<strong>ANVISNINGER</strong> <strong>til</strong> <strong>Bygningsbevaring</strong><strong>VEDLIGEHOLDELSE</strong> <strong>AF</strong> BINDINGSVÆRKMurtavlenePunkt 4 er at holde murtavlene pæne og intakte, f.eks. ved mørtelreparationer hvert 4-5. årog nykalkning hver 8-10. årOverfladebehandling af bindingsværkstømmeretDer findes mange misopfattelser af overfladebehandlingen på bindingsværkstømmeret.Enklest er det at beskrive på de Sjællandske og Lollandfalsterske landhuse. Her er der engammel tradition for, at væggene kalkes hvidt ”over stok og sten”, d.v.s. hen over tømmeret,der ikke er farvet eller ”streget op”. Denne tradition bør man følge i dag, og hvis de forrigeejere har malet bindingsværket sort eller andre farver, og man kan ses på gamle fotografiereller beskrivelser, at huset tidligere har været hvidkalket, bør man føre facaden <strong>til</strong>bage <strong>til</strong>denne enkle og egnstypiske tradition.side 4Center for <strong>Bygningsbevaring</strong>, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk
<strong>ANVISNINGER</strong> <strong>til</strong> <strong>Bygningsbevaring</strong><strong>VEDLIGEHOLDELSE</strong> <strong>AF</strong> BINDINGSVÆRKKalkning af bindingsværkstavlDet farvede eller opstregede bindingsværk, enten det er sort, brunt, gult, rødt eller grøntskal udføres med kalklimfarver (kalkfarve med en smule kærnemælk eller kvark i), kaseintemperafarve,linoliemaling eller trætjærefarve. Den kulsorte stenkulstjære, der sesmasser af steder, men som i øvrigt i dag er forbudt af arbejdsmiljømæssige grunde, er somnævnt helt forkert <strong>til</strong> dansk bindingsværk. Upigmenteret trætjære ligeså.Overfladebehandling og farvesætning af bindingsværkshuseBindingsværkstømmeret skal som nævnt males med kalklimfarver, trætjærefarve eller linoliemaling- aldrig plastikmaling eller sort stenkulstjære.De murede tavl skal <strong>til</strong>svarende konsekvent kalkes. Ingen af stederne må der benyttesplastikmaling, cementmaling eller lignende.Ved farvesætning af landbindingsværkshusene bør man følge de gamle egnstraditioner, seANVISNING ’Bindingsværkhuse i Danmark. Afvigelser kan dog - og skal fortsat - absolutforekomme.PigstensbelægningerDa man ikke kan sætte tagrender op på stråtage kan en pigstensbelægning rundt om huset ien bredde svarende <strong>til</strong> tagudhænget løse et stort problem med opsprøjt på murene frajorden/terrænet. Pigstenene spreder for det første vandet, så en del af opsprøjtet springerudad, bort fra facaden. Dernæst forhindrer pigstenene at der lægger sig blankt vand på jordeni form af små ’vandpytter’. Opsprøjtet fra en vandpyt er langt større end fra en rund sten.AndetStands andre former for opfugtning fra utætte tagrender og nedløb, træer, begroning m.m.Læs mere i RAADVAD’s <strong>Bygningsbevaring</strong>s-HÆFTE: ’Restaurering af bindingsværk’ af (2006).Center for <strong>Bygningsbevaring</strong> har også udarbejdet 3 detaljerede ARBEJDSBESKRIVELSER,som kan købes som <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> HÆFTERNE og som går helt ned i alle detaljer:Restaurering af bindingsværkOverfladebehandling af bindingsværkEfterisolering af bindingsværksvægge.side 5Center for <strong>Bygningsbevaring</strong>, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk