SLUTRAPPORT <strong>2001</strong>Gennem case-studier af en række virksomheders, produktkæders og sektorers udviklingog miljøhensynets placering er en række mekanismer med betydning for virksomhedersmiljøkompetence og for evnen til at arbejde med miljø i produktkæderog sektorer identificeret og analyseret. I det følgende redegøres for de mekanismer,der er arbejdet med.Der er ud fra case-studier udviklet et begreb kaldet virksomheders miljøkompetenceforstået som en virksomheds evne til at arbejde med miljø. Begrebet anvendes tilat vurdere udviklingen i evnen til at arbejde med miljø ud fra dels reduktioner imiljøbelastninger, dels ændringer i forståelser, rutiner og relationer i virksomhedenog dens netværk. I analyser ved hjælp af begrebet fokuseres både på en virksomhedsdominerende praksis (’det organisatoriske niveau’) og på de lokale forståelseri afdelinger, hos enkeltpersoner m.m. (’det lokale niveau’) for at kunne opfangespændinger og potentialer i en virksomheds miljøarbejde. I analyser af miljøkompetencefokuseres bl.a. på anledninger til at en virksomhed ændrer praksis i forholdtil miljø, idet fokus på disse anledninger kan danne grundlag for offentlige reguleringsstrategier.Miljøkompetence-begrebet indeholder en læringsdimension, menlæringsdimensionen analyseres her som del af analyser af politiske processer i organisationer(f.eks. mellem ledelse og medarbejdere eller mellem virksomhederog deres kunder og leverandører), således at læringsdimensionen ikke får den konsensusprægedekarakter, som ses i megen læringslitteratur.Betydningen af virksomheders netværksrelationer for miljøhensyn er analyseret. Etstudie af økologiske mejerier peger på hvordan forskellige vidensnetværk kan understøtteogså små virksomheder i at være informeret om teknologiske og produktudviklingsmæssigemuligheder. På baggrund af en analyse med at formidle kravvedrørende miljø og arbejdsmiljø i tekstilbranchen er identificeret tre strategier,som virksomheder kan forfølge i deres netværksrelationer: kølvandsstrategi (hvorder ikke stilles krav til leverandører, men hvor ordrer flyttes til virksomheder der alleredekan leve op til kravene), asymmetriske partnerskaber (hvor der stilles krav tilleverandørerne gennem leverandørstyringssystemer baseret på miljøstyring, kvalitetsstyring,Code of Conduct m.m.)) og symmetriske partnerskaber (hvor praksis udviklesi samarbejde mellem en række aktører i en produktkæde). Det er identificeret,hvordan strategierne kan være kombineret med forskellige organisationsformerfor virksomhedens arbejde med miljøhensyn: selvstændige miljøfunktioner, integrationi andre stabsfunktioner og integration i de direkte forretningsaktiviteter.Betydningen af virksomhedernes sociale systemer er analyseret i forbindelse medanalyser af erfaringer med den sociale formning af medarbejderdeltagelse i virksomhedersmiljøarbejde. Der er identificeret tre forskellige situationer, hvor medarbejderdeltagelsenformes: ledelsens inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdetog medarbejdernes accept heraf; kompetenceopbygningsstrategien for medarbejdereog ledelse samt forankringen af miljøarbejdet i rutiner og strukturer. Der erendvidere arbejdet med at opsamle erfaringer med samspillet mellem arbejdetmed miljø og arbejdsmiljø, dels ud fra mulighederne for at skabe synergi mellemde to områder, dels ud fra mulighederne for medarbejdernes interessevaretagelse.Der er identificeret fire forskellige medarbejderpraksisser som formes på den enkeltevirksomhed som et samspil mellem konflikt- og konsensushistorien på virksomhedenog det pres på eksisterende politikker, som et forstærket miljøarbejde kangive: den politiske praksis, hvor indflydelse søges gennem valg til repræsentativefunktioner som f.eks. sikkerhedsrepræsentant; resignation, hvor medarbejdere mereeller mindre stiltiende accepterer at der ikke gives tid til deltagelse i miljøaktiviteter;tilbagetrækning, hvor medarbejderne reducerer deres engagement i miljøarbejdet,fordi det ikke er muligt at opnå tilfredsstillende forhold (løn, tid, besværligeprocedurer m.m.) i samspillet med ledelse og stabsfunktioner; usikkerhed hvormedarbejderen ikke føler at besidde den nødvendige kompetence til at varetagetilbudte miljøfunktioner.28Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning - CeSaM
SLUTRAPPORT <strong>2001</strong>Interne og eksterne konsulenters rolle er blevet analyseret både i forbindelse medformningen af medarbejderdeltagelse og i forbindelse med udviklingens af virksomhedersmiljøkompetence. Konsulenters forforståelse af medarbejdernes muligerolle i miljøarbejdet ses at have stor betydning for formningen af medarbejderdeltagelsen.Konsulentens forståelse af f.eks. et miljøledelsessystem - som dokumentationover for omverdenen og/eller et internt værktøj til at sikre systematik ogkontinuerte forbedringer – har også betydning for miljøledelsessystemers bidrag tiludvikling af virksomhedens miljøkompetence.Betydningen af systemer som miljøstyring eller miljømærker er analyseret. På denene side kan denne form for systemer gøre det lettere for en virksomhed at dokumenteresin praksis over for kunder, myndigheder m.fl., fordi der er etableret enanerkendt ramme. På den anden side kan f.eks. miljømærker være uden interessefor virksomheder, hvis de ikke dækker hele virksomhedens geografiske område ellerhvis det opleves, at anprisning af en del af et produktsortiment betyder, at der sættesspørgsmålstegn ved de ikke-anpriste produkters kvalitet. Der er også set på betydningenaf organiseringen af implementeringen af sådanne systemer for systemerneseffektivitet. Case-studier peger på, at en deltagelsesorienteret strategi iforhold til medarbejdere og liniefunktioner kan forøge systemers miljømæssige betydning.Hvis systemer alene ses som et spørgsmål om dokumentation af praksis ogikke som et spørgsmål om en stadig forbedring af praksis er der risiko for, at derindsamles store mængder data om forbrug af forskellige ressourcer uden at dissedata anvendes til analyser af praksis eller til at planlægge nye initiativer. Dennerisiko er til stede, fordi de krav, der stilles fra auditorer til den kontinuerte forbedringaf praksis er meget svage.I flere tilfælde er de artikler og arbejdspapirer, der er udarbejdet i forbindelse medCESAM-projektet og de tilknyttede aktiviteter, efterfølgende blevet inddraget somundervisningsmateriale på DTU i undervisning og efteruddannelse i miljøledelse.Det har ikke været muligt at videreføre undersøgelserne af erfaringerne med bl.a.spredning af substitution af kemikalier i den grafiske branche og substitution af pesticiderefter Børge Lorentzen døde i efteråret 1999. Børge Lorentzens arbejde varen del af et EU-finansieret projekt, SPHERE+ (Substitution Projects for Healthand Environment; Lessons from Results and Experiences). Resultaterne herfra udgøressåledes af den opsamling af case-studier, som de to danske case-studier omtalti midtvejsevalueringen også bidrog til. Case-studierne viser, at spredningen afmindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende teknologier (vandbaseret maling, økologiskefødevarer, opløsningsmiddelfri afvaskere til den grafiske branche m.m.) afhængeraf bl.a.:- de aktører der deltageri udviklingen og spredningen (forskere, organisationer,virksomheder m.m.)- alternativets evne til også at give tilfredsstillende økonomiske og kvalitetsmæssigeydelserD. Formidling (efter selvevalueringsrapporten, i dec. 1999)Forskningsintern formidlingBøgerBogkapitlerForman, M.; Jørgensen, M. Søgaard: The Social Shaping of the Participation ofEmployees in Environmental Work within Enterprises - Experiences and StrategiesCenter for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning - CeSaM29