131580 baneavisen 7 - Banedanmark

aneavisenbanedanmarks medarbejderavis · 12. april 2007 · 8. årgang · nr. 7Ny S-køreplanpå skinnerDet kræver masser afforberedelser at få enkøreplan ud på S-banen.På job underStorebæltEntreprise har renoverettunnelens spor underStorebælt.En kinesiskforbindelseGang Liu fra Net harbrug for sin kinesiskebaggrund i ny handelmed Kina.Side 2Side 3BagsidenFærre uheld i 2006Færre uheld i overkørsler og ved rangeringbetyder, at antallet af driftsuheld i 2006næsten er halveret i forhold til de to foregåendeår.af Henrik StrungeEfter to år med ca. 30 årligedriftsuheld var der i løbet af2006 kun 17 uheld på jernbanen.Faldet i antal driftsuheldskyldes især, at der er væsentligtfærre rangeringsuheld, ogat der er færre uheld i overkørsler.Opgørelsen fremgår af publikationenDriftsuheld 2006,som er en opgørelse overhændelser på jernbanen, hvorpersoner er dræbt eller kommetalvorligt til skade eller hvorder er sket skade for mere end10.000 euro.Mindre rangeringAntallet af uheld ved rangeringer i 2006 faldet til 9 fra 19i 2005 og 13 i 2004.Merete Raith Jensen fra Trafiksikkerhedmener, at faldetkan hænge sammen med flereforhold.”Der rangeres mindre i dag,fordi der er færre lokomotivtruknetog, og fordi gods i højeregrad køres som transittog,der ikke skal ind og rangere,”siger Merete Raith Jensen ogfortsætter:”Samtidig har vi siden 2005haft fokus på sikkerheden vedkommunikationen mellemvores kommandoposter oglokomotivførere eller førere afarbejdskøretøjer. Det fokus harvi fortsat i 2006, og det kanogså have haft betydning forantallet af rangeruheld.”Fald i overkørslerAntallet af færdselsuheld ioverkørsler er i 2006 faldet tilfire fra seks i 2005 og 12 i 2004.Antallet af færdselsuheld i overkørsler er faldet fra 12 i 2004 til 4 i 2006. Foto: PolfotoMerete Raith Jensen menerogså her, at der er flere forhold,der spiller ind:”De sidste to år har vi nedlagtmange usikrede overkørsler,og jeg vurderer, at det kanhave betydning for faldet,”siger Merete Raith Jensen, ogfortsætter:”Samtidig har Banedanmarksiden 2005 sammen med DSBkørt en kampagne for at skabefokus på, at det er farligt atpassere spor og overkørsler, derikke er sikret. Kampagnen harsikkert også haft en betydningfor de færre færdselsuheld ioverkørsler, men det er sværtat sige, hvor stor en del af faldet,der kan tilskrives kampagnen.Faldet i uheld tyder på,at kampagnen har haft eneffekt,” siger hun.Investeringer i bedresikkerhed i 2006Der er nu fuld HKT på heleRingbanen, efter at der i 2006blev etableret fuld HKT mellemHellerup og Flintholm.Fjernstyringen af S-banener med oprettelsen af det nyeDriftscenter og indførelsenaf DIC-S nu samlet i ét lokale.Et nyt sikringsanlæg ertaget i brug i Ringsted, somnu fjernstyres fra RoskildeFjernstyringscentral.Banedanmark introduceredei marts 2006 en handlingsplanfor ændring afBanedanmarks sikkerhedskultur.Handlingsplanen skalsikre, at Banedanmark nårsine sikkerhedsmål ved athandle proaktivt og normbaseretog ved at øgebevidstheden om den enkeltessikkerhedsmæssigeansvar.Samarbejde om sikkerhedJernbanesikkerhed kræver samarbejde påtværs af virksomheder og organisationer.Derfor anbefaler en ny undersøgelseskommissionsrapportregelmæssige møder forhele jernbanesektoren.af Kim Forum JacobsenEt bredt udvalg sammensat afhele jernbanesektoren skal sættefokus på jernbanesikkerheden.Det er konklusionen fraden undersøgelseskommissionjernbanesektoren nedsatte iefteråret 2006. Baggrunden varsignalforbikørsler, og fleretilfælde, hvor lokomotivførereikke fik besked om hastighedsnedsættelser.”Kommissionen konkluderer,at sikkerheden på jernbanener øget. Men også, at derstadig er ting vi kan gøre bedresom branche,” siger områdechef,Claus B. Christiansen,der har stået i spidsen forundersøgelseskommissionen.SignalforbikørslerKommissionen har behandletdet, man kalder ”signalforbikørsler”,altså tilfælde hvor ettog passerer et signal, hvor detskulle have standset. Rapportenviser, et mønster.”Undersøgelsen viser, at viskal være særligt opmærksommepå overgangen fra enstrækning med et automatisktogstopsystem, det vi kalderATC, til en strækning, hvor derikke er ATC. Her skal vi, sammenmed operatørerne, gøre enindsats med f.eks. bedre informationog uddannelse,” forklarerClaus B. Christensen.Bedre kommunikationSituationer, hvor lokomotivførereikke får besked om enhastighedsnedsættelse, var denanden del af kommissionensarbejde. Udgangspunktet forarbejdet har været at vurderede tiltag, der blev gjort i 2006.”Banedanmark satte engrænse for hvor mange underretningermedarbejderne måttehåndtere, og for antallet afhastighedsnedsættelser – det vikalder LA-forhold – på enstrækning. Men det vigtigstevar, at vi fra starten af 2007 gikover til at udgive en daglig LA,”siger Claus B. Christiansen.Daglig LA kommer hver dagtil alle lokomotivførere og viseralle hastighedsnedsættelser påden danske jernbane. Denafløser en ugentlig oversigt, ogdet har skåret 80 % af de direkteunderretninger fra trafikstyringtil lokomotivfører bort.”Undersøgelseskommissionenkonkluderer, at tiltagenehar afhjulpet problemet. Mender er stadig steder, hvor procedurenkan gøres skarpere,”fortæller Claus B. Christiansen.Det handler om kommunika-tionen mellem de entreprenører,der arbejder på banen og stationsbestyreren.Og det gælder linketfra stationsbestyrer til lokomotivfører.Begge steder menerClaus B. Christiansen, at ny teknologikan løse problemerne.SamarbejdeJernbanebranchen nedsatteundersøgelseskommissionen,der bestod af alle aktørerne påmarkedet: Banedanmark, Arriva,DSB, DSB S-tog, CFL Cargo,Raillon HK Trafik, jernbaneog Dansk Jernbaneforbund,der dog valgte at trække sig udaf kommissionen. Og den metodeer ifølge Claus B. Christiansenvejen frem.”Samarbejde! Der er simpeltheningen anden vej. Kommissionensarbejde er færdigt,Undersøgelseskommissionenhar kigget på signalforbikørslerog manglende beskedom hastighedsnedsættelser.Foto: Christoffer Regildog der bliver etableret et nyt,permanent samarbejdsforum.Vi har alle det samme mål forsikkerheden på banen, så jegtror ikke det bliver så svært atblive enige om midlerne”.

aneavisen 12. april 20073DanmarksKort nytEntreprises sjak har væretmed i mange år, men det erstadig en oplevelse at kommened i røret og arbejde.Og så er det jo også nogetat kunne byde på en kopkaffe på bunden af havet.Banedanmark Entrepriseer blevet hyrettil at ombygge sporeti Storebæltstunnelen.Baneavisen mødte degarvede tunnelbisser ideres rette element.dybeste cafeteriaNye målstyringscockpitsBanedanmarks seks overordnedemål; Sikkerhed, Effektivitet,Regularitet, Kundetilfredshed,Troværdighed og Medarbejdereer nu blevet brudt ned på områdeog sektionsniveau. Det betyder,at der er blevet udarbejdetomkring 40 nye cockpits, somdu vil kunne se på intranettetunder menupunktet Mål &Cockpits/Cockpits. I hvert område/sektioner der udnævntmindst én medarbejder, der eransvarlig for at indtaste mål ogmålinger i cockpitterne hvermåned. Den 1. april er indtastningeni de nye cockpits begyndt,og i slutningen af aprilvil marts måneds cockpits væretilgængelige. Læs mere underMål & Cockpits på intranettet.af Kim Forum JacobsenDet er en af årets første forårsdage;varmen har sneget sig opover 10 grader og solen skinnerfra en skyfri himmel. Lige vejrtil en udflugt. Så er det bareærgerligt at dagens udflugt gårned under havet i stedet for opi lyset.”Vi bliver nødt til at køre overtil Sprogø og køre ned derfra.Ellers skal I nemlig gå”.Vores guide overtrafikkontrollør,Jan Jensen, har godt noklovet os en tur ned i Storebæltstunnelen,men han har også stilletos en gåtur på fire kilometeri udsigt. Så vi griber chancen foret lift med kyshånd.Her venter entrepriselederMichael Hansen og hans 8 mandstore sjak.Rigsrevisionen harundersøgt Banedanmarksopgraderingaf Svendborgbanen.Konklusionen er, atprojektet har levetop til formålene:Flere togafgange ogkortere rejsetid.af Katrine BauerBanedanmark afsluttede i september2003 en opgradering afSvendborgbanen. Formåletmed opgraderingen var, at servicentil passagerne skulle forbedres:De skulle have nye tog,Det kan løbe selv en garvet tunnelarbejder koldt ned ad ryggen, når man kommer til at tænke på de mange millioner litervand, der ligger ovenover tunnelrøret. Fotos: Christoffer Regild”Vi tager en kop kaffe i DanmarksDybeste Cafeteria,” sigerMichael Hansen. Det er ikkeførste gang Michael Hansenarbejder i tunnelen. Sammenmed flere fra sjakket var han faktiskmed til at lægge skinnerne,da tunnelen blev bygget.”Jeg var med til at lægge sporenei 95´, og siden var jeg hernedefor et par år siden for atarbejde, og nu står jeg her igen.Jeg er godt nok rystet over, hvorSvendborgbanen godkendt afRigsrevisionenflere togafgange og en kortererejsetid.I en periode efter opgraderingenvar færdig, var der dogen del problemer med sikringsanlæggene,der betød flereforsinkelser end før opgraderingen.Derfor fik Banedanmarkbesked på at gennemføreen handlingsplan, der skullerette op på situationen. Og detblev der, hvilket Rigsrevisionensrapport også konkluderer.hurtigt tingene går til hernede ifugten. Jeg troede ikke, det villeblive i vores tid, at vi var nødttil at skifte det hele igen,” sigerhan og flere af de omkringståendenikker til Michael Hansensord.Cafeteriet på havets bundDet dybeste cafeteria viser sigat være en gammel mandskabsvogn,som står parkeretpræcis i tunnelens midtpunkt,Lever op til formåleneRigsrevisionen har undersøgttre forhold i forbindelse medopgraderingen af Svendborgbanen:Lever projektet i dag optil formålene, har handlingsplanensikret færre forsinkedetog og endelig, om udgifternetil projektet er afholdt i overensstemmelsemed aktstykkerog finanslove.Konklusionen er, at projektethar levet op til formålene.Der er kommet en bedre betjeningaf passagererne ved indsættelseaf forbedret materiel,flere togafgange og kortere rejsetid.Det har betydet, at passagertalletpå strækningen ersteget.Handlingsplanen har nedbragtantallet af forsinkelser ogaflysninger i forhold til niveauetumiddelbart før, handlingsplanenblev sat i værk i 2005.Dog er der flere forsinkelser,end før anlægget blev opgraderet.Men det skyldes, at derkøre flere tog på den enkeltsporedestrækning, hvilket gørdriften mere sårbar overfor forsinkelser.75 m. under havets overflade.Her venter sporholdet på etandet hold, der er ved at boreud til de nye sporunderlag. Påen ladvogn ligger en bunke afde gamle underlag, der er laveti en slags gummimateriale. Deter tydeligt, at det trænger til atblive skiftet ud.”Vi lærer hele tiden noget ommiljøet hernede, og det er virkeligfor viderekomne. Sund &Bælt, der jo ejer sporet hernede,har fået leveret en ny type sporunderlagmed holder og det hele,der er coatet med en særlig overflade,der skulle kunne klare deekstreme forhold hernede,” sigerMichael Hansen.Selvom han synes tunnelener en sjov ramme om arbejdet,håber han alligevel, at det varerlang tid, før Danmarks dybestecafeteria åbner på bunden af Storebæltigen.Endelig konkluderer Rigsrevisionen,at totaludgiften tilanlægsprojektet er afholdt ioverensstemmelse med aktstykkerog finanslove – det vilsige, at bevillingerne er overholdt,og at regnskabet foranlægsprojektet er rigtigt.Rigsrevisionen konkluderer, at opgraderingen af Svendborgbanenhar levet op til formålene. Foto: ScanpixSlagelse-NæstvedbanenlukkesMere end 35 år efter at Slagelse-Næstved-banen blev lukket forpassagertrafik, bliver hele strækningennu officielt nedlagt.Trafikstyrelsen har ikke kunnetbegrunde en genoptagelse afden almindelige jernbanetrafikmed hverken gods eller passagerer.Banedanmark sætter derforbanearealet til salg. Det vil væreop til de nye ejere at sætte rammernefor, hvad banen nu skalanvendes til, om man eksempelvisvil etablere en cykel – ellervandresti.DSB giver overskudDet var en glad nyudnævntadministrerende direktør forDSB, Søren Eriksen, der kunnefremlægge virksomhedens årsregnskab.På trods af et år medmange forsinkelser, kan DSBfremvise et resultat for 2006, derender på et overskud før skat på1.008 millioner kroner. En afgrundene er blandt andet 2,8millioner flere rejsende i 2006 iforhold til året før. Det stigendeantal passagerer kan primærthenføres til rejser i Østdanmark,især på Kystbanen samt togtrafikkenover Øresund.Lillebæltsbroenmales – for sidstegangFra midt i april til slutningen afoktober maler Banedanmarksidste del af Lillebæltsbroensoverbygning. Banedanmark harde foregående fire år renset ogmalet fire af Lillebæltsbroensfem fag. Arbejdet foregår fra et15 meter langt overdækket stillads,som Banedanmark byggerop i påsken. Nogle nætter er detnødvendigt at standse togtrafikken,mens Banedanmark etablererstilladset. Lillebæltsbroensoverside blev sidst malet i 1966-71. ”Så nu skal broen forhåbentligikke have den store tur medpenslerne før om 30-35 år,”siger regionsingeniør i BanedanmarkKnud V. Christensen.

Baneavisen er Banedanmarksmedarbejderavis og udkommer hver14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis duhar ideer eller forslag til artikler ellerhistorier til avisen.Ansvarshavende redaktør:Inger Petersen ThalundRedaktionen:Melissa Fugl og Katrine Bauer.BanedanmarkKommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon 8234 0000E-mail: mfu@bane.dkTelefon 8234 6447Avisen er trykt hos:Bording A/SOplag: 2.800Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon 8234 1848jubilæer40 år27. majSporteknikerAage Anders LaursenEntreprise, Regions Vest,SporOdense25 år1. majIngeniørOle Baungaard JakobsenNet, Teknisk Drift1. majOvertrafikkontrollørLone Bach AndersenTrafikstyring, Fjern1. majTrafikinspektørMarianne LauridsenTrafikstyring S-bane3. majJernbanearbejderLars C R KattorpEntreprise, LandsdækkendeProduktionVasbygade3. majHåndværkerJens D KuldEntreprise, Region Øst,KabelHøje Taastrup5. majIngeniørTorben Sejl RasmussenEntreprise, Region ØstSikring & KabelHøje Taastrup13. majSporteknikerRené HolstEntreprise, Region Vest,SporEsbjerg15. majLandmålingstekniker/Landmåler Jan Bo HansenEntreprise, LandsdækkendeProduktionRoskildeKinesiske kompetencerVi kan spare millioner,måske milliarder,ved at købekomponenter i Kina.Men det kræverstærke kompetencerat bevæge sig helskindetud på detmarked. På andensal i Banedanmarkshovedkvarter sidderGang Liu. Han skalkøbe 30.000mellemjern. Men deter en kompliceretopgave.af Kim Forum JacobsenVi skal bruge en kinesisk ingeniør.Og så skal vi have en medet stærkt netværk i den kinesiskejernbaneindustri. Desudenhar vi brug for en dansk ingeniør,der er ekspert i tekniskenormer - helst både de danskeog de kinesiske. Det går hellerikke uden en teknisk translatør,der kan oversætte de tekniskespecifikationer for myndighederne.Og så bliver vi nødttil at sende én ned for at sikresig, at alt går ordentlig for sig- man hører jo så meget. Hanskal naturligvis også tale flydendekinesisk.Det er nemt at forstå, at defleste danske virksomhederlader det blive ved tanken omen kinesisk leverandør, når definder ud af hvad det kræver.I stedet løber de store traditionelleleverandører med gevinsten.De har nemlig ressourcernetil at opretholde enindkøbsorganisation, der ermålrettet til det kinesiske marked.Det har også været sandhedenfor Banedanmark indtil nu.Men da det blev klart, at der iløbet af i år skal købes 30.000af de såkaldte mellemjern til deslidte to-bloksveller, besluttedeGang Liu, der sidder i Teknikog Udvikling, at ringe til etpar gamle venner.Den dobbelte mand”Jeg var ved at få morgenkaffengalt i halsen, da jeg så, hvadvi skulle betale for at få leveretmidlertidige mellemjern. Jeghar arbejdet med løsninger iforhold til to-bloksveller siden2005, så jeg har et ret godtoverblik over antallet af mellemjern,”siger Gang Liu, derer to gange ingeniør, så det togGang Liu fra Teknik & Udvikling har en fortid ved de kinesiske jernbaner.Foto: Christoffer Regildham ikke mange sekunder atlægge de to tal sammen:”Resultatet var helt uacceptabelt.Men så var det, jeg komi tanke om, at jeg da havde setnogle mellemjern, da jeg selvvar ved banen i Kina,” fortællerhan.Her må historien lige slå etslag forbi Gangs kinesiske karriere.Den starter i en kinesiskkommandopost, hvor der ikkevar så travlt.”Så jeg kunne lige så godtuddanne mig, mens jeg sad deri kommandoposten. Det blev tilen kinesisk ingeniøruddannelse,”fortæller Gang. Mens hanuddannede sig, udviklede detkinesiske samfund sig i en retning,som Gang ikke brød sigom.”I de år var der to tendenseri de kinesiske samfund,samfundet gik i retning af meremarkedsøkonomi, og der varogså tendenser til mere demokrati.Markedsøkonomien komHvad er det?Overraskende mange kan deres jernbanegeografi på fingrene,så sidste nummers konkurrence blev gættet i stor stil. Detvar ganske rigtig Roskilde Station fra luften, som fotoet forestiller.Vinder af konkurrencenog en Maglite lygte erKenneth F. Jakobsen fraEntreprise, Spor.Denne gang rykker vi helt tætpå. Også denne gang er det enjernbaneting. Men hvad?Send dit gæt til konkurrence@bane.dkeller til BirteHartvig, Amerika Plads 15,2100 København Ø. Vi skalhave dit gæt senest den 20.april. Gevinsten er en lommelygte.for at blive, men demokratitendensernegik mere eller mindrei stå,” siger sporingeniøren.I lyset af den politiskeudvikling, fik Gang lyst til attage til udlandet. Det blev tilDanmark og DTU, hvor han togsin anden ingeniøruddannelse,der ledte til et job i Banedanmark.Siden da har arbejdsområdetværet jernbanen, bådei Banedanmark men også i enårrække i Atkins. Gangsnuværende job i Teknik ogUdvikling er ifølge ham selv etdrømmejob. Men selvom deraltså er gang i Gangs danskekarriere var netværket i Kinaheldigvis stadig levende.”Jeg ringede til nogle afmine gamle studiekammerateri Kina, bare for at høre omder overhovedet var nogle leverandører.Da jeg havde fået detbekræftet og hørt lidt om prisergik jeg til min chef som varfyr og flamme med det samme,”fortæller Gang. De dyrestekinesiske priser var allelangt under halv pris af de tilbudBanedanmark havde fåetfra andre leverandører, så deter ikke svært at forstå chefensbegejstring. Men Gang vedogså, at man skal aflive et parfordomme, når vi taler om athandle med Kina.Fordomme”Det første man skal vide, nårman handler jernbaneteknikmed Kina er, at banenormernei Kina er utroligt skrappe. Faktisker de på nogle områderskrappere end vores. Desudener de virksomheder, vi skalarbejde med, alle sammen bådeISO 9001 og 2000 certificerede.Det sidste er godt, for deter noget man kan forstå umiddelbart.Det er værre med spornormerne,”siger Gang og viseren kopi af de kinesiske regler.De findes kun på kinesisk.”Dem her kan man ikke sågodt sende til Trafikstyrelsen.Så jeg må simpelthen oversættedet de skal bruge, så de kan fåsyn for sagen,” siger Gang.Også med hensyn til arbejdsmiljøeteksisterer der mangefordomme om det kinesiskemarked. Der er udbredt brugaf børnearbejde i Kina, og detmå en statslig virksomhed somBanedanmark sikre sig mod.”Det etiske aspekt er førstog fremmest et spørgsmål omkontrakter, og her er det jo enfordel at jeg kender kulturenog kan sproget. Derfor har viogså allerede aftalt, at jeg skalbesøge den leverandør, vi vælger.Så kan jeg se dem i øjneneog checke om alt er i orden.Jeg tror de får sværere ved atsnyde mig, end en almindeligrepræsentant fra et vestligt firma,”slutter Gang Liu, der serud til at glæde sig til et gensynmed riget i midten.KONKURRENCE