Udvikling af plankultur - 27 kommunale eksempler

Udvikling afplankultur27 kommunale eksempler

Udvikling af plankultur27 kommunale eksemplerTekster: Eksempelkommunerne og Plan09Illustrationer: Eksempelkommunerne ©,Niels Østergård og Plan09Omslagsillustration: Mikkel Stoltz, Plan09Layout: Tegnestuen Jens V. NielsenProduktion: Vilhelm Jensen & PartnereISBN: 978-87-92617-02-6ISBE: 978-87-92617-01-9© Plan09 2009

plan09ForordRealdania og Miljøministeriet lancerede i 2006partnerskabsprojektet Plan09 med en høj ambition:At udvikle og forny kommunernes plankultur ikølvandet på kommunalreformen.Partnerskabsprojektet havde to spor: 27 eksempelprojektermed 40 kommuner som deltagere hareksperimenteret med nye metoder i byomdannelse,planlægning af det åbne land, politiske inddragelsesprocessermv. Og Plan09-sekretariatetigangsatte en lang række aktiviteter undervejs:Publikationer, artikler, foredrag, workshops, seminarer,metodeudvikling, temaer, undersøgelserog sidst en vurdering af Kommuneplan09.83 kommuner har deltaget i en eller flere Plan09-aktiviteter.”Værket” du sidder med i hånden er et opslagsværk.Her kan du hurtigt danne dig overblik over

05eksempelprojekternes erfaringer og de aktiviteter,som fandt sted i Plan09s levetid.Dedikerede, kommunale planlæggere har medstor entusiasme kastet sig ud i eksempelprojekterne.Her formidler de ærligt deres erfaringer –både positive erfaringer, selvkritik og efterrationaliseringer.Her kan du komme med ind i værkstedetog få et troværdigt indblik i de høstede erfaringer.Erfaringer, som viser, at innovativ planlægning eren vanskelig disciplin, der forudsætter engagement,overblik, stærk projektstyring – og held. Ogerfaringer, der viser, at plankulturen kan udviklesyderligere gennem netværk og vidensdeling, sålæring sker i dialog med andre planlæggere ogkommuner.Stor tak til kommunerne for samarbejdet og for atlukke os med ind i værkstederne.Kan du li’ hvad du læser, så klik ind omkring projektetshjemmeside og dyk ned i materialet. Menlov os: Kontakt også de ”erfaringsramte” planlæggere,der kan fortælle meget mere og uddybe fiaskoerog succeser i deres arbejde. Hjemme sidenfindes efter 2009 på adressen: www.byplanlab.dk/plan09. Her finder du også materiale fraPlan09-sekretariatets aktiviteter.Vi skønner, at mindst 1000 planlæggere, politikere,borgere, universitets- og organisationsfolk ogmange andre har været involveret i Plan09-aktiviteter2006-2009. Med et særligt øje til planlæggernei fagmiljøerne, så har en bred forankringsamtidig været vigtig for Plan09. Plankulturen harmange deltagere, og er ikke kun en disciplin forfagmiljøerne.Det har været en fornøjelse!Plan09

planstrategi5 eksempelprojekter

07jammerbugtårhusotte kommuneromkring københavnfaaborg-midtfynguldborgsund

FORSLAG tiLudvikLinGSStRAteGi 2008deL 1faaborg-midtfyn kommuneHelhedsorienteretudviklingsstrategiwww.plan09.dk/faaborgmidtfynOverblik og helhedssyni en ambitiøs udviklingsstrategi.mere kvalitet og inddragelseBaggrunden for projektet var, at Faaborg-MidtfynKommune ville samle sine kræfter for at klare sig iden skærpede konkurrence mellem kommunerneom udviklingen i bosætning og erhverv. Formåletvar at hæve kvaliteten i udarbejdelsen af planstrategiensom en integreret del af en helhedsorienteretudviklingsstrategi for den nye kommune. I eksempelprojektetblev der fokuseret på kommunikationog tilrettelæggelse af nye processeromkring formulering af udviklingsmål og involveringaf nye borgergrupper i strategiarbejdet.Inddragelse af borgere, erhvervsliv og politikerne iFaaborg-Midtfyn har været et bærende element iudviklingen af planstrategien. Der er afholdt landdistriktsworkshops,strandvandring, borgermøde,“Fem kendte” kommer til Faaborg”, workshops med“Task Force Faaborg”, workshop med ungdomspanelog et udviklings- og budgetseminar.

Udviklingsstrategiens årsforløbFOReStiL diG etmOdeRne dAnSktOScAnA ...Januar – martsevalueringUdviklingsstrategien evalueres.Dialog om justeringer påbegyndes.April – juniStrategiseminarStrategiseminar afholdes.justeringer diskuteres. Nyeideer og mål præsenteres.9November– decemberudarbejdelse af aftalerAftaler om mål ogindsatsområder for denenkelte institution indgås.Juli – oktoberBudgetseminarBudget og indsatsområder fordet kommende år fremlægges.26fokuseret strategidiskussionDet er lykkedes at fokusere alle kommunens strategi-diskussioneri udviklingsstrategiens regi. Dethar været en fordel og givet stor klarhed over dedebatterede emner og deres indbyrdes sammenhæng.Integration af udviklingsinitiativer medbudget og øvrige styringsværktøjer er dog sket påbekostning af detaljeringsgraden i planstrategien.Det har ikke været målet at introducere de merefysiske/funktionelle planspørgsmål i denne sammenhæng.De måtte stilles senere i forbindelsemed udarbejdelse og offentliggørelse af kommuneplanforslaget.Planstrategien blev udformetsom en integreret del af densamlede udviklingsstrategifor den nye kommune ogblev forsøgt integreret medbudgetlægningen.Faaborg-Midtfynville samle sine kræfterDet har været meget afgørende, at kommunalbestyrelsenhelhjertet ville sætte fokus på diskussionerom udvikling af den nye kommune på etkvalificeret debatgrundlag. Et afgørende momentfor skabelsen af det politiske ejerskab var et todagesudviklings- og budget-seminar med kommunalbestyrelsen.Her blev der fremlagt en grundigbaggrundsanalyse om den nye kommunens stærkeog svage sider, nye udfordringer og muligheder.Viljen til også økonomisk at ville investere i udviklingsinitiativer– selv om driften er strammet godttil – har været meget vigtig.

guldborgsund kommuneLokalpolitiskGalatheaekspeditionwww.plan09.dk/guldborgsundTre dage til søs på en lokalpolitiskGalathea-ekspedition med mål omat udarbejde fundamentet for en planstrategi.Formålet var at skabe en fælles planstrategi forden nye kommune bestående af seks tidligere,vidt forskellige kommuner på Falster og Østlolland.Fem landkommuner og en traditionel købstadskommune,der før befandt sig i en indbyrdes konkurrencesituation,er en udfordring. Målet medden planstrategiske Galathea-ekspedition var atgå lige på udfordringen og bringe politikerne i ensituation, hvor de skulle tage de svære beslutningerallerede i planstrategifasen i 2007.åben og koncentreret metodeMetodemæssigt kombinerede projektet en ressourcebaseretmetode til udvikling af lokalområdermed borgernes billeder for fremtiden i GuldborgsundKommune gennem scenarier og målrettet,tidlig inddragelse. Selve Galathea-ekspeditionenkan karakteriseres som en intensiv, lukket beslutningsproces.

11Både politikere og embedsværk skulle udfordresog udvikle deres roller i planlægningen, samtidigtmed, at borger- og interessentinddragelsens indflydelseog position i planlægningen skulle styrkes.fælles videnGalathea-ekspeditionen rundt til kommunensstørre havnebyer havde en stærk symbol- og oplevelsesværdi.Politikerne stod sammen om dennye store kommune, politikere og direktion fik etfælles indblik i den nye store kommune. Gala theaekspeditionviste, at det er muligt på 3 dage atfremdrive det politiske materiale til planstrategi,såfremt oplæggene til politisk drøftelse er målrettedeog forholdsvis konkrete. Men det er nødvendigtat forberede politikerne fagligt og mere genereltpå kommunens udfordringer i perioden op tilselve ekspeditionen.Erfaringen med anvendelse af den ressourcebaseredemetode til borgerinddragelse viser, at ombord på det gode skibPolitikere og embedsfolkmetoden bør tage afsæt i både åbne møder på Haabet på den lokalpolitiskeGalathea-ekspedition,områder hvor borgerne bliver direkte berørt, og ider i tre dage sejlede rundtdialog med foreninger og interesseorganisationer,og lagde til i seks forskelligebyer i den nye storesom er drevet af mere almene interesser, f.eks.Danmarks Naturfredningsforening eller det stedligekommune.Erhvervsråd.Galathea-ekspeditionen havde en stærksymbol- og oplevelsesværdi

jammerbugt kommuneÅbent landpå dagsordenenwww.plan09.dk/jammerbugtEt utraditionelt samarbejde mellemkommune, LandboNord og DanmarksNaturfredningsforening om fremtidenfor naturen og det åbne land.ejerskab til planlægningenFormålet med eksempelprojektet var at øge vidensniveauetblandt embedsmænd og politikere omJammerbugt Kommunes natur, landskaber ogkulturmiljøer. Dernæst at skabe ejerskab og engagementhos politikere til at medtage det åbneland som et nyt og væsentligt element i planlægningen.Danmarks Naturfredningsforening og den lokalelandboforening LandboNord var i samarbejde medJammerbugt Kommune med til at tilrettelæggeprojektet.ekskursioner og seminarMetoden var at skabe en kreativ proces med prioriteringaf den positive dialog med interessenterfor at befordre de fremtidige politiske diskussionerog prioriteringer. Det skete ved at arrangere treworkshops i form af ekskursioner i bus for kom-

13munalbestyrelse og embedsmænd rundt i JammerbugtKommune. Turene var tilrettelagt og guidetaf konsulenter med speciale i kulturmiljøer,landskaber og biologi. Danmarks Naturfredningsforeningog LandboNord var med som deltagerepå alle workshops, og bredte diskussionsfeltet ud,således at både landbrugets interesser og naturbeskyttelsesorganisationernesinteresser blev talt.Ekskursioner er et brugbart og simpelt redskab tilat forny viden, få overblik og skabe nye samarbejdsrelationer.Det er meget tidskrævende i forberedelse,og det er vigtigt, at de involveredepersoner er meget engagerede, for at turen bliveren succes.større politisk videnDen politiske deltagelse på 2/3 var ikke så højsom forventet. Politikerne har efterfølgende udtrykt,at de har fået større viden om naturen, landskabetog kulturmiljøerne i Jammerbugt. Menprojektet har ikke endnu ført til dokumenteredeholdningsændringer blandt deltagerne i forhold tilde divergerende interesser – benyttelse og beskyttelse.En af de tre ture gik tilThorup Strand, hvordiskussionen gik på,hvordan man bevareret unikt kulturmiljø.Forløbet sluttede af med et debatseminar medkommunalbestyrelsen, hvor emner og temaer fraturene blev taget op igen, og der blev formuleretmålsætninger til Jammerbugt Kommunes planstrategi.ekskursioner giver stort udbyttemen kræver også meget forberedelse

århus kommuneDet åbne landi planstrategienwww.plan09.dk/aarhusDet åbne land i planstrategien– strategi, proces og formidling.holdning kontra adfærdFormålet med projektet var at udvikle ”Århus-modellenfor borgerinddragelse”, så den også matchedeinteressenterne og karakteren af planopgavernei det åbne land. Åben land-planlægningen blevformidlet med udgangspunkt i sammenhængendegeografiske områder. Tanken var, at områdetilgangenville lægge op til en mere helhedsorienteretog sammenfattende planlægning. Det varvigtigt at sikre, at åben land-planlægningen bleven ligeværdig del af kommuneplanlægningen.Århus Kommune valgte at invitere repræsentanterfor aktørerne i det åbne land med til at udarbejdeforslaget til planstrategien. Strategien fordet åbne land blev udmøntet i en strategi for byvækst,landbrug, rekreation, natur og landskab.Udvælgelsen af interessenterne tog udgangspunkti sammensætningen af det tidligere grønneråd i Århus Amt.

Det åbne landNatura 2000 områdeMuligt vådområdeNaturnetværkBynært landskab1,5 km undersøgelseszone for friluftsliv15BySkov5.000 fl e-r de nye bynfor følgårdesuget,ogsninger.Større sø og havSpørringHårupSkødstrupLøgtenTrigeHjortshøjStudstrupLisbjergElevLystrupSkæringtige værdimedsynlintligetrækune. UdgrundlagetSabroTilstChr.bjergHasleVejlbySkejbyRisskovEgåHarlevÅrslevBrabrandÅbyejde medm muligheensmegetet i et samrhusKom-Stavtrup VibyHøjbjergHasselagerHolmeSkådelukket procesTranbjergder, nye vådområder, skovrejsningsområder mv.Forudsætningen for, at den tidligere inddragelse Den efterfølgende dialog er sikret gennem oprettelseaf et grønt råd. Ulempen ved den lukkedeMårsletog involvering kunne lade sig gøre var på forhåndat præcisere spillereglerne. Den første forudsætningvar, at repræsentanterne i dialoggruppen ikkeoffentliggjorde diskussionerne på Solbjerg møderne i presseneller lignende. For det andet blev det præciseret,at planstrategien skulle have et langsigtetperspektiv.proces har været, at nogle af deltagerne har væretBederusikre på reaktionerne i deres respektive baglande,Malling og derfor udvist en vis forbeholdenhed påmøderne. Den offentlige høring afslørede ogsåvæsentlig større meningsforskelle, end der komtil udtryk på dialogmøderne.Århus Kommune ville vise,hvordan kommunerne kanarbejde seriøst med planlægningi det åbne land efterde har overtaget denneopgave fra amterne. Vel atmærke i et storbyområde,hvor der er stort pres pånaturområder og landskaber.Der blev gennemført en række analyser og tremøder med det åbne lands interessenter. Somhelhed skabte møderne et positivt grundlag forden videre dialog blandt interessenterne i det19 Strategi for det åbne landåbne land. Resultatet blev en meget fysisk planstrategimed angivelse af nye byudviklingsområ­Den lukkede proces har været meget tidskrævende.Forudsætningen for at iværksætte en såomfattende proces ved udarbejdelse af en planstrategibør derfor være, at der lægges op tilegentlige gennemgribende ændringer i strategitænkningen.

otte kommunerfra københavns vestegnErhvervsTopmøde 16. april 2007ErhvervsTopmøde 16. april 2007Erhvervsstrategifor Vestegnenwww.plan09.dk/vestegnenOtte kommuner fra Vestegnengik sammen og udarbejdede etfælles udviklings perspektiv, somderefter er indarbejdet i de enkeltekommuners planstrategier.DebatoplægDebatoplægProjektet har afprøvet mange metoder og arbejdsprocesser:Interessentinterviews, politikerseminarerpå tværs af kommunerne, et stort Erhvervs-Topmøde, temagrupper med eksterne deltageretil udvikling af topmødeemnerne, selve formuleringenog sidst behandlingen af udviklingsperspektivet.interessenter mødesErhvervsTopmødet samlede 120 nøglepersoner ierhvervsliv og lokalpolitik og medvirkede til atskabe en større forståelse for Vestegnens styrkersom egn. Mødet gav en pejling på fremtidens udviklingsretningerfor Vestegnen, på tværs af erhvervslivog politikere – primært indenfor emnerneerhverv og infrastruktur. Erfaringerne viste, aterhvervsTopmødemodellen er rigtig god til at afprøveholdninger hos forskellige interessegrupper.Korte drøftelser ved bordene efterfulgt afhurtige afstemninger kan bruges til at udpege

Debatoplægget er udarbejdet isamarbejde mellem NIRAS Konsulenterneog Vestegnens Planforum.Debatoplægget er udarbejdet isamarbejde mellem NIRAS Konsulenterneog Vestegnens Planforum.Foto:Tryk:Mikkel Østergård, mfl.17Litotryk København A/SFoto:Tryk:Mikkel Østergård, mfl.Litotryk København A/SDu kan tilmelde dig ErhvervsTopmødetpå www.vestegnen.orgDu kan tilmelde dig ErhvervsTopmødetpå www.vestegnen.orgErhvervsTopmøde 16. april 2007ErhvervsTopmøde 16. april 2007tendenser og ønsker til udviklingsretninger. ErhvervsTopmødetsdrøftelser på tværs var velegnedetil at give en bedre forståelse for hinandensholdninger. Men mødeformen er ikke velegnet tilen grundigere dialog.forberedelse og opfølgningErhvervsTopmødet fordrer et grundigt for- ogefter arbejde. Skal mødet udstikke retning og prioritering,skal de rigtige strategiske temaer og valgfrem på mødet. Indholdet i debatoplæg og afstemningsspørgsmåler meget vigtige for resultatet afafstemningerne, som igen er det primære outputfra mødet. Det skal være emner, der er nærværendefor deltagerne, og spørgsmålene skal væreformuleret, så der stemmes om sammenlignelige,strategiske valg. Samtidig skal der efterfølgendekomme handling og konkrete projekter indenforde højst prioriterede temaer og deltagerne skalorienteres om resultaterne fra ErhvervsTopmødet.Politikere, organisationer, og erhvervsliv udnyttedemuligheden for fælles dialog om de otte erhvervspolitiskeemner, der blev diskuteret og stemt ompå topmødet. Målet med Erhvervstopmødet var,at resultaterne kunne fungere som rettesnor for detvidere arbejde med strategierne og udpege tendenserneinden for de otte temaer.hurtige afstemningerkan bruges til at udpege tendenser

kommuneplan22 eksempelprojekter

19frederikshavnaalborgmorsøskiverandersviborgfavrskovsilkeborgskanderborghelsingørhillerødvardehedenstedalbertslundroskildekøgeodensevejenfaaborg-midtfynsvendborgvordingborgsønderborgsønderborglollandguldborgsund10 kommuner samarbejder i et projekt om digitale kommuneplaner – se side 96

aalborg kommuneNye byrollerwww.plan09.dk/aalborgUdvikling af et nyt byrollemønstermed afsæt i tidligere analyser afbyernes erhvervs- og bosætningsprofiler,og en ny bylivsanalyse, somgiver et billede af hvordan borgernebruger byernes tilbud.Aalborg Kommune ville erstatte regionplanensbymønster med et nyt byrollekoncept for densammenlagte kommune. De nye byroller byggerpå en oplandstankegang: Målet var at opnå endækning med service til understøttelse af hverdagslivetved at se på oplande med adskilligebyer frem for enkeltbyer. På den måde sikres, atserviceniveauet i hverdagen er tilstrækkeligt indenfor et opland.Projektet er udført i samarbejde mellem Forvaltningenfor Sundhed og Bæredygtig Udvikling ogTeknik- og Miljøforvaltningen.MetodeEn række analyser har haft til formål at give etbillede af en ny, tidssvarende organisering af ogmål for byerne. Analyserne giver på forskellig viset grundlag for at diskutere og fastlægge et nytbymønster og først og fremmest nye byroller. Der

21er brugt data om befolknings- og erhvervsudviklingfra Danmarks Statistik og det centrale virksomhedsregister(CVR):• statistik om befolknings- og erhvervsudvikling,flytninger, pendling mv.• bybeskrivelser og bykvalitetsvurderinger af 38oplandsbyer samt 40 landsbyer• byroller og oplande• bylivsanalyse baseret på 1.100 telefoninterviewsog fokusgruppeinterviews• livsformanalyse.ErfaringerVanskelige eksperimenter i en stor planprocesPlan09-projektet var et kæmpe forsøg midt i enstor planproces, hvis omfang forvaltningen nokhavde undervurderet. Store eksperimenter midt ien stor plan kræver afklaring af forventninger –såvel administrationens, politikernes og borgernes.Drømmene blev i processen afløst af fokuspå sikker drift.Analysernes forskellige udbytteAf de tre analyseformer – livsform- og dataanalysersamt telefoninterviewundersøgelsen – var sidstnævntemest spændende. For 150.000 kronerblev der gennemført 1.100 interviews med tilfældigtudvalgte respondenter i 40 analyserede bysamfund.Analysen fokuserede dels på kortlægningaf funktionelle sammenhænge mellembyerne, dels på borgernes holdninger til serviceudbudog byernes udvikling. Resultater blev viaGIS formidlet på kort. Vær dog opmærksom vedudarbejdelse af spørgeskemaer: Flere respondenterhar efterfølgende fortalt, at de har svaret’strategisk’. Dvs. at de har givet udtryk for mangelpå service i håbet om at få mere…!Den vanskelige, politiske procesByrådet har været involveret flere gange i de toår, hvor kommuneplanrevisionen og Plan09-projektethar været undervejs. Kommuneplanen be-Telefoninterviewene i byrolleprojektetkortlagde forbindelsermellem bysamfund på forskelligeservicefunktioner.Her er kortet for fritidsaktiviteter.Forbindelserne mellem oplandsbyerneog Aalborg (røde) ervægtet lavere (tyndere streger)end forbindelserne mellemoplandsbyene (blå).

23og generel utilfredshed. Og borgernes synspunkternår – som de skal – naturligvis også frem tilbyrådet.Kritikken fra borgerne deler sig her ud over i trehovedgrupper:• Faktuelle fejl i analyserne (fx med baggrund iCVR-data).• Bymønsterdiskussion: Hvad vil vi med bymønsteret?• uenighed i de byroller som er blevet tildelt tilden enkelte by.Kommuneplanforslagets bud på et nyt bymønster.Hver enkelt by har i princippet sin egen rollebeskrivelse,men et oversigtskort viste sig at være nødvendigt.Det gav så til gengæld basis for en omfattende kritikfra borgerne.gerne kender. Hertil kommer, at Aalborgs oplandformentligt strækker sig ud over kommunegrænserneog dermed skævvrider brugen af – og behovetfor – de øvrige oplande. Derfor indgår oplandeneikke i den endelige kommuneplan.projektets anvendelseOplandstankegangen, som oprindeligt lå til grundfor projektet, har mødt megen kritik. Oplande ernaturligvis afhængige af, hvilke temaer, der definererdem. Og når de tematiske oplande samlestil ét – som en form for gennemsnit – opstår et nytopland, som ikke udtrykker den virkelighed bor-www.plan09.dk/aalborg

Faaborg-midtfyn kommuneDetailhandelog bymidtestrategiwww.plan09.dk/faaborg-midtfynAt udvikle enkle analyseformer,der sikrer en opfølgning pådetailhandelsplanlægningen,samt at komme med innovativebud på hvordan nye butikkerog oplevelsesrum bliver indpasseti den eksisterende bymidte.

26En af vejene: fortætning afoplevelseslagene i bymidtenEn bedre sammenhæng mellemflere lag i byen giver borgerneflere oplevelser og fastholderde besøgende i længeretid. Kommunen arbejder meden koncentration af aktiviteter ifire felter og overlap i skæringspunktetmellem de fire felter.Faaborg og have en konstruktiv sparring for atgøre projekter endnu bedre. Projekterne bliverdrøftet med de fremtidige brugere, og flere detaljerbliver belyst, hvorved argumentationen skærpes.Task Force Faaborgs rolle som en slags multiplikatorer/ambassadørerhar medvirket til, atborgerne reagerer positivt. Det er ikke kun kommunen,der melder udviklingsstrategier ud, menogså borgerne selv.Bredt ejerskab giver tryghedGenerelt har etableringen af et ’Task Force Faaborg’og samarbejdet med Handelsstandsforeningenog investorerne givet større tryghed for politikere,borgere og planlæggere. I sidste ende ”kvalitetssikrede”inddragelsen planen. I flere tilfælde visteprojektet, at den politiske beslutningsprocesfremmes, når mange aktører er inddraget, og derer konkrete analyseresultater at henvise til.Inddragelse af investorerBesøget af investorerne betød ændringer i flere afudviklingsprojekterne, og erfaringen er, at projekternesamlet set blev forbedret. Overordnet set ererfaringen, at opsøgende arbejde i forhold til investorerer afgørende, så man får vurderet mulighedenfor realisering og kan være på forkant medderes projektideer. Grundet finanskrisen er detdog for tidligt at konkludere endeligt på, hvorvidtmetoden virker i relation til investorer i fremtiden.Erfaringer om detailhandelProjektet har peget på, at det er centralt at udnytteeffekten af, at nogle borgere fortsætter indkøbsturenomkring allerede eksisterende trækplastre.Dette kan ske ved at skabe en fortætningaf oplevelses-lagene i bymidten. Analyserne harvist, at der ikke er synergieffekt mellem butikkerneuden for bymidten og i bymidten. Resultatethar synliggjort denne problemstilling over for politikerne.

DetailhandelStrøgzonenKultur & idrætStire udvalgsvarebutikkerVigtige parkeringspladserAnkerpunkterAnkomstzoner for biltrafikAnkomstretningBusstoppestedEks. byrum eller parkerForslag til nye byrumDialog og enkle analyserkan kvalificere planlægningenSamspillet mellem enkle og mindre ressourcekrævendeanalyser og dialogen med de forskelligefora har kvalificeret planlægningen og pegetpå konkrete handlinger, der kan føre til en positivudvikling i Faaborg.Der er trukket på mange forskellige kompetencerog byens borgere er kommet i spil ved at skabebrede fora til generering og diskussion af nyeidéer. Dialogen med investorerne har sikret, atudviklingsprojekterne ville være økonomisk interessante,så planen i store træk vil kunne realiseres.Der er samtidig udviklet enkle og mindreressour cekrævende analyser i form af interviewundersøgelsersamt en parkeringsanalyse, der iprocessen har kunnet guide, præcisere og konkretiserediskussionerne i de nævnte fora.Betydning for Kommuneplan 2009 Det er målet at styrkeProjektet mundede ud i en udarbejdelse af masterplanen”Faaborg i udvikling”. Masterplanens amning,erhvervsudvikling,Faaborg inden for bosætbitionerer overført til kommuneplanen, hvor der kultur- og fritidsaktiviteter,turisme mv. De foreslåedeer givet mulighed for de byggerier, der peges på iinitiativer i masterplanenMasterplanen, og sikret en rollefordeling mellemvil være med til at styrkebyens områder til detailhandel, der sætter ny fokusFaaborg og skabe merepå en styrkelse af bymidten.aktivitet og liv i bymidtentil fordel for blandt andetdetailhandelen.www.plan09.dk/faaborg-midtfyn

29Den store udfordring ligger i atkombinere virkemidlernerigtigt, og derfor kan løsningerneblive kompliceredeErfaringerTværfaglige forskellighederProjektets følgegruppe havde svært at finde etfælles fagligt sprog i dialogen mellem geologer ogplanlæggere. Men også svært at finde et fællesmål, da geologer generelt ikke ser det som deresfaglige opgave at sikre byudviklingsmuligheder,men alene at undersøge og dokumentere grundvandetsbeskyttelsesgrad. Derfor er fx prioriteringmellem indvindingsoplande eller mellem grundvandsmagasinerfor dem ikke relevant, som forplanlæggere. Ved bevidst brug af en række virkemidlersom fx kommuneplan, lokalplan, tilsynm.v., er det dog muligt at gennemføre en byudvikling,som tager grundvandsbeskyttende hensyn.Udvikling af nye rammebestemmelserKommunen har anvendt projektets viden i formuleringaf mål og rammer i Kommuneplan 09. Projektetbeskriver en planlægningsproces, der sikrerat nødvendige valg træffes undervejs. Der erogså udviklet rammebestemmelser for en særligarealanvendelseskategori: Områder for grundvandsvenligbyudvikling.Mange virkemidler til rådighed i lovgivningen– men samspillet er kompliceretProjektet viser, at der findes en bred vifte af virkemidler,som kan bringes i spil: I planloven, miljøbeskyttelsesloven,miljømålsloven, vandforsyningslovenm.fl. Den store udfordring ligger i at kombinerevirkemidler rigtigt, og derfor kan løsningerneblive komplicerede. Der er behov for bedre juridiskereguleringsmuligheder – redskaber i planloven– der giver mulighed for at sikre grundvands- ogmiljøhensyn i kommune- og lokalplanlægningen.Statsligt forbehold mod privatretlige servitutterEfter rapportens færdiggørelse har By- og Landskabsstyrelsenudmeldt, at privatretlige servitutterom forbud mod anvendelse af sprøjtemidler,der indgik som virkemiddel i projektet, ikke er egnedetil at varetage statslige interesser i grundvandsbeskyttelse.Strukturplan for byudviklingmellem Hadsten og Hinnerup.Samspillet mellemfremtidens byområder,landskab og drikkevandsinteresserbliver afgørendefor sikring af en bæredygtigudvikling.

Hedensted kommuneKlimatilpassetkommuneplanwww.plan09.dk/hedenstedDen klimatilpassede kommuneplan,der fremtidssikrer arealudlæg tilbyudvikling, og samtidig udnytterde øgede nedbørsmængder somen mulighed for at udvikle naturog landskaber.Hedensted Kommune har klimasikret kommunensbyudvikling de næste ca. 100 år. De har”spottet” særlige indsatsområder for projekter tilklimasikring i byerne, og for langsigtede strategiplaneri det åbne land. Desuden er grunden lagtfor tværfagligt samarbejde fx om byudvikling,vandafledning og vandmiljø.Formålet med projektet om den klimatilpassedekommuneplan har været at:• inddrage de fremtidige klimaforandringer ikommuneplanen som den bedste sikring moden usikker fremtid.• fremtidssikre byerne og udnytte de øgedenedbørsmængder som en mulighed, ikke enbegrænsning.• skabe attraktive byer og mere våd natur i tætsamspil med forbedring af kvaliteten af vandmiljøet.

31TørringGammel BydelKultur/uddannelseNye boligerGolfbane?Skov?GudenådalenRekreativ forbindelseNaturNy BydelHandel• opbygge en plan- og administrationskultur,som sammentænker by-, vand-, natur- og landskabeligehensyn i en tidlige fase.Plan09-projektet den klimatilpassede kommuneplaner placeret i Teknisk Afdeling, og bemandetmed en projektleder og en tværfaglig arbejdsgruppe.MetodeDen hydrauliske analyse er udarbejdet med udgangspunkti den politisk vedtagne klimastrategiog dens valg af klimascenarier, den digitale højde-modelog digitale vandløbsregulativer. Denhydrauliske analyse konkretiserer klimaforandringerneseffekt geografisk.Den hydrauliske analyses tilretning til brug forplanlægningen er sket med udgangspunkt i treeksempelbyer; Tørring-Ølholm, Juelsminde ogHornsyld-Bråskov.Metoden omkring udpegning af klimahåndteringsområderfører den hydrauliske analyse fraklimafaglighed til planfaglighed.Der har været afholdt tværgående dialog og arbejdsprocesi forvaltningen for at udvikle sammenhængendearealplanlægning, realisering afmiljømål og projekter i by og i det åbne land.Derudover har Hedensted Kommune gennemført3D-planlægning i en tidlig fase, workshop, internetbaseretborgerinddragelse, landskabskarakter-registrering,kulturhistorisk og landskabeliganalyse med udgangspunkt i landsbyer.ErfaringerProjektforløb ikke som planlagtHedensted har erfaret, at der stedse skal værefokus på udvikling af organisationen, projektledelseog projektstyring. Samtidig skal det faglige grund-Visionen for Tørring er, at byenskal være kendt som naturbyen.Udgangspunktet er at samleTørrings to bydele om Gudenådalensom et rekreativt centrumfor byen og som bindeled mellemby og land.

32Når vandstanden i havet stigerændrer kystlandskabet sig.Kommende planlægning skalhåndtere disse ændringer.Hvordan sikrer vi offentlig adgangtil kysten? Hvor skal naturenhave lov at råde? Og hvadmed de private værdier som fxsommerhuse?lag være på plads fra starten. Det skaber frustrationerat arbejde på for mange af projektets delelementerpå én gang, mens der ventes påafklaring. Projektet i Hedensted var tænkt som enlineær proces, men endte mere i retning af en spiralfjeder.Tidsplanen kunne ikke holdes, hvorfor projektresultaterneblev integreret direkte i kommuneplaneni stedet for at blive afrapporteret som entemaplan. Det bevirkede, at projektet blev ”afprøvet”i forhold til konkrete retningslinjer og rammebestemmelser,ligesom alle dele af kommuneplanenblev ”spejlet i” projektet. Resultatet var enlangt bedre og bredere integration mellem projektetog kommuneplanen end forventeligt.Politisk ejerskabDen politiske forankring har været stor og gennemgåendebl.a. fordi projektet blev skabt og baseretpå planstrategiens fokusområde ”klima” ogden politisk vedtagne ”Strategi for klimatilpasning”.I projektforløbet fandt der en løbende konsolideringsted. De væsentligste elementer var:• fælles klima-studietur i kommunen for Plan- ogMiljøudvalg og Teknisk Udvalg• klima har været et gennemgående tema påtema- og udvalgsmøder om kommuneplanen• klima har været et gennemgående tema påborgermøder om kommuneplanenDet har været væsentligt for den politiske forankring,at emnet er samfundsmæssigt relevant ogsåud over kommunens egen geografi. Samtidigblev emnet politisk interessant både fra enkeltsagtil vision. Projektet har været med til at skabesammenhæng mellem den traditionelle kommuneplanlægningog planlægningen for det åbneland for politikerne.

Den klimatilpassede kommuneplanKlimahåndteringsområderRisiko for højt grundvandBorgerinddragelsen kræver timingHedensted Kommune ønskede at involvere borgernemed at foretage en internetbaseret borgerundersøgelseom erfaringer med oversvømmelser.Tanken var, at borgerne skulle få ejerskab tilemnet klimatilpasning ved at indberette hvor dervar/havde været oversvømmelser.Den klimatilpassede kommuneplan har først ogfremmest til formål at klimasikre gennem planlægning.Derfor friholdes klimatilpasningsområdernefor bl.a. ny bebyggelse. Hvor der er risiko for højtgrundvand anbefales det at undersøge forholdenenærmere inden konkrete anlægsarbejder.Indberetningerne fra borgerne skulle også brugestil at kvalitetssikre den hydrauliske analyse. Dogvar der så få borgere som indberettede at indberetningerikke var brugbare til at justere analysen.Derudover skabte undersøgelsen en forventninghos borgerne om, at kommunen ville ”ordne deting” nu. En undersøgelse af den type burde væregennemført i forbindelse med en kampagne for atgennemføre klimasikring i praksis.www.plan09.dk/hedensted

helsingør kommuneTæt by – tættere påwww.plan09.dk/helsingorHelsingør Kommune udarbejdedeen samlet fortætningsstrategi:”Tæt by – tættere på”. Projektetsammentænker byens fysiske potentialemed en etnologisk analyse afborgeres ønsker og behov til byen.Helsingør Kommune ønskede at tiltrække nyeborgere, men var samtidig bundet af væsentligebegrænsninger på yderligere udbygning af byen.Byen er omgivet af hav, sø og store skov- og naturarealer.Udgangspunktet for projektet var ønsketom gennem byfortætning at opnå en by, hvor allehavde kort afstand til værdierne, fastlagt i kommunensvision.Formålet med eksempelprojektet var at udpegeområder med potentiale for fortætning, beskriveudviklingsstrategier for disse, samt at indarbejdedem i kommuneplan 2009-2020.Projektet var organisatorisk placeret i en udviklingsafdelingi centralforvaltningen.MetodeDen fysiske analyse blev gennemført ved hjælpaf byarkitektoniske analyser og visualiseringer.

35HAVETSKOVENKULTURENDET ÅBNE LANDTÆT BY -TÆTTERE PÅDe medførte klarhed over hvilke tilbageværendebymæssige- og landskabelige kvaliteter, der vilblive styrket og bevaret i den fremtidige planlægning.Den etnologiske analyse giver viden om dem, derskal leve og bo i Helsingør. Den viden blev skabtved at spørge borgerne og få indsigt i de bagvedliggendeværdier og sociale positioner, som harbetydning for, hvor man bosætter sig, og hvordanman bruger sin by. Analysen er gennemført medinterview, fokusgruppemøder med øvelser, feedbackog en walkshop med deltagergruppen, hvorder blev givet feedback på arkitekternes ideer(den fysiske analyse).Frem for at lave en traditionel livsformsanalysehar Helsingør identificeret fire forskellige typeropdyrkere. Begrebet opdyrkere tager afsæt i analysenforud for Helsingør Kommunes vision.ErfaringerTag udgangspunkt i den eksisterende visionKonsulenterne var forpligtet af kommunens eksisterendevision. Derved blev visionen en integreretdel af processen og produktet. Det betød, atprojektet fik en positiv modtagelse blandt politikerne,fordi der var genkendelige elementer fravisionen – noget de allerede havde godkendt ognikket ja til. Samtidig blev begrebet ”opdyrkere”fra visionen udvidet til at omfatte flere end blotkreative og iværksættere i den klassiske forstand.Fordele og ulemper ved øjne udefraKonsulenter kan udstyres med opgaven at semuligheder frem for begrænsninger. Bl.a. derforopdagede vores konsulenter et område, som harligget hen siden 50’erne. Området var et oplagtsted at slå ned på, men ingen i kommunen havdeovervejet det før.Helsingør by er omgivet af fantastiskenaturværdier – havet,skovene og det åbne land.Byens unikke naturkvali teterer et stort aktiv for kommunensborgere. Samtidig sætter denstorslåede natur sine begrænsningerpå byudvikling.

Konsulenter ude fra betyder også, at vi i HelsingørKommune efterfølgende har bearbejdet materialetfriere. Ulemperne har til gengæld været, atkonsulenterne fik nogle ”darlings” – ideer de forelsketsig i. Efterfølgende er der en række ting hvorbegrænsningerne ikke har været overvejet ogsom derfor skal yderligere bearbejdes. Det erskismaet mellem at være stedkendt og ikke atkende historier og baggrunde.De fire udvalgte områder med de sammenhænge/forbindelserud til kysten og skoven, der skal styrkes.Der mangler stadig konkretisering og stillingtageni flere af områderne, hvilket kræver en længereproces. Ideerne fra projektet skal viderebearbejdesi den efterfølgende kommuneplanlægning,og der skal laves en rækkefølgeplan for det, derønskes realiseretTværfagligt samarbejde kvalificerer projektetSamarbejde mellem etnologer og arkitekter gennemen kombination af samfundsvidenskabelig/

Idealistisk37Fællesskaberen– hverdagsopdyrkerenNærmiljø - bofællesskab - ungdomsklub - naboskabØnsker: Social mangfoldighed, tryghed og sammenhold,facliteter for børn og unge, gode offentlige rumog offentlig transport, miljømæssig bæredygtighedBidrager med: Opdyrker lokalt fællesskab og socialtengagement, tager ansvar og skaber tryghed. Støtterop om sociale tiltag som f.eks. boligfællesskaber.Tolerance i forhold til social mangfoldighedFortolkeren- den romantiske opdyrkerFortælling - bibliotek - skov - bylivØnsker: Sjæl og autenticitet, historiske bygninger, uspoleretnatur, byliv, kulturaktiviteter, caféer, restauranterog specialbutikker, stedets egenartBidrager med: Opdyrker byens myter og fortællinger– bidrager til at forme Helsingørs betydning i egne ogandres øjne. Viden, kritik og debat – er opinionsdannere.Tolerance i forhold til bylivFunktionelÆstetiskIldsjælen- fritidsopdyrkerenSilvan - parcelhus - forstad - håndboldØnsker: Moderne service, sportsfaciliteter, infrastruktur,gode institutioner, trygge rammer, have, privatliv,naboer, der minder om dem selv og har børnBidrager med: Opdyrker forenings- og fritidslivet,engageret i skole-, institutions- og idrætsforeningsbestyrelsersamt i lokalpolitikIværksætteren- den kreative opdyrkerVærksted - kultur - kontorfællesskab - netværkØnsker: Andre iværksættere, at være i centrum, kulturaktiviteter,cafeer og butikker, industribygningermed råhed og sjæl, iværksætter-hjælp fra kommunenBidrager med: Opdyrker kreativt miljø, skaber kunst,kultur og små virksomheder. Transformerer nyetrends til lokal kontekst, gør områder attraktive forFortolkeren og FællesskaberenInitiativrigsociologiske og arkitektoniske tilgange har skabtgod synergi i og har kvalificeret projektet. Etnologernehar haft stor fokus på borgerinddragelse,mens arkitekterne har haft fokus på arkitekturenog byrummene.Prioritering og fortætninghandler om mere end en tæt by i bykernenProjektet har tydeliggjort, at fortætning kan udbyggeog forstærke den kvalitet, der allerede er iet byområde. Fortætning handler ikke kun om atforøge bebyggelsesprocenten, men at det kanvære en måde at give liv til områder, der ellers erblevet ”overset” i planlægningen. Fortætning kangive forsømte områder identitet og karakter.De fire opdyrkertyper kan placeres mellem to spektre.Den lodrette akse illustrerer måden, hvorpå de bidragertil byen: primært i kraft af deres idealisme eller deresinitiativ. Den vandrette akse illustrerer deres behov ogønsker til omgivelserne: primært om de er funktionelleeller æstetiske. Farverne refererer til områdernes farverpå det foregående kort, og indikerer hvilket typerman forestiller sig tiltrækkes af områdernes karakterer.www.plan09.dk/helsingør

Hillerød kommuneStationszonenwww.plan09.dk/hillerodHillerød Kommune så nærmerepå Stationszonen og eksperimenteredemed bl.a partnerskaber og udbygningsaftaler.Hillerød Kommune ville skabe en helhed i planlægningenfor Stationszonen – en ny bydel omkringHillerød Station. Dette skete ved at arbejdemed fortætningsstrategier, en byrumsplan ogmed ønsket om en stærk vision som katalysatorfor omdannelsen. Der blev arbejdet frem mod enlokalplan for 1. etape af Stationszonen i sommeren2010.MetodeEksempelprojektet har afprøvet nye måder til atudvikle planlægningsgrundlaget for et størrebyomdannelsesområde. Hillerød Kommune kobledearbejdet med trafik, byrum og bæredygtighedshensynmed en sideløbende realiseringsstrategi.Til grund for dette ligger:• Helhedsplan for Stationszonen• Byrumsplan• partnerskabs- og udbygningsaftale med DSBEjendomsudvikling A/S og Freja ejendomme A/S

39I den tidlige del af projektet blevder afholdt et succesfuldt visionsmødefor interessenter, hvorbl.a. spillet ”Visionernes Colla ge”blev introduceret. Mødet varden første af projektets milepæle.Det fungerede over al forventningsom dialogforum for demange interessenter indenforStationszonen og som katalysatorfor udviklingen af området.• Mobilitetsstrategi og konsekvensanalyse• Fortætnings- og bæredygtighedsstrategierHillerød Kommune afholdte også et visionsmødefor interessenterne, hvor der blev spillet ”VisionernesCollage”. Via billeder og kort udviklede deltagernei grupper visionscollager for Stationszonenog hvad den skal indeholde.ErfaringerByrumsplanen sælger områdets mulighederByrumsplanen fastlægger byrum og forbindelserfør byggemulighederne, og er afsættet for realiseringsdialogmed interessenter og udviklere. Ien tid hvor udviklere ikke i så høj grad har et færdigtegnetvisionsoplæg med til første møde, spillerdet en vigtig rolle som isbryder for at ”sælge”områdets muligheder. Således er det i Stationszonenallerede anvendt ved flere lejligheder.Mobilitetsstrategi og konsekvensanalyseMobilitetsstrategien og konsekvensanalysen afdækkerbalance-forholdet mellem byggeri og trafik.Udviklingsbilleder med scenarier for byggerihar afdækket, hvornår trafikken ”bryder sammen”og hvilke indsatser, der skal bringes i spil for atændre trafikbilledet. Metoden udfordrer den traditionelleplanlægning, hvor man løser de trafikaleproblemer efter man har fundet ud af hvor megetman vil bygge (eller har bygget). I stedet begyndermetoden med hvad trafiksystemet kan håndtere.I Hillerød betød det, at der blev skabt tungtvejendeargumentation for udformningen afkommuneplanens rækkefølgeplan og dokumenteretbehov for de nødvendige infrastrukturinvesteringer.Mobilitetsstrategien og konsekvensanalysen dokumentererden direkte sammenhæng mellemnødvendigheden af specifik infrastruktur og den

Byrumsplanen, der bl.a. indeholder denne aftenillustration,blev projektets mest vellykkede enkeltprodukt.Den indeholder flere af de processer ogprodukter, der blev udviklet under projektet som fxfortætningsstrategien og selve byrumsplanen. Vedhjælp af illustrationer, billeder og planer beskriverden på en let forståelig måde, hvordan områdetskal udvikles.Byrumsplanen er afsættetfor en realiseringsdialogdertil knyttede ”byggemulighed”. Erfaringen viser,at analyserne har været en væsentlig forudsætningfor, at kommunen kunne gå i dialog med investorerneom udbygningsaftaler. Analyserne giverinvestorerne mulighed for at orientere sig ombehovet for ny infrastruktur.Aktiv rækkefølgeplanlægningsom udgangspunkt for forhandlingPlaceringen af planprojekterne i rækkefølgeplanenbliver afgjort ud fra et spørgsmål om, hvornårbyrådet har økonomisk råderum til at foretage denødvendige infrastrukturinvesteringer i området.Kan en bygherre efterfølgende løfte én eller flereaf disse nødvendige infrastrukturinvesteringerkan de opfylde betingelserne for at kunne indgåen infrastrukturaftale.Disse principper dannede baggrund for, at kommunenhar indgået partnerskabsaftalen med DSB

41Ejendomsudvikling A/S og Freja ejendomme A/Som 1. etape, som nu lokalplanlægges. Sammenmed lokalplanen forberedes den egentlige udbygningsaftale.På denne måde kobles helhedsplanenmed scenarierne for mobilitetsstrategien.Både byggemuligheder og baggrunden for udpegningeni rækkefølgeplanen, der er afsættet forinfrastrukturaftalerne, bliver tydelige.Fokus på både planlægning og realiseringAt projektet har holdt fokus på både realisering ogplanlægning undervejs har været en stor styrkefor indholdet af planerne og realiseringsmulighederne– specielt den aktuelle ejendomsmarkedssituation2008/2009 taget i betragtning. Det harværet mere oplagt at afstemme planvisioner medslutbrugerne, når de har været inddraget fra begyndelsen.Samtidig har realiseringsstrategienmedvirket til at finde finansiering af infrastrukturog sikre partnerskaber mellem kommunen, DSBNår et projekt har omhandlet et længerevarendeplanlægningsarbejde afventes resultaterne af realiseringsdelenaltid med en særlig spænding – varplanerne robuste nok i mødet med virkeligheden?Illustrationen fra arbejdet frem mod en lokalplanfor 1. etape fanger mange af de planer og visioner,som projektet har formuleret undervejs. Et intimt”studiestræde”, der både knytter bydelen sammenog samtidig definerer rammerne for et pulserendecampusliv.Ejendomme A/S og Freja ejendomme A/S. Detbetyder, at projektet på et tidspunkt, hvor mangeandre er gået i stå, stadig fortsætter med aktuelleplaner om fx undervisningsbyggeri.www.plan09.dk/hillerod

køge kommuneHaver og højhusewww.plan09.dk/kogeKøge Kommune afprøvede metoder tilat styrke sammenhængen mellem denfysiske og økonomiske planlægning.Det resulterede i udarbejdelsen af enboligpolitik i Køge Kommune.I Køge Kommune var der et ønske blandt bådepolitikere og administration om at udvikle meredetaljerede scenarier for kommunens by- og befolkningsudvikling.Behovet for udvikling af nyemetoder og analyseredskaber skal først og fremmestses i lyset af det store antal nye boliger, somkommunen bygger og har bygget de seneste år.Projektet resulterede i så megen viden, at ensærskilt boligpolitik blev udarbejdet som tillæg tilKommuneplan09. Redskaberne skulle bidrage tilat styrke sammenhængen mellem den fysiske ogøkonomiske planlægning, og det lykkedes.Projektet var forankret hos projektlederen somcentralt omdrejningspunkt, tæt på Plan og Trafik,der i Køge Kommune har ansvar for boligpolitikog kommuneplan. Projektgruppen omfattede, forudenen byplanlægger og en landskabsarkitekt,medarbejdere fra skole- og dagpasningsområdet,

Hækken må kun være1.20 m = intet privatlivi haven = bliver ikkebrugt.43sundhedsøkonomisk og økonomisk afdeling,SSP-gruppen og integrationsafdelingen.MetodeScenarierne byggede på statistiske fremskrivningermed basis i kommunens befolkningsprognoseprogram(KMD). Følgende data blev anvendt:• et prognoseberegningsprogram• Tre alternative boligbyggeprogrammer• Viden om nuværende kapacitet, fx på dagpasnings-,skole- og ældreområdet• nøgletal om andelen af ældre, som bor i enplejebolig, procentdelen af en årgang, der benytterpasningstilbud osv.De øvrige dele af projektet bestod af:• en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviewblandt tilflyttere i nye boliger• litteraturstudier om tilgangen til feltet boligpolitik• Et temamøde med politikerne om brugen afboligpolitiske redskaber• en boligworkshop for børn og voksne på KøgeSkitsesamling• Brug af Kvadratnettet som værktøj (Geomatic)• Brug af scenarier som analyseredskab og somdel af den politiske proces.ErfaringerProjektleder med de nødvendige kvalifikationerLyst til og flair for at arbejde med tal – er en forudsætningfor at arbejde med scenarier for kommunensbolig- og befolkningsudvikling.Skal scenarierne have indhold og dybde, skal deendvidere ledsages af kapacitetsanalyser for derelevante sektorområder. Her er det vigtigt, atprojektlederen er lydhør og har respekt for despecifikke og af og til kryptiske forhold, der gør siggældende for de enkelte sektorer – sikkert ikkekun i Køge Kommune!En del af eksempelprojektet bestodi en spørgeskemaundersøgelseblandt kommunens tilflytteretil nybyggede boliger.I alt svarede knap 500 borgerepå spørgeskemaet, og blandtsvarene indgik en række citater,der blandt andet blev brugt påworkshoppen om nye boliger.

44A Boligejere med overskud (14%)B komfort og hygge (23%)C livet på gården (3%)D Velhavere (1%)E Fællesskab (19%)F storbyliv (32%)G seniorer (8%)H unge på vej (0%)Det Danske Kvadratnet (Geomatic) blev afprøvetsom analyseredskab. Kvadratnettet inddelerDanmark i tusindvis af celler (på helt ned til100 x 100 m 2 ). På billedet er vist opdelingen iotte ideal typiske familier (om hvem man kan læsealt fra gennemsnitsindkomst til valg af morgenavis),samt hvor i kommunen familietyperne bor.Arbejdet med boligpolitikken kræver at kunnetænke i helheder. Boligpolitik er både jordpolitik,salgsbetingelser, ejerformer, energikrav, brug afanvisningsret, rekreative arealer, forskellige slagsboliger osv. Kendskabet til disse områder ligger iKøge Kommune spredt i mange afdelinger og forvaltninger,så det var nødvendigt at kunne havemange bolde i luften samtidig. Helhedstænkningenbidrog til at inddrage de rigtige fagligheder medden rigtige viden på rette tidspunkt. Men at udformeboligpolitikken på baggrund af de mangeanalyser og rapporter (og dermed agere ud fraden nye viden) krævede også en vis systematikog ihærdighed!Projektet har bundet denfysiske og økonomiske planlægningtættere sammenArbejdsindsats kontra resultatProjektet er omfattende med de mange analyser.Med et stort lokalkendskab kan analyserne synesselvindlysende, men for det første har projektetændret denne viden fra at være overordnet og

cirka-præget til at være mere præcis og faktabaseret.For det andet har projektet (i forlængelseaf kommunesammenlægningen) erstattet lokalkendskabtil én af de gamle kommuner med faktabaseretviden om hele den nye kommune. Påden måde er fælles værdier og identitet i den nyestorkommune blevet yderligere cementeret. Ogde faktabaserede resultater har givet anledning tilret præcise fremskrivninger af behovet for institutioner,ungdomsboliger, ældreboliger osv. i fremtiden.kan generere, uanset udfaldet af den politiske beslutningsproces.Husk dog på, at projektet harbundet den fysiske og økonomiske planlægningtættere sammen.Fortvivl ikkeTro på det! Engagement kan bære selv de skævesteidéer igennem, tilsat en vis portion stædighed.Undervejs i eksempelprojektetblev børn og voksnei kommunen indbudt til atbygge og eksperi menteremed modeller af nye ogutraditionelle boliger. KøgeSkitsesamlings billedskolestod for undervisningen ogsom inspiration indgik enrække plancher.Politikerne gør som de synes bedstMed afsæt i det forbedrede vidensgrundlag ogprojektets tre udarbejdede scenarier valgte politikernealligevel et andet scenarie end det, projektgruppenanbefalede. Det er der er mange fornuftigeforklaringer på – læs mere på projektetshjemmeside – men som planlægger skal manvurdere, om man har brug for den viden projektetwww.plan09.dk/koge

Morsø kommuneKompetenceudviklingog åben land planlægningMetodeProjektet tog udgangspunkt i bl.a. en landskabsanalyseefter principperne i landskabskaraktermetoden,en identifikation af kulturhistoriske kvawww.plan09.dk/morsoHelhedsorienteret planlægningaf det åbne land ved at integrereanalyser af turisme, landskab, naturog kulturhistorie.Baggrunden for projektet er det særlige behov foren stillingtagen til samspillet mellem landbrug oglandskab pga. den intensive landbrugsdrift, somknytter sig til Morsø Kommune. Formålet medprojektet har været at styrke planlægningen afdet åbne land ved at tage hensyn til de eksisterendekvaliteter og potentialer indenfor natur, kulturmiljøog landskab. En vigtig del har været atkoble den indsamlede viden med det sideløbendearbejde med kommuneplanen, og at inddrageregionplanen.Projektet var forankret i Byplan, og udarbejdet afen kernegruppe bestående af fire medarbejderefra forskellige teams i Natur og Miljø.

Projektindhold og -forløbWorkshoPindhold og -forløblandskabsuddannelseMorsø2 personerProjektforløbeksisterende videnfaktaarkWorkshop 1faglige oplægPrincipper for retningslinierMål + retningslinier47Morsø4 nøglepersonerMorsø 15sagsbehandlereog planlæggerelandskabskarakteranalyseanalysefeltVurderinganbefalinger tilplanlægningWorkshop 1 + 2byrolle mønsterPotentielle oplevelesmulighederturismestrategiWorkshop 2sammenskrivning afretningslinierPlanlægning afworkshop 2kommentering afMål + retningsliniersagsbehandlings caseskP retningsliniersagsbehandlingendelig formulering afretningslinier + Målfælles forståelsekP sagsbehandlingliteter samt en kortlægning af naturværdier. Endel af baggrundsmaterialet for analysen har været”faktaark” på temaerne natur, kulturmiljø, lokalelandskabsbilleder (lokalbefolkningens landskabsforståelse),geologi og ferie-fritid. Derudoverer oplysninger og arealudpegninger i regionplaneninddraget, og udpegningsgrundlaget er meredetaljeret og nuanceret udbygget.Analysen og kortlægningen er mundet ud i en fladedækkendebeskrivelse af kommunens landskabersamt anbefalinger til planlægningen af detåbne land ud fra et landskabeligt hensyn/landskabeligeinteresser.Et meget centralt element i projektet var en landskabsuddannelseaf medarbejdere for at forankrelandskabskarakterarbejdet i forvaltningen og styrkesammenhængen mellem planlægning og sagsbehandling.ErfaringerFrugtbart samarbejde med konsulentenDet er en fordel med ”eksperthjælp” især i opstartsfasen.Konsulenten har fungeret som projektleder,underviser og sparringspartner, og harstået for kvalitetssikring af landskabskarakterbeskrivelserne.Metoden er ”tung” og vejledningenåben for fortolkning, hvilket gør metoden svær attilegne sig alene ved at læse den. Skal der væreen nogenlunde ensartet brug af metoden er enform for undervisning fra centralt hold derfor enfordel. Derudover har konsulenterne spillet envigtig rolle som forpligtende samarbejdspartner,forstået således, at det i en så langvarig proces eren fordel, at der er flere om at ”holde gryden ikog”, også udefra.Kompetenceudvikling internt i organisationenFire nøglepersoner i kernegruppen var passendei forhold til at opnå et dybtgående kendskab tilDet samlede projektforløb harhaft til formål at skabe et nytog opdateret grundlag for landskabsplanlægningog styrkeinddragelsen af landskabet iadministrationen af det åbneland i Morsø Kommune.Samtidig styrkes sammenhængenfra analyse til kommuneplanensretningslinjer og videre tiladministrationen.

landskabskaraktermetoden. For mange deltagereøger risikoen for, at den enkelte ikke får mulighedfor at fordybe sig/opnå den nødvendige erfaringi at bruge metoden. Hele Natur og miljødeltog i et opstartsmøde samt to workshops, ogdet har medvirket til, at der er skabt en bred overordnetforståelse for projektet i hele afdelingen.WorkshopforløbI workshopforløbet blev principper for interesseafvejningi det åbne land defineret, kommuneplanensretningslinjer for det åbne land formuleretsamt principper for inddragelse af det åbne landskvaliteter i sagsbehandlingen diskuteret. Inddragelsenaf medarbejderne skabte en fælles forståelsefor kommuneplanens retningslinjer og detbagvedliggende analysearbejde. Derigennemsikres kvaliteten af og sammenhængen mellemanalyse, retningslinjer, sagsadministration og dengode sagsafgørelse.De to workshops har dels medvirket til en betydeligbevidstgørelse blandt kommunens medarbejdereom det åbne lands planlægning generelt,dels givet en hurtig og ret dybdegående kvalitetssikringaf retningslinjerne for det åbne land – ogdermed en bedre kommuneplan.Det kræver stærk formidling at skabe politisk forankringProjektet er formidlet til politikere på to temamøder.På det første møde blev kortlægnings- oganalysearbejdet og resultaterne – udpegningerog retningslinjer – gennemgået. Det var muligvisen for stor mundfuld, og politikerne fokuseredemeget på risikoen for at komme til at spænde benfor sig selv ifht. udvikling, erhverv etc., hvorveddebatten kørte lidt af sporet.På det andet møde var fokus konkret på retningslinjer.Retningslinjerne for landskab og natur blevgennemgået punkt for punkt, og ændringer ifht.

49SignaturforklaringLandskabelige vedligeholdelsesområderLandskabelige beskyttelsesområderregionplanen listet op. Mødet havde en beroligendevirkning på politikerne, og kommuneplanenblev efterfølgende vedtaget.Erfaringen er således, at projektet har øget det politiskefokus på temaet – men det er en udfordringat formidle det. LK-metoden er abstrakt for ikkefagfolkog svær at formidle. Det er fortsat usikkert,om politikerne vil følge det til dørs med konsekvensfor de afgørelser, de skal træffe i udvalg.Landskabskortlægningen er mundet ud i en opdelingaf øen i landskabelige vedligeholdelsesområderog beskyttelses områder, hvortil der i kommuneplan2009 er knyttet hver sin retningslinje. Beskyttelsesområderneer ikke en forbudszone men områder,hvor der skal vises særlige landskabelige hensynved opførelse af nye anlæg eller byggeri.Planlægning og ressourcerFor at sikre en hensigtsmæssig gennemførsel ogudnyttelse af ressourcerne er det vigtigt, at der erafsat tid til at udarbejde beskrivelsen umiddelbartefter besigtigelsen af et område, samt at der erhurtig feed-back. Der har ind imellem været store”huller” i arbejdet, hvilket har forsinket færdiggørelsenaf beskrivelserne. GIS-arbejdet har desudenværet meget ressourcekrævende.www.plan09.dk/morso

odense kommuneTil forsvar forbydelsplanlægningenwww.plan09.dk/odenseNye planprincipper i kommune -planens rammedel – bedresammenhæng mellem hovedstrukturog rammerne for lokalplanlægning.Odense Kommune har i en årrække udarbejdetmellemformsplaner, dvs. planer, som ikke er lovbundne,men nødvendige at udarbejde for atskabe et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag for politiskebeslutninger, sagsbehandlingen og lokalplanlægningen.Mellemformsplanerne har overvejendeværet uden reel relation til kommuneplanen.Eksempelprojektet bestod af tre elementer:• Videreudvikling af væsentlige redskaber fradisse ikke-lovbundne planer, så de kunne anvendesi højere grad i kommuneplaner• udvikling af rammerne, så de i højere grad udtalersig om arkitektur og volumener° bedre sammenhæng mellem hovedstruktur ogrammer gennem udvikling af planprincipper.

, deni landrpegerantalbetydmærvejÅDE 8olbrofortov,jen itydendenelviststien indtryk, påup, en rej-samtlt enlagtkabet motoreredet og rivt ofil brug. harmgivel-centrumjernbarksvejkketlserne.afgravtbe-Planprincip 7: Netværk i parcelhusområdeTilstandPlanprincippet vedrører hele det storeparcelhusområde (”Det store rejsegilde”),som udvikledes i 60’erne og som i dagdanner én homogen og sammenhængendebebyggelsesflade, inkl. mindrePlAnPRinciPPERområder med tæt/lav bebyggelse.9 PlAnPRinciPPER FOR DElOMRÅDE 8Den typiske bolig er parcelhuset, oftegavlvendt mod vej, ét- planshus medsvag tagrejsning, således at bygningennæsten ikke giver sig til kende fra vejenpå grund2PP3af hæk og hegn. Hus ved huspå nogenlunde ens grunde.indenfor området er der få variationer,idet tæt-lave boligenklaver og institutionerlejlighedsvis 3: Ådalene bryder Planprincip monotonien.Tilstand Vejbilledet støtter ikke det landskabeligeDe billede. grønne Hæk korridorer, og små som individuelle ådalene forhaver omkringgiver Stavids et diffust og vejbillede Ryds å udgør, uden er arkitektoniskprægnans. og i stedet værdifuldt for Vejbilledet alene landskabstræk at er anskue almindelig-vejen på som enet betydeligtkanten vis for af åbent. trafikåre, byen. Begge bør den ådale også indgår respekteres som somvigtige felter et langstrakt i byens billede. byrum, som en entre til byenOmrådet fra er vest. som helhed velfungerende,Sommenlandskabsbilledervejnettets form gører deområdetmarkanteorienteringsløst.Hensigten To vejeogterrænformen understregerfungerer med planprincippet somtunneldalsystemet.områdets er at skabeen større Rismarksvej overensstemmelse og Rugårdsvej, mellemfordelingsveje:der danner vej og et bebyggelse, kryds på tværs således af det at underliggendelandskabelig vejnet (se ledelinie fig. 1).vejen somÅdalene har hvert sit særpræg tydeliggøres.med Stavidsådal som den mere plejede og Rydsådal som den mere ekstensivt plejede.Begge ådale er velholdte, velfungerendeog meget besøgte både som rekreationog på gennemfart.I gruppen var der tre planlæggere, en hortonom,På strækningen Ryds Å-Korupen landskabsarkitekt og en museumsinspektør.-er stien omgivet af åbent land på entenPlanprincippets Sidst i projektperioden hensigtden ene side eller begge blev gruppen sider. indsnævret Stien oplevesat bestå her af som planlæggere. meget åben. Desuden var en refe-Planprincippet har til hensigt at fastholdetiltilstanden og desuden på sigt opnå enstørre brugs- rencegruppe og landskabsværdi tilknyttet. i området.langesøstien har mange sidestier. De erdog ikke særligt synlige og det er ikkeMetode åbenlyst, hvor de fører hen. Stort lokalkendskabtil nye er påkrævet kommuneplanrammer for at kunne tager gøre ud-Forslaggangspunkt brug af disse i følgende sidestier. analyser:• karakteristik af ”mellemformsplaner”.• Byens billede, der danner et overordnet billedeaf Odense. Det er et billede af de helt overordnedeforhold i geografien, landskabet og byen.• Værdikortlægningen, der er en registrering afDen åbne og ekstensivt plejede ådalsbund.et områdes fysiske forhold; bebyggelse, infrastruktur,landskab, funktion, miljøforhold, historiskspor m.m. Det er samtidig en registreringaf muligheder, potentialer for udvikling, omdannelseeller afvikling – en søgen efter værdier.Parcelhusbyen, som den kendes mange steder fra.M M U N30 E | M Ø L L E R | & P L GA RN Ø0 9 N B | O RO GD EANS S E|K O M M U N E | M Ø L L E R & G R Ø N B O R G A S |Åop tilrter. Pålads. Derret åbnerat på4 .• Planprincipper, der er en form for overordnederammebestemmelser eller retningslinier, derbeskriver den byarkitektonisk hovedstrukturfor et givent område eller bydel.ErfaringerPlanprincipperPlanprincipperne er udviklet på baggrund af byensbillede samt værdikortlægningen, herunderfactsheets og områdernes potentiale (0, + og ÷).Både ved udviklingen af byens billede og værdikortlægningener der allerede foretaget betydeligevalg. Registreringerne er fra start værdiladede.Værdiladningen peger i sig selv frem mod et planprincip.Derfor er udviklingen af planprincipperneikke en ny eller ekstraordinær planlægningsindsat;det er en nødvendig sammenfatning og fokuseringaf de væsentligste indsatsområder i bydelen.Planprincipper er gode til at formidlebyarkitektoniske udsagn,der dækker en større kontekst.De to ådale omkring Stavids åog Ryds å.| P L A N 0 9 | O D E N S E K O M M U N E | M Ø L L E R & G R Ø N B O R G A S | 33| P L A N 0 9 | O D E N S E K O M M U N E | M Ø L L E R & G R Ø N B O R G A S | 1751

Odense Kommune brugerrammekortene aktivt.Udformning af nye kommuneplanrammerDet har været udfordrende for Odense at omsættebegrebet ”planprincipper” til et kommuneplanbegreb.Det har vist sig at være mest hensigtsmæssigtat indarbejde indholdet i planprincippernei de specifikke bestemmelser for de enkelte rammeområder.Derved bevares planprincipper somprincipper for de planmæssige hensigter i et givetområde.En anden problematik har været, at Odense hartænkt de nye rammer i rummeligheder og byarkitektoniskehelheder. Det betyder, at gaderummenehar samme vægt som bygningsmassen. Menlov om planlægnings katalog over rammernesmulige indhold, § 11b, stk. 1, åbner ikke umiddelbartmulighed for at opstille rammer for gaderummenesudformning. Odense vælger dog at udfordre§ 11b, stk. 2, der åbner mulighed for at optagebestemmelser for andre forhold, der kan være afbetydning for arealanvendelsen og bebyggelsen.Den juridiske kabale er ikke gået helt op endnu,men Odense er dog nået et godt stykke vej modnye rammer, der sætter større fokus på de kvalitativeog de planlægningsmæssige aspekter ikommuneplanens rammebestemmelser.Udvikling af metoder undervejsI flere faser i projektet har en del af arbejdet beståeti at udvikle en metode. Det har været bevidst,ikke at dedikere sig til en metode fra startenaf hver fase. Projektet er tænkt eksperimentelt,uden sikkerhedsnet for det endelige udfald. Menderved var fx detaljeringsniveauet i kortlægningenikke klarlagt.Erfaringen er, at værdikortlægningen skal væretilstrækkelig detaljeret og koncentrere sig om fysisk/funktionelleforhold. De individuelle, sporadi-

Randers kommuneDetailhandelog liv i bymidtenDen statistiske metode til afgrænsning af områwww.plan09.dk/randersDetailhandlen spiller en væsentligrolle i Randers Kommunes udviklingaf en endnu mere levende og mangfoldigbymidte.Projektet vender Randers Kommunes detailhandelsplanlægning180º, så afsæt bliver i hvad”markedet” efterspørger. Fremtidig detailhandel,der ikke i dag er til stede i byen, indgår. Der erfokus på konkrete forslag til etablering af nye butikkerog nye forbindelser i Randers midtby.Projektet var forankret i Miljø- og Teknikforvaltningenog gennemført i samarbejde med et tværfagligtkonsulentteam med særlig viden planlægningaf storcentre.MetodeTre scenarier for midtbyens udvikling af henholdsvisden eksisterende bykerne eller en udvidelseaf bymidten mod øst eller syd for Gudenåen var ispil, og resulterede hurtigt i, at der skulle fokuserespå den eksisterende bykerne.

Miljøministeriet | RealdaniaEksisterende bymidteafgrænsningPotentielt bymidteareal iht. denstatistiske afgrænsningsmodelFokusområde55KUBENVi giver dig pladsADEPTArchitectsder til detailhandel er anvendt til afgrænsning afmidtbyen og bydelscentre.Udvikling af nye principper for detailhandel i bymidten.Med bistand fra Brügger & Nielsen blevder gennemført en grundig besigtigelse af midtbyen,som førte til udpegning af et mindre fokusområde,hvor der fokuseres på nye gangforbindelserog mulighed for ankerbutikker.I et ”omvendt kommuneatlas” udpeges bygninger,som har ringe eller ingen betydning for desammenhænge, hvori de er placeret. Her kan deretableres nye butikker.ErfaringerNye kompetencer gav nyt synpå midtbyens udviklingspotentialerTidligere var det opfattelsen, at midtbyens udviklingforudsatte en arealmæssig udvidelse. Meninddragelsen af nye kompetencer med viden omprincipper for storcenterplanlægning blev hurtigten stor øjenåbner: Midtbyen skal ses som et sammenhængendebyrum: Et bycenter, hvor gaderneer forbindelseslinjer. Hvor de enkelte gader mødesskal der være store ankerbutikker, der giverbyen profil. Det flytter fokus fra arealorienteredeovervejelser om at udvide bykernen til mulighederi eksisterende gadeforløb.Nye øjne på midtbyens udviklingbetød, at der blev fokuseretpå etablering af ankerbutikkerog styrkede forbindelseslinjer iet koncentreret fokusområde.Den statistiske afgrænsning erher ikke en begrænsning forudvikling af detailhandlen.En interessentanalyse omfattede personlige interviewsmed repræsentanter for Cityforeningen,Handelsrådet, butiksindehavere og lokale projektudviklere.Den statistiske metode kan ikke stå aleneErfaringen med den statistiske metode er, at deni bedste fald er overflødig! I midtbyen svarer afgrænsningeni det store hele til den hidtidige afgrænsning.Statistik opsummerer det, der kan

Det omvendte kommuneatlasfokuserer på byggemulighederuden at sætte bevaringsværdierover styr.registreres i dag. Derfor giver metoden kun et billedeaf servicetilbuddenes fordeling sig her og nu.Hvis man lægger metoden til grund for den fremtidigeudvikling, vil byen udvikle sig på områder,hvor kommunen ikke pt. ønsker udvidelse af bymidten.Metoden kan ikke stå alene. Der skal frapolitisk side peges på udviklingsretninger og-mål. Metoden er dog ikke en barriere for planlægningen.Men det er afgørende, at mulighederneinden for afgrænsningen udnyttes i enplan, der rummer en tidsfølge og en udviklingsmæssigsammenhæng med den centrale del afbymidten.Det omvendte kommuneatlasudpeger byggemulighederEfter udviklingen af det omvendte kommuneatlasses byen med nye øjne. Selv i Randers – hvor derer mange bevaringsværdige bygninger – er dermange bygninger, som vil kunne fjernes og nyopføreseller ombygges, uden at det vil påvirke oplevelsenaf en bevaringsværdig bykerne. Det vilendda give nye oplevelser i bybilledet, fordi detundgås at sprede bykernen.Det forventes, at en offensiv planlægning eftercentertankegangen, det omvendte kommuneatlasog beskrivelse af hot spots, hvor der kan etableresnye ankerbutikker, vil give en positiv medlevenfra investorer og developere.Som udgangspunkt er det ikke en kommunal opgaveat opkøbe ejendomme og nedrive eller videresælgedem. Men det kunne overvejes, hvis ikkeprivate investorer i første omgang ønsker at udviklede komplicerede ejendomsudviklingsprojekter.

57Interessenter har forskellige mål og tidsperspektiverInteressentanalysen viser, at detailhandlen ogkommunen har forskellige mål. Kommunens interesseer at udvikle og give mulighed for nye butikker.Herunder også kædebutikker, der ikke er repræsentereti bykernen. Den enkelte butiksindehaverhar fokus på hvem man kan forventekomme i konkurrence med, mere end overvejelserom, at en konkurrerende butik kan blive en støttei en fremtidig sammenhæng.Med hensyn til tidsperspektivet: Detailhandlenhar typisk på en horisont på ca. 2-7 år. Dvs. merepå nære problemer end langsigtede overvejelser.Det kan ses hos kædebutikker, hvor de nuværendebutiksbestyrere er ”på vej” gennem virksomhedenfra den ene butik til den næste. Forden selvstændige butiksindehaver er den næreproblemstilling konkurrencesituationen her og nu.Presset fra tilsvarende butikker skal begrænses.Det er vigtigt, at en planlægning, der inddragerdetailhandlen, ikke alene tilrettelægges efterdem, der aktuelt er til stede i bybilledet. Men atder tænkes i hvem, der inden for en tidshorisontpå 12 år, kan være interessenter inden for detailhandelog udbud af boliger.Temaplan for detailhandel udskudttil efter kommunalvalgetByrådet har været involveret via en temadrøftelseom detailhandelsudfordringerne for Randerssamt i arbejdet med kommuneplanen. For at undgåat detailhandel blev et valgkampstema indender var et gennemarbejdet produkt er det besluttetat udarbejde et kommuneplantillæg om midtbyog detailhandel i 2010.www.plan09.dk/randersI dag fremstår Slotspladsensom et skjult og afgrænsetområde. En fortætning i”kanten” af pladsen kansammen med ny belægningskabe en oplevelse af etåbent og offentligt område.

oskilde kommuneByen trykkerEn traditionel byarkitektonisk analyse – undersøgelseaf rummeligheder for at underbygge eksiwww.plan09.dk/roskildeEt ønske om bæredygtig byudviklingog et godt bymiljø nødvendiggørat se på sammenhænge mellembyfortætning, kollektiv trafik, parkeringog privat bilisme.Fremtidens byudvikling i Roskilde skal ske i formaf fortætning af den allerede eksisterende by vedat bevare den grønne ring udenom byen. For atskabe en bæredygtig byudvikling og et godt bymiljøer det nødvendigt at se på sammenhængemellem byfortætning, kollektiv trafik, parkering ogprivat bilisme.Plan09-projektet ”Byen trykker” om byfortætningog kollektiv trafik var forankret i Planafsnittet isamarbejde med Park og Vejafdelingen.MetodeEn desk-research, der indsamlede erfaringer fraotte byer, som er sammenlignelige med Roskildei forhold til størrelse, projekttype, bystruktur ogkontekst.

59sterende KP-rammer og danne grundlag for denvidere planlægning og beregninger i analyse afbusruter.En kortlægning og analyse af traceer for kollektivtrafik.nen er dog at der i sidste ende ikke bruges flereressourcer.Den fælles holdånd og vilje for at få projektet til atlykkes og blive til noget brugbart er helt klart udslagsgivendefor fremdriften.Kortlægning af mulige traceerfor kollektiv trafik er baseret påeksisterende busstop og anlagttæt på byudviklings- og omdannelsesområder.To borgerinddragelsesforløb: et traditionelt medindbudte og tilmeldte borgere, samt et AT forløb(Almen studieforberedelse, der er nyt tværfakultærtgymnasiefag) på Roskilde Gymnasium.Erfaringer fra projektetSamarbejde på tværs af afdelingerSom led i projektet er der introduceret en ny mådeat samarbejde på, hvor arbejdsgruppen beståraf medarbejdere fra forskellige afdelinger frem forudelukkende chefer. Det har skabt stor glæde,men i starten skabte det et stort ressourceforbrugfor at vænne sig til den nye situation. Konklusio-Frugtbar inddragelse gennem AT forløbRoskilde Kommune har udarbejdet et oplæg til etAT forløb (”Almen studieforberedelse”, der er nyttværfakultært gymnasiefag) på Roskilde Gymnasiumfor at få de unge i kommunen til at drøftefortætning. Lærerne har taget godt mod udfordringenog gjorde meget for at formidle problemstillingerneved fortætning til eleverne. Elevernehar været meget engagerede og udsigten til atkunne få indflydelse på fremtiden har givet demmod på opgaven. Det har været et berigende forløb,som kan overraskende viden. Et lignede ATforløb vil kunne bruges i andre sammenhænge.

Artiklen fra Fjordbyerne viser et uddrag af gymnasieprojektet,som har kastet en masse viden af sig.Da artiklen var en blandt mange, var det forhåbningen,at den debat gymnasieprojektet har skabt, erbragt ind i borgernes hjem via en kanal som ikke erkommunen.Omlægning af bustrafikAnalyserne af bustrafik var mere ressourcekrævendeend forventet viser, da det var et stort arbejdeaf få koordineret kommunens trafikplanlægningmed Movias og rådgiverens analyser.Analyserne er dog meget givtige, da de viser atder er meget stort passagepotential i at sammentænkefortætning med en omlægning af busdriften.Beregningerne viser at omlægges busdriften meden ændret linieføring vil det medføre 40.000 flerepassager årligt. Læs mere om de forskellige muligetiltag med op til 2,84 mio. passager årligt.Ømtålelig diskussionFor at fortætningsprojektet skal lykkes, skal detbygge på tre ligeværdige ben – kollektiv trafik,fortætning og ændring af parkeringsforholdene ibymidten. Det har under hele Plan09-processenværet tanken, at parkeringen skal samles periferti parkeringshuse. Så udvalgte parkeringsarealer imidtbyen enten kan bebygges eller friholdes forat skabe bedre byrum. Men forvaltningen i Roskildehar skubbet den politiske drøftelse af parkeringog parkeringshuse, da det er en ømtåleligdiskussion. Men diskussionen om parkering skalafklares, før visionen om fortætning og en bedrekollektiv trafik kan lykkes.www.plan09.dk/roskilde

61Collagen har været et ikon forfortætningsprojekt i Roskildegennem hele projektforløbet.

­silkeborg kommuneMellEMland– planlægning i demotorvejsnære arealerwww.plan09.dk/silkeborgEt udviklingsprojektom forholdet mellemen stor vejføring, byog landskab.Projektet knytter sig til planlægningen i forbindelsemed den besluttede motorvej igennem Silkeborg.Projektet kaldes MELLEMLAND, fordi dettager udgangspunkt i det ”tomrum” eller mellemland,som ofte opstår mellem en større vejføringog omgivelserne i form af by eller land. Styregruppenbestod af tre ledere fra forskellige dele af SilkeborgKommune samt én repræsentant fra Vejdirektoratet.­­Derhar været tilknyttet en projektgruppemed tre planlæggere og en vejingeniør frakommunen samt to planlæggere fra konsulenten.MetoderTypologier som principper for formgivningenTypologierne knytter sig til konkrete vejstrækningerog hver typologi inkluderer fakta om strækningen,landskabsanalyse, program, udfordringer,koncept og hovedprincipper for den videre planlægning.

63Registreringer og sekvensinddelingRegistreringer langs motorvejens vejtracé i form affotos og feltnoter. Motorvejen er inddelt i sekvenserefter landskabelige eller tekniske karakteristika,og har til hver sekvens knyttet en typologi.Sekvenserne varierer i længde og tager fra 8 sek.til 109 sekunder at passere i bil med 110 km/t.med det videre planlægningsarbejde i forvaltningen.I forbindelse med en lokalplan i motorvejensnærhed, har planlæggeren således kunne kontakteen person fra arbejdsgruppen i MELLEM­LAND, og på denne måde haft mulighed for attage en principiel diskussion om struktur, programog form.Typologierne bruger bl.a. illustrationertil at angive principperfor formgivningen.Workshops, seminar og studieturTo workshops, en for arbejdsgruppen og en fornabokommuner m.fl. Der har også været afholdtet internt seminar for planlæggere og byggesagsbehandlere,og arbejds- og styregruppen har væretpå studietur i Holland for at studere motorvejsprojekter.ErfaringerTypologier som grundlagfor udvikling og koordineringTypologierne er som redskab stærke i forbindelseI MELLEMLAND er typologiudviklingen primærtlavet hos konsulenten, men typologierne kunnevære blevet stærkere, hvis vi havde haft et tætteresamarbejde om deres udvikling.Ressourceforbrug på registreringer og analyserSekvensinddelingen har været uundværlig, menden har også taget mange ressourcer at udvikle.Vi burde have standset arbejdet med den detaljeredesekvensinddeling tidligere i processen, for atgå i gang med typologiudviklingen og formgivningen.Da de formmæssige overvejelser kom i

Sekvensinddelingen varanvendelig allerede efter førsteworkshop.gang, spillede resultaterne tilbage til analysen ogsekvenserne blev alligevel revideret yderligere.Studietur som en fælles referenceFørst i projektets proces tog styregruppe, arbejdsgruppeog konsulenter sammen til Hollandfor at studere motorvejsnær planlægning og arkitektur.Erfaringerne fra turen blev sidenhen etomdrejningspunkt for typologiudviklingen. Studieturenvar en fælles reference og en meget storinspirationskilde.Gode arbejdsmøder frem for arbejde i tænkeboksVi har haft et stort udbytte af arbejdsmøder, hvoren medarbejder fra Silkeborg Kommune arbejdedesammen med en medarbejder fra det tilknyttedekonsulentfirma. Møderne blev afholdtsom én-dags møder på begges arbejdspladser.Løbende blev spørgsmål og andre problemstillingeri forhold til projektet afklaret. Denne arbejdsformer langt mere givende i form af videndelingend når konsulenten alene har været i ”tænkeboksen”,som også har været tilfælde i flere deleaf projektet. Arbejdsfordelingen mellem kommuneog konsulent burde også have været skarperedefineret. Eksempelvis kunne vi have præciseret,at 80 % af arbejdet i analysefasen tilfalder konsulenten,mens 20% tilfalder kommunen osv.Involvering af embedsmænd og politikereMELLEMLAND har i løbet af processen skiftet fokusfra ekstern til intern formidling. Hen ved slutningendeltog repræsentanter fra den øvrige forvaltningi Workshop II og en temadag, og detlykkes at forankre typologierne bredt hos den resterendedel af forvaltningen. Dette viste sig atvære god timing at lade projektet modne, for derefterpå et stadigt tidligt tidspunkt, at præsenteredet for den øvrige forvaltning.

65Timingen var til gengæld ikke rigtig i forhold til atinvolvere politikerne indenfor projektperioden, daprojektet endnu var for usikkert et grundlag for enpolitisk debat. Projektet har alligevel hjulpet demtil at se positivt på motorvejens linjeføring, og forståvigtigheden af at være planmæssigt godt forberedt.Måske havde det været en fordel at havepolitikere med på studieturen til Holland, så despændende input også fik talsmænd i de politiskeudvalg?Motorvejsforløbet er inddelt i trestrækninger, som hver især erinddelt i sekvenser. Til hversekvens er angivet en typologi.Samspillet med Silkeborgs kommuneplanTypologiudviklingen ligger nu til grund for udpegningenaf nye rammer til byudvikling og til udpegningaf områder til skovrejsning eller uønsket skovrejsning.Typologierne er også blevet en del af kommuneplanensredegørelse som et planunderstøttendedokument, og et redskab til debat inden lokalplanlægningaf de motorvejsnære arealer.www.plan09.dk/silkeborg

skanderborg kommuneEksisterendebebyggelseFælleshusTæt-lavNy skovÅben-lavStiDialogbaseretplanlægningNy skovGrønningAnebjerggSkanderborg Kommune ønsker i den nye bydelAnebjerg at omsætte og formidle planstrategiensvisioner for kommunens udvikling. Visionerne,blev via Anebjergspillet, kvalificeret, så der skabesejerskab og forankring.MetodeAnebjergspillet er et eksempel på dialogbaseretplanlægning som omfatter: Rollespil, scenarier,udfordringer og prioriteringer. Gennem spillets trefaser er det målet, at spillerne skal kvalificere planlægningen.Spillet blev afholdt som et helaftensarrangement.Borgere, lodsejere, lokale foreninger,udviklingsselskaber, politikere og medarbejderefra kommunens forskellige afdelinger blev inviteretdirekte. Spilaftenen blev igangsat med oplæg frafire eksperter indenfor sundhedsfremmende ogbæredygtig byplanlægning, grundvandssikring oglandskabelig tilpasning. Efter afholdelsen af spilletblev spillernes ideer og prioriteringer lagt på komwww.plan09.dk/skanderborgAnebjergspillet – dialogbaseretplanlægning for byudviklingaf bynære skov- og naturarealertil sundhedsfremmende og rekreativeformål.

m muligt byvækstlighedpå 800-900et stort skovrejsningsindbefatterbetydeligeeresser, ligesom enr er involveret i prore.Området etableresrre skovrejsningsprobaserespå en rækkeig byudvikling.Virringvejtøtter Plan 09er udviklet et særnterneindgår i enkoncensusproces,lever forskellige roller,e forskellige interesmoden fælles visionudformning. Et afret Vandhul at skabe ejerskabtil projektet.: Omfattende dialogsyntil grundvandsskovrejsningsom. Klima-, terræn- oglser. Gode forhold for. Lokal a edning afpredningskorridorer.PlanstrategiVisionerUdviklingKvalitetOplevelserSundhedBæredygtighedKommuneplanDialogingslinjerAnalyseRammerVærdierVidenRekognoseringHandlingerBebyggelsesplanIdéudvikling og ejerskabBorgereInteressenter67PolitikereEksperterOrganisationerSkov og NaturstyrelsenshusvårdsvejVirringvejVandhulRetningslinjerRammerVærdierHandlingervGrønningAnebjerggårdsvejmunens idé-site www.ideoffensiv.dk, hvor dergennem en periode var mulighed for at kommentereideerne.ErfaringerForankring via Anebjergspilletvigtigere end spillets resultaterDet kom rigtig mange gode ideer frem og spilletfungerede godt til at etablere et fælles ejerskabblandt borgere, interesseorganisationer, det nyebyråd i den nye kommune og den nye administration.Parterne er kommet på samme ”banehalvdel”,evt. interessekonflikter synes nedbrudt ogspillerne har konstateret, at ”alle kortene har væretpå bordet”. Vigtigt at vide: Det forberedendearbejde og design af spillet var en del mere tidskrævendeend forudsat.Ny viden om aktørernes prioriteringerGennem spillet fik byrådet og administrationenindsigt i, hvilke parametre, der vejer tungest, nårder tales bæredygtighed, sundhedsfremmende,landskabelig byplanlægning m.m. Fx viste det sig,at kollektiv trafik ikke fylder meget i de kommendebeboeres prioritering. Kommunen må gøre sigklart, at den kollektive trafik skal være rigtig god,hvis det skal give en bæredygtighedseffekt.Frygt for at almindelige høringspartermister indflydelseKort efter spillet blev der foretaget en evalueringvia telefonisk interview af 10 spillere. Den vistegenerel stor tilfredshed, men den lokale formandfor DN udtrykte frygt for, at metoden kan betyde,at DNs almindelige høringsberettigelse blivermindre værd. En omfattende borgerinddragelsehindrer ikke, at høringsparters interesser ikke kanvaretages, blot at disse interesser også drøftesog afvejes i en åben dialog. DN kunne med fordelhave været inddraget i designfasen.Skanderborg KommuneDen konkrete plan (illustrationentv.) er blevet til i endialogproces og med afsæti analyse og viden.

Skive kommuneMultifunktionellejordbrugslandskaberwww.plan09.dk/skiveBorgere udvikler nyeplanprincipper for det åbneland med bistand fra kommunenog eksperter.Projektet handler om, hvordan borgerne med bistandfra kommunen og eksterne eksperter kanstøttes i udarbejdelsen af lokale udviklingsplanerfor det lokale landskab, så planerne kan indgå ikommuneplanen for det åbne land. Udviklingsplanernerummer konkrete forslag til, hvordanlandskaberne kan anvendes.Projektet blev ledet af en kommunal afdelingslederog med en kommunal kontaktperson knyttettil hver af de fem borgergrupper med lokaleildsjæle. Skov & Landskab har sammen med femborgergrupper udgjort de vigtigste ”partnerne”.MetodeProjektets hovedidé har været at gennemføre enborgerstyret landskabsplanlægning i fem lokalområdermed fokus på landskabet og naturgrundlagetsom ramme for forskellige hovedfunktioner:Bosætning, rekreation/friluftsliv og jordbrug.

69PLAN09 - en vigtig brik i kommuneplanlægningen...Fra sektorplan til helhedsplan... Fra høring til dialog...SKIVE - VI GØR DET!FRA IDÉ TIL HANDLINGVision, strategi og handlingsplan for SkiveegnenREGIONPLANPLANSTRATEGIPLAN09 PROJEKTEROMRÅDEANALYSERKOMMUNEPLANSWOT- analyser, udarbejdet af borgergrupperne,har derfor været styrende for arbejdet. (se modelpå hjemmesiden). Grupperne blev tilført viden fraeksterne eksperter ifht. natur, landskab, kulturhistorie,flyttemønsteranalyser, værdibaseret dialoger,konsulentforslag til nye boligområder m.m.Der er også udviklet en landskabsanalyse påsogneniveau samt et landskabsdiagnoseværktøj.ErfaringerLange borgerinddragelsesprocessergiver stærkt ejerskabFem borgergrupper har i snart to år arbejdet medlokale udviklingsplaner. Det er utrolig lang tid atholde gryden i kog. Det lykkedes bl.a. fordi grupperneer dannet ud fra lokale netværk. De erhåndplukkede med mulighed for selvsuppleringlokalt. Flere deltagere i borgergrupper har i mangeår arbejdet projektorienteret og kender samarbejdsåndenmed kommunen. Dermed har grup-perne haft et ”socialt forspring” i forhold til andreborgerinddragelsesprocesser, som er vigtigt, nården vanskelige del med formulering af udviklingsplanernebegyndte og frustrationer opstod. Arbejdetmed konkrete, fysiske projekter som sideløbendemed udarbejdelse af udviklingsstrategierhar været en motivationsfaktor hos deltagerne.Flere konkrete projekter har udviklet sig underPlan09, og det har gjort det muligt at vise de øvrigelokalsamfund, at det nytter noget at deltage iborgerinddragelsesprojekter.Vidensdeling skaber motivationVidensdeling har været en af de største motivationsfaktorer.Både for borgergrupperne og projektetsøvrige deltagere. Når ekstern viden fra ekspertermøder lokal viden udspringer der gensidigforståelse for lokalsamfundenes udviklingspotentialer.Projektet bringer planlægningenaf det åbne land fra et regionaltniveau til et mere konkret, lokaltniveau i form af områdeplaner.

Oversigtskort med de fem caseområder, som borger -grupperne har arbejdet med. Elementer fra områdeplanerneoptages i kommuneplanens hovedstruktur med retningslinjersamt i ramme delen. Langt de fleste konkrete projekter kanumiddelbart planlægges, fundraises og realiseres, mens andreforudsætter senere ændringer af kommuneplanen.Nogle grupper ser det som særligt positivt, at eksterneeksperter har været med til at åbne øjnenefor nye kvaliteter i deres nærområde. De eksterneeksperters ydmyghed er vigtig. For de lokale erdet vigtigt, at de ikke påtvinges en ny holdning tillokalsamfundet. I stedet har de oplevet, at de kangive viden tilbage til eksperterne. Det forstærkerden lokale selvtillid.Gå i gang med lokale eksperimenter – og inddraggerne universiteter og andre vidensinstitutioner!Og indbyg læringsdimensioner i projekterne.Den svære overgangfra udviklingsplan til kommuneplanDele af de konkrete planer for landskabet indgår ikommuneplanen, og danner udgangspunkt forlokale initiativer. Planerne er forslag til, hvordannye, multifunktionelle kulturlandskaber kan indrettes.Målet er, at et moderne og intensivt landwww.plan09.dk/skive

Grønne strøgCampingpladsParcelkvarterGl. landsbyAndelsbyNy byskov71NaturgrundeHuludfyldningGyldendalSommerhusområderDe flest landmænd har storinteresse i en positiv udviklingaf lokalområder, og erofte nøglen til geografisksammenhængskraft bl.a.i form af stier og at sikrelysåbne arealer, som giver”kig” mod kysten. Kvalitetersom ofte bliver højt værdsataf øvrige borgere i lokalsamfundet.brug i højere grad kan spille sammen andre funktionerså som friluftsliv, bosætning og et varieretplante- og dyreliv. Overgangen fra den lokale udviklingsplantil kommuneplan har været vanskelig,set med nogle af borgergruppernes øjne. Dehavde svært ved at forstå nogle af kommunensbeslutninger.Grupperne savner klarhed over processer, der ergået i gang, efter at de har sluppet materialet. Enårsag til frustrationer er manglende viden omkommuneplanens status. Kommunen skulle måskehave brugt mere tid på at formidle dette undervejsog klarlagt, hvad der er projektniveau, oghvad der er kommuneplanniveau. Grupper, somføler, at de har et godt overblik over hele processen,er også de mest positive.Politisk forankring af planerne via ildsjæleProjektets politiske forankring var klassisk – i situdgangspunkt:• generel orientering om projektet og Plan09forud for økonomiudvalgets godkendelse projektet.• bustur rundt i kommunen, hvor problemstillingerindenfor natur- og landskabsforvaltningblev præsenteret. Her blev muligheden for atfå problemstillinger grundigere belyst i Plan09-projektet og chancen for kvalificerede løsningsforslaggennem sparring med de øvrigeprojektdeltagere præsenteret.En vigtig erfaring i Skives projekt er, at flere afdeltagerne i borgergrupperne har haft tilknytningtil det politiske bagland for kommunalbestyrelsesmedlemmer.Det har mindsket behovet for politikernesdeltagelse i borgergrupperne. Måske fordiprocessen overordnet set er opfattet positivt af dedeltagende borgergrupper, er behovet for politiskinvolvering mindre.

svendborg kommuneRammer omdet gode livwww.plan09.dk/svendborgEt eksempelprojekt om værdiorienteretplanlægning ud fraCittaslow-principperne som SvendborgKommune har tilsluttet sig.Projektet udviklede metoder tilkvalitetsdiskussioner, og indkredsederammer om det gode liv.Svendborg Kommune rettede med projektet fokuspå livet og omgivelserne frem for planjura ogregulerende bestemmelser. Den kommunale rolleskal som supplement til den traditionelle regulerendeog administrerende rolle være dagsordensættende,opsøgende, initierende og samarbejdende.Slow-filosofien, som Svendborg Kommunehar tilsluttet sig via medlemskab af den internationaleCittaslow-bevægelse, blev sat op som denværdimæssige ramme for projektet.Cittaslow er et internationalt netværk af byer, somvil udvikle sig med fokus på lokale, humane, miljøvenligeog bæredygtige løsninger i en global verden.Plan09-projektet var en lille del af kommunensarbejde med implementering af Cittaslow, og fokuseredepå at udvikle metoder, der kan indfangeforskellige kvalitetsopfattelser hos nuværendebeboere og potentielle tilflyttere.

TeknologiLivscyklusDriftProcesBrugerneInnovationIdentitet ogkreativitet73TeknologiVariationGæstfrihedStedetLokaleværdierFordybelseKulturarvAktivitetLiv ogmangfoldighedKlimaBevægelseSundhedTrafikEnergiMiljøGlobalansvarlighedInfrastrukturCittaslowhjulet eRProjektet var forankret i Planafdelingen i Kultur ogPlan. I Styregruppen deltog Plan, Kultur, Natur &Miljø, Klima, Sundhed, Erhverv og Kommunikation.Projektet er gennemført i samarbejde med konsulenterog forskere fra Aalborg Universitet/samfundsudvikling& Planlægning og Syddansk Universitet/Litteratur,Kultur & Medier.MetodeProjektet gennemførte kvalitetsdiskussioner medforskellige interessenter – kommunale ledere påtværs i organisationen, politikerne, lokale aktører,tilflyttere, forskningsverdenen og ’os selv’, planlæggerne.Ambitionen har været at undersøgeinddragelsesmetoder i skalaen 1:1 ved at praktiserede valgte Cittaslow-værdier, invitere og animeretil praktisk samarbejde om at forbedre kvalitet.Der er gennemført debatcafeer, workshops,dialogmøder, forskersymposium og test af en nydialogmetode gennem eventen ’Tankegangen’,hvor der bydes på nye sanseoplevelser og eftertankei byrummet, og hvor lokale aktører deltagersom medarrangører.Projektet er resulteret i• en selvreflekterende handlingsguide for kommunensarbejde med Cittaslow-værdier• Cittaslowhjulet – et nyt digitalt dialog- og planredskab,der tager afsæt i en værdibaseret tilgangtil den fysiske planlægning• en antologi som 12 forskere inden for kultur ogbyplanlægning samt en Cittaslow-kok i forlængelseaf projektets forskersymposium har bidragettil.ErfaringerStafetten er mere proces end resultatProcessen med Stafetten har været med til atsikre, at Cittaslow er blevet grundigt debatteret påtværs af alle sektorer, og er udadtil mødt med storCittaslowhjulet er skitsen til etnyt digitalt dialog- og planredskabmed afsæt i en værdibaserettilgang til den fysiskeplanlægning. Med inspirationi Cittaslow-chartret danner enrække udvalgte temaer og kvalitetsdimensionergrundlag formålsætning/ screening/ scoring,samt efterfølgende dialog ogforhandling med projektholdere.Måske udvikler det sig til en nybygherremanual?

Sneglen har efter sigende enevne til at balancere på enknivsæg. Som Cittaslow ønskerSvendborg Kommune også atbalancere mellem evnen til påén gang at bevare sin unikkelokale natur, kultur og historieog samtidig udvikle sig i takt ogi samspil med en global verden.lokal interesse og opbakning. Det er ikke sket efterden traditionelle planhierarkiske orden, men ispring direkte mellem overordnede visioner ogstrategier og konkretiseringsniveauet.Stafetten har nået et mål. På vejen! For den sideløbendeimplementering af Cittaslow viste sig atvære en større udfordring end ventet. Men der ergrobund for at fortsætte arbejdet.Kultur og Plan giver samlet nyt liv’Tankegangen’ er en ny tilbagevendende event,hvor Svendborg Kommune sammen med privateaktører udfordrer og inspirerer til sansning og eftertankeom Svendborgs særlige Cittaslow-kvaliteter.’Tankegangen’ kom i stand i et tæt samarbejdemellem Kultur- og Planafdelingen og harbevist, at projekter bliver bedre, mere innovativeog overraskende, når man samarbejder på tværsaf sektorer. Læs mere om konsekvenser af sammenlægningenaf Kultur og Plan i samme direktørområdepå hjemmesiden.Politisk opbakning er en nødvendighedPolitikerne blev allerede tidligt i projektet inddrageti Stafet-løbet, og borgmesteren og udvalgsformandenfor Kultur og Plan har på skift fungeretsom ’værter’ på de forskellige arrangementer. Udvalgetfor Miljø og Teknik bad endog af sig selvom at få Stafetten ’på besøg’ og har været blandtde første til at bruge Cittaslow som begrundelsefor politiske beslutninger.Den fremadrettede udfordring, i forhold til at omsætteCittaslow til konkrete planredskaber og tiltag,bliver at sikre den fortsatte politiske opbakning.Når alt kommer til alt er dét en forudsætningfor, at der ikke opstår et misforhold mellem, hvadvi siger vi gør, og det vi rent faktisk gør.

75Vi skal huske os selv!Plan09-projektets fokus hele vejen rundt i denkommunale organisation, på lokale aktører ogpotentielle tilflyttere betød, at vi langt hen i projektperioden’missede’ den vigtige videndeling iPlanafdelingen.Det er vigtigt i den videre proces at skabe bredtejerskab til Cittaslow som fælles værdi og omsættedet til planlæggersprog og konkret planlægning.Blandt planlæggere er der stor lyst ogvilje til at inddrage Cittaslow som plankulturelstrategi, fordi det retter fokus på god planlægningsskik,giver et samlet begreb for kvalitet ogsætter ekstra spot på planlægningen.Det tager tid og kræver opbakning fra både borgere,lokale aktører, politikere og kommunens ansatte,hvis Svendborgs visioner om at udvikle sig somCittaslow skal bære frugt. Svendborg er dog alleredegodt på vej.Cittaslow har dog også vist sig at være vanskeligtat gribe og begribe. Cittaslow provokerer og rokkerved vante roller og forestillinger om planlægning.www.plan09.dk/svendborg

varde kommuneMidtby på spilwww.plan09.dk/vardeVarde Kommune har afprøvetspilmetoder i udviklingen afVarde midtby.Varde midtby er et højt prioriteret område i kommunensplanlægning. Kommunen ønskede atsætte Varde midtby på spil – at udvikle en moderneby i respekt for de historiske rammer. Detprimære formål med spillet var at sikre input tilkommuneplan og arbejdet med midtbyplanen.MetodeEt spil, der kræver dialog og handling med spilleregler,spilleplader, spillekort, spillebrikker og lignenderekvisitter, der målrettes opgaven undervejs.Der blev gennemført to workshops: Formålet medførste workshop var at udvikle idéer, ønsker ogbarrierer for en udvikling af midtby og skabe etfælles udgangspunkt. På anden workshop blevfremkomne idéer, ønsker og behov fra førsteworkshop konkretiseret i overordnede scenarierfor Varde midtby.

77Projektgruppen bestod af personer fra Varde Kommuneog konsulenter. Beslutningsniveauet bestodaf Plan- og Miljøudvalget.ErfaringerGod metode til indsamling af viden om brug af byenErfaringerne med spilmetoden har generelt væretpositive til kortlægning, analyse, idéudvikling medhenblik på at identificere byens styrker, mulighederog udfordringer. Metoden har været god tilkortlægning af hvordan et udsnit af borgerne brugerbyen, hvilke steder der opleves som attraktive,problematiske, med funktionelle manglersamt konkrete udviklingsønsker. Der var genereltblandt deltagerne høj grad af konsensus i vurderingenaf byens kvaliteter og udfordringer.Visionære og realistiske budpå midtbyens fremtidige udviklingDeltagerne var meget glade for metoden, hvor deI spillet deltog repræsentanter fra interesseorga nisationer, uddannelsesinstitutioner,kommunale udviklingsråd, borgere, politikere,konsulenter og embedsmænd. Efter første workshop stod det klart,at de unges holdninger manglede. Et udvalg af elever fra VardeGymnasium blev inviteret og deltog i en idé-workshop. Herefter varinput om brug af og ønsker til midtbyen fra spillerunderne repræsentative.med en relevant ”styring” kunne sætte ord på ønskernetil byens udvikling. Metoden bidrog til atskabe en helhedsforståelse hos deltagerne ogfrembragte dermed både visionære og samtidigrealistiske bud på udviklingstiltag.

vejen kommuneHvorforplanlægge?Udgangspunktet var ved hjælp af organisationsteoriat fremmane erkendelser og aha-oplevelser.Samtidig arrangerede vi en tur ud af huset, for atstudere et nyere boligområde. På turen blev delwww.plan09.dk/vejenVejen Kommune flyttedeplanlægningens fokus frahvad og hvordan planlægningenforegik til hvorFOR planlægge.Projektet tog godt fire arbejdsdage,og var startsskuddet til en plankulturi forandring.Tre afdelinger, der arbejdede med planlægning,skabte grobund for en fælles sammenhængende,tværfaglig, efterspørgselsorienteret plankultur iVejen Kommune. Ideen var således at sættemedarbejdere sammen på tværs af afdelinger,fagligheder etc. og bede dem reflektere over deressituation. Formålet var at skabe et grundlag for enplankultur, som imødekommer situationen og dekrav, der stilles til moderne planlægning.MetodeFire workshops fra 9-15 med en kombination afteori, dialog, træning og øvelser, samt arbejde imarken – ”on-location”. Dertil kommer så efterspørgslenfra omgivelserne.

PLAN-PROCESSERK A R T O G R A F IG E O G R A F IKORTLÆGNINGK O M M U N I K AT I O NØ K O N O M IJ U R APLANPROCESSENBegrebet ”Efterspørgsels-orienteretplanlægning” blev i projektet i VejenEFTERSPØRGSELHVORFORnævnt otte gange i timen! Det betyderat, man begynder en plansag med atO M G I V E LSERspørge: HVORFOR planlægger vi?,B O R G E R E O G BYGHERRE(POLITIKERE)og ikke som tidligere: Hvad og hvordangriber vi opgaven an.OMSÆTNINGHVAD(PLANLÆGGERE)EVALUERINGPLAN-PROCESSEREFTERSPØRGSELHVORFOR(POLITIKERE)IMPLEMENTERINGHVORDAN(PLANLÆGGERE)EVALUERING79KOMPETENCER80’erneog70’erneORGANISATION90’erne5. BEHOV FOR SELVREALISERINGNye udfordringerNå så langt, man kanOpfylde sin dybere længsel4. BEHOV FOR ANSEELSE OG RESPEKTKærlighedOpmærksomhedAnerkendelse Status90’erne3. SOCIALE BEHOVVennerFællesskab80’erneog2. BEHOV FOR SIKKERHED70’erne TryghedBeskyttelseStabilitet1. FYSIOLOGISKE BEHOVLuft SøvnMad HvileVæske Sex5. BEHOV FOR SELVREALISERINGNye udfordringerNå så langt, man kanOpfylde sin dybere længsel4. BEHOV FOR ANSEELSE OG RESPEKTKærlighedOpmærksomhedAnerkendelse Status3. SOCIALE BEHOVVennerFællesskab2. BEHOV FOR SIKKERHEDTryghedBeskyttelseStabilitet1. FYSIOLOGISKE BEHOVLuft SøvnMad HvileVæske Sextagerne bedt om at reflektere over området. Vistillede nogle få spørgsmål, som vedrørte en vurderingaf kvaliteten i området.Det var et bevidst valg, at spørgsmålene var omkvalitet – og vurdering af samme. Netop for at fåspillet forskellige fagligheder på banen. Hvad kanen biolog bidrage til i byplanlægning? Hvordantænker arkitekten, og kan denne tænkning udfordresaf andre fagligheder.ErfaringerLøbende metodeudviklingDet at udvikle metoderne i tæt samspil med deltagernei projektet er en super positiv erfaring. Detgav os mulighed for at møde deltagerne der, hvorde var. Metoden afhænger af, at deltagerne vilspille med og være åben overfor refleksionen –og erkendelsen af sin egen faglighed. Det skalhåndteres og kan være en risiko.Kims ikke af ’aha’-oplevelsers betydningPå en ekskursion genvandt medarbejderne respektenfor hinandens fagligheder. On-location iboligområdet påpegede en biolog omgivelsernesmuligheder, hvilket indtil da var pænt overset afde øvrige fagligheder. Oplevelsen blev i projekt etsymbol på mulighederne ved mere internt samarbejde.Kulturudvikling kræver knofedtDen store udfordring er at fastholde fokus – og fåden nye plankultur forankret. Kultur er både nogetman har, og noget man skaber. Da Plan09-projektetkørte var der stor interesse for forandringerne– det har været sværere efterfølgende atfastholde ”det nye”, bl.a. også da primus motor(udviklings- og planchefen) fik arbejde i en andenkommune.Maslows behovspyramideog behovet for planlægning.Planlægning skaber rammernetil fremtiden, menhvilket samfund ønsker vi?I 60-80’erne planlagde vitil velfærdssamfundet, oget stigende fysisk og socialtbehov blev dækket.I dag handler planlægningom mere end det – og VejenKommune undersøgte hvilkebehov deres planlægningskulle indfri.

viborg kommuneBynære landskaberMetodeKortlægningGrundlag for planlægningen af områderne er enkombination af to metoder. Oplevelsesværdikortlægningener baseret på GIS-analyser og resultereri kortlægning af syv forskellige oplevelsesværdier.I landskabskaraktermetoden (LK-metoden)indgår både kortanalyser og feltarbejde. LK-mewww.plan09.dk/viborgKommuneplanlægning forde bynære landskaber, hvorby og land ses i samme skalaog detaljeringsgrad. Landskabskarakterkortlægningkombineretmed oplevelsesværdikortlægning.Projektets formål er at udvikle en ny form for kommuneplanlægningfor de bynære landskaber, derudnytter mulighederne for at planlægge helhedsorienteretpå tværs af by og land, og hvor by ogland ses i samme skala. Der er arbejdet med tobynære landskaber ved henholdsvis Viborg by ogMøldrup by.Projektet er udarbejdet af en projektgruppe medtre medarbejdere fra Kommunens Teknik & Miljøforvaltningog en chef fra Plan.

81Fysisk resultat:Basiskort ogværdikortBeskrivelse af de enkeltelandskabskarakterområder-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------GIS-analyserFeltstudierKortanalyserProdukt:Basiskort + værdikort forhver oplevelsesværdiProdukt:Landskabskarakterbeskrivelse + vurderingOplevelsesværdikortlægningOplevelsesværdikortlægningTidLandskabskaraktermetodenDiagram, der viser hvordan de to metoder, oplevelsesværdikortlægning oglandskabskaraktermetoden er kombineret i projektettoden indeholder fire faser, og i projektet er alene data fandtes kun i analog form i brochurer og lignendeog skulle digitaliseres, inden de kunneudført de to første faser: kortlægning og vurdering,mens faserne strategi og implementering er indgå i analyserne. I projektet er der arbejdet påtænkt ind i projektets planlægningsfase.lokal skala, og det viste sig at være vanskeligt atskaffe alle data i den nødvendige detaljeringsgrad.Alt i alt var kortlægningen mere tidskrævendePlanlægningPlanlægningsfasen endte ud i et uformelt plandokumentmed mål, planprincipper og forslag tilend forventet.initiativer for hvert af de seks delområder omkring ”Light”-version af landskabskaraktermetodenViborg og området omkring Møldrup. Planprincipperneer udviklet indenfor fire kategorier: By, Tek-For at effektivisere projektarbejdet var det planenvar utilstrækkelignik, Rekreation og Natur-Kultur, der tilsammen at udvikle og anvende en light-version af delelementeri LK-metoden. Dette viste sig kun muligtdækker kommuneplankataloget.ved Møldrup, et lille og relativt homogent område.ErfaringerAnalysen blev udført næsten som en screeningOplevelsesværdikortlægningmed feltarbejde, hvilket fungerede fint. Viborg bytog mere tid end forventetkrævede en mere nærgående analyse for at afdækkeden mere komplekse dannelseshistorie,Der var behov for mange forskellige data, en delaf dem havde kommunen, mens andre skulle terræn og landskabselementer.skaffes fra andre myndigheder/aktører. NogleI projektets analyse- og kortlægningsfaseer oplevelsesværdikortlægningenfor de tocaseområder udført først, ogderefter landskabskarakterkortlægningen.Det effektiviseredeprocessen, da oplevelsesværdikortlægningenudgjordeen del af kortanalyserne,som er første led i landskabskaraktermetoden.

Kortlægningen og vurderingen blev til i samarbejdemellem en af kommunens medarbejdere og en konsulent.Det var en væsentlig fordel at være to, delstil løbende kvalitetssikring, dels da det betød, at denopnåede viden nu er forankret i kommunen. En vigtigerfaring er også, at arbejdet kræver en koncentreretindsats af længere varighed; det kan anbefales athave ryddet kalenderen for andre opgaver i mindst enuge ad gangen for at få optimalt udbytte af indsatsen.Svært at ”sælge” de bynære landskaberDet er kun få udenfor projektgruppen, der kenderprojektets indhold. Det er projektgruppens oplevelse,at resultatet af oplevelsesværdikortlægningenog LK-metoden, som består af kort og tekst,er umiddelbart vanskeligt tilgængeligt, og detkræver en indsats at formidle.Planprincipper som bindeledmellem forudsætninger og handlingerPlanprincipperne har vist sig gode til at sikre samspilletmellem forudsætningerne (landskabsanalyseog gældende retningslinier) og de mål oghandlinger der indgår i den endelige plan for debynære landskaber.Planprincipperne bliver således mellemplanensarbejdsredskab og vision, som kvalificerer denvidere planlægning m.v. i de enkelte bynære delområder.Det er efter vores opfattelse et værdi-

vordingborg kommuneUdviklingsmulighederfor detailhandlenwww.plan09.dk/vordingborgVordingborg Kommune har laveten udvidet detailhandelsanalyse,der også viser hvordan øvrige bylivsfunktionerfordeler sig sammenlignetmed fordelingen af butikker.Vordingborg Kommune ville med projektet opnåen samlet forståelse for kommunens tre store byersoplevede kvalitet og potentiale som handelsogoplevelsesbyer. Projektet blev gennemført afen projektgruppe på fem personer fra hhv. plansekretariat,udviklingsstab, kultur og fritid samt enekstern, udpeget af detailhandelen.MetodeKortlægning af serviceudbud, kulturudbud og andrebylivsfunktioner som supplement til en detailhandelsanalyseInterviewundersøgelse om brug af og holdning tilbymidterne i kommunens tre større byer.Dialogmøder med handelsstandsforeninger påforskellig vis i hele processenHandelsbarometer. Der blev udvalgt omkring 35

85butikker fordelt på de tre byer, der var villige til engang årligt at afgive nye omsætningsoplysninger,så udviklingen i omsætningen i bymidternes butikkerbl.a. kan sammenlignes med udviklingenpå landsplan.ErfaringerKombination af traditionelle analyser og interviewsEn samlet kortlægning af butikker og øvrige bylivsfunktionerkombineret med fx interviews er etgodt redskab til at forstå byens samlede attraktionog kvalitet (eller mangel på samme) som handels-og oplevelsesby.Detailhandelen understøttesaf andre bylivsfunktionerDe besøgende vurderer byen bedre og mere oplevelsesrig– både kulturelt og servicemæssigt,når butikker og andre funktioner er koncentreret ibymidten. Analysen kunne bruges til at trækketendenser ud og konkludere, at samlokationenbetyder noget, men det kunne være hensigtsmæssigtat få udviklet en metode til i mere kvantitativform at definere begrebet samlokation præcist.Hvor ”tæt” funktionerne skal være på hinandenfor at kunne defineres som samlokation?HandelsbarometerKonsulenten stod for indsamlingen af data og udarbejdelseaf handelsbarometret. Det er formentlignemmere for en konsulent end kommunen atfå butiksejere til at komme med fortrolige omsætningsoplysninger.Det er selvfølgelig mere omkostningskrævende,og udgiften vil ligge i omegnenaf 30.000 kr årligt. Spørgsmålet er også, om deter i kommunens eller kun handelsstandens interesse,at følge omsætningsudviklingen så nøje.For kommunen er handelsbarometeret dog enmåde at skabe bedre kontakt til detailhandelenog sikre, at detailhandelen på en anden og merePræstø er én af de tre størrebyer med detailhandel i kommunen.Gennem projektet harhandelsstandsforeningernei de tre byer erkendt, at de måsamarbejde for at sikre en positivudvikling af detailhandeleni kommunen.

DagligvarebutikUdvalgsvarebutikForhandler af særlig pladskrævendevaregrupperCaféer, kroer, restauranter m.v.Banker, posthuse, forsikring m.v.Offentlige funktionerLæger, frisører, solcentre m.v.ForretningsserviceBiografer, teatre, biblioteker oganden kulturButikker og andre bylivsfunktioner(offentlig og privat serviceog kultur) blev kortlagt for kommunenstre byer. I Vordingborger butikkerne centreret omkringselve hovedstrøget, mens øvrigeservicefunktioner og især kulturtilbuder meget mere spredti byen.aktiv måde end tidligere inddrages løbende i arbejdetfor byen.Ejerskab gennem inddragelseProjektet har undervejs været præsenteret for ogdrøftet med handelsstandsforeningerne i de trebyer og med lokalrådene i kommunen. Dette harskabt et ejerskab til detailhandelsanalysen og detailhandelsplanlægningenbåde hos de handlendeog hos lokalrådene. Derved har de forstået betydningenaf at have en tæt og levende bymidte.Styrkelse af handelsstandenDen enkelte handelsstandsforening er gennemresultatet af kundeinterviews og telefoninterviewsblevet opmærksom på, at ting som fælles åbningstider,større events mv. spiller ind på kundernesoplevelse af byen. Derudover har denne involveringogså bidraget til, at handelsstandsforeningerneer begyndt at samarbejde omkringgensidig orientering og inspiration samt udviklingog koordinering af nye tiltag. Hvor de tre handelsstandsforeningerfra de tre store byer tidligere harbetragtet sig som konkurrenter, ser de i dag meresig selv som samarbejdspartnere med hver deresforcer og særkender.Kommuneplanen sætter fokuspå styrket samarbejdeDetailhandelsanalysen har haft betydning forkommuneplanens centerstruktur, så det primærter i de tre store byer, at der gives mulighed forbyvækst, nye funktioner, service og butikker mv.Der er kun i begrænset omfang mulighed for nyebutikker uden for de tre bymidter.Der er som noget nyt fastsat mål for detailhandelsplanlægningen,der fokuserer på de væsentligefaktorer for byens værdi som handels- ogoplevelsescenter, fx tværgående samarbejde,

87Eks. bymidteafgrænsningNy bymidteafgrænsningStatistisk bymidteafgrænsningByomdannelsesområdekoncentrationen af butikker og øvrige bylivsfunktioner.Kommunalbestyrelsen har sat som mål atsamarbejde med erhvervsliv, handelsstandsforeningerog kulturinstitutioner om udvikling af kvalitetenaf byens fysiske, kulturelle og sociale rammer,service og tilbud. Det er også et mål atigangsætte nye initiativer inden for handel, kulturog events.Projektet har vist, at tæthed og kombination afbutikker og andre bylivsfunktioner har en direktebetydning for brugen og oplevelse af byen.Resultaterne taler for, at kommunen skal arbejdemeget mere aktivt for at samle handel og bylivsfunktioner,og iværksætte nye i samlokation medeksisterende. For at kunne tiltrække et større varehushar kommunalbestyrelsen dog ønsket at udvidebymidteafgrænsningen på et mindre område udover den eksisterende (vist med rød).www.plan09.dk/Vordingborg

guldborgsund kommunelolland kommunesønderborg kommuneDe rumlige principper havde en fordel.De var nemme at forstå og formidle.Erhverv ud tilmotorvejen?www.plan09.dk/motorvejeOm udvikling af metoder tilplan lægning og udvikling afmotorvejsnære erhvervsområder.Rette virksomhed på rette sted,dialogværktøj og formgivning medsærlige hensyn til landskabet.nye og kommende motorvejeLolland, Guldborgsund og Sønderborg Kommunerhavde behov for en revideret erhvervsplanlægningsom følge af en relativt nyanlagt/kommendemotorvej, og som følge af, at de trekommuner, inden kommunesammenlægningen,bestod af mange små kommuner. Eksempelprojektethar været forankret i kommunernesplanafdeling. Samarbejdet med kommunens erhvervs-og udviklingsafdelinger har varieret kommunerneimellem.MetodeErhvervsanalyserKommunerne har gennemført erhvervsanalysermed spørgeskemaer, statusanalyse, flowanalyse,SWOT, monitoranalyse og scenariemetode.Udvikling af model til virksomhedslokaliseringog dialogværktøj

89POTENTIALEFORUDVIKLINGINDPASNINGOGÆSTETIKVEJ-AFHÆNGIGHEDMILJØ-KLASSERTILGÆNGELIGHEDABlandet byområde: Handel,Kontor og Service.BErhvervsområde i byenCErhvervsområde på kantenaf byen samt aflastningscenterog særligt arealkrævendevaregrupperDMotorvejsnære erhvervsområderuden for byenMellem Byområde Lav 1-3Begrænset Byområde Mellem 1-3HøjHøjByens overgang moddet åbne landIndpasses ilandskabet ud fra ennutidig fortolkning.Høj 3-6Høj 5-7Cykel/gang: HøjklassetKollektiv: Høj klasseBil: Rimelig eller ringeCykel/gang: HøjklassetKollektiv: GodBil: RimeligCykel/gang: RimeligKollektiv: RimeligBil: God eller højklassetCykel/gang: RingeKollektiv: RingeBil: HøjklassetELokalt ErhvervsområdeBegrænsetIndpasses ilandskabet ud fra ennutidig fortolkningLav 2-4Cykel/gang: RingeKollektiv: RingeBil: GodKLASIFISERING AF ERHVERVSAREALERKLASSIFICERING AF ERHVERVSAREALERErhvervsanalyserne blev fulgt op af en desk researchomkring metoder til lokalisering af motorvejsnæreerhvervsarealer. Desk research førtevidere til udvikling og afprøvning af en lokaliseringsmodeltil kommuneplanlægningen samt udviklingaf et screenings- og dialogværktøj til håndteringaf den løbende virksomhedsservice.Strækningsanalyse og formgivningSom afslutning af projektet blev der gennemført enstrækningsanalyse, og udarbejdet planskitser fortre motorvejsnære erhvervsområder, et i hver kommune.OpponentseminarerDer har løbende været afholdt seminarer med interessenteri opponentrolle (Vejdirektoratet, DI, DN,By- og landskabsstyrelsen, Aalborg Universitet,Århus Universitet mfl.), hvilket har givet input til atjustere resultaterne undervejs.ErfaringerSynlighed er ikke altVi igangsatte en statusanalyse af en række specifikkeerhvervsområder, en flowanalyse af solgtearealer og en spørgeskemaanalyse, for at afdækkeet indblik i de eksisterende virksomheders behovog præferencer for nye placeringer, og dermedogså nye erhvervsområder. Spørgeskemaundersøgelsenviste bl.a., at sammensætningen af detlokale arbejdsmarked, nærhed til leverandører,offentlige transportmuligheder og lignende harlangt større betydning, end synlighed fra motorvejen.Det er også blevet bekræftet ved vores opponentseminarer,at hensynet til en effektiv transportog logistikkæde ofte har større betydningend egentlig synlighed.Anledning til oprydningUdover at etablere en erhvervsstruktur, hvor transportprofilenpå virksomheder er en væsentlig pa-Effektiv erhvervsstrukturmed ABCDE-metodeSom en del af ABCDEmetodenkategorisereskommunens erhvervsarealeri fem grupper.Det er med til at sikreat rette virksomhed placerespå rette sted, både hvadangår miljø-klasser og hvadangår virksomhedernesafhængighed af adgang tildet overordnede vejnet.

De rumlige principper kan fungeresom en checkliste samtet godt dialogværktøj til i samarbejdemed intere ssenterneat udpege vigtige eksisterendelandskabselementer såvelsom nye rumlige principper forerhvervsområdet.rameter for erhvervslokalisering, så har metodenværet medvirkende til en ”oprydning” i kommunerneserhvervsplanlægning. Der er således, somdel af kommuneplanrevisionen, taget mange mindreerhvervsarealer ud i mindre bysamfund, somhar ligget som levn fra de gamle kommuneplaner.Samtidig har kategoriseringen af erhvervsområderenkelte steder synliggjort, at der var et ”underskud”af visse kategorier erhvervsområder.En holdbar formgivningkræver inddragelse af flere parterStrækningsanalysen af de aktuelle motorveje/hovedvejegav svar på hvor på strækningen det villevære mest hensigtsmæssigt at lokalisere erhvervsområdet,men også efter hvilke principperområdet bør planlægges efter. Derigennem har visikret, at de overordnede landskabsmæssigehensyn indgår i planlægningen af de nye motorvejsnæreerhvervsområder fra start.Vi har i eksempelprojektet også udarbejdet et redskabtil identificering af generelle rumlige principperi motorvejslandskabet. På vores opponentseminarom de rumlige principper var der uenighedom, hvordan de kan bruges. Hvor planeksperternetypisk synes, at der var tale om en alt for ensidiganalyse og for simple resultater, så påpegederepræsentanterne fra DI og den kommunale erhvervsservice,at de rumlige principper havde enfordel. De var nemme at forstå og formidle.Forankring hos politikere og erhvervskonsulentenFørst og fremmest har det vist sig at være en storfordel med en lille handlekraftig tværgående projektgruppe.Det kan være med en til to planlæggereog en af kommunens erhvervskonsulenter.Denne tværgående forbindelse har ikke været ligestærk i alle de tre kommuner, selvom den erhelt afgørende for en implementering af erhvervsstruktureni praksis.

91A-område – Bymidter (fremgår ikke af kortet)B-område – Erhvervsområde i byenC-område – Erhvervsområde på kanten af byenD-område – Erhvervsområde ved det overordnede vejnetE-område – Lokalt erhvervsområdeForankringen hos det politiske niveau har værethelt afhængig af den politiske stemning for ændringaf den eksisterende erhvervsstruktur. Det erafgørende at skabe klarhed omkring den politiskevilje til ændringen af erhvervsstrukturen, førABCDE-metoden tages i anvendelse. Denne afklaringhavde Guldborgsund Kommune fx opnåeti forbindelse med drøftelserne af bymønstret iplanstrategiprocessen.ABCDE metoden blev som en udløber af Plan09-projektet indarbejdet i Guldborgsunds Kommuneplan.ABCDE kategoriseringen danner grundlag forlokalplanlægningen og den erhvervsservice derydes til virksomheder som ønsker at lokalisere sigi området.Tid og menneskerI vores søgen efter eksempler på god planlægningaf erhvervsområder ved motorvejen, har ledtuden held efter eksempler på, at planlægningen isig selv kan sikre et godt resultat. Succeshistorierneer i stedet skabt af folk, der vil og kan og tør,både politikere, embedsfolk, erhvervsfolk, arkitekterog andre. Og ikke mindst, at succeserne erskabt gennem en længerevarende dialog, hvorgod tid har været langt den vigtigste ressource!www.plan09.dk/motorveje

albertslund kommunefrederikshavn kommunesønderborg kommuneKommuneplanog klimaKlimatjekVirkemiddelkataloget er anvendt som en tjeklisteved et efterfølgende gennemført klimatjek af detre kommuners kommuneplaner. Dels med henwww.plan09.dk/klimaMetoder til at integrere klimahensyntil kommuneplanen.Eksempelprojektet er gennemført af tre kommuner:Albertslund, Frederikshavn og SønderborgKommune. Målet har været at styrke og integrerekommuneplanen som redskab i energi- og klimaindsatsen.Projektet har fokuseret på en forebyggendeindsats overfor klimaforandringer.MetodeKlimavirkemidlerProjektgruppen har udarbejdet udarbejdet et virkemiddelkatalogmed virkemidler indenfor kommuneplanlægningentil reduktion af kommunernes klimapåvirkning.Arbejdet med at udarbejde katalogethar inkluderet interne workshops, studietur ogdesk research.

CO2-reduktion pr år0-5.000-10.000-15.000-20.000-25.000-30.000-35.000-40.000-45.000-50.000Skovrejsning Biogas Bybusser Energirenoveringpå elaf boliger93Skovrejsning100% løvskov yderligere ved 50% nåle- og 50% løvskov yderligere ved 80% nåle- og 20% løvskovBiogasBiogasproduktion Kraftvarmeproduktion på biogas Bustransport på biogasBybusser på elElbuser på ”VE-el”Energirenovering af boligerEtageboliger Parcelhuse Rækkehuse Stuehuseblik på ændringer i den nærværende revision, delsmed henblik på fremtidig planlægning i form afplanstrategi, klimaplan, tema-kommuneplantillæg.Beregninger af CO2-reduktionspotentialeFor udvalgte virkemidler i de tre kommuneplanerer der foretaget overslagsberegninger for CO2-reduktions-potentiale med afsæt i KLs CO2-beregnerpå baggrund af kommunale basisoplysninger.ErfaringerKommuneplanen som løftestangfor CO2 reduktionDet er væsentligt i dette projekt at betragte kommuneplanensom både et langsigtet og billigtCO2-reducerende instrument. Kommuneplanener et vigtigt redskab, bl.a. fordi kommuneplanener et afvejningsinstrument, der ser på tværs af lokalinteresserog sektorhensyn. Kommuneplanener endvidere unik, idet den giver mulighed for athåndtere en række relevante klimaemner, eks.lokalisering af arbejdspladser, byernes tæthed,lokaliseringen af grønne områder, skovrejsningosv., som ikke kan håndteres af andre styringsredskaberi kommunen.Men der er også begrænsninger ved at anvendekommuneplanen som primært redskab for CO2-reduktioner:• erhvervslivets besparelser ligger uden forkommuneplanens område• Tilsvarende gælder for energirenovering, hvorkommuneplanens beføjelser er meget begrænsedeProjektet viser, at man som kommune kan gøremeget med Planloven, men også, at der er noglebegrænsninger, særligt i relation til de EU-harmoniseredeforhold.Beregning af udvalgte virkemidlerspotentiale for CO2besparelser – et vigtigt redskabtil prioritering. På figuren seshvordan ”Bybuskørsel på el”ikke kommer i nærheden afpotentialet ved biogasproduktionog skovrejsning.

klimatjekVirkemidlet er Mulighed for Ikke relevant Bemærkningermed i planen yderligere brug for kommunenaf virkemidletReduktion af energibehovet i bygningerKrav om passiv- og lavenergibyggerii kommunalt nybyggeriKrav om passiv- og lavenergibyggerii privat byggeriAnvendelse af træ som byggematerialeAnvendelse af energivenlige byggematerialerAnvendelse af solfangereAnvendelse af solcellerKlassificering af erhvervsvirksomhederså symbiose opnåsKlimatjekket giver en pejlingom muligheden for at gørenæste kommuneplan endnumere klimavenlig. Det er vigtigt,at klimatjekket ikke gennemføresi enerum bag skrivebordet,men med deltagelse af flereaf bidragsyderne til kommuneplanen.Den overordnede vurdering af kommuneplanensom virkemiddel er, at:• klimahensynet varetages rigtigt gennem kommuneplanen– men kommuneplanen kan ikkestå alene,• der er hensyn, som kun kommuneplanen tagersig af, herunder bymønster, fortætning, typebyggeri mm,• kommuneplanen kan anvendes til at forhindreen ikke-klimavenlig udvikling – men ikke sikreen sådan.Erfaringen fra de to workshops i hver kommunehar været, at kommuneplanen ofte er helt nytlandskab for mange øvrige kollegaer. De har påflere områder udtrykt undren over planlæggernesindforståede begreber eller undren over diversekrav om høringer og statslige interesser. Gennemforløbet er der heldigvis også opstået nye erkendelserom mulighederne i kommuneplanen. Erfaringenvidner om, at det er en stor pædagogiskudfordring at udbrede kendskabet til kommuneplanen.Forankring af klima-kommuneplanen på tværs’Klima-kommuneplanlægning’ er fagligt bredereend gængs kommuneplanlægning, og det er derforvigtigere end tidligere at involvere alle. Ejerskabettil klimaindsatsen skal sikres, og derfor børkommunens forskellige afdelinger/sektorer selv– eller i samarbejde med planafdelingen – formulereredegørelse og retningslinjer.Klimatjek skærper kommuneplanenKlimatjek kan igangsætte og være en del af processenmod bedre integrering af klima i kommuneplanen.Den systematiske gennemgang af kommuneplanenud fra listen med virkemidler har påenkelte områder givet anledning til præciseringeri form af bedre sammenhæng mellem målsætningerog retningslinjer. Klimatjek skal foretages af

Bright Green BusinessProjectZSønderborg95VIRKEMIDLERKOMMUNEPLANen bredt sammensat gruppe, da specialistvidenVirkemiddelkatalogen indeholder 37 virkemidler,er nødvendig. Klimatjekket giver ikke en prioriteringaf indsatsen. Det er vigtigt, at kommunental-eksempler, billedeksempler og en vurdering afbeskrevet med bl.a. en kort redegørelse, konkretesamtidig med klimatjekket finder ud af, hvad derCO 2reduktionspotentialet. Drøftelsen af de konkretevirkemidler i workshops gav især ikke-planlæggerneførst skal fokuseres på for at sikre retning oget klarere billede af, hvad kommuneplanen kan ogadækvate handlinger.Beregninger skal foretages selektivtOverslagsberegningerne gav et godt grundlag forat diskutere potentialer ved forskellige virkemidler,og beregningerne vil også kunne indgå i kommendemiljøvurderinger af såvel kommuneplan somlokalplaner. Det er dog tungt at lave overslagsberegninger,og de skal derfor foretages selektivt.Udvælgelsen af hvornår, kan ske i de tilfælde,hvor der skal træffes større politiske beslutningerByernes rolle iikke kan.klimastrategienVirkemidler for forebyggelse afklimaforandringerDel 1 - beskrivelse og vurdering afvirkemidlersom har langsigtede konsekvenser, hvor der erpolitisk uenighed, og hvor der skal træffes principiellevalg om fx fremtidig infrastruktur.www.plan09.dk/klima

Ti kommunerFrederikshavnStruerHolstebroGribskovHolbækRudersdalHøje-TaastrupUdvikling afdigitalekommuneplanerTønderHaderslevFaaborg-Midtfynwww.plan09.dk/digitalkpTi kommuner udviklede deresbud på næste generation af digitalekommuneplaner. Erfaringerne handlerblandt andet om teknik, indhold, kortog digital produktion.10 kommuner udviklede deres bud på næste generationaf digitale kommuneplaner. Arbejdetforegik dels hjemme i egen kommune og delssamlet på netværksmøder. De 10 kommuner fokuseredepå forskellige arbejdsopgaver i udviklingenaf deres digitale kommuneplan, afhængig af egneudfordringer og motivation. Ni ud af 10 kommunerkom i mål med en driftssikker digital kommuneplan.Metode• kravspecifikation• Valg af brugergrupper ved hjælp af personaeskabeloner• Design af website• Datamodeller• Brugerundersøgelse• Diverse metoder til projektorganisering

illedefakta + karakteristikaanvendelse97citatspørgsmålErfaringerValg af softwareDer er i hovedtræk to veje at vælge imellem: Mankan købe standardsoftware som konsulenthuseneudbyder, og man kan få udviklet kommunenscms-system til at omfatte webgis og dermed endigital kommuneplan. Netværket har erfaringermed begge valg, og en vigtig pointe er, at valg afsoftware også betyder valg af projektorganisationog ledelsesfokus på opgaven.Design af websiteEn digital kommuneplan er et website mere enden kommuneplan! I hvert fald ifølge besvarelsernei brugerundersøgelsen. Derfor er det afgørendeat bruge tid og ressourcer på design af hjemmesiden.Det vidste netværket godt, men ”sikker drift”og kommuneplan-indholdet i de større, nye kommunergav rigeligt af arbejde i sig selv. Derfor blevder ikke overskud i netværket til at ”lege” med atudnytte det digitale medies spilleregler og forceroptimalt. Og det ses også i resultaterne – de digitalekommuneplaner. Dyk ned i detaljer i brugerundersøgelserneog fagmandens anmeldelserpå hjemmesiden.ProduktionNetværkets gjorde sig tre overordnede produktionserfaringer:1. organiseringen af arbejdet er vigtig, netopfordi en digitalisering af planer rummer mulighedfor at sprede produktionen organisatoriskog geografisk på flere afdelinger.2. GIS-databaser og kort har de fleste kommuneroplevet som vanskelige arbejdsopgaver. Kortproduktiontager længere tid end forventet, ogde forskellige fagtraditioner mellem planlæggereog GIS-folk kan vanskeliggøre kommunikationog forventningsafstemning. Netværketer derudover stødt ind i endnu en udfordringResearch om hjemmesidensbrugere præsenteres godt iform af personas. Personas erfiktive arketyper, der illustrerertypiske brugssituationer.At beskrive brugerne med personligetræk gør dem levende,og de fungerer som repræsentanterfor målgrupperne.

med produktion af kort til den digitale kommuneplan:indberetningen af kommuneplanen tilPlansystem.dk, som stiller nye krav om entværgående datastruktur.3. kommunikation og sprog skal dyrkes af de traditionelleplanmiljøer i kommunerne. Inddragkommunikationskompetencer både i tilrettelæggelsenaf produktionen ved fx at sendeplanlæggere på ”skriv-til-nettet”-kurser, i projektledelsen,men prioritér også tid til sprogligkvalitetssikring inden planen går online.Politisk behandlingDet er en vigtig opgave for projektgruppen bagden digitale kommuneplan at introducere politikereog øvrige embedsmænd til det nye kommuneplanformat.Det handler om at skabe ejerskabtil den digitale plan. Netværket har forskellige erfaringer,fx i form af et tidligt intromøde i forbindelsemed, at sidestruktur og layout blev etable-Mange digitale kommuneplaner ligner i design, formog indhold en trykt kommuneplan. Flere af eksempelprojektetskommuner forsøger sig dog med en portalindgang,som fx Haderslev. Her bliver mediets mulighederbedre udnyttet, og brugernes forventninger tilet website bliver i højere grad indfriet.ret. En anden kommune præsenterede planensamtidig med indledende budgetforhandlinger,og politikerne kunne over en bred front se detfikse i at anvende en digital plan.KontaktHver af de 10 kommuner har gjort sig forskelligeerfaringer undervejs i processen. De 10 kommunerskontaktpersoner findes her: http://digitalkp.plan09.dk/dk/forside/kontakt/

99Når man designer hjemmesider er det oplagt at udarbejdeprototyper først i forløbet. En prototype er en skabelon for,hvor hvad placeres på siden. Udarbejd en for hver type afside web-sitet har, fx forsiden, en menu-forside, en artikelsideosv. Prototypen fastlægger:• struktur; rækkefølge og delvis placering afnavigationselementer• Information om og placering af indhold• Flow- og proces; indholdets indbyrdes forholdog rækkefølgePrøv forskellige muligheder og test undervejs, om prototyperneimødekommer de forskellige personas behov.www.plan09.dk/digitalkp

plan092006:2009aktiviteterpublikationer

101

Plan09Sideløbende med de 27 eksempelprojekterhar sekretariatet gennemførten lang række aktiviteter.21 publikationerPlan09 har fra begyndelse til slut udgivet publikationer.Det var været til forskellige målgrupper,med forskelligt formål og forsøgt udgivet for atramme plet i forhold til den kommunale planlægningsdagsorden.Nogle er downloadet ofte, andreer mere specialiserede, og de fleste vil have godholdbarhed, også i forhold til Kommuneplan13.Her kan du danne dig et overblik.Langt mere findes på hjemmesiden,særligt under www.plan09.dk/inspiration.Fire landsdækkende seminarer• opstartsseminar i Odense, den 5. sept. 2006• Idéudviklingsseminar i forbindelse med 2. udbudsrundei Vejle, den 22. maj 2007• kom godt i gang med Kommuneplan09 på IslandsBrygge, den 22. januar 2008• planmesse09 i Valby den 5. maj 2009Fire netværkPlan09 igangsatte fire fysiske netværk:• plan- & budgetnetværket (tre møder)

103• Seminarrække om byernes planlægning(to møder)• netværk om det åbne land (to møder)• Byomdannelsesnetværket (tre møder)Og to virtuelle:• kompetenceNetværket (hvor kommunermeldte egne kompetencer ind, som de står tilrådighed med overfor andre kommuner)• Det elektroniske netværk – 97 kommuner haraccepteret at besvare mindre spørgeskemaundersøgelserog vidensdele mails fra Plan09i kommunen.Samtlige publikationer kan downloades, og bliverdet flittigt. Hjemmesiden findes i 2010 på adressen:www.byplanlab.dk/plan09.100 foredragForedrag på seminarer og konferencer – RealdaniaByudviklingsforum, Planlovsdage, Åben LandKonferencen, og for kommunale planafdelingerog politiske udvalg.Artikler i fagblade15 artikler i Byplannyt samt artikler i Danske Kommuner,Teknik & Miljø, Byplan, ArkFokus mv.Hjemmesiden www.plan09.dkPlan09s hjemmeside har været omdrejningspunktetfor vidensdeling og netværk. Den indeholdermere end 150 pdf’er om erfaringer og resultaterfra 27 kommunale eksempelprojekter og140 pdf’er med inspiration og metoder.PlankulturPlan09-sekretariatet igangsatte en række aktiviteterom udvikling af plankulturen; to publikationer,to mindre kommunale projekter, workshopsog introduktion af nye metoder. Læs mere påhjemmesidens tema om plankultur.

104temapublikationerBoligpolitik og kommuneplanlægningBæredygtig byomdannelseDet åbne landKlimaforandringer i byerneLokaliseringspolitikRammer for lokalplanlægning- gode råd til fornyelseRegionale visioner og strategierSkovrejsning i kommuneplanlægningenTo verdener mødesVærdistigninger i byudviklingsprojekterøvrige publikationerBedre samspil med politikerneEvaluering af planstrategierGodt i gang med Kommuneplan 2009Hvor skal vi hen?- inspiration til planstrategien 2007Inspiration til politikere om planlægningPlankultur og tidsånd - debatbog om plandebater samfundsdebatProaktiv ledelse af plankulturUdvikling af plankultur - 27 kommunale eksemplermetodepublikationerCo-CreationKOMPASNABC-metoden - systematisk ideudviklingher fås publikationernePlan09s publikationer kan ses og downloades fra:www.plan09.dk/publikation

Realdania og Miljøministeriet lancerede i 2006 partnerskabsprojektetPlan09 med en høj ambition: At udvikle og fornykommunernes plankultur i kølvandet på kommunalreformen.27 eksempelprojekter med 40 kommuner som deltagere hareksperimenteret med nye metoder i byomdannelse, planlægningaf det åbne land, politiske inddragelsesprocesser mv.Et fireårigt levende planværksted.I denne publikation kan du komme med ind i værkstedet ogfå et troværdigt indblik i de høstede erfaringer – både positiveerfaringer, selvkritik og efterrationaliseringer.Erfaringerne viser blandt andet, at innovativ planlægninger en vanskelig disciplin, der forudsætter engagement,overblik, stærk projektstyring – og held. Erfaringerneviser også, at plankulturen kan udvikles yderligeregennem netværk og vidensdeling, så læring sker i dialogmed andre planlæggere og kommuner.En stor tak til kommunerne for samarbejdet!SekretariatetHaraldsgade 532100 København ØT +45 72 54 47 40plan09@blst.dkwww.plan09.dk