. Våbenhuset ved skibets sydside er i sinkerne senmiddelalderligt, men stærkt ommuret1879, da kirken fik sit nuværende udseende medskifertag og en tagrytter over vestgavlen. Orienteringenhar en mindre afvigelse mod nord.Kor og skib er sandsynligvis opført i sidstetrediedel af 1100’rne og næppe meget senere endValdemar I.s død 1182, idet to mønter slået iRibe og Slesvig i hans regeringstid er fundet ikirkens formodentlig ældste gulvlag. 28 Ved undersøgelsen1958, som kun omfattede koretsøstre del, blev der ikke iagttaget spor efter enforgænger.Materialer og teknik. Murene er på vanlig visrejst som kassemure med en udvendig skal afgranitkvadre og en indre af marksten. Kernenbestår af små marksten og stenaffald fra kvader­

MALT KIRKE 2807Fig. 5. Grundplan 1:300. Målt af Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen 1993. – Grundriss.tilhugningen i kalkmørtel. Udvendig hviler murenepå en svagt profileret sokkel, kendetegnetved en vandret linie indhugget lidt under kanten.Linien mangler på nogle af sokkelstenene inordsiden, heriblandt de to, der flankerer norddøren(s. 2672, fig. 10-11). Skiftegangen er regelmæssigmed forbandt mellem kor og skib.Der er 10 skifter i koret og 12 i skibet, som er 0,8m højere. Kun skibets sydside bærer præg afomsætning. De øvrige mure må være ret uforstyrrede,da der endnu ses stilladshuller fra byggeriet(se ndf.). Blandt kvadrene er flere af enbetragtelig længde. 7. og 8. skifte er noget lavereend de øvrige, og her er der brugt rejstekvadre i skibets østhjørner. Skibets vestgavl, seneregennembrudt af en tårnarkade, er tykkereend de øvrige mure og kvaderklædt også på indersiden.I det nordvestre hjørne ses i 3. og 4.skifte en stor rejst hjørnekvader med false til sidernei sammenstødet med de omgivendekvadre. To sten i samme niveau omkring sydportalener tildannet på tilsvarende måde. Flerekvadre er tydeligvis kløvet ud af samme granitblok;som hjørnesten i korets 3. skifte er såledesbrugt to lange, rødlige »søstersten«. Et stenhuggerfeltøst for skibets sydportal har form som enhalvcirkulær forsænkning, 18 cm i diameter.Gavlspidserne i korets og skibets østende erudvendig kvaderklædte, indvendig af rå og kløvedemarksten. I skibets østgavl er i nyere tidbrudt en rundbuet dør med karme af små rødeteglsten. Af skibets vestre gavltrekant er kun bevaretdet nederste parti, af kvadre både ude oginde.Undersøgelsen 1958 gav anledning til enrække bygningsarkæologiske iagttagelser, sombelyser selve byggeprocessen (fig. 7-8). 29 Forudfor kirkens opførelse er der lagt et afretningslagpå byggegrunden, som skråner mod syd. 30 Hullertil nedgravede stolper indvendig i kirken ogefterladte, åbne bomhuller viser, at håndværkernehar brugt byggestillads både ude og inde. Bomhullerneer med et par undtagelser hugget ud iFig. 6. Tværsnit 1:150 gennem skib, set mod øst. Måltaf Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen1993. – Querschnitt durch Schiff gegen Osten.

2808 MALT HERREDFig. 7. Kirken under opførelse. Rekonstruktionsforslag ved Knud J. Krogh (s. 2807). Efter Aarbøger for nordiskOldkyndighed 1959. – Die Kirche während des Baus. Vorschlag zur Rekonstruktion.kvadernes underkant, i 4. og 8. skifte over soklen.31 Gavltrekanterne, der er muret efter at spærenevar rejst, har krævet yderligere to stilladsgulve.En kvader med bomhul, nu indsat i våbenhusetsvestside, og én i tårnets vestside,stammer formodentlig fra skibets gennembrudtevestgavl.Døre. Syddøren er en tosøjleportal (fig. 10-11),der sammen med portalerne i Føvling (s. 2769)henregnes til den såkaldte Ribegruppe. 32 Søjlernehar monolite skafter, hvilende på attiskprofilerede baser med små, skarpryggede hjørneknopper.Plinten er hugget ud i selve bygningssoklenog viderefører dennes profil. Afterningkapitælerne har kun det vestre forsænkedeskjolde. De spinkle kragsten er profileredepå undersiden (s. 2672, fig. 7). Det rundbuedestik nærmer sig hesteskoform, et træk der kanFig. 8. Arkæologiske undersøgelser i koret 1958. Plan og tværsnit set mod øst 1:150. Jordlagene er angivet medtal: 1. oprindelig terræn, 2. og 3. afretningslag, 4. byggelag. Bevarede bomhuller i murenes yderside er indtegnet(i 4. skifte med fuld streg, i 8. skifte med punkteret streg) og byggestilladserne er søgt rekonstrueret (s. 2807).Tegnet af Knud J. Krogh. Efter Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1959. – Archäologische Untersuchungen imChor 1958. Grundriss und Querschnitt gegen Osten. Die Zahlen weisen auf die Erdschichten hin: 1. Gewachsener Boden,2. und 3. Ausgleichschichten, 4. Bauschicht. Die erhaltenen Rüstlöcher an der Aussenseite der Mauern sind eingezeichnet(in 4. Schicht mit einer ungebrochenen Linie, in 8. Schicht mit einer gestrichelten Linie). Die Baugerüste versuchsweiserekonstruiert.

MALT KIRKE 2809være inspireret af Ribe domkirkes Kathoveddør(s. 215f.). I kanten er en rundstav over et stærktfordybet hulled. Stikket dannes af ni kilesten,skiftevis af en lysere og mørkere granit. Detomfatter et tympanon, 84×146 cm, med et forsænket,halvcirkulært og profilkantet felt.Under tympanonfeltet er med fordybede majusklerindhugget en latinsk indskrift: »Pulsate etapperitur vobis (bank på og der skal lukkes opfor jer, Mat. 7,7, Luk. 11,9)«. Skriftstedet afsluttesmed et lille korset kors. Den ret sjældnedørindskrift kan sammenholdes med sentensenover Gjellerup kirkes norddør (Ringkøbingamt) 33 og tympanonindskriften over Ribe domkirkesKathoveddør (s. 220). 34Den retkantede åbning, der nu måler 230×122cm, er udvidet i siderne 1927. 20 Dørens oprindeligemål – at dømme efter aftryk i tympanetsunderside og karmstenes længde – synes at haveværet 224×112 cm, svarende til 8×4 jyske fod.Målene bekræftes af et ældre fotografi, 35 menstemmer ikke overens med en opmåling 1875(fig. 11), der viser døren endnu smallere. 36Indvendig er de kvadersatte sider forhugget iforbindelse med åbningens udvidelse. Døren afdækkesaf en stor vandret stenbjælke. I væggenherover anes skyggen af en tilmuret rund bue.Den tilmurede norddør (fig. 12) har karme afrejste kvadre, som bryder soklen. Åbningen,211×116 cm, dækkes af en stenbjælke, som nærden nedre kant er forsynet med en vandret streg.Tilmuringen er udvendig foretaget med munkestenog syv granithugne kilesten, der formodentligstammer fra korbuen (se ndf.). Indvendigspores døren kun svagt.Vinduer. Af korets tre vinduer er det nordrestadig i brug, mens det østre er tilmuret i lysningen.Det søndre er ødelagt ved indsættelsenaf et større vindue, men løse granitdele kan muligvishenføres til dette vindue (se ndf.). Østvinduethar monolit overligger og sålbænk ogkarme af rejste kvadre; det nordre dækkes af etstik med tre kilesten. 37Skibet har bevaret to vinduer i nord, der vistaldrig har været lukkede. De er anbragt et skiftehøjere end korets vinduer og er af samme konstruktionsom vinduet i korgavlen, blot lidtFig. 9. Kirkens nordside med to udtagne kvadre. AgnerFrandsen fot. o. 1980. – Nordseite der Kirche mitzwei herausgenommenen Quadern.større. Vinduerne var en tid indvendig omgivetaf nyere stukrammer, der blev hugget bort 1927.Et tilmuret vindue i skibets sydside er placeretkun 2,5 m fra sydvestre hjørne og påfaldendetæt ved portalens bue. Over våbenhusets vestretagflade ses overliggeren og det øverste af karmene.Åbningen kan ikke umiddelbart sporesindvendig. 38I våbenhusets østside er udvendig indsat enoverligger og en sålbænksten fra et vindue,55-56 cm bredt i lysningen, svarende til målene iskibets nordvinduer. Endnu en sålbænksten ergenbrugt med bunden opad i våbenhusets sokkeløst for døren. Her måler lysningen 52 cm ibredden, hvad der svarer til de to bevarede vindueri koret. Sålbænken kan således stamme frakorets sydvindue, og fra dette vindue stammer

2810 MALT HERREDfør en omsætning af kvadrene 1879 (markeretFig. 10. Skibets sydportal med indskriften »Bank påog der skal lukkes op for jer« (s. 2808). NE fot. 1988. –ved årstallet i gavltrekanten, senere ændret tilSchiff, Südportal mit der Inschrift »Klopfet an so wirdeuch aufgetan«.»1179«). 42 Murene er relativt tykke og hviler påformodentlig også en kilesten, der nu sidder ud­en profileret sokkel (s. 2672, fig. 12), svarendevendig i kirkegårdens syddige.Om fund af en vinduesrude og af vinduesbly sendf. under glasmalerier.Indre. Væggene er af marksten bortset fra skibetsvestende, hvor der som nævnt er brugtkvadre. I korbuen, som har enkle kragbånd (s.2672, fig. 2), sås endnu 1923 en skråkantsokkel inord. 39 Den runde bue er nymuret 1927 medtegl mod koret og et stik af granit mod skibet.Buen stod indtil da (jfr. fig. 38) groft forhuggetefter en forhøjelse, som formodentlig var foretagetved prædikestolens opsætning som lekto-rium i 1500’rne. Af buestikket var 1927 kun levnetet par sten nederst i hver side. Syv kilesten,der idag sidder udvendig i den tilmurede norddør,synes at stamme fra korbuen. Stenene erindmuret med den hule krumning udad; denlængste er 70 cm. 40Rummet dækkes af et gråmalet træloft, hvisbjælker blev frilagt 1927 efter at brædderne siden1865 41 havde været sømmet på undersiden. I skibeter ældre bjælker af eg; korets er nyere og affyr.Det muligvis romanske tårn er en meter smallereend skibet og af kvadre både ude og inde.Det blev 1743 skåret ned til højde med skibetsmure og fik tag fælles med dette. Materialerne iden bevarede underdel er romanske, delvis medgenbrug af kvadre fra skibets vestgavl. Udformningenaf den forsvundne overdel, der fleregange var ommuret, kendes ikke, og i øvrigtsavnes arkitektoniske detaljer (vinduer og døre),der kunne give en nærmere datering. Tårnet varallerede i 1500’rne meget skrøbeligt og måttegenopbygges efter nedstyrtninger i både1590’erne og 1680’erne. En løs søjlerest af granit,nu på loftet, er blevet opfattet som hørendetil tårnet, men herom kan intet sikkert siges.Overliggeren til en enkeltsmiget åbning kanvære en rest af en glug (se ndf.).Opmålingen 1875 (fig. 12-13) viser tårnet få åromtrent til den under selve kirken. Fem sokkelkvadre(=5,2 m), vel fra skibets vestgavl, er udstyrretmed den omtalte vandrette linie; de øvrigesokkelsten er uden horisontlinie, men pånær nogle få forekommer de gamle. De nedersteskifter er af samme højde som stenene i kor ogskib og må stamme fra skibets gennembrudtevestgavl (jfr. den allerede nævnte kvader medbomhul). Herover er kvadrene af et noget mindreformat og ikke så fint forarbejdede, i flereses afslåede hjørner.Tårnet er tydeligvis opført senere end skibet:der er ingen forbandt mellem de to afsnit, og iforbindelse med byggeriet forblev skibets hjørnekvadrepå plads. Tårnmurene kan efter materialetat dømme være rejst relativ kort tid efterkirken; de mindre kvadre i de øvre skifter måtrods deres ringere kvalitet regnes som romanskeog kan næppe være tildannet meget senereend i 1200’rne. Et sådant romansk tårn er yderst

MALT KIRKE 2811Fig. 11. Sydportal (s. 2808) målt og tegnet af E. H. Pell(?) 1875. 1:30. – Südportal, vermessen und gezeichnet 1875.sjældent i Sydvestjylland (sml. dog et oprindeligttufstenstårn ved †S. Klemens kirke i Ribe, s.832). Andre tidlige tårne i stiftet har en rigerearkitektur og en planudformning med fremspringendemure i forhold til skibet, således denbevarede tårnunderdel i Viuf (Vejle amt) og detmagtfulde tårn i He (Ringkøbing amt). Det forbliverderfor en mulighed, at tårnet er rejst i densenere middelalder med genanvendelse afkvadre fra en anden kirke. Genbruget af materialerkan da muligvis forklare tårnets dårligetilstand, der som nævnt tidligt resulterede i ensammenstyrtning.Tårnrummets vægge, der ifølge Helms ogUldall er af granitkvadre, står nu glatte og cementpudsede.Rummet får lys gennem et rundbuetvindue i vest, indvendig smiget. Vinduetvar tidligere af senmiddelalderlig karakter,spidsbuet og indvendig med tredobbelt falsedesider. I sydsiden sidder udvendig i 6. skifte ensekundært anbragt kvader nederst med et halvcirkulært,tilmuret hul, 20 cm bredt (fig. 48).Ved murens omsætning 1981 blev kvaderen opfattetsom overliggeren til en indadsmiget †glug.Tårnet forbindes med skibet ved en 3,6 m bred,rundbuet arkade uden særlige træk. Åbningen erbrudt igennem skibets vestgavl, og ifølge Uldaller de pudsede vanger af granit indtil vederlagshøjde,mens buen er muret af tegl. Tårnrummetdækkes af et tøndehvælv af træ, opsat 1891. Overtøndehvælvet, ca. 4,5 m over gulvniveau, erkvaderstensvæggene i de tre frie sider trukket7-8 cm tilbage, og i hjørnerne over dette tilbagespringhviler resterne af et gotisk †hvælv af

2812 MALT HERREDmunkesten med kvartstens ribber. Hvælvetnævnes i forbindelse med nedstyrtningen i1680’erne; ved et kirkesyn 1686 43 lå der 4 alenbrokker i bunden af tårnet. 44Der er adgang til tagrummet via en dør østligti tårnets nordside, med bund 1,5 m over jorden.Døren er formodentlig indrettet år 1800 samtidigmed opsætningen af en pulpiturstol (se †herskabsstolnr. 3). 45 Senest ved etableringen afdenne åbning har man sløjfet en lavere siddende,retkantet og kvadersat †dør af ukendt alder, 1,5m fra hjørnet mod skibet. Den tilmurede dør,der blev skjult bag kvaderbeklædningen 1879,ses på opmålingerne 1875 (fig. 12-13) og varfremme igen i forbindelse med kvadrenes omsætning1981.Et tilmuret, portallignende †dørsted midt ivestsiden må være af yngre dato. 46 Døren er formodentligindrettet kort efter 1875, 41 da manønskede kirkens indgang flyttet til tårnet, ogsløjfet igen få år senere. 47 Dørstedet, der ikkespores indvendig, fremtræder idag som et udvendigt,rundbuet felt, 2 m bredt, med småkragsten af granit. F. Uldall beskrev 1887 forholdenepå følgende måde: »ved den foretagneombygning (er) antydet en indgang, der dog erblændet og som med undtagelse af et par granitgesimser,der siges at være huggede ved dennelejlighed, kun er pudset i cement«.Om tårnets †overdel ved man kun, at det i1600’rne havde sadeltag, formodentlig medgavle i øst og vest. 1686 nævnes et omløbende,muret bånd (»en listlaug af hugne sten, somfandtes rundt omkring uden på tårnet«). 12I de skriftlige kilder nævnes tårnet første gang1590, da man frygtede, at det ville styrte sammen.5 Allerede 1593 hedder det i en ansøgning,at tårnet »for nogle år siden er faldet ned og hargjort skade på kirken og slået skriftehuset (våbenhuset)ned«. Til brug ved genopbygningenfik værgerne tilladelse til at købe det nødvendigetømmer hos de selvejende bønder i Anst herred.6 1686 faldt en stor del af tårnet igen ned, ogyderligere en del måtte nedtages. 16 Klokken låFig. 12. Opstalt af kirkens nordside 1:300, målt i forbindelse med herredsrejse (1875). – Aufriss, Nordseite derKirche, vermessen 1875.Fig. 13. Grundplan af kirken 1:300, målt i forbindelse med herredsrejse (1875). – Grundriss, vermessen 1875.

MALT KIRKE 2813på jorden, og tårnrummet var opfyldt af brokkerfra de nedstyrtede mure og hvælv. Synsmændeneforeslog, at kvaderstensmurene blevbrækket ned til to skifter over det omtalte bånd(»listlaug«), og nye gavle opmuret. 12 1699 anslogman, at tårnet var ca. 6 alen (3,8 m) højereend skibet. Øverst var der brugt mursten, ellersvar murene af kvadre. Taget var tækket medtræfjæl, der ønskedes erstattet med bly. 48Tårnoverdelen må være nedtaget 1743, dertidligere stod at læse på vestgavlen. 49 Ved udgivelsenaf Danske Atlas (1769) huskede manendnu, at kirken »i mands minde (havde) haft ethøjt tårn, som nu var borte«.I tårnrummet, der i 1800’rne tjente som materialrum,nævnes 1848 en †kalkbænk. 41 Efterherskabsstolens nedtagning 1891 blev rummetinddraget i kirken. 22To løse søjlefragmenter af granit (fig. 46), muligvisromanske, lader sig ikke umiddelbart indpassei kirken. Det drejer sig et stykke af ensøjleskaft (diameter 20 cm) og en base med omtrentsamme dimensioner som sydportalens søjler.Fragmenterne, der nu henligger på loftet, erførst kommet til kirken efter 1923. 50 De er hentetfra et hus nord for kirkegården, 51 og lå indtil1979 uden for våbenhuset. De er blevet opfattetsom stammende fra portalen i tårnets vestmur;men denne dør må som nævnt være af nyeredato.Tårnprojekt. Et forslag 1945 ved arkitekt AageBugge til genopførelse af tårnet kom aldrig tiludførelse.Våbenhuset ved skibets sydside er stærkt ændretved en ombygning vistnok 1879, da detsammen med den øvrige kirke fik skifertag. Husetomtales som »skriftehuset«, da det 1593 blev»slået ned« ved tårnets sammenstyrtning. 6 Mureneer udvendig af genanvendte romanskekvadre, heriblandt tre vinduessten (jfr. ovf.).Disse store »hugne sten« nævnes allerede 1699. 15Nyhugget ved ombygningen er den svagt fremspringendeskråkantsokkel og en portallignendedør med affasede kragbånd. 52 Døren afsluttesmed en rund bue af vekselvis mørke og lyse kilestenaf granit, tydeligvis inspireret af sydportalen.Over den pudsede, teglmurede gavlspidsFig. 14. Tårnunderdelen set fra sydvest. NE fot. 1993. – Unterer Teier en hvidtet gesims. Indvendig er de hvidtedevægge glatte og cementpudsede. I gulvet liggerølandsfliser, og loftet er et tøndehvælv somtårnrummets.Grundplanen 1875 (fig. 13) viser våbenhusetfør ombygningen. Det havde da et vindue i østsiden,og døren var en smal, udvendig falset åbning.Et loft lagt op o. 1850 41 ønskedes 1860 ændrettil et tøndehvælv af hensyn til skibets sydportal.Provsten foreslog 1863, at våbenhuset blev revetned og kirkens hovedindgang henlagt til tårnetsvestende. Planerne blev approberet 1867, 53men kom som det ses ikke til udførelse. 1875 22gentog man ønsket om at flytte indgangen tilvestenden; en dør her blev dog sløjfet igen få årefter.Tagværkerne over kor og skib er af eg oggamle, men med præg af omsætning og delvisudskiftning. Korets seks spærfag har ét lag hanebåndog korte stivere. Nummereringen (med

2814 MALT HERREDstregnumre i syd og små trekanter i nord) erforetaget på østsiden fra vest mod øst. – I korgavlensinderside ses aftrykket af oprindeligttagtømmer med en opretstående sule over hanebjælken.Af skibets 14 fag (1699: 15 fag) 15 er det vestrefornyet i fyr. Det kraftige tømmer har dobbeltlag bladede hanebånd og korte, tappede stivere.2.-4. fag, regnet fra vest, er samlet på østsidenog nummereret med stregnumre fra 1 til 3. Defølgende seks fag er fortløbende nummereret påvestsiden med stregnumre fra 5 til 10. 12. fagskiller sig ud fra de øvrige ved at være af spinkelttømmer. To taphuller i hver af spærene viser,at dette fag oprindelig har haft lange, krydsendestivere. Dette er dog næppe skibets oprindeligetagkonstruktion, der må have haft hanebånd:i triumfgavlens vestside ses afsatsen tilen hanebjælke.Tagbeklædning. Tagene er siden 1879 tækketmed skifer. 41 I 1600’rne var der bly på kor ogskib. 54 I årene efter 1699 15 blev nordsiden tækketmed tegl, nævnt første gang 1739, 23 og frem til1879 stod kirken, inklusive tårnpartiet, med blyi syd og tegl i nord. Små luger i tagets nordside(fig. 12 og 47) ønskedes 1853 malet. 41 – Tårnoverdelenvar efter genopbygningen i 1680’ernetækket med træfjæl; våbenhuset havde tegltag. 15Tagrytteren over kirkens vestgavl er opsat 1879efter tegning af C. F. Holm. Den firkantede, skiferklædterytter har gavle i øst og vest og heroveret stejlt, sekssidet pyramidespir. Den blevrepareret efter lynnedslag 1883. 22Vedligeholdelse og istandsættelser. Kirken betegnedes1590 som bygfældig »både med tag og iandre måder«. 5 Som nævnt i den historiske indledning(s. 2803) oversteg udgifterne til vedligeholdelseofte kirkens indtægter. Den adeligeværge og tiendeforpagter blev 1621 anklaget forbyggesjusk, en retssag, der nåede helt til landsretten.8 Det blev her indvendt, at han ikkehavde benyttet den murermester, som sysselprovstenhavde anvist, og at der var muret medler i stedet for kalk. 55Efter svenskekrigene måtte både tag og loftsættes i stand. Kirkeværgen Margrethe Reedtztil Estrup ønskede 1663 at købe tømmer på Koldinghuseller Haderslevhus. 16 Blandt synsmændeneved et syn på tårnet 1686 var murermesterEspen Nielsen, Vejen, 12 og ved et omfattendesyn forud for kirkens overgang til privat eje1699 deltog murermester Søren Hansen, Plovstrup,og tømmermand Niels Terkelsen i Bobøl.Sidstnævnte syn anslog, at en samlet reparationaf tårn, våbenhus, blytag og kirkegårdsindgangeville koste 403 slette daler. 15En hovedistandsættelse 1879, formodentlig underledelse af C. F. Holm, omfattede nyt skifertag,tagrytter og nye vinduer i skibets sydsideforuden ombygning af våbenhuset og en totalomsætning af tårnpartiets kvaderstensbeklædning.I forbindelse med prædikestolsåbningens tilmuring1905 foreslog arkitekt Andreas Hagerup,at den forhuggede korbue blev ommuret.Dette skete dog først ved Aage Bugges restaurering1927, der også på andre måder ændrede vedkirkens indre: loftet fik synlige bjælker, sydportalenblev udvidet og skibets sydvinduer ommuret.Gulvet er 1958 lagt med gule mursten på fladeni sildebensmønster. Det afløste et flisegulvfra 1889. 41 Et murstensgulv i våbenhus og midtgangvar 1699 »formolsket og optrådt«. 15 Inden1851 var der lagt et bræddegulv omkring alteret.41I vinduerne i kirkens sydside indsattes 1879store rundbuede støbejernsrammer, udvendigindfattet i granit. Indvendig blev skibets vinduer1927 ændret i overensstemmelse med det i koret.Dette rundbuede vindue har bevaret sin sengotiskekarakter med tredobbelt falsede munkestenskarme.Opvarmning. En †kakkelovn ønskedes 1890opstillet i skibets nordøstre hjørne, 41 men synesdog at være blevet placeret i det sydvestrehjørne. Her indrettedes 1933 en fyrkælder med†kalorifer, hvortil der var adgang via en udvendigtrappe ved våbenhusets østmur. Kaloriferen,der var til fast brændsel, afløstes 1961 af et oliefyr.Det nuværende el-luftvarmeanlæg blev 1980installeret i den eksisterende kælder, og samtidigsløjfede man den udvendige adgang og nedtogen skorsten over skibets tagrygning.

MALT KIRKE 2815Vindfløjen over tagrytteren er som denne opsat»1879«, angivet med gennembrudte tal påfløjen.†Vægmaleri. »Baggrunden til alteret«, dvs. koretsøstvæg, ønskedes 1882 opmalet. 22 På ældrefotografier (fig. 38 og 45) står væggen med enmørk farve. Den er formodentlig blevet overhvidtet1927.Fig. 15A-G. Brudstykker af middelalderlige *(†)glasmalerier,fundet ved arkæologiske undersøgelser ikorgulvet 1958 og bag altret 1971 (s. 2815). B, C og Dtegnet af Birgit Als Hansen, de øvrige af KnudJ. Krogh. 1:2. – Bruchstücke mittelalterlicher *(†)Glasmalereien,gefunden bei den archäologischen Untersuchungenim Chorfussboden 1958 und hinter dem Altar 1971.Kirken står udvendig i blank mur; hvidkalketer kun en stribe under tagskægget og partietomkring nordsidens vinduer. Kvadrene i tårnunderdelener som nævnt omsat 1981, da manogså fjernede hamborgerfuger fra 1879. Indvendiger væggene hvidtede med undtagelse af granitstikketover korbuen. – 1791 var kirken hvidkalketbåde ude og inde; 56 1875 var nordsidenukalket (jvf. fig. 47).GLASMALERIERI tårnets vestvindue indsattes 1985 et glasmalerimed vedbendmotiv, udformet af Sven Havsteen-Mikkelseni samarbejde med glarmesterMogens Frese, København.Middelalderlige *(†)glasmalerier (fig. 15A-Gog 18). Ved de arkæologiske undersøgelser ikorgulvet 1958 og bag altret 1971 57 fremkom ialt ca. 350 fragmenter af middelalderligt vinduesglas,der nu opbevares i Nationalmuseet. 58Glasset er ret nedbrudt og for det mestes vedkommendeuigennemskinneligt. Kun på enmindre del af skårene kan farven erkendes; defleste er klare med et grønligt skær, men gulbruntog blåt forekommer også. 51 skår bærerspor af bemaling, i de fleste tilfælde brunt ellerrødbrunt, i et enkelt tilfælde (B) gråt.Blandt motiverne er fragmenter af tre menneskehoveder,således et hageparti (fig. 18) og etnæsten helt bevaret ansigt (fig. 15A). Et dyrehoved(fig. 15B), der snarest har tilhørt et evangelistdyr(okse eller løve), er fundet bag altret ogstammer vel fra østvinduet. En del skår kan opfattessom dragtdetaljer, bl.a. findes stykkermed parallelle folder og vistnok en hovedbeklædning.Af ornamenter er fundet et smukt udførtrankeslyng (fig. 18, 15C), der antagelig udgøren del af en omløbende randbort. Skårene(fig. 15D-G) viser henholdsvis en enkel, kraftig,geometrisk ornamentik, en smal perlebort, etkløverblad og et mere fliget bladværk. Af andreornamentdele kan nævnes en symmetrisk, stjernelignendefigur og en stump, der måske er randenaf en medaljon.Motivet er enten malet på glasset med pensel,så billedet står som en mørk aftegning mod lyset(f. eks. A og F), eller glasset er påført et tykt lag

2816 MALT HERREDmaling, hvori motivet er indridset. Ved den sidstemetode kommer billedet til at stå gennemlyst,translucident (C). 59Fragmenternes beskedenhed og tilstand vanskeliggøren nærmere bestemmelse. Set i sammenhængmed vinduesstørrelsen (oprindeliglysning ca. 70×30 cm) må det være sandsynligt,at figurfremstillingerne hovedsagelig har haftkarakter af stående skikkelser med enkelt ellerdobbelt kantbort som de senromanske vinduermed bispehelgener, der kendes fra kirkerne iBjerreby (Svendborg amt) og Roager (DK.SJyll. s. 1192f.). 60 Ansigtstegningen har karaktersom i disse malerier, et bortstykke (D) forekommertilsvarende groft som deres ornamentik,mens et andet (C) er af væsentlig mere kultiveretudførelse. Det har et sidestykke fra SønderTranders kirke (Ålborg amt) 61 og slutter sig irankeformen nøje til en bort på det gyldne alterfra Sindbjerg kirke (Vejle amt). 62 Ingen formersynes yngre end 1200’rne, og det må anses forsandsynligt, at malerierne i hovedsagen hører tilkirkerummets ældste, rige indretning fra årtierneo. 1200 (jfr. inventar).En intakt, klar *vinduesrude, måske fra senmiddelalderen,fandtes også i mellemrummetbag alterbordet. Den er rhombeformet medstørste mål 13×7,6 cm og af 3 mm tykt let grønligtglas. 63*Vinduessprosser. Sammen med glasset blevfundet i alt syv fragmenter af vinduessprosser afbly, alle med H-formet tværsnit. 64 På et af fragmenterne,et kryds, var påloddet en ring, formetaf et stykke sprossebly, til vinduets fastgørelsetil vindjern. 65 INVENTAROversigt. Om bygningens romanske indretning ogudstyr vidner alterbordet, den usædvanlig gode, reliefprydedegranitdøbefont samt en række interessantefund, gjort ved arkæologiske undersøgelser i korgulvetog bag alterbordet 1958 og 1971. Det drejer sigom rester af et *(†)gyldent alter med retabel fra o.1200 og om liturgisk udstyr, der i det væsentlige måstamme fra 1200’rne: Et *bronzekors (fra en *(†)processionsstav?),en lille *messeklokke (håndklokke),*låget af et *(†)chrismatorium (oliegemme) samtstumper af *bogbeslag (alle fund i Nationalmuseet).Senmiddelalderen repræsenteres af to små helgenfigurerfra en (†)altertavle, hvortil også har hørt en *figuraf S. Kristoffer, nu i Koldinghusmuseet. En†klokke fra 1492 var udført af støberen Peter Hansen iFlensborg og bar kirkeværgernes navne.Som så ofte er det århundredet efter reformationen,der giver indretningen sit hovedpræg. Prædikestolener udført 1588 i ungrenæssancestil med forsinkede,gotiske træk; den var vistnok oprindelig aflektorietype. Altertavlen, fra o. 1610, er et højrenæssancearbejde,tilskrevet Mads Christensen Gamst iRevsing. Dåbsfadet er sydtysk fra o. 1575, alterstagernebarokke (o. 1650), og altersølvet er udført afJohan Jacob Heinrich Rühle i Ribe 1854. En *pengetavleog en *klingpung, begge fra o. 1800, opbevaresi Den Antikvariske Samling i Ribe.Farvesætning og istandsættelser. Altertavle og prædikestolhar bemaling i hovedsagelig brunt og dodenkoprødtfra en restaurering 1927-28, da altertavlensstorfelter fik de nuværende malerier af Troels Trier.En let farveafstemning er sket 1984, da stoleværkm.m. maledes i gråt og rødt.Engang i første halvdel af 1700’rne blev altertavlennystafferet med grå grundfarve, blå marmorering,grønt, rødt og guld samt nye †malerier. Prædikestolensynes at have stået med delvise stafferinger indtil1849, da alt inventar blev istandsat og malet i gråtoner.Malerier fra denne restaurering er bevaret på altertavlen,dels i topfelterne dels bag de nuværende fra1927. 1867 gjorde egetræsfarven sin entré i rummet,og 1891 nedtog man en †pulpiturstol for Estrups ejere(fra 1800) og indsatte de nuværende stolestader.Alterbordet (fig. 17) er romansk, muret af hele ogkløvede marksten, stærkt reduceret ved forhugningfortil 1870 og forhøjet ved påmuring medmark- og munkesten. Bordet, der er opført 6-10cm fra østvæggen, måler 138×nu 96 cm, og ernu 102 cm højt. Oprindelig højde har været 92cm, dybden formentlig ca. 115-20 cm. En delvisfjernelse af forhøjelsen afdækkede 1971 bordetsgamle, glatpudsede overflade af kalkmørtel (jfr.fig. 17). Heri sås det østligste af en helgengravgive sig til kende i den brudlinje, som nu danneralterbordsrestens forkant. Fra graven måstamme et fragment af en *dæksten i fint slebet,rødbrun porfyr, 3,3×3,3 cm, 1,3 cm tykt (fig.18, nederst), der 1958 er fundet i gulvet nord foraltret. 66 Bagtil sås bordets gamle pudsoverfladeafbrudt i et ca. 15 cm bredt, nord-sydgåendebånd ca. 20 cm fra bordfladens bagkant. Dettehar undersøgeren, sikkert med rette, opfattet

MALT KIRKE 2817Fig. 16. Indre set mod øst. NE fot. 1988. – Kircheninneres gegen Osten.som spor af en oprindelig, påmuret trinforhøjningsom støtte for et romansk (†)alterretabel,hvis stumper samtidig blev konstateret omkringaltret (se *(†)gyldent alter). 67 1870 lod man afhensyn til et nyt knæfald bordet formindske (ivest) »indtil en alen og 15 tommer fra muren«. 22Fundamenter for †sidealtre fandtes 1958 i skibetsøsthjørner. Det nordre, ca. 165 cm bredt og110 cm dybt, udgjordes af marksten, lagt i ler;fortil sås en opstående pudskant, der viser, atbordet har stået med glattet puds. Fundamentetunder prædikestolen i syd var tilsvarende. 68Alterpanelet, fra 1927, er af fyrretræ, 162×111cm, 104 cm højt, gråmalet. Det har afløst et lignende,enkelt †alterpanel af fyr. En eventuel romansk†alterbordsforside er nævnt nedenfor (se*(†)gyldent alter).Et grønt alterklæde dækker siden 1988 alterpaneletsforside, †Alterklæder. 1841 savnedes vistnokalterklæde, 1849 var klædet affalmet ogburde fornys. 41 1862 ønskede man atter en fornyelse,i rødt fløjl med kors af guldbrokade.Den skete året efter, 22 og siden har altret haftsådanne klæder indtil midten af 1900’rne (jfr.fig. 45).Altertavle (fig. 19), o. 1610, tilskrevet billedskærerenMads Christensen Gamst i Revsing,især beslægtet med hans tavler i Harte (Vejleamt, regnskabsbelagt 1618-19) og Skodborg(Haderslev amt, 1610). 69 Over et lavt postamentudgøres tavlen af tredelt, frisøjleprydet storstykkeog tredelt topstykke med bred topgavl.Kun postamentet har nu vinger (fig. 21); storvingerhar øjensynligt aldrig hørt til, formentlig

2818 MALT HERREDFig. 17. Alterbord, romansk, muret af hele og kløvedemarksten, reduceret ved forhugning fortil 1870(s. 2816). Bordfladen har rester af en helgengrav ogca. 20 cm fra bagkanten spor efter en trinagtig forhøjning,som må have været støtte for et samtidigt, kobberklædtretabel (s. 2822, jfr. fig. 18 og 26). Plan ogsnit, 1:50, ved Knud J. Krogh 1971. – RomanischerAltartisch aus Feldstein, 1870 reduziert an der Vorderseite.In der Altartischplatte befinden sich Reste eines Sepul-crums. Etwa 20 cm von der Hinterkante gibt es Spureneiner stufenartigen Erhöhung, die als Stütze eines gleichzeitigen,kupfergedeckten Retabels gedient haben mag (vgl.Abb. 18 und 26).fordi en ældre †præstestol ikke levnede plads(jfr. ndf.). De korintiske søjler, hvis prydbælterhar rulleværk med et lille englehoved, står foranhøje profilfyldinger. Æggestavslister indfattermalerifelterne og kanter storstykket yderst (påvingernes plads). Den kvartrunde, kassette-værksprydede postamentgesims har under deydre storsøjler en drejet hængeknop (fra. 1927-28); under de indre søjler danner postamentetfremspring i form af volutbøjler med løvehoved.Storfrisen, hvis underside har »loft« i formaf profilfyldinger med spor efter hængeknopper,er gennemløbende med tandsnitsarkitrav og enperlestavsprydet profilgesims. Herpå står yderstto helgenfigurer fra en sengotisk (†)altertavle(nødhjælperhelgener, jfr. ndf.), der skal gøre detud for evangelisterne Markus (i nord) og Mattæusmed deres symbolvæsner ved fødderne(fig. 23-24). Mellem dem hæver sig det nogetfortrykte topstykke, der har haft †vinger, hvilendepå storgesimsen (spor ses). Topstykketsarkadefelter (fig. 20) flankeres af joniske hermepilastremed kannelerede skafter. Alle fire hermerer kvindelige, de indre krydser hænderne pået hængeklæde med maske, der dækker skaftetsøvre del; de ydre er nøgne og griber fat i frugtklaserforan skafterne. Felternes arkader er ens,bortset fra at midtfeltets er væsentlig bredereend sidefelternes og forsynet med en fladrundbue.Bueslagene, der har tungekant og prydes afforsænket slyngbånd mellem perlestave, hvilerpå sidevendte, joniske karyatidefigurer af særegentbarmfagert tilsnit, som genfindes på tavleni Skodborg. 70 I sviklerne volutblade. Topgesimsener svajet med tvedelte volutbøjler,topgavlen formet som en bred rulleværkskartouchemed rektangulært skriftfelt, drejede spir(fra 1927-28) samt en kronende kartouche medmedaljon. Heri ses Kristus stående i dramatiskpositur med fødderne på verdenskuglen oghøjre hånd hævet velsignende.Træværket har bemaling fra restaureringen1927-28, udført af maler Richard Jung i Gesten.71 Dominerende er brunt og dodenkoprødt,der på profilled og sirater suppleres af rødt, blåt,grønt, hvidgråt og guld. Fra samme tid stam-Fig. 18. Fund fra arkæologiske undersøgelser i koret 1958 og 1971. Foroven otte dele af forgyldt kobberblik fra*(†)gyldent alter, o. 1200 (s. 2822). Fra venstre: Tårn fra retabel (a), spirprydelser med bjergkrystal (b-e),formentlig også fra retabel (jfr. fig. 26), samt indfatninger for bjergkrystal (f-h). I mellemste række liturgiskudstyr af bronze, 1200’rne (s. 2825): *Kors (forgyldt), måske fra processionsstav, lille *messeklokke (håndklokke)med jernknebel, *låg af chrismatorium (oliegemme), samt to *bogspænder og et *bogbeslag. Nederst:to fragmenter af senromansk *(†)glasmaleri med rankeslyng og et underansigt (s. 2815, jfr. fig. 15C), samtfragment af *dæksten i rødbrun porfyr fra det romanske alterbords helgengrav (s. 2816, jfr. fig. 17). I Nationalmuseet.NE fot. 1993 – Archäologische Funde aus dem Chor 1958 und 1971. Oben acht Teile aus vergoldetem Kupferblecheines *(†)Goldnen Altares, um 1200. Von links: Turm eines Retabels (a), Spitzenzierden mit Bergkristall (b-e),vermutlich auch vom Retabel (vgl. Abb. 26), sowie Einfassungen für Bergkristall (f-h). In der mittleren Reihe liturgischeAusstattung aus Bronze, 13. flu: *Kreuz (vergoldet), vielleicht von einem Prozessionsstab, kleine *Messglocke (Handglocke)mit eisernem Klöppel, *Deckel eines Chrismatoriums sowie zwei *Buchschlösser und ein *Buchbeschlag. Unten:zwei Fragmente spätromanischer *(†)Glasmalerei mit Rankenfries und dem unteren Teil eines Gesichts (vgl. Abb. 15)sowie Fragment eines *Decksteins aus Porphyr vom Sepulcrum des romanischen Altartischs (vgl. Abb. 17).

MALT KIRKE 2819Danmarks Kirker, Ribe amt 196

2820 MALT HERREDFig. 19. Altertavle, o. 1610, tilskrevet Mads Christensen Gamst (s. 2817). Storfelternes malerier er af Troels Trier1927, topstykkets fra 1849. NE fot. 1988. – Altar, um 1610, zugeschrieben Mads Christensen Gamst. Gemälde in denHauptfeldern von Troels Trier, 1927, im Aufsatz von 1849.mer storfelternes tre malerier, der er udført afTroels Trier 1927 i olie på lærred. I midtfeltet sesKristus i Emmaus, malet efter Rembrandt, 72 inord Jesu fødsel, i syd Dåben. Til fremstillingernesvarer frakturindskrifterne i postamentet:»Bliv hos os Mester« og i storfrisen: »Uden nogenbliver født paany... (Joh. 3,5)«. De ældretopmalerier er fra 1849, 41 muligvis udført af malerLind i Jernved, 73 idet midtfeltets Golgatascene(fig. 20) dog snarest er opmaling af en underliggendefremstilling fra 1700’rnes første halvdel.Til scenen henviser topgavlens indskrift:»Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd(Joh. 1,29)«. I sidefelterne ses to apostle efterThorvaldsen, i nord Paulus (fig. 20), i syd Johannes.De er 1924 og 1927-28 fremdraget underkraftig overmaling fra 1867 (jfr. ndf.). Sammenhørendemed topmalerierne er et sæt ældre malerieri storfelterne, skjult bag de nuværende lærredsmalerier.Midtfeltet rummer en fremstilling

MALT KIRKE 2821Fig. 20. Altertavle, o. 1610, udsnit af topstykke med malerier fra 1849, Korsfæstelsen og apostlen Paulus (s.2818f.). NE fot. 1988. – Altar, um 1610, Ausschnitt aus Oberteil mit Gemälden, Kreuzigung und Aposteldarstellung,1849.af Nadveren (fig. 22), nordre sidefelt viser HyrdernesTilbedelse, det søndre Jesu Dåb (jfr. fig.38). Farverne er klare, stemningen præget afforklaret lys. Malerierne fra 1849, både de synligei topfelterne og de dækkede i storfelterne, ermalet på tavlens gamle egepanel. Dette viste veden undersøgelse 1980 ingen spor af renæssancemalerierne,idet oprindelig farve alene konstateredespå træværket. 74 Derimod ligger der underbillederne fra 1849 (dog ikke top-sidefelternes)et sæt †malerier fra 1700’rne, vistnok medsamme motiver. 75 De har hørt til en stafferingmed grå grundfarve som baggrund for blå marmorering,grønt, rødt og forgyldning samt guleindskrifter på blå bund. Til denne nymaling afrenæssancetavlen har hørt våbenskjolde, hvoromoplysningerne er modstridende. Ifølge DanskeAtlas (1769) sås på tavlen kirkeejeren TheodosiusLevetzows og hustrus våbener med årstallet1702; få år senere aftegnede Søren Abildgaardimidlertid våbener på tavlen, der klart måopfattes som tilhørende Hans Bachmann og hustruKristine Margrethe Bachmann, som varkirkeejere 1714-45. 761846 kaldtes tavlen falmet og afskallet; en restaureringog opmaling henstod dog til 1849, 41da tavlen fik de delvis bevarede malerier, dereventuelt kan henføres til nævnte maler Lind.Hertil hørte en bemaling af træværket i hovedsagelighvidt og gråt med bibeholdt, udsparetforgyldning og rødt fra 1700’rnes staffering.1867 overstrøg maler H. Hansen, Skodborghus,det meste af tavlen med lysebrun egetræsådring.På søjler og snitværk bevaredes hvidt og lidtrødt; også malerierne blev ladt urørt bortset fratopstykkets sidefelter, hvor apostlene overmale-des som grisaillebilleder med deres navne anførtpå sokler.Tavlens tilstand kendes herefter fra ældre fotografier(fig. 38), der viser den med de to helgenfigurerstående som nu, blot ombyttede.I postamentfeitet læstes NadverindstiftelsenFig. 21. Altertavle, o. 1610, udsnit med postamentfremspringog -vinge (s. 2817). NE fot. 1988. – Altar,um 1610, Ausschnitt mit Sockelvorsprung und Kartusche.196*

2822 MALT HERREDFig. 22. Nadveren, tidligere altermaleri fra 1849 (s.2821). Ole Dufour fot. 1984. – Das Abendmahl, ehemaligesAltargemälde von 1849.(fraktur), hørende til storfeltets daværende maleri,i topgavlen samme indskrift som nu. Siden1907 arbejdedes med planer om at fa tavlen restaureretog forsynet med andre malerier. 20 Medhenblik på en sondering efter eventuelle ældremalerier indsendte man 1924 til Nationalmuseettopstykkets søndre maleri (Johannes), hvisovermaling fra 1867 blev fjernet. Ved restaureringen1927-28 blev en tilsvarende afdækningforetaget ved det nordre i forbindelse med, attavlen i alt væsentligt fik sin nuværende fremtræden.Istandsat 1984.*(†)Gyldentalter. Ved gulvundersøgelsen i koret1958 og en opfølgende tømning af det smallemellemrum bag alterbordet 1971 77 (jfr. fig. 17)fremkom stumper af forgyldt kobberblik, dermå være rester af et såkaldt gyldent alter fra o.1200 78 (fig. 18, foroven): a) Formet som et lethvælvet tårn med udkraget kegletag, 8,8 cmhøjt; forneden tre sømhuller til fæstnelse på trækernen.79 b-d) Tre smalle, kegleformede spir afkræmmerhusagtigt ombøjet kobber, kun detene (b) øjensynligt fuldt bevaret med en afsluttendebjergkrystal i pånittet, cirkulær indfatning,14,6 cm høj (fig. 26). Kobberet er fæstnettil en trækerne med fire søm, anbragt parvis vedmetallets sammenføjning, der må opfattes somspirets bagside. En lidt uregelmæssig cirkulæråbning i indfatningens bund har tilladt bagfra-kommende lys at skinne igennem bjergkrystallen,der måler 2,3 cm og er 1,1 cm tyk. Spirene cog d er tilsvarende, nu 14,4 og 12,6 cm høje, detførste med delvis bevaret trækerne, det andetmed spor efter træet. 80 e) En bjergkrystal (revnet)som spir b’s i en tilsvarende indfatning(tvm. 2,9 cm) med hul i bunden. Har hørt til etspir som ovenstående, formentlig d (jfr. fig.18). 81 f-m) Indfatninger til bjergkrystaller, cirkulære(tvm. 4,7 og 3,0 cm) og ovale med størstemål mellem 2,8 og 4,5 cm. De mere ellermindre mishandlede indfatninger består af enflad bund med opstående kant, hvis pålodningskjules af en omløbende kobbertråd. Bundenhar sømhuller fra fæstnelse. 82 n-o) Fem brudstykkeraf mindst to indfatninger som ovenstående;formen kan ikke bestemmes. 83 p-ø) Tolvubestemmelige stumper kobberblik; tre med resteraf forgyldning må med nogenlunde sikkerhedstamme fra altret. 84Fig. 23-24. Nødhjælperhelgener fra sengotisk (†)altertavle,o. 1500 (s. 2823, jfr. fig. 25). 23. S. Margaretha(formentlig). 24. S. Cyriacus. Figurerne er genbrugtpå altertavle fra o. 1610 som evangelister, henholdsvisMarkus og Mattæus (s. 2818, jfr. fig. 19). NE fot.1988. – Nothelferfiguren eines spätgotischen (†)Schnitzal-tars, um 1500. Die Figuren sind als Evangelistenfigureneines Altars um 1610 wiederverwendet (vgl. Abb. 19).

MALT KIRKE 2823Væsentligst for forståelsen af stumpernesgamle sammenhæng er det lille tårn a, der har sånøje paralleller på retablet ved det gyldne alter iSahl kirke (Ringkøbing amt), at man må tænkesig et lignende retabel i Malt. Som påvist vedundersøgelsen 1971 kan spor efter en trinforhøjningved bordfladens bagkant yderligere bekræfteeksistensen af et sådant retabel (jfr. ovf.og fig. 17), som man endvidere kunne tænke sigprydet med de særegne spirprydelser (b-e). 85Tilstedeværelsen af et rigt formet retabel gør deti sig selv højst rimeligt, at der i alterprydelsenhar indgået en alterbordsforside; de mange uensbjergkrystalindfatninger må tale yderligere herfor.Retablets sammenhæng med alterbordetsudformning antyder, at det gyldne alter går tilbagetil kirkens første indretning. En dateringsom Sahl-alterets til tiden omkring 1200 vil ogsårime udmærket med de i samme gulvlag fundnestumper af kirkens senromanske *(†)glasmalerier(jfr. ovf.).Det gyldne alter har tydeligvis været udsat forvoldelig ødelæggelse og plyndring, måske engangi de urolige 1300-år. 86 Ransmændene syneshelt bevidst at være gået efter de værdifuldebjergkrystaller, hvis spir og mishandlede indfatningerjo udgør fundets hovedmængde. 87Af en sengotisk (†)altertavle fra o. 1500 er bevarettre små helgenfigurer, de to i kirken, den*tredje i Museet på Koldinghus. To 37 cm højehelgener er nu opsat yderst på renæssancealtertavlensstorgesims som »evangelister« (jfr.ovf.). Den nordre (fig. 23) er en kvinde, formentligS. Margareta. Hun har krone og langt,udslået hår; i højre hånd holder hun en opslåetbog, den fodside kappe er lagt op over en nuafbrudt venstrearm, og ved hendes højre fodligger et dyr, der vel må opfattes som dragen.Dets noget løveagtige udseende kan skyldes opskæringi forbindelse med, at figuren fik sin nuværendefunktion som evangelisten Markus.Den søndre må være S. Cyriacus (fig. 24), i diakondragtmed halvlangt, lokket hår. Venstrehånd holder en opslået bog mod brystet, denhøjre gør en helbredende gestus mod et knælende,bedende barn foran venstre fod (formentligkejser Diokletians datter Artemia). 88 I sin nu-Fig. 25. *S. Kristoffer, nødhjælperhelgen fra (†)altertavleo. 1500 (s. 2823, jfr. fig. 23-24). I Museet påKoldinghus. LL fot. 1981. – *Der hl. Christophorus,Nothelferfigur eines (†)Schnitzaltars um 1500.værende anbringelse må figuren have været opfattetsom Mattæus med sit symbolvæsen, englen.Den tredje er en *Kristofferfigur (fig. 25),nu 40 cm høj, fremstillet med det nu hoved- ogarmeløse Jesusbarn på sin højre skulder, vadendegennem vandet, der er angivet som skematiskebølger på fodstykket. Hans ansigt kransesaf viltert lokket hår og fuldskæg, højre håndstøtter barnets fod, venstre arm er afbrudt, enflig af kappen kiltet op ved det snoede bælte.Figuren, der som de to i kirken savner hulingbagtil, står nu i afrenset træ. 89

2824 MALT HERREDDa figurerne har nogenlunde samme størrelseog synes at måtte identificeres med helgener, derhører til de 14 nødhjælpere, stammer de efter alsandsynlighed fra én og samme tavle. Denne måantages at have haft en serie med alle fjortennødhjælperhelgener, måske anbragt på række ipredellaen som eksempelvis i Vester Starup (s.1663) og Anst (s. 2488, jfr. også Brørup, s.2719). 90 Tavlen kan have været kirkens sengotiskehøjaltertavle, der i så fald er blevet nedtagetved renæssancetavlens anskaffelse, idet manførst har ribbet den for brugelige figurer. Det erdog også muligt, at figurerne er sekundært opsatpå renæssancetavlen, idet de eksempelviskunne stamme fra en gammel †altertavle, somHelvig Arenfeldt til Estrup 1650 byttede sig tilfra S. Katrine kirke i Ribe. 91 Jacob Helms var1873 ikke opmærksom på tavlens to genbrugteFig. 27. Alterkalk, 1854, udført af Johan Jacob HeinrichRühle i Ribe (s. 2824). NE fot. 1988. – Kelch,geschaffen von Johan Jacob Heinrich Rühle in Ribe, 1854.Fig. 26. *Spirprydelse af forgyldt kobberblik medbjergkrystal, der har været gennemlyselig bagfra.Fragment af *(†)gyldent alter, o. 1200, formentlig fraretablet (s. 2822 (b), jfr. fig. 18). Opmåling, 1:2, vedKnud J. Krogh 1971. – *Spitzenzierde aus vergoldetemKupferblech mit einem von hinten durchleuchtbaren Bergkristall.Fragment eines *(†)Goldnen Altares, um 1200,vermutlich von Retabel (vgl. Abb. 18).helgenfigurer, men nævnte den lille Kristofferfiguri kirken.Altersølv, 1854, udført af Johan Jacob HeinrichRühle i Ribe. Kalken (fig. 27), 20 cm høj, erganske enkel med cirkulær, aftrappet fod, cylinderskaftmed midtring samt et glat, let svajetbæger, der muligvis er fornyet o. 1881. På standkantengraveret skriveskrift: »Malth Sogns KirkeEiere 1854«. Her ses også Rühles stempel (Bøje1982, nr. 6806) og et lødighedsmærke (ll-lødigt).Disken, tvm. 13 cm, er glat, undersidenmed indprikket indskrift som kalkens (stemplersavnes). 1872 skulle kalken forandres til en »passendeform«, og 1881 ønskedes den gjort smallere.22Indtil 1854 var altersølvet fælles for Malt ogFolding, 41 hvor man endnu bruger det gamle altersætfra 1703 (se s. 2859). Ligeledes har kirkenhaft et †altersæt af tin fælles med Læborg kirke(s. 2926).

MALT KIRKE 2825Oblatæske (fig. 28), 1854, hørende til altersættetog ligeledes leveret af Johan Jacob HeinrichRühle i Ribe. Den ganske lille æske er cylindrisk,tvm. 8 cm, 3 cm høj, med et svagt hvælvetlåg, der prydes af en kartouche med slyngetbladværk omkring et krucifiks med håndtrykunder korset. Under bunden ses indprikketsamme indskrift som på altersølvet samt Rühlesstempel (Bøje 1982, nr. 6806). †Alterkander. 1847anskaffedes en alterkande af porcelæn, 41 der atterblev udskiftet 1906. 22Sygesæt, se under Folding.Alterstager (fig. 29), o. 1650, 45 cm høje, balu-sterformede med profilering, beslægtet med stagernei Varde S. Jacobi (s. 900) og i Mjoldenkirke, dateret 1649 (DK.SJyll., s. 1450). En syv-stage er anskaffet o. 1940 for legatmidler. 20†Messehagler. 1835 anskaffedes en ny hagel,der allerede 1846 ønskedes udskiftet. 41 Det skete1852, da man købte en messehagel af silkefløjl, 41vel den, der 1862 nævnes som højrød, og som1889 udskiftedes med en ny i mørkerødt plysmed rygkors og kanter i to tommer bred guldbrokade.22Ved de arkæologiske undersøgelser i koret1958 og 1971 fremkom en række genstande, derhar tjent altret og dets liturgi i 1200’rne (fig. 18,mellemste række):Et *kors (fig. 18) af forgyldt bronze, 10,5 cmhøjt, måske fra en *(†)processionsstav. Korsar-Fig.28. Oblatæske, 1854, udført af Johan Jacob HeinrichRühle i Ribe (s. 2825). NE fot. 1988. – Oblatendose,geschaffen von Johan Jacob Heinrich Rühle in Ribe,1854.Fig. 29. Alterstager, o. 1650 (s. 2825). NE fot. 1988. – Altarleuchtermene, med cirkulært tværsnit (tvm. 1,0 cm), afsluttesaf småterninger med affasede hjørner.Nederst har korsfoden en mejselagtig æg til korsetsfæstnelse, formentlig som øvre afslutning.pa en procesEn lille *messeklokke (fig. 18) af bronze, 5 cmhøj, tvm. 4,5 cm, med øsken og en knebel (nuløs) af jern, der har været ophængt i en halv-cirkelformet bøjle (også af jern), indsat i klokkensbund og nittet fast på dens yderside. 93 Derer tale om en sjælden messeklokke af den ældste,ganske lille type (en håndklokke), der først ogfremmest hørte 1200’rne til. 94*Låg (fig. 18) af bronze, 7,9×6,6 cm, fra et*(†)chrismatorium (oliegemme) til de tre slagsolier, som brugtes ved præstens salvninger. 95Låget har hørt til en beholder af form som tresammenkoblede cylindere for de respektiveolier, hvis navne er markeret på det trekløverformedelåg med de indridsede versaler »I«, »C«og »S«. 96 Endvidere har låget to modsat anbragteøskner til hængsel og lukke samt midtpået lille opstående kors. 97

2826 MALT HERREDDøbefont (fig. 30-31), romansk, af granit, 88cm høj, et usædvanlig fornemt arbejde med totvekampscener i højt relief (Mackeprang: Døbefonte,s. 345f.). Mens det cylindriske skaft ogkummen (tvm. 89 cm) er af rødlig granit, erfoden af en mere grålig sten. Den har form af enlav søjlebase med kloagtige hjørneknopper, derknytter an til egnens vestjyske fontetype. Enspinkel vulst danner overgang mellem skaftetog kummen, hvis side prydes af fire regelmæssigtfordelte, parvis kæmpende krigere, ca. 54cm høje, der træder op til 8 cm frem på baggrundaf indristede motiver. De kæmpende, denene en kentaur, er alle barhovede med langt hårog et skæg, hvortil hører markeret moustache.Det ene par står begge med hævet sværd (medblodrille) og et spidsovalt skjold, hvorpå anesindristede skråbjælker (fig. 30). Deres klædningudgøres af kort kofte over en knælang kjortelsamt spidse sko; dragtens stiliserede foldekastFig. 30. Døbefont, romansk af granit (s. 2826). NE må snarere angive klæde end ringbrynje. Detfot. 1988. – Romanische Granittaufe.andet par (fig. 31) består af en kentaur med langttvedelt skæg og en tilsvarende udrustningTo *bogspænder og en stump af et *bogbeslag (skjoldet dog med skjoldbule), der værger sig(fig. 18) i bronze med smårester af bogbindene. mod en skytte, som spænder en bue med stærktDet største spænde er 4,4 cm langt, bestående af markerede sløjfeknuder. Mens skytten er klædtbeslag og hængsel. Beslaget udgøres af et sammenbøjetbånd, der har omsluttet bogbindets kjortel og bukser. Kentaurens haledusk harsom de førnævnte krigere, synes kentauren iførtkant og været nittet fast med to delvis bevarede form af frodigt, indristet bladværk ganske svarendetil to livstræer, indristet i andre mellem­stifter; beslagets overside har en tovstavsagtigkantbort. Hængslet, der er støbt, består af en rum mellem de kæmpende (fig. 32). Bag bueskyttener det indristede motiv et billede af Sam­fortykning med hul og et dyre- eller dragehoved,hvis næse er gennembrudt af et hul til son i kamp mod løven (fig. 33). Han er behøriglukke; øjnene ses som to fordybninger, der kan langhåret og fremstillet siddende på dyrets ryg,have indeholdt glasfluss. Spor af forgyldning idet han med begge hænder griber i dets kæft. 99findes på bagsiden, ligeledes af det andet Fontens stridsscener må forstås som udtrykspænde, som er støbt i form som et beslag, 2 cm for en kamp mellem gode og onde kræfter (enlangt, med lukkeøsken. Det består af en over- såkaldt psykomaki), hvori Kristus er til stede iog en underdel (som en bøjle), der har omsluttet skikkelse af Livstræet og Samson, der her erbogbindets kant og har været nittet sammen sindbillede på Kristus, som besejrer djævelen. 100med en delvis bevaret stift. Overdelen er udformetsom et lille femblad, vistnok med afslut­at knytte fonten til arbejder ved domkirkerne iDe dygtigt gennemmodellerede relieffer synestende dyrehoved. Beslagresten er fra et boghjørne,nu 2×1,8 cm, bestående af to plader, der spredt over Syd- og Sønderjylland og nærlig­Ribe og Slesvig samt i en række landsbykirkerhar været nittet sammen med tre stifter. Oversidenhar let fliget rand og indgravering (tremu- mesterværket blandt de jyske granitfonte, hargende øer. Francis Beckett, der kalder fonten forlerstik), vistnok i form af bladværk. 98 endvidere fremholdt ligheder med støbte, relief-

MALT KIRKE 2827Fig. 31. Døbefont, romansk af granit (s. 2826). NE fot. 1993. – Romanische Granittaufe.

2828 MALT HERREDFig.32-33. Døbefont, detaljer (s. 2826). 32. Kæmpendekentaur og indristet bladværk. 33. IndristetSamsonfremstilling. Formerne er tydeliggjort medkalk. Agner Frandsen fot. 1987. – Taufe, Details. 32.Kämpfender Zentaur und eingeritztes Blattornament. 33.Eingeritzte Samson-Darstellung. Die Formen mit Kalkverdeutlicht.prydede malmfonte, som billedhuggeren kanhave kendt. 101Den første, der fæstnede sig ved fonten, varøjensynligt Jacob Helms, der 1860-62 kaldte dendet mærkeligste ved Malt kirke og gav en retnøje beskrivelse, hvori det vanskelig skelneligeSamsonbillede tolkedes som »en kvinde, derholder et barn foran sig i sine udstrakte hænder«.102 Fonten stod da op imod korbuens nordrevange med de to sværdkæmpere delvisskjult (jfr. fig. 38). 1883 blev fonten renset (formaling?), 22 og 1984 fik den sin nuværende anbringelsei koret lige midtfor korbuen.Dåbsfad (fig. 34), o. 1575, sydtysk, tvm. 53cm, bunden med fremstilling af Syndefaldet eftersamme forlæg som på et fad i Sønder Alslevkirke (DK. Maribo, s. 1400). Herom ses to båndmed majuskler og minuskler samt rækker afstemplede ornamenter, der gentages i en lidt varierendeform på fanen. Fadet nævnes tidligst1862. 22 En †dåbskande af messing til døbefontenses i inventariet 1911. 22Prædikestol (fig. 35), 1588, oprindelig vistnokaf lektorietype, nu bestående af fem fag, de firemed høje, slanke arkader, det sydligste (ind modvæggen) nu uden arkade. Fagene flankeres afspinkle, kannelerede kvartsøjler med attisk base(dobbeltvulst oventil) og et søjlehoved, der harlandligt stiliserede, joniske former. Søjlerne stårop imod høje, kantprofilerede rammestykker,der over kapitælerne danner et lille ornamentmed to små kølbuer. De helt enkle arkader, hvisbærende pilastre har profilkapitæl, rummer reliefskårne,stiliserede akantusvækster med etblomsteragtigt rosetmotiv lidt over midten. Iselve buefeltet herover har man på et tidspunktbortskåret dekorationen; kun i sydfaget er bladværksstænglenbevaret i fuld højde.Kraftige, vandrette profilled indfatter postamentog frise, der er ens udformet med svagtmarkerede, tosidede fremspring, prydet af forsænkningeri nøglehulsform. De profilindrammedefrise- og postamentfelter rummer en fortløbendeindskrift med reliefversaler, afbrudt afårstallet og et Jesumonogram i det midterste postamentfelt:»Gvd vnd os alle paa denne øe 1588/erlig at lefve IHS oc salig at dø«. Krongesimsen,ledsaget af tandsnit, har fornyet dækplade(blankt egetræ) fra 1984 med bogstol af formsom en opslået bog. Fra restaureringen 1984 erogså trappen og bærestolpen under prædikestolskurven,der er opsat i skibets sydøsthjørne.Af en oprindelig †himmel er kun loftets midtrosetbevaret (fig. 37), nu på kirkeloftet. Himlenhavde plan som kurven, men var noget størremed tandsnitlister og topstykker i form af trekantgavle(jfr. fig. 38). En ældre †bogstol ses pågamle fotografier (jfr. fig. 38, 45).Prædikestolen står med en broget bemalingsom altertavlens fra 1928, men udført af maler

MALT KIRKE 2829Kr. Nielsen, Vejen. 103 Herunder synes 1983 konstateretnogenlunde de samme farvelag som påaltertavlen. Under den i hovedsagen grå bemalingfra 1849 fandtes dog to delvise stafferinger,hvorved det umalede træ havde været suppleretmed grønt og siden med rødt (mønje).Prædikestolen kan fra første færd have væretanbragt som i tiden frem til 1905, da den varopsat syd for korbuen med opgang gennemtriumfmuren (fig. 38). En række omstændighedertaler imidlertid for, at stolen oprindelig harværet opsat som en lektorieprædikestol foran korbuen.Dennes betydelige forhøjelse kan forklaresmed en sådan indretning (se s. 2810), derkrævede plads til at præsten kunne gå på et højtliggendegulv inde i buen. 104 Og fotografier frafør 1927 viser tillige træk i selve prædikestolensform og opsætning, der kan pege tilbage imoden sådan tidligere opstillingsform. Således havdeden da bevarede †himmel samme plan som kurven,udgørende en halv tikant med lige bagkant;en form, der er typisk for lektorieprædikestole.Også stolens usædvanlig høje anbringelse (ca.220 cm over gulvet) frem til 1905 kan meget velforstås i forlængelse af en tidligere anbringelse ikorbuen. 105 En grov, sekundær †underbaldakin,fjernet 1927 (jfr. fig. 38), må stamme fra 17-Fig. 35. Prædikestol, 1588, oprindelig formentlig aflektorietype (s. 2828). NE fot. 1988. – Kanzel, 1588,ursprünglich wahrscheinlich vom Typ eines Lettnerkan-zels.1800’rne og kan være tilsat i forbindelse med eneventuel nedtagelse fra korbuen. 106En sådan prædikestolsflytning kan senestvære sket 1849, da synet dog alene taler om reparationog maling af prædikestolen, eller 1851,da der nævnes ændring af den gamle, for stejleprædikestolstrappe samt fornyelse af prædikestolensbund (med baldakin?). 41 1860 havde prædikestolensin senere kendte plads, 102 1867 maledesden med egetræsfarve, og 1881 tales atter omfornyelse af opgangstrappen i koret. 22 Klagerover at prædikestolen sad for højt, medførte1905 en sænkning af kurven, 22 mens himlen blevsiddende oppe under loftet; præstens adgangforlagdes fra koret til en trappe langs triumfmuren.1927-28 fjernede man himmel og underbaldakin,107 og der tilføjedes i nord og syd toFig.34. Dåbsfad, o. 1575 (s. 2828). NE fot. 1988. – Taufschale, um 1575. senere nedtagne brofag i gammel stil, 108 indenalt maledes i de nuværende farver. Med restau-

2830 MALT HERREDFig. 36. Tavle, o. 1900 (s. 2832). NJP fot. 1993. – Tafel,um 1900.reringen 1984 har prædikestolen fået sin nuværendefremtræden.Stolestaderne er fra 1890, gavlene nygjort1927-28 i egnens ungrenæssancestil med småspirog foldeværksfyldinger. 109 Bemaling fra 1984 igråt med rødt foldeværk, der svarer til hynderne.Egetræsmaling afløstes 1927-28 af bemalingi hovedsagelig violette og røde toner. 110Kirkens †stolestader blev fornyet og malet 1849, 411862 nævnes 30 kirkestole med maling ognumre, alle uden låger og fyldingsryglæn. 22 Detil de nuværende bænke hørende †gavle fra 1890var i enkel nygotisk stil med tagformet afslutning(jfr. fig. 38).En †præste- og skriftestol, formentlig fra renæssancetiden,havde form af et afskildret, lukketrum i korets nordøsthjørne, idet den 1846 sagdesat skjule en del af altertavlen, ligesom denvar fæstet til alterbordet. 111 Stolen skulle derforflyttes og omdannes, hvilket var sket 1850, daman også ønskede dens indre malet, gerne i lysperlefarve. 41 1862 nævnes præstens lukkede stolmed en læderbetrukket lænestol; 1870 blev stolenflyttet til korets nordvesthjørne, hvor denstod 1878 (fig. 40). Fjernet 1883. 22Ikorets sydvesthjørne står en degnestol, sammenflikketaf nyere panel og to gavle som stolestadernes.Den har afløst en †degnestol, der1870 ønskedes flyttet fra korets sydøsthjørne»ned i koret«, 22 men som ikke ses på indretningsplanen1878 (fig. 40).†Herskabsstole for ejerne af Estrup. 1) Fra renæssancetiden,ifølge Abildgaard med våben forStjerne-Juel udskåret på lågen. Våbenet sås o.1770 på den forreste mandsstol. 112 Herskabsstolenmå antages at være indrettet af KristofferJuel (tl588) eller Thomas Juel (†1647).2) På »øverste stolestade« så Abildgaard endvideremalede våbener for Theodosius Levet-zow og hans første hustru Clare Grabov, der måstamme fra tiden 1701-04. 113 Det kan have drejetsig om en ny stol eller nyindretning af en ældre(nr. 1?).3) En lukket pulpiturstol, indrettet 1800 afkirkeejeren Henrik Lautrup og hustru CatrineBolvig i skibets vestende. Opbygningen, derifølge indskrift skyldtes tømrermester NielsMøller (Nielsen), omtales 1862 som »et rummeligtpulpitur over stolestaderne i den vestre endeaf højkirken (skibet), hvortil der er adgang franordre side gennem en lille fyrredør, der åbnesudad«. 22 Planen fra 1878 viser en opbygning i ogforan tårnbuen med tresidet fremspring overmidtgangen og den nævnte adgang ad en udvendigtrappe gennem tårnets nordmur (fig. 40,jfr. s. 2812). Af pulpituret kendes et stykke kan-neleret rammeværk af fyr, 117×69 cm, hviskvadratiske hjørnefelter prydes af båndornamentik,siderne af rektangulære vinger med indskriften:»Bygd Aar 1800/ af Hr. Assessor HenrichLautrup/ og Frue Catrine Bolvig/ ved NielsFig. 37. Roset fra prædikestolens †himmel, 1588 (s.2828). NE fot. 1993. – Rosette vom †Schalldeckel desKanzels, 1588.

MALT KIRKE 2831Fig. 38. Indre set mod øst o. 1900. Foto i NM. – Kircheninneres gegen Osten, um 1900.Møller af Lindingbroe«. 1850 ønskedes indgangentil pulpiturtrappen istandsat, 41 og 1868 blevopgangen fornyet. 1887 malede man yderdørentil pulpituret mørkebrun, og 1888 blev den udvendigetrappe ommuret med røde murstenyderst og loftet over pulpituret fornyet. Pulpiturstolenfjernes 1891. 22 Det nævnte rammestykkeblev 1947 afgivet til museet på LadelundLandbrugsskole, hvorfra det 1966 kom til DenAntikvariske Samling i Ribe, 114 der 1991 har deponeretdet i museet på Sønderskov.En pengeblok med årstal »Anno 1945«, 102 cmhøj, er gråmalet med »rustikke« jernbeslag. Iskibet ved indgangen. 1848 41 og 1862 22 nævnesudtrykkeligt, at kirken savner en blok til tavlepengene.*Pengetavle (fig. 43), o. 1800, 79 cm lang, beståendeaf en kasse, 23,5×16 cm, 8 cm høj, medlet skrå forside, halvdæksel og drejet skaft.Brunmalet. I Den Antikvariske Samling iRibe. 115 Sammesteds opbevares en *klingpung(fig. 44), ligeledes fra o. 1800, 100 cm lang, meddrejet egetræsskaft og pose af blåt fløjl med kantaf guldtråd. Skaftet har rester af sort maling. 116Mellem våbenhus og skib fandtes 1862 en†dørfløj af »egetræ belagt med jernskinner«, deråbnedes indad. 22 Den var snarest fra 15-1600’rne.†Pulpitur se †herskabsstol nr. 3.Orgel, 1954, med syv stemmer, ét manual ogpedal, bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå.Disposition: Manual: Principal 8’, Gedakt 8’,Oktav 4’, Rørfløjte 4’, Oktav 2’, Quint 1 1/3’.Pedal: Subbas 16’. Tredelt facade med høje, skråtafsluttede sidefelter og lavt, gavlformet midtfelt.I vest. †Orgel, 1906, leveret af Joh. P. Andresen& Co., Ringkøbing. I kirkens vestende,uden om vinduet. 22Salmenummertavler. 1) 1927-28, 102×65 cm, tilhængecifre, rødmalet med grå ramme. Nord forkorbuen. 2-5) Nu på kirkeloftet: 2) O. 1860, affire sortmalede brædder, sortmalet til kridt. 3-4)

2832 MALT HERREDFig. 39. Indre set mod vest. NE fot. 1988. – Kircheninneres gegen Westen.To ens, o. 1880, 56×50 cm, sortmalet til kridt ogmed egetræsmalet profilramme; nederst hyldetil kridtet. 5) Som 3-4 men højrektangulær,94×41 cm, ses på interiøret fig. 38, ophængt vedkorbuen. †Salmenummertavler. Interiørfotografietfig. 38 viser foruden ovenstående nr. 5 enpendant ved korbuen. På et fotografi fra o. 1920(fig. 45) ses en stor salmenummertavle i nyre-næssancestil hængende nord for korbuen, velden, der anskaffedes 1897, og som nævnes i inventariet1911 sammen med fire mindre, ubetydeligetavler (vel de bevarede på loftet). 22En tavle fra o. 1850 med hvid skriveskrift:»Altergang i Dag« på sort bund består af et enkeltfyrrebræt, 15×55 cm. Det opbevares på kirkeloftetmed en større tavle (fig. 36) fra o. 1900med sortmalet antikvaskrift: »I denne Stol maagjøres Plads for Kirkegangs-koner og Børn,som skal døbes«. Gjort af tre fyrrebrædder medsortmalet ramme. En tredje †tavle hang 1909 iskibet over den forreste stol i nord (jfr. fig. 38).En præsterækketavle fra 1927-28 svarer i udformningtil salmenummertavle nr. 1, 159×100cm. Versalskrift på rød bund, gråmalet ramme.Et maleri, Martin Luther, fra 1883, er skænketi 400’året for hans fødsel på foranledning af førstelærerog kirkesanger Mejer (†1914). 20 Maleriet,i olie på lærred med kraftig profilramme, erudført efter samme forlæg og måske af sammemaler som et Luthermaleri i Hygum kirke(DK.Sjyll., s. 758), signeret af Truels Holm (iBobøl) 1884. Jfr. dennes Luthermalerier i Skan-derup, Holsted og Føvling kirker (s. 2574, 2757,2791). Oprindelig på triumfvæggen nord forkorbuen (jfr. fig. 38), senere på skibets nordvæg,nedtaget 1990. 117

MALT KIRKE 2833To ens lysekroner af messing, skænket o.1905, 20 omtales i inventariet 1911 som »pragtfuldemessinglysekroner«. 22Kirkeskib. Et koffardiskib, »Hulda«, er ophængt3. feb. 1889 som en gave fra Askov højskole.Det er henved ti år ældre, vistnok byggetaf skibsinspektør, kapt. Jeppe Hagedorn, og ophængtesførste gang 1. april 1879 i Askov højskolesforsamlingssal som minde for Poul LaCours hustru Hulda. 20 Repareret 1918. 118Klokke, 1880, tvm. 85 cm, med støberietsnavn i reliefversaler på slagringen: »JacobH.Meilstrup Randers 1880«. Den helt glatteklokke, med samtidig vuggebom, er ophængt itagrytteren.†Klokker. 1) Ved klokkeskatten 1528 afleveredesen klokke, der med jernfang vejede 3skippd. og 3 lispd. 119 2) 1492, ifølge indskriftudført af klokkestøberen Peter Hansen, Flensborg,på foranledning af de to kirkeværger JesNielsen og Johannes Nielsen. Indskriften, dergengives noget forskelligt af Søren Abildgaardog O. Nielsen, synes at skulle læses: »aar eftergvds bord mcdlxxxxii. iehsus nasarenus rex iudeorum,help, maria. gvd til lof oc heder oc allegvds hellen amen. oc then gode sancte peder.gvd gifve hans siel rad. piter hansen, ter meystepte. ies nielsen. joh(anne)s nielsen (år efterGuds byrd 1492. Jesus af Nazareth jøderneskonge, hjælp Maria. Gud til lov og hæder ogalle Guds helgener, amen. Og den gode S. Peder.Gud give hans sjæl råd, Peter Hansen, dermig støbte. Jes Nielsen og Johannes Nielsen)«. 120 Klokken må havde lignet de henved 40andre fra årene mellem 1475 og 1512, der er bevaretfra den flittige støbers hånd, fortrinsvis iJylland. 121 Indskriften er typisk i ordlyden og sinblanding af latin og folkesprog; normalt supplereslatinen med plattysk, men Malt-klokkensdanske er også almindeligt, således på RibeS. Katrine kirkes klokke og på klokken i Vorbasse(s. 772, nr. 3, s. 2318). Efter tårnoverdelensnedtagning 1743 fik klokken plads i en †stabelved korets østgavl. 1849 var den revnet ogmåtte loddes eller omstøbes; omstøbt 1853. 41 3)1853, måske udført af klokkestøberne HenrikGamst og Hans Christian Lund i København,hos hvem kirken 1851 havde forhørt sig. 122 Ødelagtved nedstyrtning fra †klokkestablen ved koretsøstgavl 1878 (jfr. s. 2806).GRAVMINDER†Epitaf, fra tiden o. 1700, over forpagter NielsJessen og familie. Det omtales 1870 som et daforsvundet »gravmæle over en Niels Jessen medfamilie, prydet med portrætter«. 123Gravsten. 1) (Fig. 41), o. 1777, Hollen Nielsenaf Eggerriis, †5. aug. 1777, 58 år gammel, oghustru Ellen Tekkelsdatter †11.febr. 1793(?), 88år. Gravvers. Sten af lysgrå ølandskalk, 195 x135 cm, med profileret, kanneleret kant. Indskriftenmed versaler og skriveskrift i forsænketrelief optager næsten hele stenen, dog er det nedersteladt ubenyttet. – Indmuret i våbenhusetsvestvæg o. 1927; tidligere i våbenhusgulvet,Fig. 40. Grundplan 1:300 målt af landinspektør J. Jensen, Brørup, 1878. Ved præsteembedet. – Grundriss, 1878.

2834 MALT HERREDog Malt herreder, og hustru Charl(otte) LuiseByberg, *i nov. 1785, †9. marts 1818, samt ensøn død som student. 1870 på kirkegården. 16Kirkegårdsmonumenter. 1828, rejst støbejernspladefor Else Sørensdatter, *14. nov. 1794 iAskou, †24. juni 1828 på Melwonggaard. I ægteskabmed gårdmand Ebbe Jensen Morsbøl 5.dec. 1814. Fire sønner og en datter. Gravvers.Støbejernspladen er i nygotisk ramme, 102×40cm, endende i kors; på bagsiden en engel. I kirkegårdensnordøstre del.Fem gravsten, rejste sten af granit, er udførtaf billedhuggeren Niels Hansenjacobsen, Vejen.Tre er signeret »NHJ«. 124Fig. 41. Gravsten (nr. 1, s. 2833), o. 1777, over HollenNielsen, Egeris, †l777, og hustru Ellen Tekkelsdatter,†l793(?). NE fot. 1988. – Grabstein, um 1777.hvortil den efter sigende blev flyttet fra en gravpå kirkegården, ved kirkens sydside. 202) O. 1846, gårdmand Jens Andersen, *1811 iAskou by, †5.juli 1846 sammesteds; indlod sig iægteskab 1842 med Karen Hansdatter og levedemed hende et kærligt ægteskab, uden at de blevvelsignet med livsfrugt. Gravvers. Rødlig sandsten,196×104 cm, med profileret kant. Stenenoptages helt af indhugget frakturskrift; i hjørnernesmå reliefhugne rosetter, dannet af egeblade.Nederst et (sekundært?) kors. – Indmureti våbenhusets østvæg.†Gravsten. 1) O. 1776, over »velfornemmemand Niels Nielsen, født i Aschoe« 1713, †1776,med hustru. Ligstenen lå ifølge Helms 1873 indenfor kirkedøren, hvormed vel menes i selvekirken.2) O. 1830, assessor Joh(an) Fred(erik)Schrum, *14. juli 1784, †4. okt. 1830, byfoged iRingkøbing, tidligere herredsfoged i GørdingKILDER OG HENVISNINGERVedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvisestil s. 50f., vedr. litteratur og forkortelser til s.54f. Endvidere er benyttet:Ved embedet. Synsprotokol 1862-1944. – LA Vib.Viborg landstings dombog C, 1622 (B 24.560).NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker,VII, 1887, s. 164-68. – Notebøger. SørenAbildgaard X, s. 36f. – Indberetninger. Jacob Helms1873 (bygning, inventar, gravminder), Niels Termansen1907 (altertavle), Chr. Axel Jensen 1923 (bygning,inventar), Kr. Due 1925 (altertavle), BirgitteWåhlin Andersen 1958 og 1971 (arkæologiske fund),Mogens Larsen 1980 (inventar), samme 1982 (brandskader),Ole Dufour 1984 (altertavle, prædikestol).Tegninger og opmålinger. Ved embedet. Grundplan afkirken ved landinspektør Jensen 1878. Forslag til fritståendeklokkestabel ved C. F. Holm 1878. Forslag tilopsætning af tagrytter ved C. F. Holm 1879. Forslagtil flytning af prædikestol ved A. Hagerup 1905. Skitsemæssigopmåling af fundament til skibets nordresidealterbord ved Gudmund Kelstrup 1958. – NM2.Tegning af døbefont 1848. Tegning af døbefont vedA. Clemmensen 1875. Opmåling af sydportal vedE. H. Pell(?) 1875. Plan, tværsnit og nordfacade afbygning (1875). Opmåling af vindue i korets nordsideved F. Uldall 1895. Tryk af opmåling af vestgavlved A. Havsteen-Mikkelsen 1981. Plan og tværsnit afbygning ved Henrik Jacobsen 1993. – KglBibl. Tegningaf kirke og døbefont ved Burman Becker 1861. – Privat (ark.ken ved J. Vilh. Petersen 1875.Litteratur. Jacob Helms: Fortsatte Meddelelser omgamle Kirkebygninger paa den jydske Halvø, i KirkehistSaml.2. rk. II, 1860-62, s. 572f. Samme: DanskeTufstenskirker, I, 1894, s. 98-99. Oluf Nielsen:Historiske Efteretninger om Malt Herred, 1870, s.

MALT KIRKE 28351-27. Jakob Witt-Hansen: En Kirke fra Valdemarstiden,Askov 1944. Knud J. Krogh: Stilladser til et kirkebyggerii 1100-tallet, i ÅrbOldkHist. 1959, s.201-13. Samme: Gyldent alter, glasmalerier og andrefund fra Malt kirkes kor, i ÅrbRibe XVII, 1971, s.513-47.Historisk indledning ved Michael H. Gelting ogNiels Jørgen Poulsen, beskrivelse af bygning oggravminder ved Niels Jørgen Poulsen, glasmalerierved Jens Andersen, inventar ved Ebbe Nyborg ogOle Olesen (orgler). Tysk oversættelse: Bodil MoltesenRavn. Redaktionen afsluttet december 1993.1 Ribe Oldemoder, s. 74-75.2 H. F. Rørdam: Danske Kirkelove III, 1889, s. 59.Malt kirke fik allerede i 1200’rne gods i Folding sogn,men herfra kan dog ikke sluttes til noget annekteringsforhold(Ribe Oldemoder s. 74-75).3 RA. Anders Sørensen Vedels regnskabsbog1586-87.4 Om de regnskabstekniske forhold se Niels JørgenPoulsen: Jyske kirker på Christian IV. s tid. Seks årskirkeregnskaber 1614-20 fra Jelling syssel, i NMArb.1980, s. 56-66.5 KancBrevb. 18. aug. 1590.6 KancBrevb. 9. dec. 1593.7 KancBrevb. 16. aug. 1617. Thomas Juel tilbød selv200 rdl. af egen lomme til kirkens istandsættelse. – Kirken skyldte Thomas Juel 305 rdl., men kongenanså det ikke for rimeligt, at andre kirker skulle bidrage,hvis ikke han ville eftergive denne gæld ogselv yderlige bidrage til en istandsættelse. Også sognemændeneskulle bidrage, enhver efter sin formue.Ville de ikke det, skulle lensmanden sørge for, at kirken– før andre blev betalt – fik det nødvendige tilalmindelig vedligeholdelse. KancBrevb. 21. febr. 1618.8 H. K. Kristensen: Hovedgården Estrup i Malt herred,udg. af Historisk Samfund for Ribe amt, Varde1968, s. 22-23; LA Vib. Viborg landstings dombog C,19. jan. 1622 (B 24.560).9 KancBrevb. 7. jan. 1635.10 KancBrevb. 17. april 1636.11 Nielsen: Herredsbeskrivelse, s. 20; RA. Rtk.311.164. Matrikelekstrakt 1680-81.12 LA Vib. Gørding-Malt hrdr.s tingbog 1686, syn12. maj. Referat ved Valdemar Andersen i kronik iKolding Dagblad 21. aug. 1958.13 Oluf Nielsen: Historiske Efterretninger, s. 20.Ifølge Claus Sehested skyldte kirken med gammelgæld og med en forestående reparation af taget, anslåettil 400 slette daler, ham i alt 1089 slette daler.14 Kronens Skøder III, 304.15 LA Vib. Gørding-Malt hrdr.s tingbog 1699, syn16. febr. Referat ved Valdemar Andersen i kronik iKolding Folkeblad 21. aug. 1958.16 Nielsen: Herredsbeskrivelse, s. 1-27.17 Knud J. Krogh i ÅrbOldkHist. 1959, s. 201-13, og iÅrbRibe. XVII, 1971, s. 513-47.18 Den kgl. Mønt- og Medaillesamling F.P. 2608;Nordisk numismatisk Årsskrift, 1959, s. 169; KnudJ. Krogh 1971, s. 538, 546-47.19 Schmidt: Helligkilder, s. 284-85.20 Jakob Witt-Hansen: En Kirke fra Valdemarstiden,Askov 1944.21 Kirkegårdens omfang blev 1862 angivet til 132×84alen (ca. 83×52 m). Synsprotokol 1862-1944.22 Synsprotokol 1862-1944.23 LA Vib. Ribe bispearkiv. Malt hrd. 1633-1778 (C4.58).24 Valdemar Andersen: Malt kirkehus, kronik i KoldingFolkeblad 4. sept. 1964.25 Gennembrydningen til de to bjælker ses endnu ikorgavlens vestside.26 LA Vib. Ribe bispearkiv. Indberetninger. Kirke- ogpræstegårdssyn 1807-10 (C 4.708).27 Hans gravsten ses syd for våbenhuset.28 Mønterne slået under Valdemar I er fundet i et lag,Fig. 42. Døbefonten (s. 2826) med udtegning af bueskytte.Tegning af Burman Becker, 1861. Det Kgl.Bibliotek. – Taufe mit Detailldarstellung eines Bogenschützen.Danmarks Kirker, Ribe amt 197

2836 MALT HERREDsom må formodes at være en rest af kirkens ældstegulv. Et afretningslag herunder danner en klargrænse, som udelukker, at mønterne kan hidrøre fraen aktivitet på stedet ældre end den nuværende kirke(Knud J. Krogh 1971, s. 546-47). – Det er usikkert,hvor længe de pågældende mønter har været i omløb.De optræder i en række jyske kirkefund, men ikke iGrenå-fundet, der er fra o. 1225. Venligst meddelt afJørgen Steen Jensen.29 Knud J. Krogh 1959, s. 201-13.30 I afretningslaget fandtes nedtrådt en del skarpkantedegranitafslag, og umiddelbart over afretningslagetlå et lag byggeaffald af mørtel og kvaderafslag.Dette tyder på, at stenhuggerne tildels har arbejdetinde i kirken i læ af de voksende mure.31 Forholdene er bedst belyst i koret og i skibets nordside.I skibets sydside er kvadrene med bomhullerved murens omsætning spredt rundt i murfladen.Her er dog bevaret bomhuller på hver side af sydportalen,henholdsvis øverst i 3. skifte (øst) og nedersti 4. skifte. Sml. også bomhullerne i Varde S.Jacobikirke, s. 875.32 Mackeprang: Portaler, s. 64-65 og 136.33 Den latinske indskrift på Gjellerup kirkes nordretympanon kan oversættes: »Den som træder ind idenne hal, om han er brødefuld, aflægger han synden,og hvad han rettelig beder om, dermed bønhørerham den fromme (dvs. nådige) Gud« (s. 250,note 26).Fig. 43-44. *Pengetavle og *klingpung, begge o.1800 (s. 2831). I Den antikvariske Samling i Ribe. LLfot. 1980. – *Sammelteller und *Klingelbeutel, beide um1800.34 På Kathoveddørens tympanon læses for neden:»Kongen dør, hun græder, den kære sørger, denufromme (dvs. brødebetyngede) beder«.35 Foto af Niels Termansen 1907 i NM.36 På opmålingen er åbningen 40 tommer bred (105cm). Der synes at være tale om en fri fortolkning,udført ved rentegningen. Opmålingen er på andenmåde unøjagtig: buestikket er tegnet som en halvbue,og indskriften er udeladt.37 Kilestenene og østre karmsten er på grund af forskydningeri murværket skudt ud af deres oprindeligeplacering.38 Vinduet kan ikke undersøges fra våbenhusloftet,som er utilgængeligt. Chr. Axel Jensen var 1923 itvivl om, hvorvidt vinduet sad på sin oprindeligeplads. Dette må dog være tilfældet, idet det er sværtat forestille sig, at man skulle have rekonstrueret etvindue på dette sted.39 Indberetning ved Chr. Axel Jensen 1923.40 En lignende kilesten er indmuret i tårnets nordvæg,over tøndehvælvet, mens en kilesten udvendig i kirkegårdenssyddige som nævnt synes at stamme fra etvindue.41 LA Vib. Ribe amts østre provsti. Synsprotokol1829-91 (C 45.4-9).42 En fornyet omsætning af kvadrene 1981 respekteredenøje stenenes placering 1879.43 Note 12 og 15. 1699 hedder det: »Udi tårnet kan ogses at have været i forrige tider en hvælving, mensom der ville stor bekostning medgå, om samme igensåledes skulle forfærdiges, syntes vi det kunne hjælpesig med fjæleloft«.44 Frem til tøndehvælvets opsætning 1891 var tårnrummetdækket af et fladt træloft.45 Døren er ommuret 1981, og i den forbindelse er enudvendig, muret trappe fjernet.46 Ved istandsættelsen 1981 kunne ingen sikre spor afen ældre portal følges indad i murlivet.47 Åbningen omtales ikke af Helms (1873) og er hellerikke vist på opmålingen 1875 (fig. 13). Den er vistsom en niche på landmåler Jensens grundplan 1878(fig. 40), men er ikke angivet på C. F. Holms forslagtil tagrytterens opsætning 1879.48 Note 15. Sml. også syn 28. nov. 1696. LA Vib. Ribebispearkiv. Kirkesyn 1696-1775 (C 4.189).49 Note 16 og 23. Klokken hang endnu i tårnet vedkirkesynet 1739.50 De nævnes ikke i ældre indberetninger.51 Venligst oplyst af provst Agner Frandsen.52 Kragbåndene (jfr. s. 2672, fig. 8) synes nyhuggede.De er som portalens karme og sokkel svagt smigedeindad og derfor næppe romanske.53 LA Vib. Anst med flere hrdr.s provsti 1860-77. Indkomnebreve (C 45.28).54 Note 16. En omlægning blev 1688 anslået til at villekoste 400 slette daler.

MALT KIRKE 2837Fig. 45. Indre set mod øst o. 1920. Foto i NM. – Kircheninneres gegen Osten, um 1920.55 Blandt reparationerne nævnes sydsidens vinduer,»den vester glarvindue vesten på tårnet« og »beggehvælvinger inden og uden«, hvormed formentlig sigtestil de rundbuede vinduesstik.56 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn 1788-92 (C4.190).57 Knud J. Krogh 1971, s. 514-22.58 Inv. nr. D 153-178/1958 og D 624-631/1971.59 Birgit Als Hansen. Middelalderlige glasmalerier,Hikuin 1, 1974, s. 87-96.60 Aage Roussell: Die Glasmalereien des Mittelaltersin Skandinavien: Dänemark, i Corpus VitrearumMedii Aevi Skandinavien, Stockholm 1964, s. 293f.Se også et nyfundet glasmaleri (Bebudelsen) fra Siverstedkirke (Flensborg amt), Nordelbingen 1974, s.321f. Om tidens glasmaleri generelt se foruden BirgitAls Hansen også Aron Anderssons afsnit om Sverige(især Gotland) i samme bind af Corpus Vitrearumsamt L. Grodecki: Le vitrail roman, Fribourg 1977.61 Venligst meddelt af Birgit Als Hansen.62 Poul Nørlund: Gyldne Altre, 1926, s. 155.63 Inv. nr. D 625/1971.64 Inv. nr. D 152/1958 og D 624/1971.65 Knud J. Krogh 1971, s. 520f. med fig. 5 og 6.66 I NM, inv. nr. D 150/1958.67 Knud J. Krogh 1971, s. 522f., 545f. En tilsvarendetrinforhøjelse kendes fra Råsted kirke (Randers amt),hvor der også er fundet stumper af et gyldent alter. SeTage E. Christiansen: Fyrretyve Aar, tillæg til andenudgave af Poul Nørlund: Gyldne Altre, Aarhus 1968,s. 9*f.68 Skitseopmåling med beskrivelse af Gudmund Kelstrup1958.69 DK.SJyll. s. 735. Jfr. om snedkeren under Grimstrupkirke, s. 1707, note 39.70 Jfr. også svikkelfigurer på tavlen i Lindknud, s.2682.71 Han har signeret med årstallet »1928« på krongesimsensnordlige endestykke.72 I venstre hjørne læses nederst: »1927 malt Kopi efterMaleriet i Statens Museum for Kunst«. TroelsTrier havde først arbejdet med lignelsen om den tabtesøn som motiv. Se Witt-Hansen, s. 23f.73 Oplysningen om Linds ansvar for arbejdet er så sensom fra Niels Termansens indb. 1907 i NM.74 Den oprindelige staffering, på kridtgrund af varierendetykkelse, er vistnok til stede i væsentligt omfang.Konstateret er bl.a. på et af søjlernes prydbæltercinnoberrødt og spor efter metal, muligvis guld; englehovedethavde hudfarve.75 Når der ikke i de ydre topfelter findes spor af malerierældre end 1849, kan det eventuelt skyldes, atstorgesimsens to helgenfigurer (eller to andre »evangelister«?)tidligere har stået foran buefelterne.76 Søren Abildgaards notebog X, 36. De her tegnedevåbener svarer til dem på *herskabsstolen i Folding(s. 2865).77 Ved Knud J. Krogh. Undersøgelsen 1971 skete isamarbejde med Tage E. Christiansen.78 Knud J. Krogh 1971, s. 523-31, 538f. og TageE. Christiansen: Fyrretyve Aar, tillæg til anden udgaveaf Poul Nørlund: Gyldne Altre, Aarhus 1968, s.10*.79 NM. Inv. nr. D 141/1958, fundet i korets nordøsthjørne.80 NM Inv. nr. D 619/1971, D 620/1971 og D 142/197*

2838 MALT HERRED1958. Den sidste er gulvfund, b og c fra mellemrummetbag alterbordet.81 NM inv. nr. D 621/1971. Fundet bag altret.82 NM inv. nr. D 143/1958 a-f. Gulvfund, især sydvestfor alterbordet.83 NM inv. nr. D 144/1958 a-e. Gulvfund nord, vestog sydvest for alterbordet.84 NM inv. nr. D 145/1958 a-1. Gulvfund fra koretsøstlige del.85 Som anført af Krogh (s. 543) har de høje holdere tilbjergkrystaller ingen egentlige paralleller ved bevaredegyldne altre. Men de er rimeligst at opfatte somspirprydelser på retablet, hvor de har skullet spille ilyset fra det bagvedliggende mosaikvindue.86 Jfr. også de andre gulvfund (ndf. s. 2825), der hovedsageligmå stamme fra 1200’rne.87 Det er vel næppe tilfældigt, at de to efterladtebjergkrystaller (b og e) begge er fundet i mellemrummetbag alterbordet, hvor de har kunnet gemmesig (jfr. Krogh, s. 542). Påfaldende er også, at derblandt de ganske mange stumper kobberplade ikke eren eneste fra alterets relieffer eller ornamentborter.88 Se J. Braun: Tracht und Attribute der Heiligen inFig. 46. Søjlefragmenter af granit, nu på loftet (s.2813). Målt af NJP og tegnet af MN 1993. 1:10 –Säulenfragmente aus Granit, heute abgestellt.der deutschen Kunst. Stuttgart 1943, s. 178f. samtnedenfor om Cyriacus som nødhjælperhelgen.89 Inv. nr. 726. Afrensningen må være sket i Museetpå Koldinghus. Figuren, der købtes hertil 1890-93,har fejlagtigt været henført til Vejen kirke. Se SigvardSkov: Middelalderlige Træskulpturer, Koldinghusmuseet,1961, s. 23f.90 Se Bengt Ingmar Kilströms art. Nödhjälparna iKultHistLeks. samt Cecilia og Bendt Gammeltoft-Hansen: Den sorte Gryde. Nødhjælpere i Danmark,Svendborg 1975.91 Denne, formentlig middelalderlige tavle må haveværet forgængeren til S. Katrine kirkes nuværendehøjaltertavle fra 1650. Det vides ikke om HelvigArenfeldt tog den hjem på Estrup eller eventuelt lodden komme sin sognekirke i Malt til gode. Oplysningenstammer fra en tilskrift i David Grønlundseksemplar af Peder Terpagers Ripae Cimbricae (1736)i Ribe katedralskoles bibliotek. Her ses overfor s. 370tilskrevet: »1 Sølv æske til Oblater givet af Frue HelvigAhrenfeldt til Estrup for en gammel altertavle,hun bekom«. At byttet blev til noget bekræftes bl.a.derved, at S. Katrine kirke stadig har en oblatæskemed Helvig Arenfeldts våben. Se s. 743, 744, 773(note 16) samt J. Kinch: Ribe Bys Historie og BeskrivelseII, 1884, s. 558.92 NM inv. nr. D 623/1971. Fundet 1971 i mellemrummetbag altret. Krogh 1971, s. 545.93 NM inv. nr. D 110/1958. Fundet i korets sydøsthjørne.Krogh gengiver (1971) s. 534f. en opmåling afklokken i tværsnit og en skitse af fundforholdene.94 Håndklokkens ringning i koret markerede messensbegyndelse og korbønnen samt selve messeunderet(elevationen). Se KultHistLeks. art. Klockringning(Niels-Arvid Bringéus) og Bendt Gammeltoft-Hansen:Den nordiske kirkeklokkes historie, i Arv og Eje1983-84, især s. 47f., samt Adolf Reinle: Die Ausstattungdeutscher Kirchen im Mittelalter, Darmstadt1988, s. 251.95 NM inv. nr. D 112/1958, fundet umiddelbart nordfor alterbordet. Knud J. Krogh 1971, s. 532f.96 Bogstavet I står for »(oleum) infirmorum«, salve tilsyge og døende, C for »(oleum) catechumenorum«eller »Chrisma« til dåb og konfirmation, S for»(oleum) sanctum« til indvielse af personer eller genstande.Jfr. KultHistLeks. art. Olja och oljeinvigning.97 Om chrismatorier se KultHistLeks. art. Liturgiskakärl (sp. 625f.) og Thomas W. Lassen: Chrismatoriertil bare to slags olie, i hikuin nr. 6, 1980, s. 59-64,med videre henvisninger.98 NM inv. nr. D 134/1958, D 132/1958 og D 133/1958, fundet henholdsvis i den nordlige og (de to sidste)den sydlige del af koret.99 Mackeprang jævnførte 1941 (Døbefonte s. 38)Samsonfremstillingen med en ristning på Lerbjergkirkes portal (Randers amt), hvis tolkning (som løve­

MALT KIRKE 2839Fig. 47. Kirken set fra nordøst i sommeren 1875. Blyantsskitse af J. Vilh. Petersen. I privateje. – Nordostansicht derKirche, Sommer 1875. Skizze, Bleistift. Im Privatbesitz.kamp) han imidlertid har fraveget 1948. Se Mackeprang:Portaler, s. 180f., 186f.100 Se Eigil Rothe: Rytterkampbilledet i Aal Kirkesamt andre Kampscener i danske Kirker, i ÅrbOldk­Hist. 1908, s. 92f., Beckett: DaKunst I, 236, Mackeprang:Døbefonte, s. 54, 61, samt Lise Gotfredsen ogHans Jørgen Frederiksen: Troens Billeder, Herning1988, s. 131. Om psykomakier generelt artiklen Tugendenund Laster i Herders Lexikon der ChristlichenIkonographie, 1968f. og Joanne S. Norman: Metamorphosesof an Allegory. The Iconography of thePsychomachia in Medieval Art. New York, Bern,Frankfurt, Paris 1983. Kentauren som motiv (et billedepå utøjlede lidenskaber) er behandlet af Inger-Lise Kolstrup: Physiologus- og bestiariefremstillingeri dansk romansk stenskulptur. Romanske Stenarbejder2, Højbjerg 1984, s. 92f.101 På egnen findes sidestykker bl.a. i Øster Starup(Vejle amt) og i Skodborg kirkes font (DK.SJyll., s.738). Fonten er behandlet og afbildet i en lang rækkekunsthistoriske værker, således Beckett: DaKunst I,236, M. Mackeprang: Den romanske Stenskulptur iDanmark, i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, s.38, Otto Norn: Jydsk Granit, 1968, s. 21, Aron Andersson:The Art of Scandinavia 2, London, NewYork, Sydney, Toronto, 1970, s. 62.102 KirkehistSaml. II, 1860-62, s. 572f.103 I frisens sydligste felt sås 1984 indkradset: »Malet1928 af Kr. Nielsen, Vejen«.104 Jfr. s. 1621, 1733, 2861 samt Ebbe Nyborg: Lektorieprædikestoleog katekismusaltertavler, i Tro ogbilde i Norden i Reformasjonens århundre, Oslo,1991, s. 23lf.105 Jfr. s. 1622, 2861.106 Underbaldakiner synes af pladsgrunde ikke athave været almindelige ved lektorieprædikestole. Ses. 1621 og Marie-Louise Jørgensen: Lektorieprædikestolei Østdanmark, i Kirkens bygning og brug, Studiertilegnet Elna Møller, 1983, s. 95.107 Begge henlagdes på kirkeloftet, hvor flere delenævnes 1980. Nu er kun den nævnte roset fra himlen ibehold.108 Fagene, i fyrretræ, ligger nu på kirkeloftet.109 Gavlfornyelsen skyldtes forslag fra Aage Bugge,jfr. Witt-Hansen, s. 29.110 Af fire ekstra gavle, henlagt på kirkeloftet, har deto bibeholdt bemalingen fra 1927-28.111 Stolen eller en forgænger har formentlig væretældre end renæssancealtertavlen, idet dennes manglendevinger vel skyldes hensynet til store, flankerendekirkemøbler (jfr. ovf.).112 Søren Abildgaards notebog X, 37.113 Dateringen må ligge mellem Levetzows overtagelseaf Estrup 1701 (da også hustruen døde) og indgåelsenaf hans andet ægteskab 1704. Abildgaard haraftegnet våbnerne i sin notebog X, side 37.114 Inv. nr. E 1524.115 Inv. nr. E 1523. Opbevaredes 1947-1966 ved museetpå Ladelund Landbrugsskole.116 Inv. nr. D 1522. Opbevaredes 1947-66 i museet vedLadelund Landbrugsskole.117 Maleriet er 1993 nedpakket (utilgængeligt) for restaurering.118Henningsen: Kirkeskibe Ribe, s. 361.119 Søren Manøe Hansen: Klokkeskatter i Ribe amt1526-29 og 1601, i ÅrbRibe. 1984, s. 169.120 Søren Abildgaards notebog X, 37 og O. Nielsen:Herredsbeskrivelse, s. 21. Et par steder, som ikke givermening hos Abildgaard og delvis er ladt ulæst afOluf Nielsen, er her søgt rekonstrueret efter tilsva­

2840 MALT HERREDrende indskrifter på støberens klokker i Sanderum ogOdense Vor Frue (Odense amt) samt Nørre Sundby(Ålborg amt), gengivet af Uldall, s. 227f. Abildgaardlæste: »... oc her bode sancte peder. gud gifve hans sielrad...«. Rad kunne være fejllæsning for »nad« (nåde)men er her fastholdt, da det stemmer med støberensplattyske formel: »god gheve siner sele rad« (jfr. eksempelvisHjerpsted, DK.SJyll. s. 1397).121 Se Uldall, s. 221f. og Bjørn Poulsen: Klokkestøberen,i Skalk 1986 nr. 5, s. 26f.122 Note 41. Jfr. Nyrop: Kirkeklokker, s. 135f.123 O. Nielsen: Herredsbeskrivelse, s. 21. Niels Jessenvar fæster af Askovgård, men ejede selv flere ejendomme.I 1680’erne var han forpagter af herregårdeneEstrup og Skodborghus. Han levede endnu1690. Jfr. H. K. Kristensen: Hovedgården Estrup iMalt herred, Varde 1969, s. 32-39.124 Lise Buurgaard og Agner Frandsen: Træet i stenen,Niels Hansen Jacobsens grav- og mindesten. HistoriskSamfund for Ribe Amt 1989, s. 71.Fig. 48. Overligger til indadsmigetglug, indsat i tårnunderdelens sydmur(s. 2811). Målt af NJP og tegnet af MN1993. 1:15. – Sturzbogen für Fensterchen,in der Südwand des Turmunterteils.