13.07.2015 Views

slutrapport 2001 - Info - Aarhus Universitet

slutrapport 2001 - Info - Aarhus Universitet

slutrapport 2001 - Info - Aarhus Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SLUTRAPPORT <strong>2001</strong>PROJEKT III.5: INDUSTRIEN OG BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING INDFØRELSENAF GRØNNE AFGIFTER I VESTEUROPAMedarbejdere • Adjunkt Carsten Daugbjerg (projektansvarlig)• Forskningsassistent Anders Branth PedersenPh.d.-studerende • IngenDeltagende institutioner• <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, Institut for Statskundskab og CeSaMØkonomisk ramme • SMP-II bevilling: kr. 629.818.C. MålopfyldelseI midtvejsevalueringen af december 1999 er redegjort for projektets hovedresultater.Som det også fremgår af evalueringen var størstedelen af projektet gennemførtpå det afrapporteringstidspunkt. Siden sidste afrapportering er der udarbejdetet afsluttende kapitel til bogprojektet. Der argumenteres i dette for, at der bør anvendesomsættelige CO2-kvoter i heterogene industrier. Hovedargumentet er, atkvoter sikrer, at de opstillede reduktionsmål kan nås til de laveste omkostninger.Desuden er de for industrien mere attraktive end afgifter, og dermed forholdsvislette at indføre. I relation til Kyoto-aftalen opstilles der en model for, hvordan denkan gennemføres i praksis. Bogprojektet er færdiggjort og er nu udkommet sombog. Færdiggørelsen af bogen krævede en hel del redigeringsarbejde og var derfortemmelig tidskrævende.Derudover er et arbejdspapir udkommet som artikel i et internationalt tidsskrift ogden lovende artikel om betydningen af samspillet mellem stat og interesseorganisationerer færdiggjort og udkommet i et dansk tidsskrift. Den er en komparativ analyseaf CO2 afgifterne i Finland, Norge og Sverige og Danmark. Den viser, at afgifterneskønt forskellige er fælles om ét: Industrien betaler via nedsættelses- og tilbageføringsordningeren væsentligt lavere afgift end andre målgrupper. Hovedårsagener, at en stærk alliance mellem industriens interesseorganisationer og dedominerende organisationer på fagforeningssiden i alle fire lande kæmper hårdtmod afgifterne. Kapital-arbejder-alliancen er succesfuld, dels fordi den ikke mødernoget ligeværdigt modspil fra de svagere miljøorganisationer, dels fordi alliancener så bred, at den kan samle politisk opbakning fra både Socialdemokratietog fra borgerlige partier. Bakker fagbevægelsen ikke op om industrien, risikerer industrienhøje afgifter, hvis der er en socialdemokratisk regering.En yderligere artikel er indsendt til et dansk tidsskrift. I artiklen efterprøves den påstand,at institutioner dannet langt tilbage i tid påvirker udformningen af dagensCO2-afgifter i Skandinavien. Der fokuseres på de energiintensive industriers CO2-afgifter, da netop disse er meget forskelligartet udformet. Artiklens væsentligste argumenter, at da institutionerne er forskellige i de tre skandinaviske lande, bliverpolicy-outputtet - de energiintensive industriers CO2-afgifter – også forskelligt fraland til land. Hovedkonklusionen er, at de skandinaviske landes CO2-afgifter i højgrad har været påvirket af institutioner, som er dannet tilbage i tid. Den norskecase viser, at stærke institutioner giver svage CO2-afgifter, mens den danske ogden svenske case viser, at svage institutioner giver stærke -eller i det mindste stærkere- CO2-afgifter.Derudover er der udarbejdet to arbejdspapirer, som har været præsenteret på eninternational konference. Det ene er en omredigeret og engelsksproget udgave af60Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning - CeSaM

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!