Brandt, Poul Ånd og Gevær.pdf

Ånd og GeværAf Poul Brandt, SønderhåDet summer af liv i Ydby-plantage, der stillesan, lydprøve, mennesker i dragter fra en andentid ses hist og pist i bakkerne. Et bord, et ræveskind,en dilettantscene, jo minsandten vibefinder os præcis på det sted i Ydby-plantage,hvor Hans Bakgård for år tilbage holdt sineHjemstavnsfester. Det ligner sig selv og dogdengang var der fyrretræs bevoksning, nu er detsmå egetræer og andre gevækster, der prægerpladsen, men for dem der har været der mangegange før, er der ingen tvivl, vi er på den selvsamme plads hvor Hans Bakgård i mange år,hver sommer, kunne samle flere tusindemennesker til hjemstavnsfest.- Jamen hvorfor nu denne aktivitet i 1998,skal der igen være hjemstavnsfest, nej den gårikke, Hans er jo død, og hjemstavnsfest udenHans utænkelig. Hans Bakgård varhjemstavnsfesten. Men hvad så, jo Fyrspillenenej det tør de ikke. Lave et egnsspil om Hans,det er ikke mange år siden han døde, hvor mangemennesker lever der ikke endnu som har kendtBakgård.Men det er Fyrspillene, der har vovet det eneøje og vil spille et stykke om den populærehjemstavnsdigter og skuespilforfatter. Opgavener vanskelig, men efter en samtale meddramatikeren Niels Stokholm, beslutterFyrspillene at lade Niels prøve sig med densvære opgave, at fortælle omhjemsstavnsdigteren og sangeren fra”Røverreden” i Ydby. Den store dag er kommet.Fredag den 19 juni er der premiere. Publikumvandrer stille og roligt ned mod spillepladsen, debliver mødt med flag og billetsælgere medkasket og cigaræsker – ”Nå, men pas nu godt påpengene” siger den ene billetsælger til denanden, med et blik på cigarkassen ”Ja, demspekulerer Hans ikke på.” svarer den anden, ogviser en ældre dame på plads i bakken. Der høresskud fra jagtgeværer i det fjerne, ogbilletsælgerne bekymrer sig om, om Hans da nukan frigøre sig fra rævejagten, for hvad skal deda ellers stille op med publikum, der er kommetfor at se et stykke om Hans Bakgård, for hvemandre end Hans selv kan fortælle og iscenesættesit eget liv, nej vel.Men der kommer Hans, i fuld fart på sin cykeli kjole og hvidt og med gummistøvler. Hanbremser så gruset står om ørene af billetsælgerne

– ”Jamen Hans du har jo gummistøvler på”siger den ene billetsælger, hvortil Hans svarer:”Ja det er for den kæde. Cykelkæden og sprøjtetfra vejen. (Belærende) Man kan ikke møde sitpublikum med cykelolie og vejsnavs på sinebukser. Og jeg skylder mit publikum at mødedem i kjole - intet mindre. Folk der bor på desmå steder skal ikke behandles ringere end demder hører mig i de store sale”.Sådan møder vi Hans i skuespillet ”Ånd ogGevær”. Vi møder Hans i året 1948 travlt optagetaf at arrangere hjemstavnsfest i YdbyPlantage, og af at skrive sit femte skuespil”Dianas Magt”. I ”Ånd og Gevær” får Hanshjælp af en reporter, sin gamle ven klovnenAugust Miehe og skuespiller fra HurupRiffelskytteforening. Forstået på den måde atBakgård ved hjælp af radioreporterensspørgsmål, August snak med vennen ogskuespillet ”Dianas Magt” kommer omkring devigtigste facetter i sit liv. Niels Stokholm lader i”Ånd og Gevær” Hans være sit eget livsinstruktør. Publikum lærer Hans at kende som enfestlig, original og farverig person. Hans somudadtil altid var sprudlende og glad, men somselvfølgelig også havde sine skyggesider. ”Denbette grå Mand” som han selv kaldte sig, grå varhan ikke når han dukkede op til fest i kjole oghvidt med et hyldest digt i hånden, eller når hanfestlig og dybt rørt takkede sit publikum, når hani sine digte hyldede og priste Thys natur ogjagtens glæder og ikke mindst viste sin humor iskuespillene.Et tema i Hanses liv er kærligheden til Anna,Hingstekongens datter, vi møder Hans og Annasom helt unge, hvor hingstekongen forhindrer enforlovelse, senere hvor Anna er rejst tilKøbenhavn for at blive sygeplejerske og Hanskommer dertil for at få sangundervisning, demødes under en demonstration, hvor Annahjælper de sårede og Hans er mere optaget af sinkarriere som sanger. Igen bliver forlovelsenudskudt. Hans rejser til Amerika hvor Hansnyder stor anerkendelse i diverse koncertsale,men Hans har længsel efter hjemstavnen ogrejser hjem efter 9 år i det fremmede. Anna,sygeplejersken, er død og Hans udtrykker sig omsin store kærlighed. – ”Hun døde og jeg blevdrømmer”. Det svarer nu ikke helt tilvirkeligheden, for vi lærer Hans at kende som enstor kvindebedårer, ikke kun i Amerika, hvor detkunne lade sig gøre at have to kærester, ogsåherhjemme havde han kvindetække.August Miehe, Hanses ven fra barnsben erham der konfronterer Hans med de ting somHans helst ville holde hemmelig. August sammenlignersin egen maske med digterens ord.Ordene er i virkeligheden også en slags maskesom forfatteren kan gemme sig bag. Og hvor harAugust ret, for gennem skuespillet ”Ånd ogGevær” får vi et flot og nuanceret billede afBakgård, en følt gennemgang af Hans Bakgårdsliv og levned fra barndommen frem til 1948. Vifår et dybere kendskab til Bakgårds digtning ogen hjælp til at forstå, komme bagom, digtene ogskuespillene.”Ånd og Gevær” blev da også modtaget afpublikum med stor begejstring, både af dem der

havde kendt Bakgård og dem som lærte ham atkende gennem skuespillet. Rosende tillægsordog klapsalver efter hver forestilling var den mådepublikum viste deres begejstring og i pressenskrev Thisted Postens redaktør Damsgård atårets Fyrspil også skal roses for den fornemmeudnyttelse af de fysiske rammer i Ydby Plantage.Og om den tekniske side af spillet skal isærfremhæves, at lyden var uovertruffen god.Succesen var hjemme, ikke kun kunstnerisk,men også antallet af publikummer omkring1600, en fremgang fra 1997 på godt 50 %. IBakgårds ånd vil jeg slutte med – ”I gæve ogbrave læsere...”.På gensyn i 1999 på Ashøje, hvor vi spiller etGrundlovsspil i anledning af 150 året forgrundloven.Kilde: Sydthy Årbog 1998, side 125-127.