13.07.2015 Views

Varmeplan Århus og Århus Kommune - Velkommen til Århus ...

Varmeplan Århus og Århus Kommune - Velkommen til Århus ...

Varmeplan Århus og Århus Kommune - Velkommen til Århus ...

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Oplæg <strong>til</strong> Klimavarmeplan<strong>Varmeplan</strong> Århus<strong>og</strong> Århus <strong>Kommune</strong>AffaldVarme ÅrhusTeknik <strong>og</strong> MiljøÅrhus <strong>Kommune</strong>


Udgivet af: AffaldVarme Århus <strong>og</strong> Driftsrådet for <strong>Varmeplan</strong> Århus 2009Medlemmer af Driftsrådet for <strong>Varmeplan</strong> ÅrhusFormand: Peter Thyssen,Rådmand, Teknik <strong>og</strong> Miljø, Århus <strong>Kommune</strong>Næstformand: Roberto Vejrup,formand, Hornslet Fjernvarmeselskab A.m.b.a., repræsenterer Syddjurs <strong>Kommune</strong>Keld Hvalsø Nedergaard,formand, Teknisk Udvalg, Århus <strong>Kommune</strong>Carl Nielsen,direktør, Teknik <strong>og</strong> Miljø, Århus <strong>Kommune</strong>Bjarne Munk Jensen,AffaldVarmechef, AffaldVarme Århus, Teknik <strong>og</strong> Miljø, Århus <strong>Kommune</strong>Aksel Plambøck Larsen,formand, Lystrup Fjernvarme A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>Lars Sort,formand, Rundhøj Fjernvarme A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>Uffe Vithen,formand, Malling Varmeværk A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>Bendt Nielsen,formand, Andelselsskabet Vejlby Fjernvarmecentral A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>Bjarne Br<strong>og</strong>aard,formand, Tranbjerg Varmeværk A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>Freddy Poulsen,formand, Holme-Lundshøj Fjernvarme A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>Leif Svenningsen,formand, Løgten-Skødstrup Fjernvarmeværk A.m.b.a., Århus <strong>Kommune</strong>John Haugaard,formand, Hørning Fjernvarme A.m.b.a., Skanderborg <strong>Kommune</strong>Ejnar Grøn,formand, Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a., Skanderborg <strong>Kommune</strong>Hans Carstensen,formand, Odder Varmeværk A.m.b.a., Odder <strong>Kommune</strong>Sekretær Jan B. Willumsen, afdelingschef for <strong>Varmeplan</strong> Århus, AffaldVarme Århus,Teknik <strong>og</strong> Miljø, Århus <strong>Kommune</strong>VPÅ-gruppenDriftsrådet for <strong>Varmeplan</strong> Århus har nedsat en arbejdsgruppe, VPÅ-gruppen, <strong>til</strong> atgennemføre arbejdet med Oplæg <strong>til</strong> klimavarmeplan.Medlemmerne er:Jan B. Willumsen, afdelingschef, (formand) for Århus <strong>Kommune</strong>Bjarne Munk Jensen, AffaldVarmechef, for Århus <strong>Kommune</strong>Allan Lundfald, AffaldVarme Århus, for Århus <strong>Kommune</strong>Aksel Plambøck Larsen, Lystrup Fjernvarme A.m.b.a., for varmeværkerneUffe Vithen, Malling Varmeværk A.m.b.a., for varmeværkerneHans Carstensen, Odder Varmeværk A.m.b.a., for Odder <strong>Kommune</strong>Torkild Kjærsgaard, Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a., for Skanderborg <strong>Kommune</strong>Roberto Vejrup, Hornslet Fjernvarmeselskab A.m.b.a., for Syddjurs <strong>Kommune</strong>Oplæg <strong>til</strong> klimavarmeplan er både et oplæg <strong>til</strong> en klimavarmeplan for Århus <strong>Kommune</strong><strong>og</strong> et oplæg <strong>til</strong> varmeplan for varmeværkerne i <strong>Varmeplan</strong> Århus. Arbejdet med klimavarmeplanenvil blive koordineret med Odder, Skanderborg <strong>og</strong> Syddjurs kommuner,hvor fjernvarmeværkerne i Hornslet, Odder, Hørning <strong>og</strong> Skanderborg ligger.


Indholdsfortegnelse:1. BAGGRUND OG MÅLSÆTNING MV ....................................................................................................5 - 62. EMNER TIL DISKUSSION ........................................................................................................................... 73. SCENARIEBESKRIVELSER ....................................................................................................................8 - 154. DET REGIONALE FJERNVARMESYSTEM – VARMEPLAN ÅRHUS ..................................................16 - 175. ÅRHUS KOMMUNE SOM BYSAMFUND ........................................................................................18 - 19


1. BAGGRUND <strong>og</strong> MÅLSÆTNING MV.Fjernvarmesystemet i Århus <strong>Kommune</strong> er forbundet med fjernvarmesystemernei Hørning, S<strong>til</strong>ling <strong>og</strong> Skanderborg i Skanderborg<strong>Kommune</strong>, med Hornslet i Syddjurs <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> med Odder iOdder <strong>Kommune</strong>. Fjernvarmesystemerne er forbundet via et overordnetfjernvarmetransmissionsanlæg. Ca. 99 procent af fjernvarmenproduceres på Studstrupværket, på forbrændingsanlægget iLisbjerg <strong>og</strong> på forbrændingsanlægget i Skanderborg. Produktionsanlæggeneer <strong>og</strong>så koblet <strong>til</strong> fjernvarmetransmissionsanlægget.På side 9 ses et kort med transmissionsanlægget i den østjyskeregion. Det østjyske fjernvarmesystem er organiseret i <strong>Varmeplan</strong>Århus under AffaldVarme Århus. Et driftsråd bestående af repræsentanterfor de involverede fjernvarmeværker koordinerer aktiviteterne.Rådmanden for Teknik <strong>og</strong> Miljø er formand for driftsrådet.Hvorfor lave en klimavarmeplan?Dette regionale fjernvarmesystem er etableret på grundlag afvarmeplanlægningen i begyndelsen af 1980’erne. Det regionalefjernvarmesystem er altså ca. 25 år gammelt. Selv om systemeter fuldt vedligeholdt <strong>og</strong> har lang restlevetid, er der to grunde <strong>til</strong>at overveje grundlag <strong>og</strong> målsætning <strong>og</strong> erstatte delplanerne meden klimavarmeplan. Dels er der klimaudfordringen, <strong>og</strong> dels er deraftaleforholdene i <strong>Varmeplan</strong> Århus.Aftaleforholdene i <strong>Varmeplan</strong> ÅrhusI hovedtræk hviler samarbejdet i <strong>Varmeplan</strong> Århus på en aftalemellem Århus <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> Studstrupværket samt på en rækkeaftaler mellem Århus <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> forbrugerejede fjernvarmeværkeri Århus <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> i nabokommunerne. DONG Energyhar opsagt aftalen om Studstrupværket, som derfor udløber vedudgangen af år 2014. Aftalerne mellem Århus <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> deforbrugerejede fjernvarmeværker skal <strong>og</strong>så fornys. Med andre ordstår aftaleforholdene i <strong>Varmeplan</strong> Århus over for revision.Relation <strong>til</strong> den øvrige planlægningI Århus <strong>Kommune</strong> bliver klimavarmeplanen en dispositionsplan,som skal gennemføres i henhold <strong>til</strong> reglerne i varmeforsyningsloven.Den indgår i et planhieraki parallelt med kommunens klimaplan,spildevandsplan, skovplan m.fl. Den hører under Århus<strong>Kommune</strong>s planstrategi, kommuneplan <strong>og</strong> miljøhandlingsplan.De ændringer af fjernvarmeforsyningen, som bliver resultatet afklimavarmeplanen, skal koordineres mellem Århus <strong>Kommune</strong><strong>og</strong> den parallelle planlægning i Syddjurs, Odder <strong>og</strong> Skanderborgkommuner.KlimaudfordringenMennesket forbrænder store mængder fossilt brændstof <strong>og</strong> øgerderved CO 2 -koncentrationen i atmosfæren. Det er videnskabeligt<strong>og</strong> politisk bredt erkendt, at dette vil lede <strong>til</strong> temperaturstigninger<strong>og</strong> ændringer af klimaet på jordkloden. Århus Byråd har i lysetheraf formuleret klimamålsætningen.Målsætning:”Århus skal som bysamfund være CO 2 -neutral i år 2030”.Planhieraki i Århus <strong>Kommune</strong>


Oplæg <strong>til</strong> klimavarmeplan – et debatoplægVarmeproduktionen i <strong>Varmeplan</strong> Århus er kraftvarmebaseret påaffald <strong>og</strong> kul med halm<strong>til</strong>satsfyring <strong>og</strong> har derfor væsentlig lavereCO 2 -udledning end individuel oliefyring. Fornyelsen af aftaleforholdenei <strong>Varmeplan</strong> Århus giver imidlertid mulighed for, at Århus<strong>Kommune</strong> kan forfølge målsætningen om CO 2 -neutralitet.Driftsrådet for <strong>Varmeplan</strong> Århus har behandlet Århus <strong>Kommune</strong>sklimamålsætning. Driftsrådet har overført Århus <strong>Kommune</strong>smålsætning på fjernvarmeforsyningen <strong>og</strong> erklæret:”At udgangspunktet er en overordnet målsætning om CO 2 -neutraliteti 2030, <strong>og</strong> målet søges udmøntet via en varmeplan medvirkemidler <strong>og</strong> produktionsmuligheder”.AffaldVarme Århus har på den baggrund i samarbejde medDriftsrådet for <strong>Varmeplan</strong> Århus udarbejdet Oplæg <strong>til</strong> klimavarmeplan.Der er tale om et debatoplæg forud for udarbejdelse afet egentlig forslag <strong>til</strong> klimavarmeplan. Oplægget beskriver vedhjælp af tre forskellige scenarier muligheder <strong>og</strong> udfordringer forat reducere CO 2 -udledningen fra varmeforsyning. Som nævnter varmeproduktionen kraftvarme, dvs. fjernvarmen produceressammen med el. Oplægget berører derfor <strong>og</strong>så CO 2 -udledningenved elproduktion.TidsplanTidsplanen er <strong>til</strong>rettelagt efter, at der kan fremsættes et forslag <strong>til</strong>klimavarmeplan omkring årsskiftet 2009/2010. Forslaget <strong>til</strong> klimavarmeplanbaseres på en analyse af oplæggets scenarier. Endeligklimavarmeplan planlægges færdig omkring årsskiftet 2010/2011.Tidsplan for klimavarmeplanÅR200920102011MÅNEDJ F M A M J J A S O N DJ F M A M J J A S O N DJ F M A M JKLIMAVARMEPLANInds<strong>til</strong>ling vedr. scenarierBemærkninger <strong>til</strong> scenarierInds<strong>til</strong>ling af forslag <strong>til</strong> klimavarmeplanBemærkninger <strong>til</strong> forslagInds<strong>til</strong>ling af endelig klimavarmeplanAFTALEFORHOLDInds<strong>til</strong>ling vedr. principper for aftaler med varmeværker <strong>og</strong> nabokommunerPolitisk behandling af aftaler med varmeværker <strong>og</strong> nabokommunerInds<strong>til</strong>ling af aftaler med varmeværker <strong>og</strong> nabokommunerInds<strong>til</strong>ling af rammer for aftale med DONG EnergyInds<strong>til</strong>ling af aftale med DONG Energy


2. EMNER TIL DISKUSSIONBeskrivelsen af scenarierne <strong>og</strong> de indledende beregninger i de følgende afsnit afdækker emner <strong>og</strong> spørgsmål, som skalafklares. Analyserne af scenarierne, som gennemføres i efteråret 2009, vil bidrage <strong>til</strong> afklaring af spørgsmålene. Ikkealle spørgsmål kan afklares alene ved analyser. Derfor kan diskussionen af spørgsmålene godt begynde nu. Nedenforer de vigtigste emner <strong>og</strong> spørgsmål kort refereret.Teknol<strong>og</strong>ivalgSkal klimavarmeplanen alene baseres på den teknol<strong>og</strong>isk sikre vej med forbrænding af biobrændsler? Eller skal klimavarmeplanen<strong>og</strong>så være innovativ, ved at indbygge vedvarende energi som sol, vind <strong>og</strong> lavenergikilder i energisystemet?PlaceringsmulighederValget af teknol<strong>og</strong>i fører <strong>til</strong> det næste valg. Hvor kan vi placere nye el- <strong>og</strong> varmeproducerende anlæg? Store varmepumpeanlægskal helst placeres i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> de store renseanlæg. Vindmøller <strong>til</strong> varmeproduktion skal helst placeres inærhed af varmepumpeanlæggene. Bi<strong>og</strong>asanlæg skal helst placeres i gylleoplandet osv. Gennemførelsen af scenarierneer <strong>og</strong>så et emne for den fysiske planlægning.HalmvarmeværkerneSkal halmvarmeværkerne i Solbjerg, Harlev <strong>og</strong> Sabro fortsætte som hid<strong>til</strong>, eller skal de <strong>til</strong>sluttes det øvrige fjernvarmesystem?En tredje mulighed er, at de helt eller delvis nedlægges, <strong>og</strong> at halmen i stedet bruges effektivt i et mindrekraftvarmeværk.EjerforholdHvem skal opføre <strong>og</strong> driftsføre nye varme- <strong>og</strong> elproducerende anlæg? Er det kommunerne, eller er det fjernvarmeværkerne,eller er det en tredje part? Heri ligger spørgsmålet om fordeling af fordele <strong>og</strong> risici - i sidste ende for kunderne.AffaldsforbrændingEr det rigtigt under en målsætning om CO 2 -neutralitet at operere med øgning af affaldsmængderne? Samlet set er detmåske bedre for CO 2 -udledningen at arbejde for en reduktion af affaldsmængderne <strong>og</strong> evt. øget genbrug?


3. SCENARIEBESKRIVELSERDebatoplægget er bygget op omkring et referencescenarie <strong>og</strong>tre fjernvarmescenarier. Fjernvarmescenarierne viser forskelligeveje <strong>til</strong> reduktion af fjernvarmens CO 2 -udledning <strong>og</strong> opfyldelse afklimamålsætningen. Foruden klimamålsætningen har Driftsrådetønsket, at varmeproduktionen fremover skal bygge på flere strengefor at gøre produktionen robust <strong>og</strong> for at bryde med DONGEnergys monopollignende s<strong>til</strong>ling på Studstrupværket.Klimamålsætningen <strong>og</strong> den flerstrengede fjernvarmeproduktioner grundlaget for ops<strong>til</strong>ling af fjernvarmescenarierne. Fjernvarmescenarierneberører hele det regionale fjernvarmesystem. I kapitel4 er de indledende beregninger af konsekvenserne for fjernvarmensCO 2 -udledning vist.For Århus <strong>Kommune</strong> er fjernvarmescenarierne suppleret med muligeændringer af varmeforsyningen i bygningerne i det åbne land.Foreløbig er mulighederne med individuelle varmepumper beskrevet.I kapitel 5 er de indledende beregninger af konsekvensernefor varmeforsyningens CO 2 -udledning i Århus <strong>Kommune</strong> vist.Udgangspunktet for scenarierneKortet på side 9 viser referencen med de eksisterende fjernvarmetransmissionsanlæg<strong>og</strong> fjernvarmeproduktionsanlæg. Detsammenhængende regionale fjernvarmetransmissionsanlæg ervist med rød streg, <strong>og</strong> de væsentligste varmeproduktionsanlæg ervist med signaturer. Foruden Studstrupværket <strong>og</strong> affaldsforbrændingsanlæggeneer der overskudsvarme fra industrien, særlig påhavnen i Århus. Transmissionsanlægget, der kan karakteriseressom en ”rygrad” i fjernvarmesystemet, er et aktiv i bestræbelsernepå at reducere CO 2 -udledningen, fordi det gør det muligt at transportereCO 2 -neutral varme fra nye eller ombyggede varmeproduktionsanlæg<strong>til</strong> hele regionen.Foruden det sammenhængende regionale fjernvarmesystem erder n<strong>og</strong>le ”fjernvarmeøer” i Solbjerg, Harlev <strong>og</strong> Sabro, som erforsynet fra halmvarmeværker under Østjysk Halmvarme A.m.b.a.Endelig er der bi<strong>og</strong>asanlægget i den nordlige del af Århus <strong>Kommune</strong>,som forsyner Spørring, Hårup, Mejlby <strong>og</strong> Todbjerg.FjernvarmescenarierFjernvarmescenarierne er navngivet efter de større <strong>og</strong> afgørende<strong>til</strong>tag:A. Vind <strong>og</strong> træpillerB. Træpiller <strong>og</strong> halm-flisC. Halm-flis <strong>og</strong> vindDet er en stor opgave at gøre fjernvarmeforsyningen CO 2 -neutral.Der skal derfor tages initiativer ud over de større <strong>til</strong>tag. I skemaeter alle <strong>til</strong>tag i fjernvarmereferencen <strong>og</strong> –scenarierne ops<strong>til</strong>let.På de følgende sider beskrives scenarierne <strong>og</strong> de fjernvarmeanlæg,som indgår i scenarierne.A B CReferenceVind <strong>og</strong> træpillerTræpiller <strong>og</strong> halm-flisHalm-flis <strong>og</strong> vindBeskrivelseSide 9Side 10Side 12Side 14sideAffaldspr<strong>og</strong>nose15Mest sandsynligeMest sandsynligeMest sandsynligeMaksimumVarmebesparelser15LovpligtigeLovpligtigeLovpligtigeFordob. af lovpligtigeReduktion af varmetab13NejJaJaJaProduktionsanlægTræpiller på Studstrupværket9NejJaJaNejNyt kraftvarmeværk på halm-flis13NejNejJaJaVindvarmepumpeanlæg11NejJaNejJaSolvarmeanlæg10NejJaNejJaNye bi<strong>og</strong>asanlæg14NejJaJaJaEksisterende halmvarmeværker12VidereføresVidereføresDelvis videreføringDelvis videreføringSkemaet giver en oversigt over referencens <strong>og</strong> scenariernes elementer. Der er sidehenvisninger <strong>til</strong>, hvor i hæftet elementerne er beskrevet.Desuden er det angivet med Ja eller Nej, om det enkelte element er med i referencen eller i et eller flere af scenarierne.


ReferenceOplæg <strong>til</strong> klimavarmeplanReferenceHadstenHornsletMejlbyReferencen er en fremskrivning af den nuværende fjernvarmeforsyning,men indeholder <strong>og</strong>så det besluttede projekt omat føre transmissionsledningen fra S<strong>til</strong>ling frem <strong>til</strong> Reno Sydsforbrændingsanlæg i Skanderborg. Ideen med dette projekt er, ataffaldsvarmen fra forbrændingsanlægget i Skanderborg bedre kanudnyttes, <strong>og</strong> at der kan aftages varme fra det kommende flisfyredevarmeværk i Skanderborg – begge dele vil reducere CO 2 -udledningen.HammelSabroV, halmHinnerupSøftenSpørringKV, bi<strong>og</strong>asTrigeKV, affaldVejlbyLystrupSkødstrupRisskovLøgtenStudstrupKV, kul,halmSkæringTilstDer fortsættes med kraftvarme fra Studstrupværket baseret på kulmed halm<strong>til</strong>satsfyring <strong>og</strong> fra forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Påforbrændingsanlægget i Lisbjerg medtages projektet <strong>til</strong> varmegenvindingfra røggassen, som vil reducere CO 2 -udledningen. Halmvarmeværkerne,bi<strong>og</strong>asanlægget i Spørring <strong>og</strong> overskudsvarme fraindustrien videreføres ligeledes.Referencen forudsætter den mest sandsynlige affaldspr<strong>og</strong>nose <strong>og</strong>de lovbestemte energibesparelser på ca. 7 procent.Varmeforbrugere i det åbne land i Århus <strong>Kommune</strong> fortsættermed individuel oliefyring <strong>og</strong> elvarme.GaltenSkanderborgStjærV, flisKV, affaldV, halmHarlevS<strong>til</strong>lingHasleÅbyhøjBrabrandÅbyStavtrupOrmslevVibyHolmeHøjbjerg SkådeHasselagerHørningTranbjergV, halmSolbjergMårsletBederMallingOverskudsvarmeSignaturforklaringVKVEks. ledningNy ledningEkst. anlægNyt anlægVarmeKraftvarmeOdder0 2.5 km 5.0 kmC Magistratsafdelingen for Teknik <strong>og</strong> Miljø Informatikområdet September 2008Kort. ReferenceTræpillefyring på StudstrupværketI scenarie A <strong>og</strong> B indgår en ombygning af én af blokkene på Studstrupværket<strong>til</strong> træpillefyring. DONG Energy har fremsat forslag<strong>til</strong> Århus <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> <strong>Varmeplan</strong> Århus herom. Træpillerne skalhovedsagelig importeres <strong>og</strong> vil blive sejlet <strong>til</strong> Studstrupværket frabl.a. Baltikum. Forslaget indebærer, at der skal etableres lagerfaciliteter<strong>til</strong> træpiller, <strong>og</strong> at det tekniske anlæg <strong>til</strong> fremføring <strong>og</strong>indfyring af brændsel på blokken skal bygges om. Muligvis skalkedelen <strong>og</strong>så ændres.Baggrunden for forslaget er Folketingets energiforlig fra 2008.Her gives der mulighed for at fyre med kul på bestemte centralekraftvarmeværker mod, at den samlede biomasseanvendelse øgespå de centrale kraftvarmeværker. For DONG Energy er den muligeombygning på Studstrupværket derfor et led i en samlet plan forDONG Energys egne kraftvarmeværker.DONG Energy forbeholder sig fortsat ret <strong>til</strong> at kunne anvende kulpå den ombyggede blok, hvis prisforholdene på kul <strong>og</strong> træpiller<strong>til</strong>siger det. I Oplæg <strong>til</strong> klimavarmeplan er det forudsat, at deranvendes 500.000 ton træpiller. Dette svarer <strong>til</strong>, at ombygningenberører ca. 34 procent af fjernvarmeproduktionen <strong>og</strong> den samhørendeelproduktion.Studstrupværket


Scenarie A. Vind <strong>og</strong> træpillerI scenarie A kombineres vedvarende energikilder <strong>og</strong> biomasse,som begge er CO 2 -neutrale.De vedvarende energikilder er sol <strong>og</strong> vind, som forudsættesbygget i store kollektive enheder <strong>til</strong> fjernvarmeproduktion. Dereksisterer enkelte store solvarmeanlæg <strong>til</strong> fjernvarmeproduktion iDanmark. Vindvarmeanlæg <strong>til</strong> fjernvarmeproduktion er kun underetablering et enkelt sted i Danmark, <strong>og</strong> derfor forholdsvis uprøvetteknol<strong>og</strong>i. Vindvarme er imidlertid den eneste måde, hvorpå derkan produceres store mængder CO 2 -neutral varme på vedvarendeenergi. Med anlæg baseret på sol <strong>og</strong> vind udnyttes helt lokaleenergikilder. Dette er i modsætning <strong>til</strong> anvendelse af biomasse,som kan flyttes rundt, <strong>og</strong> som derfor kan udnyttes et andet sted,hvis det ikke udnyttes i Århus.Scenarie A rummer muligheder for store reduktioner i CO 2 -udledningenfra fjernvarmeforsyningen. Der er indlagt robusthed ifjernvarmeproduktionen ved at gøre den flerstrenget – kul (derudfases), affald, træpiller, vindvarme <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le mindre anlæg. Detafgørende spørgsmål er de økonomiske forhold ved træpillefyringpå Studstrupværket, herunder hvordan prisen på træpiller viludvikle sig. Det skal <strong>og</strong>så iagttages, at der er tale om en levetidsforlængelsepå et anlæg fra 1984.Etableres vindvarmeanlægget med egne vindmøller, er der <strong>til</strong>gengæld ikke usikkerhed om brændselspriser for dette anlæg– vind er gratis. Skal el fra havvindmølleparkerne købes, bliver detforventeligt <strong>til</strong> markedspris.Biomassen er i form af hovedsagelig importerede træpiller, somforudsættes anvendt på én af blokkene på Studstrupværket. Detteer det største projekt, som indgår i scenarierne. Det er foreslået afDONG Energy.Foruden ovennævnte er scenarie A baseret på, at produktionpå affaldsvarme <strong>og</strong> overskudsvarme fortsætter som hid<strong>til</strong>, <strong>og</strong> atlandbruget vil etablere bi<strong>og</strong>asanlæg, som <strong>og</strong>så kobles på fjernvarmenettet.Halmvarmeværkerne videreføres under den nuværendeform.SolvarmeI scenarie A <strong>og</strong> C indgår kollektive solfangeranlæg, som er kobletpå fjernvarmesystemet. Dette er kendt teknol<strong>og</strong>i, som anvendes fxi Marstal <strong>og</strong> i Brædstrup. Når solfangere etableres i stor målestok,er de væsentlig billigere, end når de skal placeres i små enhederpå hustagene.Varme fra kollektive solfangere er derfor billigere end varme frahusstandssolfangere. Til gengæld kræver det forholdsvis storearealer at etablere solfangere, som kan levere betydelige varmemængder.Solvarmeanlægget i scenarierne er på 200.000 m 2 <strong>og</strong>fylder ca. 20 ha. Det svarer <strong>til</strong> omkring 40 fodboldbaner.Anlægget kan levere ca. 2 procent af fjernvarmen.Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a. s solvarmeanlæg10


VindvarmeI scenarie A <strong>og</strong> C indgår et vind-varmepumpeanlæg. Kombinationenaf elektricitet fra vindmøller <strong>og</strong> store varmepumper i etvind-varmepumpeanlæg giver mulighed for større mængder vedvarendeenergi i varmeproduktionen. Anlægget er tænkt at skulleudnytte vind <strong>og</strong> såkaldt omgivelsesvarme fra lavenergikilder.Vindkraften kan komme fra lokale vindmøller ops<strong>til</strong>let i Århus<strong>Kommune</strong>, evt. i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> udvidelse af Østhavnen eller lignende.En anden mulighed er, at anlægget etableres uden lokalevindmøller, <strong>og</strong> i stedet får vindkraft fra de kommende havvindmølleparker.Der forventes en del såkaldt overløbs-el fra havvindmølleparkerne,dvs. elektricitetsproduktion, som overstiger elforbrugeti Danmark. Den optimale anvendelse af vindkraft skal findes isamarbejde med de systemansvarlige for elsystemet. Anlægget vilrepræsentere en videreudvikling af det danske energisystem vedat øge samspillet mellem el- <strong>og</strong> fjernvarmesystemet.Varmepumper kendes fra parcelhuse <strong>og</strong> sommerhuse, hvorlavenergikilden er udeluft eller såkaldt jordvarme, hvor der viajordslanger hentes energi ud af jorden. Disse kilder er d<strong>og</strong> langtfra <strong>til</strong>strækkelige for varmepumper <strong>til</strong> fjernvarmeproduktion. Debedste kilder er spildevand, havvand <strong>og</strong> i sommerhalvåret fjernkøleanlæg.Spildevand er særlig velegnet, fordi der i husholdninger,institutioner <strong>og</strong> på arbejdspladser året rundt anvendes en delvarmt vand, som ledes ud med spildevandssystemerne <strong>og</strong> ender irenseanlæggene.Der tabes varme undervejs, men der er stadig store mængderenergi, når spildevandet når frem <strong>til</strong> renseanlægget. Restenergienkan udnyttes ved hjælp af en varmepumpe. Man kan kalde detvarmegenbrug. Udnyttelse af spildevandet kræver placering afvarmepumpen i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> renseanlæg.Varmepumpen kan evt. levere koldt vand <strong>til</strong> køleanlæg i bygningeri byen via et distributionsnet. Vandet vil komme <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> varmepumpenn<strong>og</strong>le grader varmere, end det blev leveret. Man kan sige,at bygningerne på den måde fungerer som solfangere. Dette er enmulighed med en bynær placering <strong>og</strong> under forudsætning af enselvstændig beslutning om at etablere fjernkøling.Varmepumpen kan <strong>og</strong>så udnytte havvand fra havnen eller Århusbugten.Udnyttelse af havvand kræver naturligvis en placering inærheden af Århusbugten.Beregninger peger på, at et eller flere vind-varmepumpeanlæg<strong>til</strong>sammen kan producere 10-15 procent af fjernvarmen.11


Scenarie B. Træpiller <strong>og</strong> halm-flisI scenarie B kombineres forskellige former for biomasse. Delstræpiller <strong>og</strong> dels halm <strong>og</strong> flis.Træpillerne, som hovedsagelig er importerede træpiller, forudsættesanvendt på én af blokkene på Studstrupværket. Dette erdet største projekt, som indgår i scenarierne. Det er foreslået afDONG Energy.Halm <strong>og</strong> flis forudsættes anvendt på et mindre kraftvarmeanlæg,hvor der hovedsagelig anvendes indenlandsk halm <strong>og</strong> træflis.Import af træflis kan evt. være en mulighed <strong>til</strong> supplement afbrændselsleveringen. Det er mere effektivt at anvende biobrændslernei kraftvarmeværker frem for rene varmeværker, fordider på kraftvarmeværker <strong>og</strong>så produceres elektricitet. Bl.a. derforer spørgsmålet om, hvordan de eksisterende halmvarmeværkerskal indgå i klimavarmeplanen, taget op i dette scenarie. Iscenariet forudsættes to af halmvarmeværkerne i Harlev <strong>og</strong> Sabronedlagt <strong>og</strong> de to byer koblet på transmissionsanlægget. Hermeder der kun halmvarmeværket i Solbjerg <strong>til</strong>bage. Der anvendesimidlertid samlet set større mængder halm i scenariet, <strong>og</strong> ØstjyskHalmvarme har derfor fortsat store muligheder for at levere halm.Scenarie B er derudover baseret på, at produktion på affaldsvarme<strong>og</strong> overskudsvarme fortsætter som hid<strong>til</strong>, <strong>og</strong> at landbruget viletablere bi<strong>og</strong>asanlæg, som <strong>og</strong>så kobles på fjernvarmenettet.Scenarie B rummer muligheder for store reduktioner i CO 2 -udledningenfra fjernvarmeforsyningen. Der er indlagt robusthed i fjernvarmeproduktionenved at gøre den flerstrenget – kul (udfases),affald, træpiller, halm, flis <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le mindre anlæg. Det afgørendespørgsmål er de økonomiske forhold ved træpillefyring på Studstrupværket,herunder hvordan prisen på træpiller vil udvikle sig.Det skal <strong>og</strong>så iagttages, at der er tale om en levetidsforlængelsepå et anlæg fra 1984. Det halm- <strong>og</strong> flisfyrede kraftvarmeværk ernyt <strong>og</strong> effektivt, men mulighederne for at skaffe halm <strong>og</strong> flis ervæsentlig for økonomien.Spørgsmålet om priser for biomasse er i det hele taget afgørendei dette scenarie. Selv om træpiller, halm <strong>og</strong> flis er forskellige, er dealle biobrændsler, hvis prisudsving evt. kan tænkes at følges ad ifremtiden.Scenariet repræsenterer teknol<strong>og</strong>isk den sikre vej, hvor fjernvarmeforsyningenfortsat næsten udelukkende baseres på kraftvarmeværker,som er velkendt teknik. Det nye er selve brændslerne,træpiller, halm <strong>og</strong> flis.HalmvarmeværkerneDe tre halmvarmeværker i Solbjerg, Harlev <strong>og</strong> Sabro er etableret islutningen af 1980´erne, som del af varmeplanlægningen. Værkerneerstattede fuelolie på fjernvarmecentralen i Solbjerg <strong>og</strong> gasolie<strong>til</strong> de individuelle oliefyr i Harlev <strong>og</strong> Sabro <strong>og</strong> har således i flere årbidraget <strong>til</strong> reduktion af CO 2 -udledning fra varmeforsyning.Kontrakterne med halmvarmeværkerne udløber omkring 2015.Det skal derfor afklares, hvordan de skal indgå i klimavarmeplanen.De kan evt. fortsætte som hid<strong>til</strong>, eller de tre byer <strong>og</strong>halmvarmeværker kan kobles på transmissionsnettet, så halmvarmeværkernekun kører i vinterhalvåret. En tredje mulighed er, athalmvarmeværkerne evt. nedlægges helt, <strong>og</strong> de tre byer kobles påtransmissionsanlægget. Løsningen for halmvarmeværkerne skalafveje fjernvarmesystemets behov <strong>og</strong> Østjysk Halmvarmes behov.Halmvarmeværket i Sabro12


Halm-flisfyret kraftvarmeanlægI scenarierne B <strong>og</strong> C indgår et mindre halm- <strong>og</strong> flisfyret kraftvarmeanlæg.Der er udarbejdet en skitse af anlægget, hvor der er lagtvægt på effektivitet, fleksibilitet over for elmarkedet <strong>og</strong> fleksibilitetover for brændselssammensætningen.I forhold <strong>til</strong> effektivitet er der udviklet en idé med indbygning af enstørre varmepumpe i kraftvarmeværket, hvorved totalvirkningsgradenkan øges væsentligt. Varmepumpen drives af værkets egenelproduktion <strong>og</strong> udnytter varmen i røggassen fra kedelen. Hervedøges totalvirkningsgraden <strong>til</strong> 100 procent. Til sammenligning erStudstrupværkets totalvirkningsgrad ca. 80 procent, når det producererel <strong>og</strong> varme uden køling <strong>til</strong> Århusbugten.Anlægget kan fyres med 100 procent halm eller med 50 procenthalm <strong>og</strong> 50 procent flis. Herved er det fleksibelt overfor brændselsmarkederne.Placeres anlægget bynært, giver den indbyggedevarmepumpe mulighed for at producere fjernkøling i lighed medvind-varmepumpeanlægget – se dette side 11.Anlægget kan producere ca. 15 procent af fjernvarmen <strong>og</strong> forbrugerca. 220.000 ton halm ved 100 procent halmfyring, eller110.000 ton halm <strong>og</strong> 150.000 ton flis ved 50 procent halmfyring.Den indbyggede varmepumpe giver mulighed for en mere fleksibeldrift i forhold <strong>til</strong> elmarkedet end traditionelle anlæg udenvarmepumpe. I perioder med høje elpriser kan varmepumpenkobles ud for at øge elproduktionen, <strong>og</strong> den kan kobles ind igen,når elpriserne falder.Reduktion af varmetabI alle tre scenarier A, B <strong>og</strong> C indgår en effektivisering af fjernvarmeforsyningen ved at reducerevarmetabet fra ledningsnettet med ca. 15 procent.Effektiviseringen kan få betydning for borgerne, fordi effektiviseringen involverer fjernvarmeinstallationernei bygningerne. Disse skal indreguleres <strong>og</strong> i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fælde evt. renoveres, således at deropnås størst mulige afkøling af fjernvarmevandet.13


Scenarie C. Halm-flis <strong>og</strong> vindScenarie C er ops<strong>til</strong>let for at belyse mulighederne uden ombygning<strong>til</strong> træpillefyring på Studstrupværket. Dette nødvendiggør, atder ”trækkes hårdere” på de øvrige virkemidler <strong>og</strong> produktionsmuligheder.I første omgang reduceres varmebehovet kraftigt. Det forudsættes,at de lovpligtige varmebesparelser kan fordobles, hvorved denkrævede produktionskapacitet reduceres.Den CO 2 -neutrale varmeproduktion bygges derefter op af følgende:• Affaldsforbrænding. Det er forudsat, at affaldsmængderne<strong>og</strong> dermed varmeproduktionen kan øges.• Vindvarme <strong>og</strong> solvarme. Samme anlægsomfang som i scenarie A.• Halm-flis fyret kraftvarmeanlæg. Samme anlægstype som iscenarie B, men med dobbelt kapacitet <strong>og</strong> halm-flis forbrug.Scenarie C rummer muligheder for store reduktioner i CO 2 -udledningenfra fjernvarmen, men relationerne er d<strong>og</strong> lidt mindre end iscenarie A <strong>og</strong> B. Der er stor robusthed i fjernvarmeproduktionen,da der er mange anlæg <strong>og</strong> mange forskellige brændsler – kul (derudfases i muligt omfang), affald, halm, flis, vind, sol <strong>og</strong> n<strong>og</strong>lemindre anlæg. Af samme grund er scenariet driftsmæssigt enudfordring. Det er vurderet, at de driftsmulige udfordringer kanløses.Et af de afgørende spørgsmål er, hvordan de store varmebesparelser,der er forudsat i husstandene, skal gennemføres. Et andetspørgsmål er, om der kan sikres <strong>til</strong>strækkelige affaldsmængder.Spørgsmålet om priser for biomasse har lidt mindre betydningend i scenarie A <strong>og</strong> B.Foruden ovennævnte er scenarie C baseret på, at produktion påoverskudsvarme fortsætter som hid<strong>til</strong>, <strong>og</strong> at landbruget vil etablerebi<strong>og</strong>asanlæg, som <strong>og</strong>så kobles på fjernvarmenettet.Halmvarmeværkerne indgår på samme måde som i scenarie B.Dvs. halmvarmeværket i Solbjerg videreføres under den nuværendeform, mens halmvarmeværkerne i Harlev <strong>og</strong> Sabro nedlægges,<strong>og</strong> de to byer kobles på transmissionsanlægget.Bi<strong>og</strong>asBi<strong>og</strong>asanlægget ved Spørring er etableret i midten af 1990´ernesom en del af varmeplanlægningen. Fjernvarme hovedsagelig frabi<strong>og</strong>asanlægget erstattede gasolie <strong>til</strong> de individuelle oliefyr i Spørring,Mejlby, Hårup <strong>og</strong> Todbjerg <strong>og</strong> har således i flere år bidraget<strong>til</strong> reduktion af CO 2 -udledning fra varmeforsyning. Bi<strong>og</strong>asanlæggeter et kraftvarmeværk, <strong>og</strong> der produceres derfor <strong>og</strong>så ca. 2 MWCO 2 -neutral elektricitet.Der indgår en udbygning med bi<strong>og</strong>as i alle scenarier. Baggrundenherfor er, at el<strong>til</strong>skuddet <strong>til</strong> bi<strong>og</strong>asanlæg er hævet <strong>til</strong> 74 øre/kWh.Der er altså forbedret økonomi i at etablere bi<strong>og</strong>asanlæg. Derforer det forudsat, at landbruget kan bidrage <strong>til</strong> klimavarmeplanenved at etablere bi<strong>og</strong>asanlæg. Af hensyn <strong>til</strong> transportforholdeneskal bi<strong>og</strong>asanlæggene helst placeres i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> gylleoplandet.Det er derfor forudsat, at bi<strong>og</strong>asanlæggene etableres i oplandenemed <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> transmissionsanlæggets nordlige <strong>og</strong> sydligeender, dvs. omkring Hornslet <strong>og</strong> Odder.Bi<strong>og</strong>asanlægget i Spørring14


VarmebesparelserSom led i regeringens energisparestrategi er <strong>Varmeplan</strong> Århus(formelt i de enkelte distributionsselskaber) forpligtet <strong>til</strong> at spareknap 25 mio. kWh om året frem <strong>til</strong> 2009 <strong>og</strong> knap 45 mio. kWh i deefterfølgende år frem <strong>til</strong> 2020. Alt i alt ca. 542 mio. kWh, hvilketer de såkaldte lovpligtige besparelser, som indgår i referencen <strong>og</strong>scenarie A <strong>og</strong> B. Ifølge reglerne for disse energibesparelser tæller<strong>og</strong>så konvertering fra olieopvarmning eller elopvarmning <strong>til</strong> fjernvarmeeller individuelle varmepumper med, fordi det resulterer ien brændselsbesparelse <strong>og</strong> reduktion af CO 2 -udledningen.Milion kWhKonvertering <strong>til</strong> fjernvarmeKonvertering <strong>til</strong> individuelle varmepumperVarmebesparelserElbesparelser mv.I altReference A <strong>og</strong> BLovpligtige13215723023542CFordoblinglovpligtige13215750423816Skemaet viser en oversigt over de lovpligtige besparelser, <strong>og</strong> hvordande indgår i referencen <strong>og</strong> i scenarierne.De lovpligtige besparelser er ens i referencen <strong>og</strong> i scenarie A <strong>og</strong> B.I scenarie C er varmebesparelsen fordoblet.Forbrændingsanlæg <strong>og</strong> affaldspr<strong>og</strong>noseI alle scenarier indgår forbrændingsanlæggene i Skanderborg <strong>og</strong>Lisbjerg. Affaldsmængder <strong>og</strong> kapacitetsforhold på forbrændingsanlæggeti Skanderborg er forudsat uændret. Affaldsmængden <strong>og</strong>kapacitetsforhold på forbrændingsanlægget i Lisbjerg er baseretpå rapporten ”Udbygningsmuligheder for forbrændingsanlægget”fra januar 2008, som Affaldscenter Århus har ladet udarbejde.I referencen <strong>og</strong> scenarie A <strong>og</strong> B anvendes affaldspr<strong>og</strong>nosen ”Mestsandsynlige affaldsmængde”. I scenarie C, hvor der ikke forudsættestræpillefyring på Studstrupværket, er affaldspr<strong>og</strong>nosen”maximum affaldsmængde” anvendt.Forbrænding af affald har en meget lav CO 2 -udledning, fordi enstor del af affaldet regnes som CO 2 -neutral på samme måde sombiomasse. Spørgsmålet er imidlertid, om det er hensigtsmæssigt,under en målsætning om CO 2 -neutralitet at operere med øgningaf affaldsmængderne. Dette er en rent sektoriel betragtning. Samletset er det måske bedre at arbejde for en reduktion af affaldsmængderne<strong>og</strong> evt. øget genbrug, hvilket evt. kan give en størrereduktion af CO 2 -udledningen.Forbrændingsanlægget i Lisbjerg15


4. DET REGIONALE FJERNVARMESYSTEM– VARMEPLAN ÅRHUSIndledende simuleringer af fjernvarmesystemetDer er foretaget indledende simuleringer affjernvarmesystemet i scenarierne. Simuleringernedækker fjernvarmeforsyningen i detregionale fjernvarmesystem, som er illustreretpå kortet.Søjlediagrammet viser n<strong>og</strong>le hovedresultaterfra simuleringerne: Dels ses reduktionen afvarmebehovet som følge af varmebesparelser<strong>og</strong> effektiviseringer. Dels ses, hvordanvarmeproduktionen fordeles på de forskelligeproduktionsanlæg.Mill. kWh4.0003.5003.0002.5002.0001.5001.000500Fjernvarmeproduktion år 2030SpidslastStudstrupværket blok 4 (kul)Studstrupværket blok 3 (halm, kul)Studstrupværket blok 4 (træpiller)Skanderborg flisvarmeværkVind-varmepumpeanlægSolvarmeanlægHalm-flisfyret kraftvarmeanlægHalm-flisfyret kraftvarmeanlægSkanderborg affaldsforbrændingNy affaldsforbrændingLisbjerg affaldsforbrændingHalmvarmeværkerBi<strong>og</strong>asIndustri overskudsvarmeKonsekvenser for fjernvarmensCO2-udledningSimuleringerne viser, at den kulbaserede varmeproduktionpå Studstrupværket reducereskraftigt, men at der bliver en mindre varmeproduktionpå kul <strong>til</strong>bage. Da der derudover eren lille CO 2 -udledning ved affaldsforbrænding,bliver reduktionen i CO 2 -udledningen fra fjernvarmeproduktionen80 – 90 procent.0Reference A B C<strong>Varmeplan</strong> Århus. CO 2-udledning (ton) ved fjernvarme450.000400.000SpørringMejlbyHornslet350.000300.000SkødstrupLøgtenTon250.000200.000HammelHinnerupTrigeLystrupStudstrup150.000Skæring100.000Sabro50.000VejlbyRisskov0Tilst20082010201220142016201820202022202420262028203020322034GaltenBrabrandÅbyhøjHasleReference Scenarie A Scenarie B Scenarie CÅbyStjærHarlevOrmslevStavtrupVibyHolmeHasselagerHøjbjergSkådeHørningTranbjergMårsletBederS<strong>til</strong>lingSolbjergSkanderborgMallingOdder0 2.5 km 5.0 kmC Magistratsafdelingen for Teknik <strong>og</strong> Miljø Informatikområdet September 2008Kortet viser områder med fjernvarme16


Konsekvenser for elproduktionens CO2-udledningDa der i scenarierne er en varierende andel af varmeproduktionenpå biomassefyrede kraftvarmeværker, vil klimavarmeplanen <strong>og</strong>sågive en reduktion af CO 2 -udledningen fra elproduktion. I scenarieA <strong>og</strong> B er reduktionen i samme størrelsesorden som den samledeCO 2 -udledning fra elproduktion i Århus <strong>Kommune</strong>, jf. Århus <strong>Kommune</strong>sCO 2 -kortlægning 2006.Indledende beregninger af økonomiDer er foretaget indledende økonomiske beregninger af fjernvarmereferencen<strong>og</strong> –scenarierne.Beregning af fjernvarmeværkernes økonomi viser, at fjernvarmepriserneikke behøver at blive påvirket væsentligt af ændringerne ivarmeproduktionen. Dette beror bl.a. på, at der spares storeomkostninger <strong>til</strong> kulafgifter. Endvidere viser de indledendeberegninger, at der kan være fordele for fjernvarmekunderne ved,at fjernvarmeværkerne selv ejer kraftvarmeanlæg. Værdien afelproduktionen <strong>til</strong>falder i sådant <strong>til</strong>fælde fjernvarmeværkerne <strong>og</strong>vil være med <strong>til</strong> at reducere varmepriserne.Samfundsøkonomiske beregninger viser, at ændringerne i varmeproduktionenikke kan betale sig. Dette beror på de beregningsforudsætninger,som Energistyrelsen har udmeldt. Der er behovfor, at beregningsforudsætningerne korrigeres, hvis langsigtedeinvesteringer i reduktion af CO 2 -udledningen skal være samfundsmæssigtrentable.Fælles for samfundsøkonomi <strong>og</strong> selskabsøkonomi er, at scenarieC har de største omkostninger. Dette beror væsentligst på destore varmebesparelser, som kræver store investeringer.CO2 besparelse - ny grøn elproduktion (ton)900.000800.000700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.00002008 2010 2012 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034Scenarie AScenarie BScenarie C17


5. ÅRHUS KOMMUNE SOM BYSAMFUNDIndledende simuleringer af Århus som bysamfundDer er foretaget indledende simuleringer af Århus som bysamfundi scenarierne. Her medtages omkring 85 procent af det regionalefjernvarmesystem, som er beliggende i Århus <strong>Kommune</strong>samt det åbne land i Århus <strong>Kommune</strong>.Lagkagediagrammet nedenfor viser, hvor stor en del af CO 2 -udledningeni Århus <strong>Kommune</strong>, der stammer fra varmeforsyning, <strong>og</strong>som behandles i dette oplæg. Men som det er beskrevet i kapitel 4,giver scenarierne <strong>og</strong>så en stor reduktion i elproduktionensCO 2 -udledning. I scenarie A <strong>og</strong> B er den på størrelse medCO 2 -udledningen fra elforsyning i Århus <strong>Kommune</strong>. Uanset atelproduktionen foregår i Århus <strong>Kommune</strong>, kan reduktionen i CO 2 -udledningen ikke umiddelbart <strong>til</strong>skrives Århus <strong>Kommune</strong>, fordiden vil indgå i den samlede danske elproduktion. Dette forholdskal overvejes i det videre arbejde med klimaplan <strong>og</strong> klimavarmeplan.HammelGaltenStjærHarlevMejlbySpørringHinnerupTrigeLystrupSabroVejlbyTilstHasleÅbyhøjBrabrandÅbyStavtrupOrmslevVibyHolmeSkødstrupRisskovHornsletLøgtenStudstrupSkæringHasselagerHøjbjergSkådeHørningTranbjergMårsletBederS<strong>til</strong>lingSolbjergSkanderborgMallingOdder0 2.5 km 5.0 kmC Magistratsafdelingen for Teknik <strong>og</strong> Miljø Informatikområdet September 2008Kortet viser områder med <strong>og</strong> uden fjernvarme i Århus <strong>Kommune</strong>I lagkagediagrammet fra Århus <strong>Kommune</strong>s CO 2 -kortlægning 2006 ses varmeforsyningensandel af den samlede CO 2 -udledning i 2006OmrådeafgrænsningEt væsentligt spørgsmål i byudviklingsområder er afgrænsningenmellem de fjernvarmeforsynede <strong>og</strong> de individuelt forsynedeområder. I oplægget er der foretaget en foreløbig områdeafgrænsning,hvor nuværende fjernvarmeforsynede områder forbliverfjernvarmeforsynet – uanset evt. byomdannelse. Herudoverfjernvarmeforsynes byudviklingsområder frem <strong>til</strong> 2020. Efter 2020er det forudsat, at der i byudviklingsområder generelt gås over <strong>til</strong>individuel varmeforsyning. Denne forudsætning skal nuanceres iforslaget <strong>til</strong> klimavarmeplanen.Den foreløbige områdeafgrænsning er begrundet i de kommendestramninger af energirammerne i bygningsreglementet. Stramningernemedfører faldende varmesalg frem mod 2020, hvorstandarden i bygningsmassen vil svare <strong>til</strong> passivhuse. Dette pegerpå, at fjernvarmeudbygning bliver urentabel. Men andre forholdpeger i den anden retning.Boligerne bliver større, <strong>og</strong> mange byudviklingsområder blivertættere bebygget iht. <strong>Kommune</strong>planen 2009 for Århus <strong>Kommune</strong>.Derudover udvikles der mere effektive fjernvarmesystemer.Resultatet kan derfor vise sig at være en kombination af fjernvarmeudbygning<strong>og</strong> individuel forsyning. Nuanceringen i forslaget<strong>til</strong> klimavarmeplan skal fange denne kombination, <strong>og</strong> den skal<strong>til</strong>godese:• Dels at der i god tid før 2020 bliver mulighed for, at byggebrancheni Århus <strong>Kommune</strong> kan indhente erfaringer medbyggeri af lavenergi- <strong>og</strong> passivhuse.• Dels at der fås størst mulig reduktion af CO 2 -udledningen vedden bedste kombination af mulighederne for lavenergibyggeri<strong>og</strong> mulighederne for CO 2 -neutral fjernvarmeproduktion.• Dels at fjernvarmeværkerne får et forudsigeligt <strong>og</strong> bæredygtigtgrundlag for at afgrænse deres forsyningsområder.18


Konsekvenser for CO2-udledning fra varmeforsyningi Århus som bysamfundReduktionen af CO 2 -udledningen er af n<strong>og</strong>enlunde sammestørrelse i de 3 scenarier, men den er fordelt lidt forskelligt påvirkemidler som reduktion af varmetab <strong>og</strong> varmebesparelser <strong>og</strong>på produktionsanlæggene.<strong>og</strong> træpiller. CO A. 2 Vind -udledninger <strong>og</strong> træpiller <strong>og</strong> -reduktioner B. Halm-flis i <strong>og</strong> Århus træpiller. B. <strong>Kommune</strong> Træpiller CO 2 -udledninger <strong>og</strong> halm-flis C. <strong>og</strong> Vind -reduktioner <strong>og</strong> halm-flis. i Århus CO C. 2 <strong>Kommune</strong> Halm-flis -udledninger <strong>og</strong> <strong>og</strong> vind -reduktioner i Århutering <strong>til</strong> fjernvarmejernvarmenettering <strong>til</strong>umper3 %7 %12 %8 %3 %8 % 2 %Byområder9 %- konvetering <strong>til</strong> fjernvarmeReduktion af tab i fjernvarmenetVarmebesparelse 1 %12 %Åbne land - konvertering 3 % <strong>til</strong> Studstrupværket blok 4 (træpiller)individuelle varmepumperSkanderborg flisvarmeværk3 % Vind-varmepumpeanlægSolvarmeanlæg13 %Skanderborg affaldsforbrænding7 %Lisbjerg affaldsforbrændingBi<strong>og</strong>as3 %8 %3 %Byområder 8 % - konvetering <strong>til</strong> fjernvarmeReduktion af tab i fjernvarmenetVarmebesparelse 1 %12 %Åbne land - konvertering <strong>til</strong>individuelle varmepumper VPÅ-energicenterStudstrupværket blok 4 (træpiller)3 % Skanderborg flisvarmeværk18 %Skanderborg affaldsforbrændingLisbjerg affaldsforbrændingBi<strong>og</strong>as3 %17 %17 %1 %24 %VSSVSLB38 %426.000 tonÅR 203038 %436.000 tonÅR 20302 %11 % 2 %419.000 tonÅR 2030VirkemidlerByområder - konvertering <strong>til</strong> fjernvarmeReduktion af tab i fjernvarmenetVarmebesparelseÅbne land - konvertering <strong>til</strong>individuelle varmepumperProduktionsanlægHalm-flisfyret kraftvarmeanlægStudstrupværket blok 4 (træpiller)Skanderborg flisvarmeværkSkanderborg affaldsforbrændingLisbjerg affaldsforbrændingBi<strong>og</strong>asSolvarmeanlægVind-varmepumpeanlæg19


1008100 2009AffaldVarme ÅrhusBautavej 18210 Århus VDanmarkTel.+45 8940 1500affaldvarme@aarhus.dkwww.affaldvarme.dk20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!