Slides - mitBUF.dk

At arbejdeundervisningsdifferentierendemed elevernes læseforståelseSommeruniversitet for lærere i Københavns Kommune

Program8.30 – 9.30 Tjek ind9.30 – 10.30 Læseforståelse – indkredsning og begrebsafklaring iforhold til differentiering10.30 – 11.30 Skønlitterær tekst11.30 – 12.00 Frokost i kantinen12.00 – 13.00 Multiple tekster13.00 – 14.00 Multimodale fagtekster14.00 – 14.15 Kaffepause14.15 – 14.45 Evaluering af elevers læseforståelse14.45 – 15.15 Tjek ud

TJEK INDINDKREDSNING OG FORVENTNINGSAFSTEMNING

Tjek ind IIformulering af mål for dagen1. Samtale ved bordene ud fra spørgsmålene på dagens tjek indklistermærke. (10 min).2. Hver deltager skriver efterfølgende deres læringsmål pådagens tjek ind og på en post it. (5 min)3. I plenum sætter hver deltager en ad gangen deres post it oppå vægen, mens de kort præsenterer deres læringsmål højt.(10 min)

Tjek ind IIIDagens emne1. Gruppediskussion (15 min)1. Hvorfor læseforståelse?2. Hvilke erfaringer og udfordringer?3. Hvad vil vi gerne have ud af dagen?2. En fra hver af grupperne fremlægger (15 min)

LÆSEFORSTÅELSE –BEGREBSAFKLARING OG TEORI

LæseforståelsebegrebsafklaringLæseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved atundersøge og interagere med en skreven tekstBråten (2007)Hvilke kompetencer kræver det at kunne undersøge oginteragere med en skreven tekst?

Interaktiv læsemodelEhri 1995

ForkundskaberHvad handler teksten om?En avis er bedre end et ugeblad. Et åbent område er bedre enden gade. I begyndelsen er det bedre at løbe end at gå. Du måsikkert forsøge nogle gange. Det kræver visse færdigheder, mende er nemme at lære. Selv små børn har glæde af det. når detførst er lykkedes for dig, bliver der sjældent væsentligeproblemer. Fugle vil sjældent komme for tæt på. Derimod kanregnvejr volde problemer. Det bliver også besværligt, hvis mangemennesker laver det samme. Man har brug for masser af plads.Hvis der ikke nogen problemer, kan det være en morsomaktivitet. En sten kan bruges som anker. Hvis noget løsner sig fraden, får du ikke en ny chance.

Hvilke kompetenceområderaktiveres i forståelsen af tekstenFor at kunne aktivere vores forkundskaber bruger vi:• Viden om verden• Ordkendskab• Viden om sprog (over-, underbegreb etc.)• Metabevidsthed (kunne stille relevante spørgsmål for atafdække meningen)

Forventninger til en tekst -skemateoriVi organisere vores viden om fænomener i vores omverden ud fraskemaer i vores hukommelse (Bråten 2007)Uden disse skemaer misforstår vi alt for let meningen i en tekst,da vi aktivere forkerte skemaer eller blot går i stå.

Individuel og kulturelvidensstrukturSkemaer er både forankret i den individuelle vidensstruktur, menogså i den kulturelle – en begravelse følger fx ikke det sammeskema på tværs af kulturer.Vi omtaler denne kompetence som literacy: Læsning somkulturelt betinget aktivitet med særlig kulturel betydning

Hukommelse for tekstVi lagrer meninger i korttids- og langtidshukommelsenLæs disse tal med henblik på at huske dem6-8-1-3-6-2-5-3-4

Fastholde hukommelseDe fleste kan kun fastholde op til 7 meningsenheder ad gangenHvilke strategier kan vi anvende for at fastholde mening og lagrerden i langtidshukommelsen?• Organisere meningen anderledes• Anvende associationer til fastholdelse

Tekstens struktur og indhold påmikroniveauI forhold til viden om sprog (syntaks, semantik, pragmatik) ogordkendskab1. Der skal for mange læsere være kausalitet i teksten(uddybninger og tydelige sammenhænge somkohæsionsbånd)2. En ”stemme”, som støtter læseren (et sted meningenkommer fra og ikke passive konstruktioner)3. Forholdet mellem dagligdagssprog og metaforer/fastevendinger har også en vigtig betydning.

Bearbejdede teksterMan skal være opmærksom på• Korte helsætninger uden sammenhæng• Få eksplicitte årsagssammenhænge (bliver underforståede ogdermed svære at få mening i)Flere undersøgelser har påvist, at dårligt bearbejdede tekster ikkehjælper eleverne.

Eksempel på bearbejdet tekstSilden lever sammen med mange andre sildi kæmpestore stimer.Nord for byen Kalmarkaldes den strømming.Sild har altid været vigtig mad for svenskerne.På et svensk bord med smørrebrød plejer man at finde mangeforskellige silderetter.Silden kan også saltes eller røges.Fra Norrland får vi surstrømming.Det er saltet og gæret ØstersøsildFaktabog om Sverige til 2. – 5. klasse

Tekstens struktur og indhold på makroniveau- genre- og genreskemaerTekstens grundmateriale og strukturHvordan bevæger man sig gennem teksten ved hjælp aflæseruter? (særligt ved atypiske strukturer som lyrik,multimodale tekster samt digitale tekster)

METODER TIL LÆSEFORSTÅELSE OGDIFFERENTIERING

4 Metoder til læseforståelseModellering – lærergennemgang af tekst på interaktiv tavle, hvorlæreren tænker højt, så eleverne ser, hvordan teksten kan læses.Forklaring – klassediskussion af brugen og effekten af forskelligelæsestrategier på baggrund af egne erfaringer (metakognition)Stilladsbygning – tilpasning af opgaver til de enkelte elever, såfokus og formål fastholdes, vejledning med forslag etc.Samarbejdslæring (cooperative learning)Tønnesen 2009

Teaching-learning-cycleMailand 2007

vidensopbygning• Hvilken slags tekst? (genre)• Hvem har skrevet teksten? (afsender)• Hvem er teksten til? (modtager)• Hvad bruger man den slags tekster til? (formål)• Hvornår bruger man den her slags tekster?Mailand 2007

Modelanalyse• Læreren gennemgår eksemplarisk kort tekst, som errepræsentativ for en genre. Tænker sine læsestrategier ogtanker højt undervejs. Benytter både auditive og visuellemidler.• Eleverne arbejder efterfølgende to og to med modeltekst.

Fælles tekstkonstruktion• Elever og lærer konstruerer i fællesskab en modeltekst iforhold til genren.• Kobler talesprog og skriftsprog og peger på forskellene• Her arbejdes med alle elementer i den interaktive læsemodel

Selvstændig tekstkonstruktion• Eleven selv eller to elever producerer selv en tekst i genren udfra et oplæg fra læreren. Oplægget kan være målrettet elevenud fra individuelle kriterier (elevens kompetence, læringsstil,interesse)Metoden har endvidere den fordel, at den veksler mellem atvære deduktiv og induktiv

Løbende læsestrategi• Formulere forventning (et formål) og dermed aktivereforkundskaber og genreskemaer• Stille relevante spørgsmål til teksten• Opsummere teksten• Finde og forklare vanskelige formuleringer og begreberAmerikansk undersøgelse har vist, at disse strategier fungererindividuelt og sammen (Bråten 2007)

DEN SKØNLITTERÆRE TEKST

Læse og forstå litteratur• Særkendet for den litterære læsning og læseforståelse er, at viskal forstå det læste som noget fiktivt, som vi kan identificereos selv ud fra. Det kan derfor være en fordel at anvendetydeligt fiktive tekster• Vi skal kunne identificere og sammenholde konkretinformation i teksten, og så skal vi endvidere kunne danneinferenser og gennemskue tekstens idé (tema). Det er ogsådet, som de nationale test måler på.• Litteraturen leger med sproget, hvorfor ord, ordbilleder ogsyntaks kan være udfordrende

KAPITEL 1Gud ser fjernsyn. Hver dag. Han ser især nyhederne,og han bryder sig ikke om det han ser, han brydersig ikke om krigene og elendigheden og ufreden ogforureningen, alt det der er så meget af nede påjorden.Gud kalder en af sine sejeste engle ind på kontoret(ja, hvad ellers, alle mænd der bestemmer noget,har et kontor) og råber: Nu er det nok, Engelbert H!Jeg vil give dem en sidste chance!Okay, siger Engelbert H usikkert og ved ikke helthvor Gud vil hen med den råben.Du tager ned på jorden, og så redder du den!Hvordan redder? spørger Engelbert H.Bare sådan redder! råber Gud. Ikke mere krig ogelendighed og ballade dernede! Og hvis ikke denverden står til at redde, så lader vi hele gøjemøjetgåunder, og så starter vi forfra med en helt ny verden!På månen! Og kun med rare bibliotekarer ogkattekillinger

Okay, siger Engelbert H, endnu mere usikkert.Og du kan få syv dage og en mobil med og bareringe op og give besked om jorden er reddet, ellerom jeg skal lade den gå under!Okay, siger Engelbert H og får en splinterny SonyNokia med sig. 6700 XL med bluetooth og tribandog flashtop og det hele.Det er deres sidste chance, siger Gud og tænderfor fjernsynet. I aften vil han bare se Melodi GrandPrix og ikke alle de dårlige nyheder om bomber ogbiler der oser luften til.Engelbert H må altså ned på jorden. Og enten måEngelbert H redde den og gøre den dejlig på syvdage, eller også lader Gud den gå under. Det vil noksige at Han brænder den af eller drukner den ellerfryser den til is. Måske alle tre ting hvis Gud er rigtigarrig.Engelbert H håber virkelig den verden står til atredde. I en ruf.

Vurdering af tekstens forståelighedi forhold til elevkompetencen• Hvilke skemaer er det relevant, at eleven aktiverer og i hvorhøj grad er de forankrede såvel individuelt som kulturelt?• Hvilke forkundskaber kræver teksten? (viden om verden,ordkendskab og viden om sprog (over- underbegreber). Hvadkræver det af eleven for at kunne stille relevante spørgsmål tiltekstens indhold såvel på, imellem og bagved linjerne?• Er teksten sammenhængende og kausal? (viden om tekster ogviden om sprog – syntaks, semantik, pragmatik)

Differentiering aflitteraturundervisningenDifferentieret løbende læsestrategiModellering, forklaring, stilladsbygning, samarbejdslæringLearning-teaching-cycleCooperative learning…

FROKOSTPAUSE 11.30 – 12.00

MULTIPLE TEKSTER

Forhold der spiller ind på elevernesevne til at arbejde med multipleteksterForkundskaber og interesse. Elever med godeforkundskaber får ofte mere ud af at udfyldehullerne i en tekst med svag indre sammenhæng,hvorimod det er omvendt med elever med dårligeforkundskaber – det samme gør sig gældendemellem flere tekster, hvor der også er en svagindre sammenhængMcNamara 1996

Multiple teksterAt læse multiple tekster handler om• At kunne danne en helhedsforståelse ud fra flere tekster• At kunne adskille, hvem der siger hvad• At få styr på at forskelle kan bygge på forskellige tilgangeDet kan derfor være relevant at fokusere på• Hvilke sammenfald har teksterne?• Hvilke uddybninger har de enkelte tekster?• Hvilke uenigheder/modsætninger er der mellem teksterne?Når der arbejdes med multiple tekster skal der være en tydeligintertekstualitet teksterne imellem.

Rune T. KiddeDen lilla Møghætte og PulvenDer var engang en pige, som kaldtes Den Lilla Møghætte, oghun boede sammen med sin gamle mor et sted ude iprovinsen.En dag sagde den gamle mor:– I dag skal du tage af sted med en vognfuld blodpølser tildin ældgamle oldemor på den anden side af Skyggeskoven,og du skal trække din lilla hætte godt ned over ørerne, så deikke går hen og fryser af.– Åh nej, sagde Den Lilla Møghætte, det er jo lige midt omsommeren og fyrre grader i skyggen.– Jeg vil ikke høre mere vrøvl! sagde moren. Den gamle lillahætte var god nok til din oldefar, dengang han varkommodeofficer i slaget om Klatkagebjerget, og den er filensplideme også god nok til dig, dit utaknemmelige skarn!– Øv, øv, øv, jeg hader den lilla møghætte! sagde Den LillaMøghætte. Den lugter af sure sokker og rådne æg!

MULTIMODALE FAGTEKSTER

Den multimodale fagtekst ilærebøger• Hvilke faglige forventninger stiller teksten implicit til læseren?• Arbejde med forforståelsen• Hvilke læsekompetencer skal eleven have i forhold til deforskellige tekstmodaliteter?• Arbejde med at læse forskellige modaliteter (billeder, grafer,faktabokse, brødtekst etc.)• Hvilken kompetence har eleven til at koble de forskelligemodaliteter i en helhedsforståelse?• Modellere en læserute (Arnbak 2003) for eleverne• Få eleverne selv til at modellere en tekst for hinanden, forlæreren, nedskrevet i logbog etc. (også med henblik pådifferentiering)• Hvor pålidelig er teksten? (pr. definition opfatter eleverlærebøger som pålidelige)

Læserute1) Hvad skal eleven læse først?2) Hvordan hænger de forskelligetekstdele sammen?3) Hvordan kan man modellere enlæserute

FraDanskfaget.dkHvilken læserutevil I vælge?Hvilken læserutevil elevernevælge?

EVALUERING AF ELEVERSLÆSEFORSTÅELSE

Differentierede elever meddifferentierede behov• Ordblinde/dysleksi - lydarbejde• Læsere med sammensatte vanskeligheder – hørenedsættelse,talebesvær, manglende hukommelse og manglende ordforråd– både lydarbejde og særlige områder af læseforståelsen.• Læsere med specifikke vanskeligheder – manglendeanvendelse af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier• Gode læsereHvad er formålet med at teste?Diagnosticering eller evaluering?

Forskellige former for test• Sætningslæseprøver (SL60 og SL40)• Individuel læseprøve (IL)• Læs5• Obligatoriske nationale test (2., 4., 6., 8. klasse)

De nationale test• Afkodning• Sprogforståelse• TekstforståelseTester på dele af læseforståelsen, men ikke på metabevidsthedog viden om tekster (og valg af rette læsestrategi).Er ret rigid i forhold til et læsermodtagerorienteret tekstsyn, ogderfor lukket for tvetydige tekster (som er de fleste)Læreren skal være bevidst om: Teaching to the test vs. test tothe teaching

Vurdering og evaluering afelevernes læseforståelse I• Elevens højtlæsning – evnen til at formidle indholdet• Observation og samtale – kigger eleven teksten igennemførst; noterer de spørgsmål; bruger de stikord; genlæser de;studerer de figurer og faktabokse; elevernes koncentration?Observation af samtale (mellem elever og mellem elever oglærer) giver direkte adgang til læseforståelsen, især hviskriterierne for samtalen er tydelige for eleverne (stilladsering).• Spørgsmål til teksten – handler ofte mere om det fagligeindhold end selve læsningen (læsestrategierne, hvordan komde frem til svaret?) – det er vigtigt at kunne få adgang til,hvordan eleven har fundet frem til svaret for at kunne brugedet i forhold til at øge elevens læseforståelse. Dette kan gøresmundtligt og skriftligt

Vurdering og evaluering afelevernes læseforståelse II• Metakognition og brug af læsestrategier – højttænkningundervejs i læsningen eller spørgeskema:• Hvad gør du, hvis du læser noget, du ikke forstår?• Hvad gør du, når du møder et ord, du ikke forstår?• Hvad gør du, når du skal læse en tekst? (strategier)• Hvad er du god til i læsning? (hvad mestrer du?)• Hvad vil du gerne være bedre til i læsning?• Motivation og holdning til læsning• Elevers selvvurdering – i logbog, portfolio etc.

Eksempel påselvevalueringsarkElevens tjekliste Hvad gjorde du? Hvad fandt du ud af?Før læsningForberedte dudig på at læsefagteksten?Under læsningVar duopmærksom pådin forståelseundervejs ilæsningen?Var der ord ogbegreber, duikke forstod?Var duopmærksom påat fastholde devigtigste ting,mens du læste?Efter læsningHvad gjorde dufor at gøretekstens viden tildin egen?(opsummerede,lavede grafiskfigur, andet?)Har du nye spørgsmål?Undervisningsministeriet

Lærerens vurdering af egenpraksis I• Hvordan tilrettelægges læsning generelt?• Hvor meget tid bruges på læsning; hvor meget læses ud overlærebøger og fagbøger; er eleverne bevidste om hensigten; hvorbred en vifte af genrer læser og har eleverne adgang til; hvormeget tid bruges skrivning som andre (elever eller lærer) skallæse; hvor meget tid bruges på samtaler om tekster?• Hvordan foregår læseundervisningen?• Lærer eleverne at: udtrykke hensigten med læsningen; lave enoversigt over læsningen, før de begynder at læse; foregribeindhold før og under læsningen; aktivere relevantbaggrundsviden om det, de skal læse om; tænke højt, mens delæser; bruge tekstens struktur for at forstå den bedre; visualiseredet, de læser; afgøre det som er vigtigst i teksten; stille spørgsmåltil teksten; håndtere ukendte ord og udtryk, mens de læser;overvåge deres læseforståelse, mens de læser

Lærerens vurdering af egenpraksis II• Omfatter undervisningen i de nævnte strategier (underforegående punkt):• Tydelig beskrivelse af strategien, og hvordan og hvornår den skalbruges; en demonstration af strategien for at vise, hvordan denbruges; vejledning af eleverne, når de praktiserer strategien meden gradvis overføring af ansvaret til eleverne; at eleverne brugerstrategierne på egen hånd uafhængigt af lærerens hjælpRoe, Astrid 2010

LITTERATURLISTE• Bråten, Ivar: Læseforståelse, Klim 2007• Tønnesen m.fl.: At læse i alle fag, Klim 2009• Brudholm, Merete: Læseforståelse , Akademisk forlag 2011• Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning, Gyldendal 2003• Roe, Astrid: Læsedidaktik – efter den første læseundervisning,Klim 2010• Viden om læsning nr. 2: Læsning, Nationalt videncenter forlæsning, http://www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/videnom-laesning-nr-2/• Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal 2007• Sådan gør vi eleverne til gode læsere i alle fag,Undervisningsministeriethttp://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/print.html

TJEK UDSTATUS OG EVALUERING

Tjek udFra sommerferie tilsommeruniversitetUdveksling af udviklingstemaer:1.Hvilke udviklingstemaer landededu på i morges?2.Hvordan er temaerne blevetkvalificeret i løbet af dagen?3.Hvad tager du med dig hjem fradagen i dag, og hvilkeforhåbninger giver det dig tildagen i morgen?