slutrapport 2001 - Info - Aarhus Universitet

SLUTRAPPORT 2001Opnåede resultaterDer er blevet publiceret i forventet omfang, herunder i anerkendte internationaletidsskrifter samt i anvendelsesorienterede tidskrifter og med omtale i radio og aviser.Siden midtvejsevalueringen er to af de da foreliggende konferencepapirerblevet publiceret i internationale tidsskrifter, og nye publikationer og konferencepapirerer kommet til. Derfor vil der være en vis overlapning i afrapporteringen afmålopfyldelsen i forhold til midtvejsevalueringen.Projektet har for det første bidraget til litteraturen vedr. overholdelse af miljø- oganden regulering (”Regulatory Compliance”) ved at kortlægge regulerede landmændsmotiver og deres betydning for overholdelse af reguleringen. Det påvises,at landmændenes overholdelse af miljølovgivningen for husdyrbrug påvirkes bådeaf utilitaristiske, normative og sociale motiver, og at karakteren af det kommunalemiljøtilsyn påvirker og arbejder gennem hvert af disse motiver. Hvad angår de utilitaristiskehensyn, spiller afskrækkelse en vis rolle, idet den oplevede opdagelsesrisikoved overtrædelser fremmer lovoverholdelsen, hvorimod den oplevede risikofor sanktioner ingen rolle spiller. Desuden fremmes lovoverholdelsen af en moralskpligtfølelse til at overholde lovgivningen. Og endelig spiller sociale forventningerfra de tilsynsførende en selvstændig rolle, idet overholdelsen fremmes, hvis de tilsynsførendeanvender en tilsynsstil, der er præget af formalisme med vægt på reglernefremfor fleksibilitet, forhandling og holdningspåvirkning. Derimod giver entvangsorienteret tilsynsstil med trusler om sanktioner bagslag, når landmændeneikke kender reglerne. Den positive effekt af formalisme tolkes som, at de reguleredelandmænd ønsker klarhed og sikkerhed for deres langsigtede dispositioner,mens trusler om tvang virker modsat i en reguleringskultur som den danske, hvorstraf anvendes uhyre sjældent. Endelig påvirkes landmændenes overholdelse afmiljøreglerne positivt af deres kendskab til reglerne, mens omkostningerne ved atoverholde disse har en negativ effekt, når landmændene ikke kender reglerne.Dette leder frem til tre mulige tilsynsstrategier, hvis effekt på overholdelsen af reguleringener blevet påvist gennem analyserne:• Effekterne af tilsynsstilene viser, at tilsynet for det første kan bruge en socal forventningsstrategived at signalere klare forventninger gennem en passendebrug af formalisme.• For det andet kan der anvendes en informationsstrategi, hvor overholdelsen afreguleringen fremmes gennem information om regler og påvirkning af de reguleredesmoralske pligtfølelse. Tredjeparter i form af professionelle informationskilder– som landbrugs-konsulenterne, ERFA-grupper og lokale landbrugsorganisationer- påvirker således både landmændenes kendskab til reglerne ogderes moralske pligtfølelse, hvorimod information fra det kommunale miljøtilsynkun påvirker regelkendskabet, men ikke den moralske pligfølelse. Det skyldeslandmændenes langt større tillid til landbrugskonsulenterne og deres sagkundskab.Disse resultater viser ikke blot vigtigheden af information, men også attredjeparter herunder interesseorganisationer, kan spille en væsentlig rolle iimplementeringen af miljøpolitik gennem information og legitimering i forholdtil målgruppen, selv i en situation, hvor landbrugsorganisationerne havde protesteretmod reguleringen, da den blev indført. Resulaterne viser også, at der erbetydeligt element af selvregulering i implementeringen af vandmiljøplanen iforhold til landbruget.• Endelig kan der for det tredje anvendes en traditionel afskrækkelsesstrategived hjælp af øget og mere målrettet tilsyn, som påvirker landmændenes utilitaristiskekalkyler ved at øge den oplevede opdagelsesrisiko.48Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning - CeSaM