SDM - Dansk Holstein

Sortbroget KvægSDM · DANSK HOLSTEINISSN 0105 - 7294SDM i forandringens tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4CVM genet fundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20T Najade – køerne med de rigtige yvere . . . . . . . side 41Omregnet S-indeks for udenlandske tyre . . . . . side 504/2001DECEMBER

DCSortbroget KvægUdgiver:SDM – Dansk Holstein,Udkærs vej 15, Skejby,8200 Århus N.Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 10E-mail: sdm@lr.dkHomepage: www.cattle.dkBestyrelse:Form. Peder V. Laustsen.Tlf. 75 42 08 04Næstform. Erik Hansen.Tlf. 74 84 11 60Henning Fruergaard Pedersen.Tlf. 86 45 15 18Holger P. Olesen. Tlf. 97 18 70 61Peter Christensen.Tlf. 86 48 88 61Kristen O. Dahlgaard.Tlf. 97 93 65 46Anton Hammershøj.Tlf. 98 54 85 49Jan Duchwaider. Tlf. 47 52 80 50Flemming Bak. Tlf. 97 19 17 38Redaktion:Anton Hammershøj (formand)Henning E. Andersen (ansvarsh.og tekn. red.), Sommervej 9,8210 Århus V.Landskons. Erik ØrnsbjergJohansenAssistent Poul Bech SørensenTryk og teknisk redaktion:Kannike Graphic A/S,Sommervej 9,8210 Århus V.Tlf. 86 75 05 00Fax 86 75 05 22Forsiden:En scenevant 100.000 kg ko nr.673 (VE Klaus) med I/S Køben -hoved ved Rødding omkring sig.Bagerst Hans Edvard. Til højreMogens og Elinor, som har børneneKarin, Kristina og Karsten medhænderne på Kristian.Foto: Niels Erik Palle.Indhold:SDM i forandringens tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ºº4En succeshistorie fra Vendsyssel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º15CVM’s indflydelse på frugtbarhedsegenskaberne hos SDM . . . . . . . . º20Nul døde kalve – næsten! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º26Indavl – konsekvenser for kvægavl og kvægbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . º30Racens toptyre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º34T Najade TV – køerne med de rigtige yvere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º41SDM – Dansk Holstein 2000-2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º44Nye internationale avlsværdital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º50Køer og kultur på Po-sletten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º54Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º60Nyt fra ungdomsforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º66Landet Rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º68Tema: Hvor skal SDM-avlen hen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . º79Sponsor vedSDM’s eliteauktionDC 22.SDMEliteauktionafholdes onsdag den 23. januar 2002kl. 19.00 i hal Q, Messecenter Herning.Agromek- 26. JANUAR 2002Benyt lejligheden til at se nogle af Danmarksbedste elitekøer og afkomsgrupper efteraktuelle tyre i Hal Q.SDM har besluttet , at der udstilleshøjtydende avlskøer med sær -deles godt eksteriør.Køerne udtages inden jul.Auktionen vil omfatte ca. 15 kviekalve medabsolut top-afstamning samt enkelte ufødte kviekalve.For kalve, som skal med på auktionen, gælder,at de skal være født senest i september 2000.Kalvene kan beses tirsdag og onsdag under Agromek.Alle dyr er testet for BVD og CVM.Kalvene udtages inden jul.I forbindelse med auktionen anbefaler vi at benytte parkeringspladsenved Landsskuepladsen (Nr. Lindvej).SORTBROGET KVÆG 4/2000

Den avlspolitiskeprocesOprettelsen af en landsdækkende kvægavlsforening er nu rykketnærmere. Der er aftalt og underskrevet en handlingsplan for det videreforløb i bestræbelserne for at sammenlægge de eksisterendekvægavlsforeninger. Hermed er grundlaget for en stærk organisa -tion på den avlspraktiske side skabt. I hensigterne for at effektivisereog forenkle beslutningsvejene i Dansk Kvægavl, må manimid lertid ikke overse, at kvægavlen/racerne skal have et avlspolitiskforum, som er uafhængig af den forretningsmæssige del afkvæg avlen/kvægavlsforeningen.Hovedtanken bag det nu hedengangne Landsudvalget for Kvæg var– lidt forenklet sagt, at familiemedlemmerne indenfor kvægbrugetsorganisationer, igennem Landsudvalget nok skulle finde ud af tingene.Selv i de bedste familier opstår der imidlertid situationer,hvor medlemmerne ikke er enige.Uanset om man er i familie eller ikke i familie, er det en forudsætningfor en videre eksistens, at man forstår omgivelsernes udviklingog frem for alt forandring.Indhold:SDM-Vintermøderne . . . . ºº4Fysiologiske funktions-ººprøver. . . . . . . . . . . . . . . º12VAR Calano kan det heleºº– næsten . . . . . . . . . . . . º16Racens Toptyre . . . . . . . . . º20Test dags modeller ogººpersistens . . . . . . . . . . . º26Den canadiske test dagsººmodel: Hvad har vi lært?º27Danske tyre populæreººi England . . . . . . . . . . . . º30Intensiv avl medfører øgetslægtskab . . . . . . . . . . . . . º35Holland. . . . . . . . . . . . . . . . º42Agromek 2001 . . . . . . . . . . º45Det skete . . . . . . . . . . . . . . º48Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . º50Nyt fra ungdoms-ººforeningerne . . . . . . . . . º56Landet Rundt. . . . . . . . . . . º57Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . º63I den forestående proces er det vigtigt at holde sig for øje, at deavlspolitiske tiltag/beslutninger er funderet i et avlspolitisk forum,hvor vedtægterne sikrer adgang for alle SDM brugere. Avlsværditalog avlsredskaber skal være i tråd med, hvad brugerne ønsker ogforventer. Rammerne for kåring og døtregruppebedømmelse skalhave en baggrund tæt på brugeren, ellers kan man forvente endnuflere diskussioner, end det vi kender i dag. Flere og flere vil blandesig i det, som man tidligere anså for at være interne familieanliggender.Derfor er avlsforeningernes rolle i den avlspolitiske procesaf største betydning.Her ved årets slutning kan vi igen betragte de imponerende resultater,der er opnået i mange SDM besætninger. Der ligger et kæmpearbejdebag disse dagligdagens udfordringer i at drive de stadigstørre besætninger.dGod jul og godt nytår og tak for mange gode oplevelser i det forgangneår.

4 Sortbroget KvægSDM i forandringens tidUddrag af formand Peder V. Laustsens beretningpå Årsmødet i VesthimmerlandAvlsarbejdet i Danmark bliver udført på stadigfærre og færre bedrifter. Mælkekvoten totalter uændret. Ydelsen pr. ko stiger mellem 2 og3% om året, ko-antallet øges med 4-5 køer pr.år pr. besætning. Derfor er det helt naturligt, atantallet af bedrifter med sortbroget kvæg falder.Derfor er det også utrolig flot, at vi igen iår kan samle 700 interesserede mennesker tilvores årsmøde.På årsmødet sidste år havde vinetop fået konstateret den arveligedefekt CVM hos KOL Nixon,T Burma og T Klassy. Heldigvishar vore dygtige forskeremed Christian Bendixen i spidsenher for nylig fundet selvegenet for CVM.Der har rundt omkring i verdenstået en del tvivl om CVM.USA har været længe om at accepteresygdommen, men nubliver alle tyre også her testet.Der fødes fremover ikke flerekalve, som er defekte, da man inæsten et år har testet alle tyrepå de danske brugsplaner. Dervil hermed også ske et fald iomløberprocenter på vore hundyr,da man nu med sikkerhedved, at en parring med to CVMdyrofte resulterer i tidlig fosterdød.Mund- og Klovesygen i februarmåned satte kvægbruget ihøjeste alarmberedskab. Heldigvisslap vi i Danmark for atsmitten kom til os.BSE-situationen giver os ikkefri status for nuværende. Jeg harSDM’s formand Peder Laustsensvært ved at se fornuften i, atbesætninger som får konstateretBSE bare skal slås ned og destrueres.Når man ved, at det ikkesmitter gennem mejeriprodukter,synes jeg, man kunnenøjes med at mærke dyrene isådanne besætninger med grønneøremærker. Derved kunneman nøjes med at destruere dyrenei takt med normal udsætning.Det er den procedure, somvil blive pålagt vore tyrestationer,hvis der her opstår et BSEtilfælde.Avlsforeningensfremtidige rolleVi kan konstatere, at SDM –Dansk Holstein stadigvæk erdansk kvægbrugs succes-race.Det er imponerende, hvad der eropnået med denne race gennemtiden. Resultaterne viser ikketegn på stagnation, tværtimod.Med sikker hånd og samarbejdevil SDM – Dansk Holstein kunneindtage førerpositionen indenforHolstein-racen på verdensplan.Men det kræver at vi i Danmarkstår sammen og i fællesskab udbyggerog justerer strategieromkring avlsarbejdet.Jeg vil tage udgangspunkt i vorelokale avlsforeninger. Vi har 13lokale foreninger. Om det er formange skal jeg ikke udtale migom, men blot opfordre til at derudvises engagement og aktiviteti de lokale områder. Dettemå gerne ske i tæt forbindelseog samarbejde med den lokaleungdomsforening. Jeg vil opfordretil, at de lokale avlsforeningerfår drøftet fremtiden i deresforening, således at man kanvære med til at præge fremtiden.SDM – Dansk Holstein indkalderi november til et møde påBygholm Landbrugsskole omkringfremtidens avlsarbejde. Etmøde, som gerne skulle bliveinspirerende for SDM – DanskHolsteins bestyrelse. Det er ikkealle lokale avlsforeninger, derer repræsenteret i SDM – DanskHolsteins bestyrelse, men hvissamspillet mellem avlsforeningSORTBROGET KVÆG 4/2001

6 Sortbroget Kvægog kvægavlsforening fungerer,vil der altid være et talerør tilSDM – Dansk Holstein. Bestyrelsenfor SDM – Dansk Hol -stein er i stand til at træffe beslutninger,men vil gerne sikre,at alle er med.Justering af eksteriør -egenskaberneEt af avlsarbejdets vigtigste redskaberer S-indekset.Vigtigheden af, at dette indeksaltid er tilpasset nutidens – ogfremtidens – krav er stor, og iårets løb har vi foretaget flerejusteringer.Højden er hævet til 155 cm medet optimum på 148 cm.Bagyverhøjden har erstattetbagyverbredde.Vægtningen på yverbånd erslækket lidt, hvorimod yverdybdener strammet.Vægtningen på forpatteplaceringener mindre end tidligere,og optimum er sat til 8 for påden måde at undgå for tæt bagpatteplacering.Denne vigtigeegenskab er inddraget som nogetnyt. Optimum er 5, d.v.s. atså sidder bagpatterne korrektmidt på kirtlen.En justering af egenskaben lem -mer og klove trænger sig på.Spørgsmålet er, om vi både skalhave knoglebygning og hasekvalitetmed, eller om knoglebygningevt. skal byttes ud medbevægelse.Eva og Søren Bojer, Års modtager af anerkendelse for årets tyr 2001 V Bojer.Foto: PBS.Kåringsarbejdet blev i foråretunder Mund- og Klovesyge-epidemienforsinket, men da førstafkomsinspektørerne igen fiklov at køre, og der tillige ingendyrskuer var, fik de hurtigt arbejdetsig igennem den pukkel,som var opstået. Stort set allekåringer bliver i dag udført afafkomsinspektørerne. Jeg trormåske også, at inspektørerneskal indstille sig på, at de selvmå finde rundt i området medtiden. Tabel 1 viser antallet afkåringer, både døtregrupper oglokalt.Tabel1.Antal bedøm -melser 2000-2001(12 måneder)KategoriAntalInspektørbedømmelser53.251Heraf døtregrupper13.232Lokal (ej inspektør) 9.059I alt 62.310SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 7Nye avlstiltagInterbull-samarbejdet påtværs af landegrænser har vistsin berettigelse. Ydelse og ek -ste riør var de første egenskaberInterbull omregnede, og nu harvi også avlsværdital for yversundhed.Derfor er vi nu i standtil at beregne S-indeks på udenlandsketyre.Sidste år vedtog vi i bestyrelsenat igangsætte en såkaldt SR-linie.Tabel 2 viser, hvilke tyreder kvalificerer til SR-linien.Flere har også efterspurgt enPolled-linie. Der er kun få dyr,Tabel 2. SR-tyreNavn Y- Yver- Øvr. Kælvn. Frugt- SRind.sundh. sygd. evne barh. ind.T Agat 100 108 113 113 109 110V Amster 108 106 103 105 112 107T Daimi 101 104 106 105 108 106VAR Camaro 103 107 104 108 104 106SDJ Ribus 102 105 106 104 102 105V Bojer 107 106 103 107 98 105som er pollede fra fødsel, ogderfor er det svært at kommesærlig langt med denne linie. Vimå være realistiske og sige, atdet trods alt er begrænset hvormeget man vil sætte til på andreegenskaber for at få en kalvuden horn. En kalv kan afhornesfor det én Y-indeksenhed erværd i kroner.Fysiologiske funktionsprøverCa. 700 SDM interesserede deltog i årsmødetpå Rønbjerg Centret i Vest himmerland. Foto: PBS.SORTBROGET KVÆG 4/2001

8 Sortbroget KvægOpdrættere af danske brugstyreblev hædret på årsmødet. Fra venstreElsebeth og Palle Trads, Hobro,Bente og Jens Peter Jensen, Nør -ager, Bodil og Kaj Ole Pedersen,Bindslev, Bente og Christian Christensen,Vels, Gerda og FlemmingBak, Aulum, Ilse og Bent HorstedIversen, Grindsted, Elin og SvendKrarup, Erslev, Sonja og ChristianGravesen, Thisted og Eva og SørenBojer, Års.Foto: PBS.Avlsarbejdet i Norden lignerhinanden,og SDM – DanskHolstein får stor fordel af atavlsarbejdet harmoniseres pånordisk plan.UdstillingerAgromek-udstillingen sidstevinter var særdeles vellykket.De håndplukkede sortbrogedeelitekøer lyste godt op i Hal Q,har nu kørt en del år. Til sommerafsluttes de sidste prøver påFuture Genetics gård, Skølvad.Der går så yderligere et par årinden de sidste resultater foreligger,men det ser på nuværendetidspunkt ikke for lovendeud.Indenfor DNA-forskningen erder også mange uafklaredespørgsmål. Forskerne har på nuværendetidspunkt kortlagt endel gen-markører, også kaldetQTL’er, og det er her, det nordiskesamarbejde kommer på sinplads. QTL-arbejdet kræver enpopulation af en vis størrelse.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 9Værterne hyldes for flotte besøg påSDM’s årsmøde. Fra venstre Anjaog Jan Nielsen, Overlade, Anitaog Hans Peter Hornbjerg, Gundersted,Lise og Arne og Lisbeth ogTage Christensen, Hedelund samtEva og Søren Bojer, Års.Foto: PBS.og sjældent har afkomsholdenematchet elitekøerne som degjorde i år. En sand fornøjelse.SDM-auktionen måtte desværreaflyses, da der ikke var tilmeldingernok. Jeg vil stærkt opfordretil at sælge en kvie eller topå Agromek 2002. Denne auktiongiver masser af positiv PRfor racen. Vi har som noget nytfået en forespørgsel på, om vivil deltage i et én-dags dyrskueomkring Agromek. I bestyrelsenfor SDM – Dansk Holsteinhar vi diskuteret henvendelsen,men er tøvende. Sagen er den, atvore to vinterskuer i henholdsvisBrørup og Aars har bidt sigså godt fast, at det umiddelbartkan blive svært at samle dyr enekstra gang.At mødes på dyrskuer og få diskuteretmed kollegaer fra detøvrige land er en uvurderligting – det gælder både den yngreog den ældre generation. Viglæder os til sommerens dyr -skuer.Ikke mindre end 51 SDM-køer hari 2000/2001 rundet den magiskegræn se på 100.000 kg mælk. Herses et uddrag af de mange dygtigeSDM-brugere, der står bag disseflotte resultater.Foto: PBS.SORTBROGET KVÆG 4/2001

10 Sortbroget KvægElly og Laurits Katborg, Holstebroog Ragna og Kristen O. Dalgaard,Snedsted modtager anerkendelsefor årets avls køer 2001.Foto: PBS.Bovi-DenmarkOm vores eget eksportfirmaBovi-Denmark kan nævnes, atåret har været besværligt. Vi harhaft mange indirekte omkostningerpå grund af BSE ogMund- og Klovesyge.Der er stor interesse fra England,men så længe der ikke erstyr på Mund- og Klovesygen,kan importen ikke startes op.I Bovi-Denmark er det strengtnødvendigt at reducere omkostningerne.Derfor beder vi nuogså om, at Landskontoret forKvæg nedsætter sit dækningsbidragpå eksportstamtavler. Jegser ingen grund til, at der skalvære et dækningsbidrag tilLandskontoret for Kvæg på kr.500.000 for 4.000 kvier. Én tingstår helt klart: De danske kvierTabel 3. Årets Avlskøer 2001CHR-nr. Far Ejerklarer sig godt i udlandet. Derforer der også fremover mulighederfor dansk avlsdyreksport.Avlerne skal høresVi ser med glæde frem til at denye insemineringsplaner kommerpå banen. Avlsrådgiverenmangler et præcist værktøj til38700-00932 S.B. Mascot Ragna og Kristen O. Dahlgaard,Harring, Snedsted55813-00844 S.B. Mascot Elly og Laurits Katborg,Nygård Idom, HolstebroSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 11betjening af landmanden pårådgivningsbesøg. Vi ser fremtil, at alle importerede dyr harderes stamtavle opdateret medydelsestal fra oprindelseslandet.I SDM – Dansk Holsteins bestyrelseer vi klar til at tage opfordringerop til seriøs behandling,når de ellers er af relevantkarakter. Fornylig blev der af eninitiativgruppe indkaldt til mødei Randers. Indbydelsen havdeingen underskrift, men en dagsordengående ud på, at en gruppeaf avlere var frustrerede overmåden hvorpå CVM var håndtereti Kvægavlsforeningerne ogat omkostningerne ved avlsarbejdetikke stod i forhold til det,Stolte og glade modtagere afanerkendelse for 100.000 kg køeri året 2000/2001.Foto: PBS.en kvægavlsforening vil betalefor en tyrekalv. Endelig synesman ikke, at avlerne har nogleat henvende sig til, når de stårmed et problem. Der var sendtindbydelser ud til 117 personer,som alle har leveret en tyrekalvtil en kvægavlsforening. Dermødte 60 personer – ganskegodt i betragtning af, at det varmidt i høstens tid. Nogle mødedeltagerevar af den opfattelse,at bestyrelsen i SDM – DanskHolstein var for lidt engageret iavlerens interesser, og at det varnødvendigt med et nyt talerørfor den enkelte avler. Enkelteavlere kunne berette om salg af6 uger gamle tyrekalve til udenlandskekvægavlsforeninger tilen anden pris end den danskekvægavlsforeninger giver.SDM – Dansk Holstein har den19. september afholdt et møde,hvor også Tage Nielsen, Viking,deltog. På dette møde diskuteredevi en række af de spørgsmål,som blev bragt frem i Randers.Alle fra SDM – DanskHolsteins bestyrelse var med påRanders-mødet og er enige omat følge op herpå. Vi har derforefterfølgende fået en god diskussionog har besluttet at sekretærernefor kvægavlsforeningernesSDM-raceudvalgmødes og laver et udkast, somskal diskuteres i de enkelte raceudvalg.Derefter vil vi i SDM– Dansk Holstein igen mødesfor at diskutere det oplæg, somkan være med til at tilgodeseden enkelte avler bedst muligt.Herefter vil man efter repræsentantskabsmødeti december indkaldeinitiativgruppen til et mø-SORTBROGET KVÆG 4/2001

12 Sortbroget Kvægde med SDM – Dansk Holsteinsbestyrelse.Åbenhed om målenePå vore vintermøder i januarmåned fik vi en god diskussionom avlsarbejdet.Et af emnerne var: Hvordan opprioriteresavlsarbejdet i Danmark?Kvægavlsforeningerne bør arbejdehen mod, at tyreholdetcentraliseres. Vi skal stadigvækhave opstaldning på flere tyrestationer,men med central styringog decentral rådgivning oginseminering. På den måde vilder blive sat mere fokus på deavlsrådgivere, som skal arbejdelokalt og dermed skabe avlsinteresseved at betjene kvægavlerenog med jævne mellemrumsørge for at der bliver fulgt oppå alle tyremødreemner. Jeg vilopfordre til, at disse tilpasningersker hurtigst muligt, således atvi bliver bedst muligt rustet tilden øgede konkurrence fraTo SDM-køer har i det forgange år rundet en historisk milepæl: 10.000 kg fedt+ protein. Margit og Knud J. Nielsen, Glejbjerg og Allan Jørgensen, Gredstedbrohyldes for denne imponerende præstation. Foto: PBS.udenlandske kvægavlsforeninger.Vi ved, at stilstand er tilbagegang.Lad os videreudvikleSDM – Dansk Holstein og ifællesskab stå sammen om opgaverne.Men husk at møde oppå rette tid og sted og gør dinindflydelse gældende. Dermedhar du mulighed for at sætte ditfingeraftryk på netop din forening.Det giver stor tilfredsstillelse,hvad enten man er kvæg -bruger eller rådgiver.Tabel 4. Mødre til tyre på brugsplanen (min. 2.000 insemineringer)Tyrs navn Mors CHR-nr. EjerV Bojer 31106-00747 Eva og Søren Bojer, Nørregård Jelstrup, ÅrsV Bavnehøj 53584-01272 Gerda og Flemming Bak, Rosenbo, KibækVAR Calano 31589-00740 Elsebeth og Palle Trads, Tofte, HobroRGK Solar 32039-01331 Bente og Jens Peter Jensen, Kjemtrup Nygård, NøragerV Brando 80740-00042 Tronsmark Holsteins, Bodil og Kaj Ole Pedersen, V. Tronsmark, BindslevVAR Camaro 45706-00856 Kirsten og Frede Lauridsen, Gl. Outrup, OvtrupHMT Gnist 39643-00830 Sonja og Kristian Gravesen, ThistedVE Colon 42260-00665 Bente og Chr. Christensen, Velds, TjeleV Chrysler 32338-00580 Bent Horsted Iversen, GrindstedVE Dabell 39316-01119 Elin og Svend Krarup, Solbjerg, ErslevSORTBROGET KVÆG 4/2001

Æ Super MalkeorganerÆ Show-TypeÆ Top S-indeksÆ Yversundhed 106˚Æ Hflje ProcenterÆ Yversundhed 106Æ Top MalkeorganerÆ Kofamilie

14 Sortbroget KvægTabel 5. 100.000 kgs køer 1. august 2000 – 31. juli 2001(3-leddet afstamning – ejer medlem af SDM – Dansk Holstein)47301-00535 J Wilow Jette og Alfred Rahbæk, Jyllerup, Årre46700-00375 Kingway EV Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro47259-00581 KOL Tue Jytte og Mogens K. Bakkesen, Årre50798-00982 Chairman Ilona og Laurintius Schilderink, Spandet, Ribe45281-00920 Mandingo Anna og Svend Skjødeberg Nielsen, Tarp, Lunde, Nr. Nebel43265-00704 NJY Hubert Mary og Henning B. Lauridsen, Midtgård, Hillerup, Ribe43884-00517 KOL Tue Kirsten og Søren Petersen, Nr. Starup, Grindsted44747-01043 NJY Hubert Riber Kjærgård Landbrugsskole, Bramming46102-00548 HV Topas Lise og Egon Frahm, Lindingmølle, Varde33122-00578 Inspirat Niels J. Jørgensen, Østervang, Busted, Suldrup37538-00390 HV Topas Elly og Niels Erik Larsen, Fristrup, Åbybro39643-00611 JY Wilow Heidi og Jan Graversen, Ø. Vandet, Thisted38884-00590 NJY Hubert I/S Højgård Erik og Henrik Villadsen, Thyholm30752-00873 Hawkeye Anita og Hans Peter Hornbjerg, Tinghøjgård, Gundersted, Års30661-00527 VE Otto Bodil og Henry Christensen, Østrup Hedegård, Års51814-01038 K Jurist I/S Højager v/Sanne og Erik Hansen, Hjerting, Rødding52226-00406 RGK Lori Jette og Andreas Jacobsen, Haugaard Gabøl, Vojens29125-00415 CEN Grøn Lili og Henrik Grønne, Djeld, Vinderup58451-00485 HV Tango Evy og Mogens Juul Nielsen, Lykkesholm, Skalstrup, Vemb53738-00646 HV Tango Mette og Ebbe Buskbjerg, Buskbjerg, Kilde, Auvlum56924-00726 KOL Keld Jonna og Torsten Søndergaard, Vejbjerggård, Humlum, Struer57396-00383 B Cleitus Mie og Laurids Lodahl, Engholm, Herning57318-00957 JY Wilow Karin og Peder Pedersen, Herrup, Vinderup25128-00739 HV Zymos Tove og Arne V Kappel, Petersminde, Vinten, Horsens23361-00438 JY Wilow Martin L. Nielsen, Bøgballe, Uldum25384-00549 Golden Oak Jørgen Jensen, Vengelund, Venge, Skanderborg20294-00804 B Cleitus Esther og Holger P. Olesen, Møllegården, Uhre, Brande27917-00539 Kingway Anette og Kresten Olesen, Snæbum, Hobro27917-00582 Bert Anette og Kresten Olesen, Snæbum, Hobro27912-00446 JY Wilow Karen og Henning Kristensen, Snæbum, Hobro31741-01416 NJY Hubert Kirsten og Chr. Ladefoged, Ravnkilde, Nørager41412-00571 NJY Hubert I/S Jørgensen v/ Lene og Erik Jørgensen, Risbak, Sjørslev, Kjellerup25193-00753 NJY Hubert Inge Grethe og Kaj Olsen, Plejlvad, Them40068-00461 TMS Texas Rita og Jens Kristian Lavrsen, Boller, Viborg41522-02627 NJY Hubert Frida og Richard Søe, Tjele40977-00523 SK Bel Bente og Ole Kristensen, Lihmegård, Spøttrup52489-00673 VE Klaus I/S Københoved v/ Hans Edward Bennetzen og Ellinor ogMogens Christensen, Kastaniegården, Rødding52137-00428 SDJ Ali Thea og Jos De Valk, Aagården Brøns, Skærbæk22813-00751 HJY Hubert Karin og Wim van Ginkel, Thyregod, Give56369-00574 RGK Asta Jan Boer, Nygård, Hauge, Tistrup43554-00543 VAR Poker Per Andersen, Kjærbjerge, Agerbæk47502-00980 SDJ Isme I/S Nederballegård, v/ Hans Jürgen & Jürgen Schmidt Meyer,Ø. Terp, Løgumkloster41200-00834 Starbuck Keld Nygaard, Kistrup, Tjele51407-00393 SDJ Eksil Bjarne Madsen, Branderup Østermark, Branderup J43301-00446 JY Janne Jan Mortensen, Nr. Farup, Ribe33364-01078 NJY Hubert Frode Staun, Klæstruplund, Nibe40074-00495 JY Wilow Per Dahlgaard, Dollerup, Thisted47582-01161 Chief Mark Metha og Peter Mathias Mathiesen, Raved Dairy, Bolderslev49144-00305 SDJ Ali Troels Lyck, Rørdalgård, Øster Sottrup, Sønderborg59079-00523 JY Wilow Ulla Lunde og Lars Moesgaard Knudsen, Nøvling, Vildbjerg41198-01036 SDJ Aldum Lars Chr. Kjøller, Hasle10.000 kg fedt + protein46242-00298 SDJ Nam Margit og Knud J. Nielsen, Brogård, Glejbjerg46700-00400 Spirit Allan Jørgensen, Vilslev, GredstedbroSORTBROGET KVÆG 4/2001

Claus LangdahlSortbroget Kvæg 15En succeshistoriefra VendsysselAf avlsrådgiver Claus Langdahl, HjørringI 1998 købte Palle Koller sin ejendom ”Svalegård”,som ligger i Ryådalen lige vest for Vildmoseni Vendsyssel. Et utraditionelt men modigtkøb, idet ejendommen på overtagelsestidspunktetkun havde en besætning på 30 kø -er i en ældre bindestald. Siden da er udviklingengået stærkt, og i løbet af november 2001står en ny stald til 105 køer færdig. Samtidig erdet lykkedes på bare tre år at få opbygget enmeget interessant avlsbesætning, hvor der forøjeblikket er en ungtyr i Ringkøbing samt sekskontrakter til danske kvægavlsforeninger.Palle, Jane og fodermesteren Piaviser stolt to andenkalvs kontraktkøerfrem. Til venstre er det nr. 899(T Eberhard ¤ CEN Spruce ¤ NJYHubert) som har en ungtyr i Ringkøbingog for øjeblikket er i kontrakttil Taurus. Til højre er det nr.34650-909 (T Blacki ¤ NJY Hubert¤ HJ Anton), som er i kontrakt tilViking.Foto: Claus LangdahlSORTBROGET KVÆG 4/2001

16 Sortbroget KvægStaldbyggerietDet er en lang og sej proces atbygge en ny stald, og det harogså været tilfældet på ”Svalegård”.Jorden omkring gården ergammel havbund, hvilket harbetydet, at der har været behovfor at lave en forbelastning afjorden, hvor vandet ledes vækfra jordlagene for derefter atsætte sig op til 25 cm. En metodeder også benyttes ved motorvejsbyggeri,og som selvfølgeligikke har været med til at gø -re byggeriet billigere.Fra begyndelsen har det væretPalles mål at skabe en stald medoptimal dyrevelfærd, som samtidiger funktionel at arbejde i.Desuden behøver stalden ikkeligne alle andres. Resultatet eren sengebåsestald med bredespaltegange og delvis åbne sider,hvor der er foderkasser. Detbetyder, at fuldfoderblanderenkører udenfor stalden, når derFakta om ”Svalegård”Mælkekvote efter endt udvidelse:900.000 kg (4,48% basis)Antal årskøer: 105 køerDen nye stald hos Palle Koller står snart færdig. Her ses den åbne side, hvorder bliver opstillet foderkasser.Foto: Claus Langdahl.Gennemsnitsydelse: 8824 4,12 364 3,41 301Mark: Majs 8 haÆrter 10 haByghelsæd 14 haGræs 28 haHeraf eng 7 hafodres. Der er også gjort nogetekstra ud af at lave en lys stald,hvor der i enden af malkestaldener lavet et vinduesparti, såsolen kan skinne ind under malk -ningen. Malkestalden er dogbygget så billig som muligt, ogder er valgt en traditionel 2¤8sildeben. Målet er at få installeretmalkerobotter i løbet af femtil seks år, for på den måde bedreat kunne udnytte det storeydelsespotentiale der er indenfor SDM Dansk Holstein. Tregange malkning i et traditioneltmalkesystem er ikke nogen permanentløsning, hvis man skalgå alene med køerne.I den nye stald er der plads til105 årskøer, og besætningsudvidelsenhar derfor været i gangover det sidste halve år. Dettebetyder en del ekstra arbejde,SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 17hvor køerne bl.a. for øjeblikketmalkes i to hold i den ældre bindestald.Under byggefasen harPalle ansat sin søster Pia somfodermester. Tidligere har hundog også været hjælper medklargøring af dyr til fremvisningenten i forbindelse medindkøbsture eller dyrskuer. Familieog venner er en uvurderlighjælp på gården både med byggerietog alt forefaldende arbejde.Det varmer ekstra, når familieog venner støtter op om land -bruget, hvilket man som landmandikke mærker så meget tilfra medierne og det øvrige samfund.BesætningenLige siden overtagelsen af ejendommen,og specielt i forbindelsemed den nye stald, har derværet behov for at købe dyr. Fordet meste har det været almindeligegode køer, men et par afafstamningerne har udviklet sigi en meget positiv retning. Bl.a.er der to køer efter henholdsvisT Blaki og T Eberhard, hvor mo -deren er købt, som i dag er ikontrakt til danske kvægavlsforeninger.Det kræver både dygtighedog held at købe sådannedyr, men Palle har også gjortandet for at få opbygget en godavlsbesætning. Han har udrugeten række embryoner for naboen,Kresten Andreasen, hvorbetalingen har været kvierne.Desuden medbragte han en kvie -kalv efter T Blaki fra sin tidligerearbejdsgiver. En W Convincer-kalvpå denne T Blaki erPalles kæreste Jane kommer oprindelig fra byen, men er faldet meget godt tilpå landet, hvor hun nyder naturen og her en tur blandt kvierne. Parret venter tilapril deres første barn. Foto: Claus Langdahl.i dag i kontrakt til tre kvægavlsforeninger.Palle har været megetglad for denne måde at opbyggesin besætning på og giveren kraftig opfordring til etableredelandmænd om at hjælpenye landmænd i gang med avls -arbejdet på denne måde.Der har selvfølgelig også væretuheld i avlsarbejdet, hvor hansførste kontraktko fik lagt sinkalv ihjel og CVM-defekten harbetydet, at to kvier ikke er blevetindsat på Future Genetics.I det daglige avlsarbejde brugerPalle de allerbedste danske S-indekstyre plus en smule import.Det betyder, at tyrevalgetfor tiden lyder på V Bojer, VARCamaro, VAR Calano, T Lambadaog T Laluffe de steder,hvor der er minimal risiko fordefekte kalve. Importtyre er forøjeblikket koncentreret om SInquirer og R Marshall.Sidste år udstillede ”Svalegård”for første gang på dyrskue. Etdyrskue i Hjørring, som Pallealdrig vil glemme, og han finderda også med stor stolthed billederfrem fra de glade sommerdage,hvor han i alt udstillede firedyr, som alle fik 23 point –flot af en førstegangsudstiller.Holdninger til kvægavlPalle er i 2001 kommet i den lo-SORTBROGET KVÆG 4/2001

18 Sortbroget KvægI forgrunden sesPalle og en V Convincerkvie, som eri kontrakt til trekvæg avlsforeninger.Hun er skyllet medRGK Solar. I baggrundenses noglevindmøller, hvorafden ene har væretmed til at finansierePalles nye stald.Foto:Claus Langdahlkale avlsforeningsbestyrelse,hvor han giver udtryk for markanteholdninger til kvægavl.Han ser nogle klare problemer iregistrering og sikkerhed i afprøvningenaf de danske tyre.For det første er ungtyrenes døtregrupperfor små, hvorved indekserneer for usikre. Han foreslårat afprøve færre tyre ogsamtidig sikre, at ungtyresædikke går til spilde på for mangeudsætterkøer og i besætninger,hvor registreringerne og indberetningerneikke er i orden. Løs -ningen kan være en præmie forafprøvning af ungtyre i besætningerne.For det andet burdedet være et krav, at alle dyrlægerindberetter registreringer for atfå så mange informationer påtyrene som muligt. På dettepunkt har Palle jævnligt en diskussionmed sin dyrlæge, somhar valgt ikke at indberette nogetfra sine besætninger. Det erPalles håb, at den nye strukturmed ”Dansk Kvæg” kan få gennemførten lovpligtig registreringogså for dyrlægerne.FremtidenFremtiden ser lys ud på ”Svalegård,hvor Palle glæder sig til atarbejde i den nye stald. Forhå -bentlig er det en stald, der yderoptimale produktionsforholdbåde for køer og bruger, mendet vil kun tiden vise. Avlsmæssigthåber Palle på at kunne holdedet fine niveau, han er begyndtmed, og opgaven lyder nupå at vise, at han selv kan vælgede rigtige tyre, som kan giveden optimale avlsmæssigefremgang.nSORTBROGET KVÆG 4/2001

En af de mange gode døtre efter Boss• Fra den kendte Rothbom Ivory Mark familie• Super malkeorganer: 114 . . . i Dansk Interbull• S-indeks: 112• Høje procenter i mælken• Super kvietyrKontakt: Ole NielsenTlf.: 21204048Fax: 76600042Se vores andre gode tyre på: www.Altagenetics.com

20 Sortbroget KvægCVM’s indflydelsepå frugtbarheds -egenskaberne hos SDMAf Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand, Landskontoret for Kvæg.Frugtbarhedsegenskaberne hos SDM bliver ibetydeligt omfang påvirket af, om fostret harCVM. 32% af fostrene med CVM bliver aborteretinden 100 dage efter undfangelsen, og dettestiger til 45% ved 150 dage. Ved dag 260 vilca. 80% af fostrene være aborteret. Aborternepåvirker mødrenes kælvningsinterval og udsætningenaf køer. Den forøgede udsætning afkøer er kvægbrugernes største økonomiskeomkostning ved CVM.•Første, anden eller tredje laktationskøer,som har kælvetefter 1. januar 1991•Koen er afkom efter en tyr,der er bærer af CVM•Koens 1. inseminering varmed en tyr, der havde Bell iafstamningen, og tyrensCVM-status er kendt (bærereller ikke bærer)Sandsynligheden for at fosterethavde CVM, blev beregnet foralle insemineringer (Pcvm-foster).Hvis insemineringstyrener bærer af CVM, er sandsynligheden12,5%for at fosterethar CVM, og hvis tyren ikke erbærer, er sandsynligheden 0%.Dette er illustreret i figuren forrecessiv arvegang Fig. 1).Gert Pedersen AamandCVM har en almindelig recessivnedarvning. En gentest, derkan påvise, om et dyr har arveanlægfor CVM, er blevet udvikletved Danmarks Jordbrugs-Forskning. I to store danske undersøgelserfandt man imidlertidlangt færre fødte kalve medCVM end forventet. Ved ensimpel recessiv arvegang forventesdet, at 12,5% af kalvenehar CVM, hvis kalven har enCVM-bærer både som far ogmorfar. Fosterdød kan være enaf årsagerne til, at der fødesUlrik Sander Nielsenfærre kalve med CVM end forventet.Vi har undersøgt CVM’sindflydelse på frugtbarheds -egen skaberne hos SDM pågrundlag af et stort datamaterialefra Kvægdatabasen.Oplysninger fra kvægdatabasenNæsten alle brugstyre med Bellafstamninger blevet testet forCVM. Vi har analyseret et datasætmed oplysninger om afstamning,insemineringer ogkælvninger for køer, der opfyldtefølgende krav:Undersøgte frugtbar -hedsegenskaberCVM’s indflydelse blev undersøgtpå følgende frugtbarheds -egenskaber:•Ikke omløberprocent 0-56 dage(NR56)•Ikke omløberprocent 0-100dage (NR100)•Ikke omløberprocent 0-150dage (NR150)•Hyppighed af kælvninger260-300 dage efter 1. inseminering(K300)•Hyppighed af kælvningermed en levende kalv 260-300dage efter 1. inseminering(KL300)•Kælvninger 260-600 dage efter1. inseminering (K600)SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 21Nedarvning af CVM, når far og morfar er bærereNår faderen er CVM-bærer overføres CVM-genet til halvdelen af kalvene. Når morfaderen er CVM-bæreroverføres CVM-genet til halvddelen af mødrene, som herved er bærere. Der er således en fjerdedel risikofor, at CVM-genet overføres fra moderen. For at kalven får CVM, skal CVM genet komme både fra faderenog moderen. Dette sker i en ottendedel af tilfældene (# ¤ ¬ = 1 / 8). En ottendedel er det samme som 12,5%.•Kælvningsinterval, når kælvningsintervalletikke er længereend 600 dage, og intervalletmellem kælvning og 1.inseminering er større end260 dage (INT_K600)•Interval fra 1. inseminering tilkælvning under de samme betingelsersom kælvningsinterval(INT_FI600).ResultaterI alt 63.162 insemineringer indgiki undersøgelsen. Sandsynlighedenfor, at en 1. insemineringresulterede i en levendefødtkalv, var 31,2%, når sandsynlighedenfor CVM hos fosteret var0%. Med andre ord fødes der 31levende kalve hver gang, der erforetaget 100 1. in semineringer.Når sandsynligheden for at fosterethar CVM er mindst 1 /8, erder 28% levende fødte kalve pr.100 1. insemineringer. Sandsynlighedener således 11,3% lavere.Dette er i meget god overensstemmelsemed risikoen for,at fosteret har CVM, som var12,5% og derfor i meget godoverensstemmelse med teorienom, at CVM har en simpel recessivarvegang.CVM’s effekt påfosterets overlevelseCVM har en meget sikker nega-SORTBROGET KVÆG 4/2001

22 Sortbroget Kvægtiv effekt på frugtbarhedsegenskaberne.For at få en levendekalv som et resultat af en 1. insemineringer det nødvendigt, atalle begivenheder fra NR56 tilfødsel af en levende kalv 260 til300 dage efter 1. insemineringer positive.Ved at gange alle positive begivenhederi drægtighedsperiodenmed 3,2, bliver effekten af CVMpå fosteret for egenskaberne ikkeomløberprocent ved 56, 100og 150 dage samt andelen af kalvefødt 260-300 dage efter 1. insemineringmere sammenlignelige,idet der i gennemsnit skal3,2 1. insemineringer til en levendefødtkalv. Forskelle i effektener en indikator for fosterdød,som skyldes CVM. Desudenkan forskellene fortælle,på hvilket tidspunkt i drægtighedsperiodenfosterdøden sker.Danske undersøgelser vedrørende CVMCVM (Complex Vertebral Malformation) er en arvelig sygdom hos SDM fundet iDanmark i 2000. CVM medfører ændringer i nakken over skulderpartiet, korte benog hjertefejl. Kalvene er ofte for tidligt fødte og oftest dødfødte. CVM har en almindeligrecessiv nedarvning. En gentest, der kan påvise, om et dyr har arveanlæg forCVM, er blevet udviklet ved Danmarks JordbrugsForskning.Der er foretaget forskellige undersøgelser af sygdommen i et samarbejde mellem DenKongelige Veterinære Landbohøjskole, Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoretfor Kvæg:• Nogle kalve, der var dødfødte, og som man mistænkte for at have CVM, blev sendt tilobduktion til nærmere undersøgelse ved Landbohøjskolen• I efteråret 2000 og foråret 2001 blev drægtigheder, hvor faderen og morfaderen varbærer af CVM, fulgt, og døde kalve blev sendt til obduktion. I alt 646 drægtighederindgik i undersøgelsen. Antallet af CVM-kalve var mindre end forventet. Resultatet afundersøgelsen vil senere blive beskrevet i Sortbroget Kvæg.• Ved undersøgelsen i foråret/sommeren 2001, blev der taget blodprøver af kalvene ogderes mødre for at undersøge om der findes en rask kalv med CVM-genet i dobbeltdosis.Med den fundne arvegang for CVM vil dette ikke være muligt. Hvis der ikkefindes levende kalve med CVM-genet i dobbelt-dosis, vil dette være et meget stærktbevis på, at arvegangen er almindelig recessiv. Alle, der har indsendt blodprøver, vil fåbesked, om deres dyr er bærer af CVM eller ej. Blodprøverne undersøges på nu -værende tidspunkt, og resultater er ved at blive sendt ud.• I forbindelse med undersøgelsen blev der i foråret 2001 udvalgt nogle besætninger,hvor personale fra Danmarks JordbrugsForskning udtog vævsmateriale fra nyfødteCVM-kalve. Vævsmaterialet er anvendt til at kunne beskrive CVM-genets funktion.• På grundlag af blodprøver, der i de senere år primært er taget til faderskabsbestemmelse,er der blevet undersøgt, hvor CVM-sygdommen stammer fra. Det er netop offentliggjort,at CVM ikke alene kan føres tilbage til Carlin-M Ivanhoe Bell, men også tilhans far Penstate Ivanhoe Star.• CVM’s indflydelse på frugtbarhedsegenskaberne SDM er undersøgt på grundlag af etstort datamateriale fra Kvægdatabasen. Resultatet af undersøgelsen er bragt om -stående artikel.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 23Tabel 1. CVM-fostrets indflydelse på forskelligefrugtbarhedsegenskaberEgenskabEffekt af CVM-fosteretIkke omløberprocent 0-56 dage -18%Ikke omløberprocent 0-100 dage -32%Ikke omløberprocent 0-150 dage -45%Kælvninger 260-300 dage efter 1. inseminering -83%Levende kalv 260-300 dage efter 1. inseminering -96%Kælvninger 260-600 dage efter 1. inseminering -19%Kælvningsinterval (mellem 260 og 600 dage) 35,9 dageInterval fra 1. inseminering til kælvning 36,0 dageResultaterne er vist i tabel 1.Fosterdød på grund af CVM optræderhurtigt efter drægtighedensbegyndelse. På dag 56 er18% af CVM-fostrene døde, ogdødeligheden stiger til 45% veddag 150. 83% af CVM- fostrenedør inden fødsel 260-300 dageefter inseminering.95-96% af CVM-fostrene resultererikke i en levende kalv. Dettekunne betyde, at 4-5% afCVM-fostrene overlever, menafstamningerne er behæftetmed enkelte fejl. Hvis 2,5% afafstamningerne i Danmark haren forkert far, vil ca. 5% af deforventede CVM-fostre ikke haveen CVM-bærer som far ogmorfar. Da CVM-frie tyre er benyttetlangt mere end CVMbærertyre, er det overvejendesandsynligt, at den tilsyneladendeoverlevelse af CVM-kalveskyldes fejl i afstamningen.Desuden er 95-96% ikke signifikantforskellig fra 100%. Detteer i god overensstemmelsemed, at der endnu ikke er fundeten normal levende kalv, der harCVM-genet i dobbeltdosis.Effekt på køerFosterdød som følge af CVMresulterer i, at færre køer kælver260-600 dage efter 1. insemineringend normalt. Sandsynlighedenfor, at en ko kælver 260-600 dage efter 1. inseminering,er reduceret med 0,19, hvis fosterethar CVM. Sammenlignetmed et gennemsnit på 0,76 erdet en reduktion på 25%. Dettesvarer til, at der normalt kælver76 ud af 100 køer 260-600 dageefter 1. inseminering, men hvisfosteret har CVM er det kun 51ud af 100 køer. Afgangsprocentenfor mødre til CVM-fostre ergenerelt meget højere, fordimange fostre bliver aborteret100-260 dage efter kælvning.På dette tidspunkt i laktationener det meget vanskeligt at opretholdeen høj ydelse til næstekælvning, og derfor bliver mangekøer udsat. Udsætning afkøer, der har aborteret et CVMfoster,er måske den største omkostningved CVM, da ikke-frivilligudsætning af køer er bekostelig.Risikoen ved at bliveinsemineret med CVM-bærer,hvis alle drægtigheder resulte-Dødfødt kalv med typiske CVM-symptomer.Bemærk en kort hals og krumningaf især forknæ og kodeled.Foto: Jørgen Steen AgerholmSORTBROGET KVÆG 4/2001

24 Sortbroget KvægCVM-testen solgt til flere landeAf Søren Borchersen, Sektionsleder LR og sekretær for Dansk KvægavlDansk Kvægavl og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har i et samarbejde patenteretbåde den markør-baserede test og gentesten. Testen er solgt til laboratorier i flere lande,og der gennemføres nu en omfattende international screening for CVM.Patentering foregår typisk i tre trin. Tidspunktet for indlevering af metodebeskrivelsen erførste trin. Efter 1 år videresendes metodebeskrivelsen med eventuelle rettelser til deninternationale patentmyndighed. Sidste trin er ansøgning om patent i aktuelle lande 32måneder senere. Trin to kan eventuelt springes over, så ansøgning om patent sendesdirekte til aktuelle lande. Dette anses imidlertid ikke for at være en fordel, da det altid erdatoen for indlevering af metodebeskrivelsen der er patentets fødsel.Indgivelse af ansøgning om patent kan kun omfatte viden eller metoder der er nyhedsskabendeog med opfindelseshøjde. Patentering kan kun foretages såfremt der ikke erforetaget forudgående publicering af metoden. Patentering af testen for CVM har såledeskun været muligt fordi vi i Danmark både var de første til at registrere den arvelige defekti besætningerne og udnytte denne information forskningsmæssigt til udvikling afgentesten. Dansk Kvægavl og DJF har en samarbejdsaftale på DNA-området, der bådebeskriver rettigheder til data og procedurer for eventuel patentering af DNA-metoder.I sommeren 2001 blev genet og den mutation, der forårsager CVM, identificeret, og denmarkør-baserede test blev afløst af den genbaserede test. Den gen-baserede test givermulighed for at teste alle dyr uafhængig af afstamningen og med en langt større sikkerhed.I 2001 er metoden solgt til Finland, Holland og Frankrig. Vi forventer at laboratorier i flerelande i nærmeste fremtid økøber CVM-testen. I de seneste 12 måneder har DNA-laboratorieti Foulum gennemført godt 3000 test på danske dyr og godt 1500 test på udenlandskedyr. Hertil kommer godt 5000 test udført på laboratorierne i Finland og Holland.Ved årets slutning forventer vi at mere end 10.000 avlsdyr er testet for CVM på verdensplan.rede i et CVM-foster, er et forlængetkælvningsinterval på 36dage, hvis koen kælver igen.Udtrykt pr. 1. inseminering bliverkælvningsintervallet forlængetmed 36 dage, hvis fosterethar CVM, men da drægtighedschancenkun er ca. 40%, betyderdet, at kælvningsintervallet igennemsnit bliver forlængetmed ca. 100 dage for køer, derbliver drægtige med et CVMfoster.Ingen CVM kalvei fremtidenI dag og i fremtiden har CVMingen betydning for abortfrekvensog kalvedødelighed. Detskyldes, at det siden efteråret2000 har været muligt at testeSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 25Figur 2. Forventet dødstidspunkt af CVM fostresortbrogede tyre og køer for,om de bærer anlægget for CVM.Alle aktive danske kvægavlsforeningstyreer blevet testet, ogingen tyre, der er bærer af CVM,er blevet benyttet uden kvæg -brugerens udtrykkelige ønske.CVM vil i fremtiden derfor ikkevære et problem for kvægbrugerne.Håndteringen af CVM eret godt eksempel på, hvorledesproblemer kan løses, når kvægbrugereog forskere arbejder tætsammen.nSORTBROGET KVÆG 4/2001

26 Sortbroget KvægNul døde kalve - næsten!Af Irene Fisker, Landbrugets RådgivningscenterIrene Fiskerdet kniber med tiden, når alt detandet også skal klares.Kalvestalden hos Karen og Henning Revsbæk, ”Lykkegården” ved Ørsted erlille, men til gengæld er den placeret, så man ofte kommer forbi og kigger tilkalvene.Karen og Henning Revsbechpå Lykkegår -den ved Ørsted påDjursland har 64 køerog flotte tal med hensyntil kalvedødelighed.Én kalv døde vedfødslen i oktober,men ellers har allekalve levet i bedstevelgående gennemdet seneste år. Vi besøgtefamilien for atfinde ud af, hvad derligger bag de goderesultater.Både Karen og Henning arbejderpå bedriften sammen medmedhjælperen Jesper. Flere afparrets 5 børn er interesserede ikøer, og tager også del i arbejdetpå bedriften udenfor skoletid.Ud over at passe køerne driverfamilien 170 ha og producerer2500 slagtesvin om året.Desuden høster de for andre.Der er tid til kalveneFørst og fremmest er der tid tilat passe kalvene på Lykkegår -den. Det betyder, at tingene blivergjort ordentligt, og at der eroverskud til at gribe ind, hvisf.eks. en kalv er syg. De flestelandmænd ved udmærket, hvordankalvene skal passes, menKælvningsboksgiver koen roKoen eller kvien sættes i en storog velstrøet kælvningsboks senest2 dage før forventet kælvning.Det gør, at dyret får ro tilkælvningen, og det øger chancenfor, at kælvningen foregåruden komplikationer. En andenfordel ved enkelt kælvningsbokser, at kalven kun kan pattesin egen mor. Kalve i fælleskælvningsbokse patter ofte deandre køer, og så får de ikke altidden bedste kvalitet afråmælk.Opsyn ved kælvningredder kalveNår der er tegn på begyndendekælvning, bliver koen eller kvientilset med jævne mellemrum.Karen eller Henning står op omnatten, hvis der er et dyr, derskal kælve på det tidspunkt. Nårde er til stede ved kælvningen,kan de give fødselshjælp, hvisSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 27Mælken varmes med en dyppekoger.Henning Revsbæk pointerer at dennetype er nem at gøre ren og tilskriverkorrekt opvarmning af mælkenen stor del af æren for besætningensmeget flotte statistik for kalvedødelighed.Foto: PBS.der er behov for det. Det er imid -lertid sjældent nødvendigt, ogKaren og Henning mener, atkælvningerne går lettere i dagend for 10-15 år siden.Råmælk til alle kalveSelvom kalvene får lov at gå hoskoen i mindst et døgn, hånd fod -res kalven med råmælk fra densegen mor. Det er en god forsikring,for det er nemlig ikke allekalve, der får råmælk nok, hvisde blot overlades til at patte selv.På Lykkegården er der afsat tid tilkalvene. Karen og Henning samtmedhjælperen Jesper tager alledel i kalvepasningen.Foto: PBS.SORTBROGET KVÆG 4/2001

28 Sortbroget KvægEn stor og velstrøet kælvningsboks giver ro til at kælve. Det øger chancen for,at kælvningen sker uden komplikationer.Foto: PBS.På Lykkegården malker de ca.1# liter råmælk ud og giver dettil kalven med en sutteflaske.Karen skønner, at den opgavetager ca. 10 minutter. Som regelgives kalven råmælk kort tid efterkælvning, men det hænderdog, at nogle enkelte af de kalve,der bliver født om natten,må vente til næste morgen.Sødmælkenserveres varmKalvene får 2 ¤ 3,5 liter sødmælkom dagen. Henning harkøbt en dyppekoger til at opvarmemælken med, og han fremhæverselv dyppekogeren somen væsentlig del af forklaringenpå den gode trivsel hos kalvene.Når sødmælk er 35-40 graderved udfodring, koagulerer detpå få minutter i løben. Næringsstoffernefrigøres kun langsomttil tarmen, og tarmen kan derfor”følge med” med hensyn til atoptage næringsstofferne. Dervednedsættes risikoen for diarré.Kalvene erplaceret centraltKalvestalden på Lykkegården erlille og med dårlige udluftningsmuligheder.Erfaringen er daogså, at der helst skal være tommebokse – ellers bliver smittepressetfor stort derinde. Tilgengæld er kalvestalden placeretcentralt i staldanlægget, ogdet betyder, at man tit kommerforbi og kigger til kalvene. Kælv -ningsboksene er også placeretsådan, at man ikke skal gå enomvej for at tilse de kælvendedyr.nKampagneskal gøredet lettereat passekalvePå den enkelte bedriftkan kalvedødelighedensænkesgennem avlsarbejdetog ved at sættekalvepasningen isystem. Det drejersig om at udnytteden nyeste viden,men mindst lige såmeget om at fåkendt viden omsattil praksis.Vinterens kampagneSTÆRKE KALVEer i gang. Formåleter at sænke denhøje kalvedødelighedog at øge mulighedernefor, atflere kalve bliverstærke og robuste.Det er der mindst 5gode grunde til:SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 291. Stærke kalve bliver bedre produktionsdyrKalve, der kommer godt fra start, har det bedste grundlag for at udvikle sig til godeproduktionsdyr. Den første forudsætning er en vellykket kælvning.2. Det er nemmere at passe raske kalveArbejdsdagen glider nemmere, når der ikke skal bruges tid på syge kalve, som skal havesærlig behandling. Det er en fornøjelse at gå gennem kalvestalden, når alle kalve er raske.3. Systematik giver færre ubehagelige overraskelserSystematik og god indretning af kalvestalden gør det mere attraktivt at passe kalveog er en god motivation for eventuelle medarbejdere. Kalvepasning skal være et godtarbejde og en faglig udfordring.4. Flere kalve giver større valgfrihedNår flere kalve overlever, bliver der flere kælvekvier at sætte ind. Det giver bedre mulighederfor at sortere i køerne og for at sælge overskydende kælvekvier.5. Der er økonomi i stærke kalveFærre udgifter til dyrlæge og medicin, flere og bedre produktionsdyr og bedre udnyttelseaf arbejdstiden tæller på plussiden i regnskabet.14% af kalvene dørHvert år bliver der født tæt ved 750.000 kalve i de danske malkekvægsbesætninger, menca. 105.000 kalve dør, før de er et halvt år gamle. Halvdelen af dem dør ved fødslen, mensden anden halvdel dør i løbet af de første 6 måneder. Det giver en dødelighed på 14%. Derudoverbliver ca. 20.000 kalve aflivet. Det er de kalve, der har fået koden “aflivet som spæd”på staldregistreringsskemaet.Risikoen for, at kalven dør ved fødslen, er størst hos 1. kalvskøerne. Det gælder i særliggrad for SDM. I perioden okt. 2000 – okt. 2001 resulterede 11,4% af kælvningerne blandtførstekalvskøerne i dødfødte kalve (døde ved fødsel eller indenfor første levedøgn). De tilsvarendetal for RDM og Jersey er henholdsvis 6,2 og 8,2%.For de levendefødte kalve er de første 14 dage særlig kritiske. Der dør flest kalve i vintermånederneog flest tyrekalve. Her er kalvedødeligheden størst hos Jersey.Læg en strategiHvis man vil forbedre resultaterne i kalvestalden, kan det være en god ide at betragte kalvepasningensom en driftsgren. Der skal leveres en god vare til ungdyrstalden. Tag aktivt stillingtil, hvordan kalvene skal passes, og hvor mange kalve, der skal overleve. Læg en strategi,som beskriver, at ”sådan gør vi her på gården”, og tænk konsekvenserne af strategienigennem. I strategien kan man f.eks. beslutte, at alle kalve skal have råmælk senest 6 timerefter fødslen, at kalveboksene skal renses hver torsdag, og at mælken skal være 38 graderved udfodring. Konsekvensen er, at man indimellem skal i stalden om natten, at der skal væ -re bokse i overskud og at der skal være et termometer til at kontrollere mælkens temperatur.Lad maskinerne tage slæbetDet gælder om at lette det daglige arbejde. Opstald kalvene, så der kan muges ud med maskine.Anvend let inventar, som er nemt at flytte. Etablér fast bund under kalvehytterne, såvogne og maskiner kan køre der. Sæt en krog i toppen af hytterne, så de kan flyttes medmaskine. Køb en mælkevogn, hvis mælken skal transporteres langt.Spørg din lokale rådgiverHenvend dig til den lokale rådgiver, hvis du ønsker at komme på kursus eller at få rådgivningom kalve. Landskontoret for Kvæg har lavet et kampagnehæfte spækket med viden oggode råd om kalve. Det er skrevet i samarbejde med en række landmænd, rådgivere og forskere.Hæftet bliver brugt på kurser og i rådgivningen, men kan også bestilles på LandbrugetsRådgivningscenters hjemmeside www.lr.dk/netbutik eller ved henvendelse på telefon8740 5251.SORTBROGET KVÆG 4/2001

30 Sortbroget KvægIndavl - konsekvenser forkvægavl og kvæg brugAf Anders Christian Sørensen og Morten Kargo, Danmarks JordbrugsForskningIndledningI denne artikel ser vipå indavlens konsekvenser.Der vil fleresteder blive henvisttil artiklen ”Indavl –en del af avlsarbejdet”i sidste nummeraf Sortbroget Kvæg.Anders Chr. SørensenMorten KargoDer er tre betydelige konsekvenseraf indavl, vi vil gennemgå:•Nedsat fremtidig avlsfremgang•Øget forekomst af arveligesygdomme•Indavlsdepression.Det er svært at vurdere, hvilkenaf disse konsekvenser der er denvigtigste eller dyreste. Det kanafhænge af situationen, og hvilketperspektiv man betragter racenfra. Vi vil vurdere, i hvilkeperspektiver de enkelte konsekvenserer vigtigst.Nedsat fremtidigavlsfremgangDet er et velkendt fænomen, aten indavlet race består af individer,der i høj grad ligner hinanden.Indavl har derfor spillet enrolle i racedannelse. Man harforsøgt at fastholde en bestemttype ved at udvælge individer,der kommer tæt på avlsmålet.Disse dyr vil ligne hinanden ogofte være beslægtede. Indavl ersåledes et effektivt redskab til atøge ensartetheden i en race vedat mindske variationen. Som eteksempel kan nævnes Den JydskeHest, der har lidt under ind -avl, og derfor i dag udgøres afen række individer, der er megetensartede. Et andet eksempel erChillingham-kvæget i det nordligeEngland. Det er en vildkvægstamme, der har levet isolereti 300 år uden tilførsel afnyt avlsmateriale. Resultatet eren gruppe ensartede, hvide dyrmed fint opadsvungne horn (sebillede).Tidligere var det vigtigt, at enrace var ensartet og tydeligt afgrænsetfra andre racer. Problemetmed dette formål er, at manderved begrænser sine fremtidigemuligheder. Her er diskussionenom en races ensartethed iracepræg aktuel. Hvor vigtigt erdet at satse på ensartethed i udtryk,hvis resultatet er, at fremgangener mindre for økonomiskvigtige egenskaber?Den avlsfremgang, der er mulig,afhænger direkte af, hvor megetvariation der er i racen. Jo størrevariation der er, desto bedre erde bedste dyr i forhold til gennemsnittet,og desto bedre ernæste generation i forhold tilden nuværende generation, hvisman udvælger de bedste dyr.Den variation, der kommer tiludtryk i en egenskab, f.eks.mælkeydelse, udgøres dels afgenetiske faktorer og dels afmiljømæssige og managementfaktorer.Det er størrelsen af dengenetiske variation, dvs. varia -tionen i dyrenes avlsværdi, derer vigtig. Og det er samtidigden, der reduceres, når indavlenstiger. Det betyder, at der kanvære variation i en egenskab,uden at der nødvendigvis eravlsmæssig variation, som kangive anledning til avlsfremgang.Når en race bliver meget indavlet,betydeligt mere end tilfældeter for de fleste racer af produktionsdyr,vil næsten al variationskyldes miljømæssige faktorer,og muligheden for fremtidige,avlsmæssige forbedringervil være begrænset.Den reducerede avlsmæssigevariation med nedsat fremtidigavlsfremgang til følge, er enkonsekvens for racen som helhedog af størst betydning overen længere tidshorisont, f.eks.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 31Chillingham kvæg fra det nordligeEngland – en lille ensartet og megetindavlet race.Foto: Steven J. G. Hall, DemonfordUniversity, Lestershire.10-30 år. Det betyder, at det ikkeer noget, den enkelte kvæg bru -ger skal bruge al for megen tidpå at spekulere over. Det er der -imod et meget vigtigt emne,måske det allervigtigste emne,for de rådgivere og forskere, derlægger avlsplanerne.Arvelige defekterI den forrige artikel indførtesnogle genetiske begreber. Et individhar to udgaver af et gen.Hvis de to udgaver af et genstammer fra den samme forfader,siges individet at være ind -avlet. Dette kan især være etproblem, hvis dette gen er skadeligt.En del arvelige sygdommehar vist sig at skyldes sådannegener. Blandt disse er BLADog CVM. En særlig egenskabved disse gener er, at de ofte udviseren såkaldt vigende arvegang.Det betyder, at en kalv derhar fået et ”sygt” gen fra en for -ælder, men et ”raskt” gen fraden anden forælder, vil værerask. Det skadelige gen kommerikke til udtryk. Et individ,der har et skadeligt gen, men ikkeviser det, siges at være bærer.Hvis derimod kalven modtageret skadeligt gen fra begge forældrevil den være påvirket afsygdommen. Denne situationindtræder kun, hvis begge forældreer bærere. Situationenkan ofte opstå, fordi forældreneer beslægtede. Figur 1 viser enstamtavle for en kalv efter TLaluffe, der har T Burma sommorfar. Kalven er indavlet fordibåde moderen og faderen harBell som stamfader. Kalven harderfor en indavlsgrad på 1,6%.Bell var bærer af den arveligedefekt CVM. Både T Burma ogT Laluffe er også bærere. Der-Figur 1. Stamtavle for en kalv efter T Laluffe, stb.237454, der har T Burma, stb. 230104, som morfarCarlin-M Ivanhoe BellStan-Bitzie Kirk Bell Boss OCS Dairy Bell Streamer Southwind Bell of Bar-LeeEtazon LabelleT LaluffeKalvT BurmaKoSORTBROGET KVÆG 4/2001

32 Sortbroget Kvægfor vil en del af kalvene somden i figur 1 være berørt af sygdommen,fordi de havde modtagetdet ”syge” gen både fra TBurmas døtre og fra T Laluffe.De fleste arvelige sygdommeudviser en vigende arvegang.Derfor er de ofte blevet opdageti indavlede individer. I gamledage testede man tyrene for arveligesygdomme ved at parredem med køer, som man formodedevar bærere. Disse køer varofte beslægtede med de tyreman ønskede at undersøge. Derforvar indavl et positivt redskabi kampen mod vigende, arveligesygdomme. I dag brugerman i stedet DNA-teknikker,der kan afsløre, om et dyr er bæ -rer eller ej. Dette kan gøres tidligti livet og mere sikkert endved testparringer, som derfor ikkelængere bruges bevidst. Mendet er stadig den måde, hvorpåvi opdager nye arvelige sygdomme,således som det fornylig harværet tilfældet med CVM.Det er vigtigt at lægge mærketil, at indavl ikke er årsag til, atsådanne skadelige gener findesi en race, men i indavlede dyrvil disse gener i højere grad optrædei dobbeltdosis, hvorvedsygdommen kommer til udtryk.Hvorvidt dette er et stort problemfor en race afhænger delsaf, hvor mange forskellige, skadeligegener der er, og dels afhvor hyppigt disse forekommer.I de fleste tilfælde er forekomstenså lav, at det største problemikke ligger hos racen somhelhed, men hos den enkeltekvægbruger, der tilfældigt måtteopleve fødslen af en defektkalv.IndavlsdepressionDet er i kvægavlen et velkendtfænomen, at dyr med en megethøj indavlsgrad er mindre, harmindre livskraft, har sværereved at blive drægtige osv. Dettefænomen kaldes indavlsdepression,dvs. en reduktion i en elleranden form for præstation, fordidyret er indavlet.Fænomenet er veldokumenteret,men baggrunden er kompleks.En måde at forstå det på er, atder er en mængde gener, somudviser en vigende arvegang, ligesomde skadelige genernævnt ovenfor. Disse gener harTabel 1. Indavlsdepression angivet som ændring i præstation ved stigningi indavlsgraden på 1%Egenskab Race Indavlsdepression Antal undersøgelserMælkeproduktion, 305 dage Holstein ÷27,1 kg 6Fedtproduktion, 305 dage Holstein ÷0,95 kg 6Proteinproduktion, 305 dage Holstein ÷0,86 kg 5Overlevelse til givet tidspunkt Holstein ÷0,4% 1Kælvningsinterval Holstein 0,18 dage 3Alder ved 1. kælvning Holstein 0,65 dage 1Vægt ved 1. kælvning Holstein ÷1,6 kg 1Produktiv livstid Holstein ÷5,96 dage 1Livstids nettoindtjening Holstein ÷195 kr./ko 1Mælkeproduktion, 305 dage Jersey ÷15,4 kg 4Fedtproduktion, 305 dage Jersey ÷0,83 kg 4Proteinproduktion, 305 dage Jersey ÷0,81 kg 2Overlevelse til givet tidspunkt Jersey ÷0,4% 1Kælvningsinterval Jersey 0,63 dage 1Mælkeproduktion, 305 dage Brown Swiss ÷32,1 kg 2Fedtproduktion, 305 dage Brown Swiss ÷1,22 kg 2Proteinproduktion, 305 dage Brown Swiss ÷0,99 kg 1SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 33hver for sig en meget lille effekt,f.eks. på kalvens evne til atoverleve, der kun kommer tiludtryk, hvis kalven modtagerden samme udgave af genet frabegge forældre. Jo mere indavletkalven er, desto flere ens genervil den have, eventuelt skadeligegener med en lille effekt.Sammenlagt kan disse gener på -virke kalven tilstrækkeligt til, atvi opdager det.Der er foretaget undersøgelseraf størrelsen af denne indavlsdepressionfor en del forskelligeegenskaber. Resultatet for nogleaf disse undersøgelser er gengiveti tabel 1. Desværre er der ikkeforetaget undersøgelser af indavlsdepressioni SDM, menstørrelsesordenen forventes atvære den samme som i andreracer. Den normale måde at angiveindavlsdepression på er atangive ændringen i dyrets præ -station for et dyr med en ind -avls grad på 1%. Man kan f.eks.så gange op med 10, hvis manvil se hvilken depression en ind -avlsgrad på 10% vil give anledningtil.Der er betydelige depressionerfor en del egenskaber. F.eks. koster1% indavl ca. 2 kg fedt +protein. Hvis vi tager kalven frafigur 1 som eksempel, vil denproducere omtrent 3 kg fedt +protein mindre i første laktationend forventet i forhold til densavlsværdi, og den vil have ca.300 kr. mindre nettoindtjeningtil sin ejer end de staldkammerater,der ikke er indavlede.Mange af undersøgelserne erforetaget i USA og Canada. Detbetyder, at der ikke er foretagetundersøgelser for nogle af deegenskaber, der er inkluderet idet danske avlsmål, f.eks. mastitisresistensog frugtbarhed. Detvil være af interesse at undersøge,hvor stor indavlsdepressionener for disse egenskaber. Viforventer, at der vil være en retstor depression, da der traditionelter en stor indavlsdepressionfor egenskaber, der har forbindelsetil overlevelse i bred forstand.Indavlsdepression har ikke direkteforbindelse med racensavlsmæssige niveau, da det ikkepåvirker dyrenes avlsværdi.Den primære konsekvens afind avlsdepression er derfor i besætningen,hvor dyret virker.Det er kvægbrugeren, der vil fåproblemerne med nedsat frugtbarhed,ringere overlevelsesevneog lavere produktion pga.ind avl. Hvis f.eks. frugtbarhedenhos racens bedste dyr bliverså ringe, at dyr med lavere avlsværdibliver brugt i avlsarbejdet,vil det dog betyde en lavereavlsmæssig fremgang pr. år.KonklusionVi har i denne artikel argumenteretfor, at konsekvenserne afindavl er så betydelige, at indavlbør tages alvorligt. Konsekvenserneer både fremtidige, nedsatavlsfremgang, og nutidige, ind -avlsdepression. Indavl har konsekvenserbåde for racen somhelhed og for den enkeltekvægbruger. Derfor bør indavltages alvorligt, når avlsplanerprojekteres og ved tyrevalg. Iden næste og sidste artikel vil vise på, hvilke muligheder der erfor at kontrollere indavl i denfremtidige kvægavl. nSORTBROGET KVÆG 4/2001

34 Sortbroget KvægRacensToptyreAf Jacob Edstrand,Landbrugets RådgivningscenterJacob EdstrandBedømmelsesarbejdet går godt, og mange nyetyre er kommet med på listen. Med den senesteklarlægning af CVM-genet vil den kedeligesituation med nye tyre, der kommer frem medrigtig lovende tal for kort efter at ende deresdage grundet positiv test for CVM, være slut.Siden sidste SDM-blad i augustmåned er der foretaget avlsværditalsberegningtre gange. Disseto beregninger er samtidig deførste, hvor de nye vægtningerfor malkeorganer er indregnet(se artikel i ”Sortbroget Kvæg3/01 side 4” af Erik Ørnsbjerg).Det har betydet stort fald fornogle tyre, mens andre er stegeti avlsværdital for malkeorganer.Det er vigtigt at kunne skelnemellem det yver, vi har avlet efterhidtil, og det mere funktionelleyver kombineret med yver -sundhed og holdbarhed, dergennem de nye vægtninger erlagt mere vægt på. Ligeledes erdet vigtigt at holde sig for øje, atde beregninger, der ligger tilgrund for ændringerne, er foretagetpå et gennemsnit af alledyr. Der er ingen tvivl om, atder på enkeltdyrsniveau kan opståmodsætninger mellem dethøje avlsværdital for malkeorganerog yveret på den enkelteko man skal finde en passendetyr til. Ud fra en gennemsnitligbetragtning vil avlsværditalletdog klart vise tyrens evne til atforbedre malkeorganerne indenforde fastlagte vægtninger.Tabel over tyremed brugstyredøtreI tabellen over tyre med brugstyredøtreer der flere, som gennemtiderne har præget dendanske sortbrogede avl. De harpå forskellige tidspunkter gjortsig gældende helt i toppen, ognogle bliver stadig brugt. S-indekseter for mange af tyrenestadig højt, og generelt er der enklar sammenhæng til holdbarhedsindekset.Eksteriøret harogså indflydelse, hvor lemmerog malkeorganer er afgørende.Samtidig er det værd at bemærke,at tyre nemt kan stå med lavtindeks for krop, men stadig væ -re med helt i toppen. Ligeledeser det tydeligt, at den hunligefrugtbarhed og sundhed i øvrigthar megen stor sammenhængover til holdbarhedsindekset. Y-indekset er ikke af afgørendebetydning. Nederst på listen findervi gamle NJY Hubert, der erkendt på godt og ondt, men bemærkY-indekset på 107. En imponerendepræstation i betragtningaf, hvor mange år det er siden,NJY Hubert blev afprøvet!Tabellen over toptyreneIndenfor SDM er der stadig storudskiftning blandt nye tyre, derkommer til, og andre der ikkehelt kan leve op til forventningerneeller ældre tyre, der bliverindhentet af fremskridtet. Ud aftabellen over SDM-toptyre ergået 22 tyre, mens 27 nye erkommet til. På denne måde omfattertabellen nye og ældre tyre,der er på en brugsplan i en ellerflere kvægavlsforeninger. Tyreder er kategoriseret som ”ny”og de ændringer, der er omtalt,er i forhold til ”SortbrogetKvæg 3/01”.Nye tyreDe nye tyre spreder sig fra 108til 115 i S-indeks, hvor 13 af de27 ligger med 110 eller derover.Højdespringeren, der fra startenligger på niveau med de bedstedanske brugstyre, er TVM Hepon(Esquimau ¤ B Cleitus)SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 35Tabel 1. SDM-tyre med brugstyredøtre (december 2001)Tyrens S- Y- Yver- Hunlig Kælvn. Krop Lem- Malke- Hold- Sundh. Antalnavn ind. ind. sundh. frugtbarh. evne mer org. barh. i øvr. bed.døtreT Funkis 115 102 110 104 106 100 114 106 114 105 1849T Agat 115 99 107 110 113 108 109 108 108 114 107T Fænrik 114 106 97 107 101 104 105 111 111 102 930FYN Golf 113 102 106 112 108 93 105 107 100 109 179VAR Platin 112 100 109 117 106 86 105 106 113 110 1090VAR Varan 111 106 103 101 103 109 108 99 108 101 579VAR Zanuck 111 105 104 104 102 100 109 98 100 101 152T Daimi 111 101 106 108 106 98 101 109 123 109 963CEN Spruce 110 98 111 104 108 100 108 105 109 105 202T Blaki 109 105 97 105 107 110 105 100 110 101 1184HV Farmer 109 102 103 112 103 99 111 100 105 103 299VAR Troy 108 104 99 106 107 103 105 99 107 105 1381FYN Lind 108 102 101 104 106 102 104 103 107 103 291T Dusk 108 100 103 102 101 98 113 103 110 100 305VAR Tenor 108 99 98 108 105 109 105 106 102 99 218HMT Tegl 108 96 102 107 106 100 118 103 106 101 3340T Eberhard 108 103 102 102 96 105 105 104 115 100 1214US Arizona 107 99 107 97 103 95 115 106 98 100 554SK Flex 106 101 108 104 101 96 103 102 109 111 1095RGK Pust 105 100 102 101 105 98 106 101 99 103 245HJ Vogd 105 99 106 102 99 105 103 102 99 104 1619CEN Erri 104 109 96 101 109 108 95 87 88 98 1030T Burma 104 103 101 96 102 92 106 102 108 95 5487RGK Nalk 101 102 100 102 109 95 105 94 109 109 111HMT Plus 101 97 105 112 94 99 102 96 99 108 799NJY Hubert 101 107 100 87 101 89 104 95 102 106 3977V Centa (Lord Lily ¤ N Luke) er ny dansk tyr med S-indeks 111 og Y-indeks102. Centa avler køer af rigtig god type med fremragende lemmer og malkeorganer.Yversundheden er i top men malketiden til den lange side. Dennedatter nr. 1385 ejes af Niels Lunden, Kruså.Foto: Elly Geverink.med S-indeks 115 og Y-indeks104 (84% sh). TVM Hepon avlerstore køer med god overlinie,mens lemmerne er lidt tætstilledemed rene haser og stejl klovhældning.Efter de nye vægtningerer TVM Hepon netop en tyr,der ligger meget tæt på avlsmåletinden for malkeorganer.Yve ret er rimeligt tilhæftet,mens yverdybden er meget højog bagpatterne placeret medgod afstand. En bagpatteafstandpå –2,8 opfattes af mange sommeget vidtstillede, men her børman huske, at –2,8 er et avlsværditali forhold til gennemsnittet.Omsat i rå tal svarer dettil, at TVM Hepon-døtrene igennemsnit har 5,2 for bagpatteafstand– altså faktisk pegendelidt indad. Så til køer medtætstillede bagpatter, vil HeponSORTBROGET KVÆG 4/2001

36 Sortbroget Kvægvære et udmærket valg. Godetal for de brugsmæssige egenskaber.Lige efter finder vi T Noomi(East Cash ¤ Blackstar) med S-indeks 114 og Y-indeks 105, derlige med undtagelse af malketidenpå 97 og temperament påknap gennemsnit er positiv i alleandre egenskaber. En fornuftigtyr, der avler køer med lidtsmalt kryds. Lemmerne en anel -se rette, men ellers rene og medpassende knoglebygning. Yvereter højt ansat med super for -yvertilhæftning, bredt bagyverog patterne er en smule vidtstillede.Et yver der passer til denye vægtninger, hvilket afspejlesmed 113 i malkeorganer.RGK Thor (Ked Juror ¤ Southwind) avler døtre med fine lemmer med stejlklovhældning, meget veltilhæftede yvere med hel korrekt for- og bagpatte placering.Denne datter fra Møltrup Optagelseshjem er kåret 90/85/88/89.Foto: Elly Geverink.Lord Lily begynder for alvor atgøre sig gældende som tyrefartil flere af de nye tyre i tabellen.V Cyklon (Lord Lily ¤ South -wind) har S-indeks 112 og Y-indeks103 (82% sh.). V Cyklonavler brede meget store køermed gode lemmer. Yveret erhøjt ansat med god foryvertilhæftning,og pattestillingen erlige som mange ønsker det (forpatteafstand+0,9 og bagpatteafstand–1,1). Alle funktionelleegenskaber er over 100, dog erfødselsindekset 96.Lige efter ligger V Crazy (LordLily ¤ U Nick) med S-indeks112 og Y-indeks 103. De funk -tio nelle egenskaber er rigtig gode(malketid 110, yversundhedog kælvningsevne begge på103). Eksteriørmæssigt avler VCrazy meget store køer medbredt hældende kryds. Lemmerneer let krogede, haser en smulemen med god klovhældning.Malkeorganerne er veltilhæftedeog med god yverdybde.RGK Toppe (Marconi ¤ Dannix)med S-indeks 111 og Y-indeks108 (positiv både for fedtog protein) blev kun meget kortomtalt i sidste nummer, da handengang kun havde 109 i S-indeksog lav sikkerhed. Nu er derbedømt 79 døtre, og sikkerhedener 87%. RGK Toppe har udvikletsig både positivt eksteri -ør mæssigt og inden for de brugsogsundhedsmæssige egenskaber.Fødselsindekset og hunligfrugtbarhed er henholdsvis 96og 98. Tyren avler middelstorekøer med hældende kryds, renelemmer med lidt lav klovhældningog velansat yver med fornuftigpattestilling.VE Estro (Lord Lily ¤ Mascot)med S-indeks 111 og Y-indeks106 er der bedømt 44 døtre efter(78% sh.). VE Estro avler godtmiddelstore køer med vigendeoverlinie med meget parallelle,rene lemmer, men lav klovhældning.Yveret er rigtig stærkt tilhæftetmed god yverdybde,mens pattestillingen for bådefor- og bagpatter er meget tætstillede.De funktionelle egenskaberligger på gennemsnittet.RGK Thor (Ked Juror ¤ South -wind) med S-indeks 111 og Y-in -deks 103 (85% sh.) avler køermed almindelig krop og finelemmer med stejl klovhældning.Foryvertilhæftningen errigtig god, og for- og bagpatternesidder som de skal. Rimeligeindekser for det funktionelle,dog er fødselsindekset på 96.Meget positiv for fedt (0,54).V Centa (Lord Lily ¤ N Luke)med S-indeks 111 og Y-indeks102 (83% sh) viser ikke imponerendeydelsesanlæg. Der erpå nuværende tidspunkt bedømt75 døtre. V Centa avler storekøer med knapt middel dybde,tilpas malkeprægede og medbredt, passende hældende kryds.Lemmerne er meget velstilledebåde fra siden og bagfra med fine,rene haser og prima klovhældning.Yveret er højt ansat,veltilhæftet og med rigtig fornuftigpattestilling. De funktionelleegenskaber er generelt tilSORTBROGET KVÆG 4/2001

SDM TOPTYREDECEMBER 2001 (S-indeks min. 108)NyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyStb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Eff. Føds. Sund.nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far238068 V Bojer (TV 117 107 108 (91) 103 108 108 103 104 108 103 98 65 110 105 Ked Juror238281 VAR Camaro (TV 116 105 101 (94) 99 101 105 108 113 108 102 104 98 105 99 Dombinator237273 T Lambada (TV 115 108 106 (91) 103 101 102 102 104 110 102 110 57 96 106 E Celsius239494 TVM Hepon (TV 115 104 102 (85) 102 103 107 108 107 110 102 101 48 98 Esquimau237454 T Laluffe (CV 114 114 114 (91) 94 108 98 109 107 99 103 92 69 94 103 E Labelle232847 T Fænrik (TV 114 106 103 (99) 107 101 97 104 105 111 104 108 937 94 102 Tesk-Holm239131 T Noomi (TV 114 105 105 (85) 106 101 102 104 105 113 97 98 44 105 East Cash238091 VAR Calano (TV 114 104 101 (93) 104 108 106 107 102 109 102 101 92 104 104 Ked Juror239320 T Najade (TV 113 109 110 (89) 108 105 97 98 110 100 102 107 73 103 Esquimau240116 V Chirac (CV 112 109 109 (67) 103 105 107 101 106 98 16 93 Lord Lily239159 V Camp (* 112 104 103 (91) 107 100 106 96 108 103 107 97 79 109 East Cash240055 V Cyklon (TV 112 103 103 (82) 100 102 103 110 105 110 102 101 33 96 Lord Lily240056 V Crazy (TV 112 103 102 (77) 103 103 110 102 109 110 104 31 96 Lord Lily239537 RGK Toppe (TV 111 108 106 (87) 98 101 105 100 104 103 103 103 62 96 H Marconi239846 VE Estro (* 111 106 105 (78) 99 102 103 103 103 108 99 101 30 97 Lord Lily240051 V Council (CV 111 106 103 (82) 99 106 90 107 109 100 101 33 106 Lord Lily232243 VAR Varan (TL 111 106 103 (99) 101 103 103 109 108 99 103 95 582 97 101 R Leadman240114 V Cremona (CV 111 103 105 (73) 103 106 103 107 105 99 101 22 108 Lord Lily238836 RGK Thor (TV 111 103 99 (85) 102 98 105 101 105 106 110 102 53 96 Ked Juror239926 V Centa (TV 111 102 105 (86) 103 96 105 105 110 110 88 101 58 98 Lord Lily239331 VAR Cornel (TV 110 111 109 (89) 100 101 93 108 104 98 111 103 56 102 East Cash240020 V Curtis # 110 110 110 (77) 105 98 101 99 97 100 112 97 36 107 East Cash238623 T Martini (TV 110 110 102 (87) 102 106 100 106 96 98 106 99 58 105 Cen Erri238653 VE Dabell (TV 110 109 107 (87) 103 102 100 97 106 99 101 100 53 106 E Labelle240134 V Daimler (CV 110 109 105 (80) 102 103 98 99 105 99 99 26 105 Lord Lily239397 V Chrysler (TV 110 107 108 (89) 101 101 101 97 104 104 109 99 67 97 Esquimau239925 V Caudius (CV 110 106 110 (84) 99 105 100 104 111 98 103 101 46 108 Fatal236427 TVM Hesne (TV 110 105 104 (92) 97 101 104 102 103 107 106 110 83 104 Besne Buck239700 V Colbert (* 110 105 104 (85) 109 108 98 101 102 105 97 107 51 100 Esquimau239155 VAR Corona (TV 110 104 102 (88) 105 105 101 99 106 103 102 101 56 90 Evreux Cle239558 V Clark (TV 109 111 111 (81) 109 101 101 107 93 98 98 97 30 103 M Bellwood237957 HMT Gnist (TV 109 108 111 (91) 98 102 96 100 102 105 107 104 71 99 86 N Luke240111 V Clive (CV 109 107 105 (70) 99 104 97 107 104 106 20 101 Lord Lily238998 VAR Cilius (TV 109 107 105 (91) 104 105 105 104 99 98 99 96 84 110 M Bellwood239170 V Carry (TV 109 107 105 (88) 105 99 103 102 96 102 103 108 54 104 C Zack234540 HV Huxley (TV 109 107 104 (93) 98 104 101 104 101 101 107 100 84 97 105 R Prelude239601 T Nanking (TV 109 105 103 (87) 106 101 94 103 113 98 106 97 54 105 East Cash239468 V Congo (CV 109 104 103 (86) 97 98 107 96 103 107 103 104 32 105 T Burma239974 VAR Damhus(TV 108 110 110 (78) 102 100 105 102 97 95 102 28 109 C Zack239581 V Chile (CV 108 109 106 (82) 99 99 98 93 102 103 110 99 41 112 East Cash239470 V Calais (TV 108 108 106 (84) 102 105 96 108 106 94 106 102 39 99 Esquimau239605 T Orson (TV 108 107 107 (83) 100 98 98 102 105 100 108 99 29 107 East Cash239942 RGK Andel 108 105 107 (62) 104 104 100 103 108 101 15 92 L Mandel229897 VAR Troy (TV 108 104 105 (99) 106 107 99 103 105 99 103 104 1449 100 105 T Blackstar238303 RGK Solar (TV 108 104 103 (91) 91 106 105 107 101 106 100 101 87 109 107 Ked Juror239579 V Calypso # 108 104 102 (82) 101 96 103 104 102 106 103 97 39 103 East Cash239673 VAR Daks 108 104 101 (85) 105 101 102 95 102 105 101 101 41 103 East Cash239919 V Claude (CV 108 103 105 (87) 101 104 106 98 104 102 102 102 61 104 T Burma239526 RGK Tommy 108 103 102 (85) 107 103 102 100 100 106 97 97 41 98 Evreux Cle239561 V Chaplin (CV 108 102 100 (83) 103 104 108 97 102 104 98 109 39 108 C ZackCV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVMSædimporttyreStb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund.nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far239280 Lukas (TV 120 119 116 (89) 99 104 102 104 101 104 108 95 54 101 R Leadman237017 Lord Lily (CV 115 108 107 (99) 96 103 103 106 107 110 98 106 696 95 96 T Blackstar234347 Ked Juror (TV 114 103 103 (99) 96 108 104 115 99 114 108 103 623 104 102 T Blackstar237638 S Rudolf (TL 112 104 105 (96) 111 104 96 106 106 108 101 100 170 111 97 M Aerostar234984 Esquimau (CV 111 105 107 (99) 105 107 95 109 105 104 106 107 577 91 97 Sammy238392 Wells Cata (TV 108 110 112 (89) 100 97 100 97 103 101 101 100 33 100 Southwind236598 Fatal (CV 108 105 108 (97) 101 105 99 103 104 102 100 103 252 97 96 Ugela Bell239267 D Novalis (TV 107 106 107 (90) 106 109 104 92 96 102 97 98 67 102 C Target238550 Wel Corky (TL 106 110 109 (93) 97 100 97 104 96 101 95 105 69 89 S-B Mascot240131 H Boudewin (CV 106 110 103 (88) 99 97 98 96 102 105 101 44 101 War Gene239657 Basar (TV 105 109 107 (92) 98 101 99 100 102 94 103 105 92 96 Belt238986 E Mattie G (TL 105 106 107 (97) 105 102 97 106 88 103 105 112 258 96 97 S-B Mascot236819 B Patron (TV 105 105 106 (97) 104 104 93 101 97 105 107 103 221 96 96 T Blackstar239821 R Marty (TV 105 98 99 (90) 107 102 98 99 106 108 100 100 49 105 Tesk-Holm239278 Hondo Aero (TV 104 108 107 (94) 101 99 93 94 109 96 95 106 132 102 M Aerostar238080 New Ronald (TV 104 105 105 (90) 103 101 101 96 106 96 91 94 58 103 M Aerostar239283 R Terry (TV 104 104 105 (86) 101 104 99 101 104 97 99 99 33 103 Tesk-Holm239905 M Glenwood (TV 102 110 109 (85) 102 98 97 98 91 96 103 16 96 A Oscar239282 L Winchest (TV 102 108 106 (92) 95 99 93 98 107 96 100 99 75 112 M Aerostar235347 Space (TL 102 100 101 (89) 102 100 104 94 99 105 95 96 22 104 M Aerostar239281 Maloy (TV 101 106 103 (88) 98 99 95 103 91 99 110 107 39 107 S-B Mascot239269 S Marker (TV 100 107 108 (87) 100 98 91 110 92 97 100 109 23 94 S-B Mascot239457 Dalton 96 94 95 (88) 100 97 102 101 99 103 96 96 18 103 DombinatorCV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM

38 Sortbroget Kvægden gode side. Desværre er VCentas malketid på 88 alt forlav. Et stort minus, der ikke heltkan opvejes af den ellers heltfremragende eksteriørbedømmelse.V Curtis (East Cash ¤ B Mountain)S-indeks 110 og Y-indeks110 er en af de nye tyre med højeydelsesanlæg. De funktionelleegenskaber med 105 i hunliggrugtbarhed, 112 i temperamentog 107 i fødselsindeks ser lovendeud. V Curtis avler ekste -riør på knap gennemsnit, hvorman skal være opmærksom pålidt- smalt kryds og fyldte haser.Dog er pattestillingen fornuftigmed lidt tætstillede forpatter ogvidtstillede bagpatter.T Nanking (East Cash ¤ Luke)har S-indeks 110 og Y-indeks106. Han avler middelstore, bredekøer med rette og meget parallellelemmer med en ekstremhøj klovhældning. Yveret er løstansat, mens patterne er megetlange og noget vidtstillede. Yver -sundheden er kun 94, mens denhunlige frugtbarhed er 106.V Clark (M Bellwood ¤ Ernlo)med S-indeks 109 og Y-indeks111 er den af de nye tyre, der viserde største ydelsesanlæg. VClark avler store brede køermed noget hældende kryds.Lemmerne er parallelle menmed meget fyldte haser og grovknoglebygning, og yveret er løstansat. De funktionelle egenskabersvinger lidt, men generelt erde til den gode side (specielthunlig frugtbarhed på 109).Flere af de nye tyre der har godeS-indekser, er faldet for CVM.De er ikke omtalt, men er medtageti tabellen. Andre af de nyetyre har gennemsnitligt et lidtlavere Y-indeks og eksteriør,mens sundhed og de brugsmæssigeegenskaber svinger en del.Sammen med de resterende tyrevil vi følge dem.Ændringer blandtde kendte tyreEfter at de nye vægtninger ermedtaget i avlsværdivurderingen,er der byttet noget om pårækkefølgen af de kendte tyre.Tabellen toppes af de tre tyre –V Bojer, VAR Camaro og TLambada – der alle var indstillettil ”årets tyr”.V Bojer med S-indeks 117 liggerrigtig godt i de funktionelleegenskaber, hvor han er stegetfra 98 til 103 i hunlig frugtbarhed.Samtidig er fødselsindeksetnu oppe på 110 sundhed iøvrigt oppe på 105. En rigtiggod tyr med kun temperamentpå 98 under 100.Lige efter ligger VAR Camaroder steg 3 S-indeks enheder til116. Eksteriørmæssigt er derfremgang over hele linien, specieltpå malkeorganer med 6 enhedertil 108. Yversundhedensteg 3 enheder til 105.T Lambada steg 1 enheder til115 i S-indeks. Han er steget 3enheder i både malkeorganer oghunlig frugtbarhed, mens fødselsindekseter faldet til 96.T Najade kunne ikke helt holdedet meget lovende Y-indeks ogfaldt 4 enheder til 109. VARCornel og T Martini viser beggestadig store ydelsesanlægmed henholdsvis 111 og 110 i Y-indeks. De funktionelle egenskaberog eksteriøret svingernoget. V Chrysler faldt 4 enhederi S-indeks til 110 grundetfald i yversundhed og hunligfrugtbarhed med henholdsvis 3og 2 enheder. Ligeledes er Y-indeksetfaldet 2 enheder fra 109til 107.RGK Solar oplevede et voldsomtfald i S-indekset med 6enheder til 108. Det skyldes atRGK Solar avler malkeorganer,som efter den nye vægtning ikketilgodeses. Et stærkt yverbåndkombineret med forpatteafstandpå +3,0 og bagpatteafstandpå +2,6 gør at karakterenfor malkeorganer falder 7 enhederfra 113 til 106. Samtidig erden hunlige frugtbarhed faldet5 enheder fra 96 til 95.ImporttyreTabellen over importtyrene toppesstadig af Lukas og de togamle kendinge Lord Lily ogKed Juror. Lord Lily steg 3 enhederi S-indeks til 116, da indeksetfor hunlig frugtbarhed steg 2enheder og ikke mindst 4 enhederi malkeorganer til 110. Påeksteriørsiden ligger S Ru dolfmed S-indeks 112 rigtig godt,men også fødselsindeks og hunligfrugtbarhed på 111 er megetflot. Det beregnede holdbarhedsindeksfor de bedste uden -landske tyre ser rigtig godt ud.H Boudewin (War Gene ¤ SunnyBoy) med S-indeks 106 og Y-indeks 110 er en ny tyr med godeydelsesanlæg. På de andreegenskaber er han dog ikke imponerende.Lige efter ligger Basar (Belt ¤Inspiraion) med S-indeks 105og Y-indeks 109. Generelt avlerBasar køer på gennemsnittet,dog er yverkarakteren på 94 altfor lav.De andre nye tyre som New Ronald,M Gleenwood, Space ogDalton med S-indekser fra 104ned til 96 ser ikke for lovendeud.nSORTBROGET KVÆG 4/2001

TYRENES HITLISTEPÅ ENKELTEGENSKABERS-indeksV Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 117VAR Ca maro . . . . . . . . . . 116T Lambada . . . . . . . . . . . 115TVM Hepon. . . . . . . . . . . 115T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 114T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 114Y-indeksT Laluffe . . . . . . . . . . . . . 114VAR Cornel . . . . . . . . . . . 111V Clark . . . . . . . . . . . . . . . 111V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 110T Martini . . . . . . . . . . . . . 110VAR Damhus . . . . . . . . . . 109P-indeksT Laluffe . . . . . . . . . . . . . 114V Clark . . . . . . . . . . . . . . . 111HMT Gnist . . . . . . . . . . . . 111T Najade . . . . . . . . . . . . . 110V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 110V Caudius . . . . . . . . . . . . 110FedtprocentT Martini. . . . . . . . . . . . . 1,22V Daimler . . . . . . . . . . . . 0,60RGK Thor . . . . . . . . . . . . 0,54T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,45VAR Calano. . . . . . . . . . . 0,45RGK Toppe . . . . . . . . . . . 0,41ProteinprocentT Martini. . . . . . . . . . . . . 0,36RGK Toppe . . . . . . . . . . . 0,27V Caudius . . . . . . . . . . . . 0,19TVM Hepon . . . . . . . . . . 0,17T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,17V Daimler . . . . . . . . . . . . 0,17Hunlig frugtbarhedV Colbert . . . . . . . . . . . . . 109V Clark . . . . . . . . . . . . . . . 109T Najade . . . . . . . . . . . . . 108T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 107V Camp . . . . . . . . . . . . . . 107RGK Tommy . . . . . . . . . . 107YversundhedV Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 108V Chaplin. . . . . . . . . . . . . 108TVM Hepon. . . . . . . . . . . 107V Congo. . . . . . . . . . . . . . 107VAR Calano . . . . . . . . . . . 106V Camp . . . . . . . . . . . . . . 106KælvningsevneV Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 108T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 108VAR Calano . . . . . . . . . . . 108V Colbert . . . . . . . . . . . . . 108VAR Troy . . . . . . . . . . . . . 107T Martini . . . . . . . . . . . . . 106FødselsindeksV Chile . . . . . . . . . . . . . . . 112V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 110VAR Cilius . . . . . . . . . . . . 110V Camp . . . . . . . . . . . . . . 109RGK Solar . . . . . . . . . . . . 109V Cremona . . . . . . . . . . . 108KropV Cyklon . . . . . . . . . . . . . 110V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 110T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 109VAR Varan . . . . . . . . . . . . 109VAR Camaro . . . . . . . . . . 108TVM Hepon. . . . . . . . . . . 108LemmerVAR Camaro . . . . . . . . . . 113T Nanking . . . . . . . . . . . . 113V Caudius . . . . . . . . . . . . 111T Najade . . . . . . . . . . . . . 110V Centa . . . . . . . . . . . . . . 110V Camp . . . . . . . . . . . . . . 108MalkeorganerT Noomi . . . . . . . . . . . . . 113T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 111T Lambada . . . . . . . . . . . 110TVM Hepon. . . . . . . . . . . 110V Centa . . . . . . . . . . . . . . 110VAR Calano . . . . . . . . . . . 109MalketidV Curtis . . . . . . . . . . . . . . 112VAR Cornel . . . . . . . . . . . 111V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 110RGK Thor. . . . . . . . . . . . . 110V Chile . . . . . . . . . . . . . . . 110V Chrysler . . . . . . . . . . . . 109TemperamentT Lambada . . . . . . . . . . . 110TVM Hesne . . . . . . . . . . . 110V Chaplin. . . . . . . . . . . . . 109T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 108V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 108T Najade . . . . . . . . . . . . . 107Gratis SDM serviceFå tabellen “Racens Top tyre”som “direct mail” 8 gange år -ligt til din elektroniske postkasse(e-mail). Tilmelding påsdm@lr.dk

40 Sortbroget KvægTVM HEPONStørrelseKropsdybde1,7 stor0,5 storBrystbredde 0,3 bredMalkeprægOverlinie0,2 åben0,7 stramKrydsbredde 0,2 bredtKrydsretning -0,2 opsvajetHasevinkelHase stilling0,5 kroget-0,9 tætstilledeHase kvalitet 1,5 renKnoglebygning 0,8 finKlovhældningForyvertilhæftningBagyverbreddeBagyverhøjdeYverbånd1,4 stejl0,5 fast0,5 bred-0,2 lav-1,1 svagtYverdybde 1,8 højtPattelængde -0,1 langePattetykkelse 0,4 tykkeForpatteafstandBagpatteafstand-1,6 vidtstillede-2,8 vidtstilledeBeregnet den: 01-12-01Far: ESQUIMAU72 døtre i 66 besætninger-3 -2 -1 0 1 2 3S-indeks: 115S. 239494 (TV Opdr.: HANS PETER HORNBJERG, TINGHØJGÅRD GUNDERSTED, LØGSTØKødproduktionKødproduktion: 97Tilvækst: 100Slagteform: 94BrugsegenskaberMalketid: 102Temperament: 101Kælvning og reproduktionFødselsindeks: 98Kælvningsevne: 103Hunlig frugtbarhed: 102Sundhed og holdbarhedYversundhed: 107Sundhed i øvrigt:Holdbarhed:Der indgår 48 døtre i beregningen af eksteriørtalleneMF: B CLEITUSYdelseY-indeks: 104 (85%)M-indeks: 97F-indeks: 106P-indeks: 102Fedt % 0,37Protein % 0,17Krop108Lemmer107Malkeorganer110T NOOMI Far: EAST CASH MF: T BLAKSTARStørrelseKropsdybde0,9 stor0,2 storBrystbredde 0,7 bredMalkeprægOverlinie-0,2 tæt0,4 stramKrydsbredde -0,5 smaltKrydsretning 0,5 hældendeHasevinkelHase stilling-1,0 ret-0,1 tætstilledeHase kvalitet 1,0 renKnoglebygning 1,0 finKlovhældningForyvertilhæftningBagyverbreddeBagyverhøjdeYverbånd-0,1 lav1,9 fast-0,4 smal1,3 høj0,2 stærktYverdybde 1,6 højtPattelængde -0,2 langePattetykkelse 1,6 tykkeForpatteafstandBagpatteafstand-0,6 vidtstillede-0,8 vidtstilledeBeregnet den: 01-12-0165 døtre i 60 besætninger-3 -2 -1 0 1 2 3S-indeks: 114S. 239131 Opdr.: HENNING & NIELS E.HAAHR JENSEN, ANDERSTRUP LYNGBY, SKØRKødproduktionKødproduktion: 101Tilvækst: 102Slagteform: 99BrugsegenskaberMalketid: 97Temperament: 98Kælvning og reproduktionFødselsindeks: 105Kælvningsevne: 101Hunlig frugtbarhed: 106Sundhed og holdbarhedYversundhed:Sundhed i øvrigt:Holdbarhed:Der indgår 44 døtre i beregningen af eksteriørtallene102YdelseY-indeks: 105 (85%)M-indeks: 102F-indeks: 105P-indeks: 105Fedt % 0,12Protein % 0,10Krop104Lemmer105Malkeorganer113SORTBROGET KVÆG 4/2001Plakat af »Årets tyr« – V Bojer – Riv ud og sæt op U

T Najade TV - køernemed de rigtige yvereAf kvægavlskonsulent Keld Christensen, TaurusSortbroget Kvæg 41SDMEsquimau har nu enrække sønner påbrugsplanerne primærti Frankrig, Tysklandog Danmark.Han blev brugt af netopde lande på grundaf et stærkt eksteriørhøj ydelse, og det harsønnerne også i vidudstrækning. Ønskeskøer med høj ydelse,helt funktionelt eksteriørog positivesundheds- og reproduktionsegenskaber,så er T Najade et rigtigtfornuftigt valg.Keld ChristensenEsquimau er den franske tyrefar,der har været mest positiv isine danske resultater i forholdtil forventningerne. Han avlernogle holdbare køer, der ligesomsønnerne er sunde og reproduktive.Holdbarhedsindeksetfor Esquimau er 110, så dettyder også på god tilfredshedfra brugerne.Køerne bag T NajadeEt særkende for kofamilien bagT Najade er længelevende køermed mange kælvninger. Lige -ledes har de været særdelesydelsesstærke, så resultaternepå T Najade overrasker ikke.T Najade er opdrættet af FlemmingAndersen, Tranum, Brovst,men senere er besætningenovertaget af Matthijs Westra.Både moderen og mormoderentil T Najade er stadig i besætningen,og begge køer har ensolid produktion på godt 10.000kg mælk pr. laktation. Ekste ri -ørmæssigt er det stærke køermed god kropsbygning, prima36034-00134HH Lund5 lakt.|36034-00391HJ Apache1 lakt.|36034-00500Bert2 lakt.|36034-00773M Aerostar6 lakt.|36034-00921S-B Mascot5 lakt.|T Najade TV, S-indeks 112Esquimaulemmer og tilfredsstillende malkeorganer.Det er nogle af demedvirkende årsager til deholdbare køer i afstamningen.AvlsværditalleneT Najade kom med sine førsteavlsværdital i juli måned 2001,og disse var ganske tilfredsstillende:Y- og S-indeks henholdsvis113 og 114. Derfor kom hanhurtigt på brugsplanerne i flereforeninger og naturligvis også iTaurus. Hans avlsværdital er anførti tabel 1 bortset fra malketidog temperament (se grafenog avlsværditallene). EgenskabenSundhed i øvrigt er endnuikke beregnet.Bemærk, at kælvningsevnen erpositiv, hvilket giver flere levendekalve fra vore køer. Den hunligefrugtbarhed er den højesteSORTBROGET KVÆG 4/2001

42 Sortbroget KvægTabel 1. Udvikling i avlsværditallene for T NajadeS- Y- Kælvn. Hunl. Yver Krop Lem- Malkeindeksindeks evne frugt sundh. mer org.Juli 2001 114 113 / 78% 106 99 98 103 103Sept 2001 113 111 / 82% 106 99 97 107 102Okt 2001 112 109 / 85% 105 108 97 98 109 100Dec 2001 113 109 / 89% 105 108 97 98 110 100for de brugstyre, der for øjeblikkettilbydes kvægbrugere, så alti alt gør T Najade, hvad der måforventes, for at give brugerneproblemløse køer. Samtidig erhan velegnet til kvier.Sådan ser køerne udI forbindelse med Kimbrerskueti Aars i oktober måned vistes enafkomsgruppe efter T Najade.Den var i meget fin tråd med deavlsværdital, som fortæller, atdet er køer med høj ydelse, –kun en smule under gennemsnitfor fedtprocent – middelstoremed meget tiltalende eksteriørog fin harmoni i kropsbygning.Lemmer er hans allerbedsteegenskab, som også faderen avlerdet, sunde og velstillede, såledesat karakteren er 110. Malkeorganerneer veltilhæftedemed middel forpatteafstand oglidt større bagpatteafstand. TNajade får et lille ”plus” vedden nye vægtning af egenskabernei malkeorganer. Gruppenbestod af 8 køer, der viste enfantastisk god harmoni, og selvomenkelte ”dyrskue-freaks”syntes, at nogle af køerne varfor små. – Men de var fra 145-146 cm og opefter, hvilket for1. kalvs køer bestemt er storenok til problemfri mælkeproduktion.De øvrige egenskaberomkring reproduktion er rigtigpositive, mens yversundhedenindtil videre er lige knap middelog på samme niveau som faderenEsquimau. Brugsegenskabernemalketid og temperamenter helt i orden, så der kan forventesudmærket holdbarhedhos T Najade-døtrene med demange positive egenskaber faderenbesidder.Generelt om døtrenes kendetegn:✔ Meget stærke og parallelelemmer✔ Særdeles arbejdsvenlige køer✔ Fremragende reproduktionsegenskaber✔ Høj ydelse✔ Forventet holdbarhedT Najade himselfT Najade er en glimrende sæd -pro ducent, og han har indtil videreingen problemer med at efterkommeefterspørgslen. Haner en meget tiltalende tyr, og erselvfølgelig med når der fremvisestyre i ”show-roomet” påTaurus.I forbindelse med udstillingenpå Kimbrerskuet blev Najadedøtrenebesigtiget af repræsentanterfra kvægavlsforeningen iSachsen i Tyskland, hvor bl.a.Manat er afprøvet. Tyskerne afleveredeen sædbestilling indende kørte hjem sammen med bestillingertil flere andre danskekvægavlsforeninger. Så der ertilfredshed med danske tyre, nårde besigtiges før en eventuel im -port.HoldbarhedKøerne bag T Najades afstamningviser en glimrende holdbarhed.Selvfølgelig kan vi drøf -te de enkelte tyre i afstamningen,T Najade (Esquimau ¤ Mascot).Foto. Olav VibildSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 43Fremragende datter af T Najade frastiftelsen Nørrelund ved Haverslev.På Kim brerskuet i Års blev der udstilleten udmærket gruppe efter Najade.Najade har S-indeks 112 og Y-indeks109 og avler køer med godereproduk tionsegenskaber, prima lemmerog er meget omgængelige i detdaglige. Foto: Elly Geverink.men det er også sammensætningenaf tyrene, som har betydningfor holdbarheden. Her har T Najadeganske gode forudsætninger,idet holdbarheden på hundyrsidensåvel som holdbarhedenhos Esquimau giver nogleeftertragtede T Najade døtre.nT NAJADES. 239320 (TV Opdr.: FLEMMING ANDERSEN, TRANUM ENGE, BROVSTKødproduktionKødproduktion: 103Tilvækst: 101Slagteform: 105BrugsegenskaberMalketid: 102Temperament: 107StørrelseKropsdybde-0,7 lille-0,2 lilleBrystbredde -0,1 smalMalkeprægOverlinie0,0 åben-0,8 vigendeKrydsbredde 0,6 bredtKrydsretning -0,4 opsvajetHasevinkelHase stilling0,4 kroget1,8 parallelleHase kvalitet 1,6 renKnoglebygning 1,1 finKlovhældningForyvertilhæftningBagyverbreddeBagyverhøjdeYverbånd0,1 stejl-0,3 løs1,0 bred-0,6 lav-1,5 svagtYverdybde -0,1 dybtPattelængde 0,3 kortePattetykkelse -1,0 tyndeForpatteafstandBagpatteafstand0,2 tætstillede-1,8 vidtstilledeBeregnet den: 01-12-01Far: ESQUIMAUKælvning og reproduktionFødselsindeks: 103Kælvningsevne: 105Hunlig frugtbarhed: 108Sundhed og holdbarhedYversundhed: 97Sundhed i øvrigt:Holdbarhed:Der indgår 73 døtre i beregningen af eksteriørtalleneMF: S-B MASCOTYdelse97 døtre i 86 besætningerM-indeks: 111F-indeks: 107P-indeks: 110-3 -2 -1 0 1 2 3S-indeks: 113Y-indeks: 109 (89%)Fedt % -0,14Protein % -0,03Krop98Lemmer110Malkeorganer100SORTBROGET KVÆG 4/2001

44 Sortbroget KvægSDM - Dansk Holstein2000-2001Af landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM - Dansk HolsteinÅrsopgørelsen visernu for alvor, at kvæg -bruget er under hastigforandring. SDM– Dansk Holstein erden altdominerenderace, og også i detforgangne år har desortbrogede køer øgetderes andel, så de nuudgør 70,0% af Danmarksmalkekøer.Erik Ørnsbjerg JohansenMed et fald på omkring 8.000køer, er der nu 391.328 registreredeSDM køer i ydelseskontrollen.Det svarer til et fald på2%, men fortsat er der flere kon -trollerede SDM køer, end vi så islutningen af 1980’erne. Besætningernebliver store. I årsstatistikken74 køer i gennemsnit,men i den nylig opgjorte må -neds stastistik har tallet passeretde 76 køer pr. besætning.Ydelsen fortsætter med at stige.Med en fremgang på 182 kgmælk er gennemsnitsydelsen nu8.257 kg for de sortbrogede.Ydelsen af smørfedt og proteiner steget henholdsvis 10 og 5kg, og er nu 341 kg fedt samt277 kg protein. Det giver enfremgang på 15 kg værdistof.SDM er nu helt suverænt i spidsenydelsesmæssigt. Fedt- ogproteinprocenterne er stort setuændrede set i forhold til sidsteår. 4,13 mod 4,10 i fedtprocentog 3,35 mod 3,37 i proteinprocent.Der kan forventes et avlsmæssigtbetinget fald i mælkensindhold af fedt og protein.Selvom man, i kvægavlsforeningerne,de seneste år har væretopmærksom på, at fedt- ogproteinprocenterne i mælkengenetisk er for nedadgående, såvarer det et stykke tid, før denændrede avlspolitik slår igennem.Den samlede ydelse affedt og protein, kan vi forventeavlsmæssigt bliver øget med 4,5kg pr. år.Den kolossale ydelsesstigningafslører på bedste måde, at kø -ernes potentiale er langt større,end de ydelser vi har set tidligere.SDM køernebliver ældreMed indførelsen af indekset forholdbarhed (levetid) har kvæg -avlen fået endnu et godt redskabtil at følge køernes udvikling.Ydelsen er i dag så høj, at driftsledelsesniveaueti besætningernebedre forstår at tage hensyntil køernes grundlæggende behovend tidligere set. Arbejdstidenpr. ko er i dag væsentligmindre end for år tilbage, menindretningen af staldene, fodringsmetoderne,og alt der hø -rer med til et moderne kvæg -brug, har ændret sig radikalt.Det glædelige er, at køerne bliverbedre tilgodeset, på trods afat arbejdstiden pr. kg produceretmælk i dag er væsentlig lavere,end den har været tidligere. Dehøje ydelser vil i et vist omfangkræve større opmærksomhed,specielt på yversundhed ogfrugtbarhed.Set ud fra disse to egenskabersvinkel skulle den høje ydelsebetinge, at køerne ikke fik sålang en produktiv livstid i staldene.Det er imidlertid ikke til -fældet. Der er nu gode og sikreundersøgelser, som viser at SDM– Dansk Holstein har haft enbetydelig avlsmæssig fremgangmed hensyn til køernes levetid.Dette er vigtigt at få kommunikeretud i en tid, hvor der harværet sat spørgsmålstegn ved dehøje produktionsmål, der harværet for vore malkekøer. Dyrevelfærdsmæssigthar køernenæppe haft det bedre nogensinde.De nye løsdriftsstalde, hvorkøerne har en helt anderledesadfærdsfrihed end i de gamlebindestalde er, når den dagligestyring fungerer, væsentlig bedrefor køerne.Pas godt på kvierneEn af udfordringerne i det modernekvægbrug er, når kvierneforlader en relativ sorgløs tilvæ -relse for at kælve første gang ogSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 45SDM har I året 2000/2001 satendnu en ydelses rekord: 391.328køer, 8.257 kg mælk, 341 kg fedtog 277 kg protein i alt 618 kg fedt+ protein. Denne høje ydelse opnåsi et samspil mellem høje arveanlægog som her på billedet ethøjt fodrings- og pasningsniveau.Foto: PBSindgå i malkekvægholdet. Derer fortsat for høj en dødelighedfor kalve af førstegangskælvere.Det er af stor betydning, at der isåvel indretning som planlægningaf produktionen tages hensyntil, hvordan førstegangskælverehåndteres i den kritiske periodeomkring kælvning.UdfordringerneDet øgede slægtsskab inden foravlen med SDM er en af fremtidensstore udfordringer. Opdagelsenaf den arvelige defektCVM er en påmindelse om, atfor nært slægtsskab er med til atopformere uønskede egenskaber.CVM-problemet er løst, idetdet nu er muligt at teste, om dyrenedirekte bærer det uønskedearvelige anlæg. CVM er imidlertidkun en lille del af den udfordring,avlen står over for,med hensyn til at frembringekøer, der skal producere størstedelenaf den mælk, danskekvæg brugere skal leve af.Hvorom alting er, er hovedbudskabet,at den forskning og deanalyser, som er foretaget påLandskontoret for Kvæg, atSDM Dansk Holstein i dag haren højere produktion, en længerelevetid end nogensinde tidligereset. Derfor har de profetier,som specielt i slutningen af firserneog begyndelsen af halvfemsernehar fremmanet skræm -mebilleder med hensyn til køernessundhed, holdbarhed ikkeholdt stik. Ganske vist er behandlingsfrekvensen,specieltnår det drejer sig om yverbetæn -delse, fortsat høj, men det erværd at erindre, at køerne ikkebehandles oftere for yverbetæn -delse end for ca. femogtyve årsiden, og produktionen er i dagmere end 3.000 kg mælk højerepr. ko pr. år.SORTBROGET KVÆG 4/2001

46 Sortbroget KvægTabel 1.SDM’s udvikling i ydelse, antal køer og insemineringer siden 1950Mælk Fedt Fedt Protein Protein Kg Kontrollerede køerkg % kg % kg F+P Antal % Antal Ins.1950 3.872 3,92 152 – - – 94.294 11,5 93.4301960 4.484 4,02 180 – - – 110.336 12,9 432.1641970 4.927 3,98 198 – - – 241.785 40,3 632.3921980 5.528 3,98 220 – - – 402.624 56,2 718.5371990 7.143 4,21 301 3,30 235 536 369.610 63,2 577.4321995 7.384 4,22 311 3,35 247 558 402.462 67,3 550.6231996 7.532 4,16 313 3,35 252 565 402.495 67,8 560.4521997 7.619 4,19 320 3,39 258 578 396.624 68,3 541.5381998 7.769 4,16 323 3,39 264 587 401.735 69,0 541.5101999 7.828 4,15 325 3,37 264 589 403.545 69,4 541.5382000 8.075 4,10 331 3,37 272 603 399.245 69,5 530.9952001 8.257 4,13 341 3,35 277 618 391.328 70,0 500.385Tabel 2. Livsydelseskøer 2000/2001. Min. 115.000 kg mælk i livsydelse.Med kendt afstamningYdelsekg % kg % kg kg.fedtEjer Ckrnr Født Far mælk fedt fedt prot. prot. & prot.Peder Pedersen, Herrup 5731800777 03/04-85 JY WILOW 151.618 4,56 6.915 3,41 5.166 12.081Søren Bojer, Jelstrup 2470400567 23/12-91 H STARDOM 129.109 4,20 5.427 3,19 4.116 9.543Jytte og Kaare Gravesen, 2470400567 27/05-84 KINGWAY EV 126.516 4,48 5.667 3,04 3.845 9.512Grættrup Per Østerrøgild, Røgild 3842600646 21/10-84 BELL 112.051 5,00 6.023 3,74 4.499 10.522I/S Jørgensen, Kjellerup 4141200477 14/08-87 JY WILLOW 118.714 4,08 4.838 3,21 3.808 8.646Johan Schmidt, Kastvrå 5256200400 17/04-87 KOL KELD 118.500 4,16 4.934 3,30 3.916 7.834Karl Simensen, Barmer 3211101103 29/03-85 VE ARAL 118.440 4,05 4.799 3,23 3.831 8.630Flemming Bak, Kibæk 5358400645 04/03-85 TRIPLE 116.183 4,60 5.345 3,46 4.018 9.363M. og T. Christensen, Nibe 3210800585 11/10-87 JY WILLOW 115.801 4,44 5.146 3,32 3.839 8.985Den trøstesløse situa -tion for kødproduk -tionenProblemerne omkring kogalskabenhar fået bunden til at gåud af markedet for oksekød.Hovedindtjeningen er naturligvismælkeproduktionen, menkødindtægten har altid været envigtig sideindtjening, og derkan fortsat produceres særdelesgodt oksekød på malkeracerne.Ændringer til slagtemetoderne,som følge af BSE situationen,har medført, at kalve, der leveresfør de er fyldt ét år, opnår enlidt højere pris. Alligevel er detdeprimerende, så få penge ethøjkvalitetsslagtedyr kan hjembringe.Undersøgelser fra slagteriernesforskningsinstitut harved flere lejligheder påvist, atkødet fra ungtyre, kvier og færdigfededekøer er af fremragendekvalitet fra malkeracerne. Delave slagtepriser har også satderes præg på priserne for levedyr.Vi er i den situation, at der idag kan købes kælvekvier til enpris, som er langt lavere endproduktionsomkostningerne.Denne situation er uholdbar,men desværre ser det ikke udSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 47Tabel 3. Højestydende SDM-køer 2000/2001. Min. 1.230 kg fedt & protein.Med kendt afstamningY- S- kg % kg % kg kg fedtEjer CKR.-nr. ind. ind. Far mælk fedt fedt prot. prot. & prot.Søren Bojer, Jelstrup 3110600706 121 120 H Stardom 20.064 3,93 788 3,08 618 1.406Hans Chr. Christiansen, 4365801075 113 108 NJY Hubert 14.504 5,45 791 3,90 566 1.357GestenSøren Bojer, Jelstrup 3110600902 119 109 E Celcius 17.854 3,98 711 3,47 619 1.330Pearl Breeding, Bylderup-Bov 4960701024 116 116 NE Maurice 16.499 4,28 706 3,65 603 1.309Tirsvad-Andestrup, Skørping 30010001103 127 117 M Bellwood 16.530 4,40 727 3,49 577 1.304Hendrik W. F. Wiltink, Ovtrup 4534800596 99 105 HMT Tegl 16.044 4,97 797 3,14 504 1.301Jens Oluf Madsen, Rødkærsbro 4199600902 124 123 Gibbon 15.377 4,68 720 3,72 572 1.292Hedelund I/S, Aalestrup 4240501668 116 115 B Patron 16.232 4,46 724 3,35 544 1.268Jesper Lykke Andersen, Grenå 2981401171 121 118 E Labelle 15.484 4,77 739 3,37 522 1.261Flemming Petersen, Ribe 4443200799 117 105 M Bellwood 18.167 3,80 690 3,10 563 1.253Vagn Bech, Hadsund 3097401052 119 116 B Mountain 15.708 4,74 745 3,23 507 1.252Ecco Farmen, Tønder 3157400670 112 104 W RC Matt 20.143 3,02 609 3,19 642 1.251Hans-Olav Frederiksen, 4162500613 108 105 NJY Hubert 13.529 5,68 769 3,56 481 1.250Møldrup Christian Rasmussen, 2471300856 111 106 NJY Hubert 16.072 4,52 726 3,23 519 1.245BrædstrupPearl Breeding, Bylderup-Bov 4960700411 95 100 HJ Vogd 14.383 5,21 750 3,43 493 1.243Tirsvad-Andestrup, Skørping 30010001091 126 116 M Bellwood 17.462 3,97 694 3,13 547 1.241Thea Koot/Peter Steen, Ørnhøj 5666700895 109 105 NJY Hubert 14.829 4,76 706 3,58 531 1.237Luc Pelgrøm, Rødding 5339700914 109 105 NJY Hubert 14.888 4,84 720 3,47 516 1.236til, at situationen vedrørendekogalskab bliver lettere indenfor det næste årstid. Afsætningenaf kvier til eksport har i2001 været præget af dels mundogklovsyge situationen, menkogalskabshysteriet har faktiskværet mere afgørende, idet eksportentil Mellemøsten er afbrudtaf denne årsag.Den ny vægtningfor malkeorganerI sidste nummer af SDM bladetblev den ændring, der er sket ivægtningen af avlsværditallene,beskrevet. For eksteriørtallenevil der blive indregnet nye vægt -faktorer fra 1. januar 2002. Derhar været en del diskussion omkringden nye vægtning vedrø -rende bagpatteafstand, og detnye optimum på fem. Situationener den, at racens gennemsnitnu befinder sig på den positiveside af racens optimum. Detbetyder, at avlsværdital som viser,at tyren avler i den retningsom racens avlsmål er – faktiskhar en svag negativ avlsværdi.Det er første gang, at vi i denmoderne kvægavl har sejret tilovermål. Den stærke sammenhængmellem forpatteplaceringog bagpatteplacering gør, at enfortsat kraftig vægtning af forpatteafstandautomatisk harsamlet bagpatterne, så der i dager for stor en del af køerne, der ipraksis har for tætsiddende bagpatter.På informationssiden erdet nødvendigt at arbejde meddette forhold, så vi undgår misforståelser,når de lineære graferlæses.I det forgangne år er der ligeledessket en revision af fødselsindeksetog indekset for kælveevne.Her var ændringerne ikkeså store. Lidt overraskende vararvbarheden lavere end hidtilantaget, men overordnet er derikke sket den store forandring iden rangering, som tyrene ogsåhavde tidligere.SORTBROGET KVÆG 4/2001

48 Sortbroget KvægTabel 4. Højestydende SDM-besætninger 2000/2001Kg Kg % Kg % Kg fedtNavn Årskøer Mælk fedt fedt prot. prot. & prot.0 – 30 årskøerSøren Bojer, Jelstrup 29.8 14.386 536 3.73 466 3.24 1.002Ole Jensen, Frederikshavn 29.0 11.215 473 4.22 379 3.38 852Knud Nielsen, Ovtrup 19.9 10.983 448 4.08 354 3.22 80230 – 60 årskøerAage Villumsen, Løgstrup 40.3 13.531 522 3.86 445 3.29 967Kresten Andreasen, Saltum 48.3 12.285 481 3.92 395 3.22 876Allan Kjær Simonsen 31.0 12.390 479 3.87 395 3.19 874I/S Raunlund, Randers 56.6 11.188 480 4.29 374 3.34 854Niels Peter Ladegård, Veje 48.9 10.964 490 4.47 361 3.29 851Jens Pedersen, Tjele 45.4 10.954 459 4.19 374 3.41 833Christian Christensen, Hobro 49.6 11.411 433 3.79 382 3.35 815Jes Ove Hansen, Rødekro 57.5 10.793 457 4.23 351 3.25 808Finn Christensen, Nykøbing Sj. 39.5 10.625 462 4.35 344 3.24 806Gert Bülow, Sore Merløse 35.8 10.432 444 4.26 354 3.39 798Jørgen Jensen, Sindal 43.9 10.730 439 4.09 359 3.35 798Iver H. Schmidt, Rødding 32.4 10.482 452 4.31 346 3.30 798Leif Rysgaard, Snedsted 30.0 10.541 443 4.20 355 3.37 798Jens L. Simensen, Nibe 55.0 11.119 437 3.93 358 3.22 795Knud Christensen, Roslev 53.1 10.860 444 4.09 350 3.22 794Frede Lauridsen, Ovtrup 59.3 10.975 433 3.95 360 3.28 793Claus Pedersen, Nibe 36.5 10.431 438 4.20 354 3.54 792Erik Bjørnholt Andersen, Kjellerup 54.2 10.466 441 4.21 351 3.35 79260 – 100 årskøerTirsvad – Anderup, Skørping 96.4 12.617 480 3.80 421 3.34 901Vagn Bech, HAdsund 82.2 11.378 496 4.36 382 3.36 878Søren Christensen, Skjern 71.0 11.622 481 4.14 392 3.37 873Ecco Farmen, Tønder 84.0 12.258 447 3.65 404 3.30 851Torben Kragh, Henne 83.9 11.597 462 3.98 386 3.33 848Karin & Henrik Jørgensen, Give 78.9 11.050 470 4.25 356 3.22 826Peder V. Laustsen, Ribe 85.5 10.694 459 4.29 367 3.43 826Rienk Benedictus, Ølgod 69.4 11.311 459 4.06 365 3.23 824Niels Skovgård Madsen, Brædstrup 71.0 11.224 461 4.11 360 3.21 821Jens Klinge, Knebel 71.3 11.000 446 4.05 375 3.41 821Kurt Larsen, Tylstrup 61.5 10.924 454 4.16 364 3.33 818Niels & Henning Nørgaard, Fårup 93.7 11.214 453 4.04 354 3.16 807Helge Hansen, Løgumkloster 65.2 10.592 460 4.34 347 3.28 807Lilly & Peter Christensen, Ørsted 66.8 10.863 431 3.97 373 3.43 804Leo Jensen, Spjald 67.2 10.349 435 4.20 366 3.54 801Anton Jessen, Årre 78.4 11.564 431 3.73 368 3.18 799Paul de Graaf 96.8 10.986 442 4.02 357 3.25 799Claus Fink Jørgensen, Aanenraa 89.7 10.822 441 4.08 353 3.26 794Peter Mathias, Bolderslev 89.5 10.662 441 4.14 347 3.25 788Theodor Olesen, Ribe 63.9 10.457 438 4.19 349 3.34 787Over 100 årskøerMarcel van den Hengel, Skærbæk 111.6 11.559 458 3.96 385 3.33 843Hans-Olav Frederiksen, Møldrup 134.9 10.863 466 4.29 364 3.35 830Mogens Nissen Kjær, Ribe 120.0 10.884 461 4.24 369 3.39 830Hans Peter Hornbjerg, Aars 125.8 11.115 441 3.97 371 3.34 812Gudmund Kristensen, Janderup 179.7 10.482 448 4.27 356 3.40 804Jens Roed, Nørager 105.0 10.545 451 4.28 349 3.31 800Boe Lundgaard Thomsen, Brørup 119.9 10.723 445 4.15 346 3.23 791Flemming V Pedersen, Faaborg 111.4 10.008 442 4.42 343 3.43 785Bjarne Andreasen, Grindsted 108.1 10.349 438 4.23 347 3.35 785I/S Vitvedgård, Skanderborg 162.6 10.380 432 4.16 348 3.35 780Anker & Chr. Schmidt Lund, Rødding 101.2 10.231 437 4.27 342 3.34 779Kent & Gunnar Andersen, Tårs 103.7 10.292 436 4.24 337 3.27 773I/S Mosegård, Agerbæk 108.2 10.267 426 4.15 344 3.35 770Toon van Loon, Sindal 130.2 10.283 419 4.07 349 3.39 768Ole Christensen, Hjørring 114.4 10.272 431 4.20 334 3.25 765Leif Sørensen, Ringe 100.3 10.200 422 4.14 341 3.34 763Hendrik W. F. Wiltink, Ovtrup 103.7 9.917 419 4.23 343 3.46 762Gunnar Jensen, Jordrup 101.6 10.175 424 4.17 335 3.29 759Kærgård I/S, Støvring 136.8 9.707 436 4.49 322 3.32 758Hedelund I/S, Aalestrup 107.9 10.553 412 3.90 346 3.28 758SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 49Besætningen hos Eva og SørenBojer, Års er igen i år SDM’s højestydende med en gennemsnitsydelsepå 14.386 kg mælk, 536 kg fedtog 466 kg protein, i alt 1.002 kgfedt + protein! Hos Eva og Sørenstår også Danmarks højestydendeko, nr. 706 (Stardom), som i2000/01 har ydet 20.064 kgmælk, 788 kg fedt, 618 kg protein,i alt 1.406 kg fedt + protein.Foto: PBS.Fantastiske SDMEndnu en gang må man saluterede enorme ydelsesresultater, somracens og dens besætningsejerkan fremvise. I tabellerne er resultaternevist, og som det frem -går er en gennemsnitsydelse påover 12.000 kg mælk for besætningerikke mere noget særsyn.Det er sagt før, men skal sigesigen. Der ligger mange timersarbejde bag disse resultater.For enkeltkøerne er Søren Bojertilbage på førstepladsen. Hanshjertebarn, ko nummer 706 efterStardom, har i år ydet over20.000 kg mælk med et indholdaf 1.406 kg fedt + protein. Ganskeimponerende, at denne konu, i en alder af 9 år, har præsteretnæsten 130.000 kg mælk.Endnu en gang tillykke til Sø -ren Bojer, både for enkeltkos resultaterne,men også for besætningenshøje niveau på 1.002 kgfedt + protein.Betragt tabellen og bemærk defantastiske ydelser. Flere af dissekøer har, foruden selv at værefremragende individer, ogsåvist, at de avlsmæssigt gør detrigtig godt. Det er en stor opmuntringfor opdrætterne, nårdet store arbejde krones med såfine resultater.At SDM kan avle køer med langholdbarhed, fremgår af listenover køer med høj livsydelse. Iår blev endnu en milepæl passeret,idet den kendte Wilow kohos Peder Pedersen i Herruppasserede 150.000 kg mælk. Listenover livsydelseskøer præ -ges af tyrenavne som JY Wilow,NJY Hubert, men også godegamle Kingway og Bell optræderendnu på listen. Jo, de gamleavlsmatadorer er stadig tilstede, og markerer hermed denkæmpe fremgang, SDM har oplevet.AfslutningBesætningerne bliver større ogfærre. SDM besidder så stor enkapacitet, både ydelsesmæssigtog avlsmæssigt, at dominansenvil fortsætte. Avlen står over forstore udfordringer, men der erikke blot et dygtigt avlsarbejdeat bygge videre på, men ogsåmeget dygtige kvægbrugere tilat gennemføre dette arbejde.Godt nytår, tak for det gamle. nSORTBROGET KVÆG 4/2001

50 Sortbroget KvægNye internationaleavlsværditalAf Poul Bech Sørensen, Landbrugets RådgivningscenterTidligere blev udenlandske tyre rangeret efterdet omregnede Y-indeks. Imidlertid var dermange tyre, på en sådan top ydelsesliste, deraldrig blev aktuelle som brugstyre – de varsimpelthen for dårlige for øvrige egenskaber,som f.eks. eksteriør og yversundhed. Med dennye rangering for S-indeks pr. 15. november2001 er der ændret herpå. Nu er de fleste tyre itoppen både tilfredsstillende m.h.t. ydelse,eksteriør og yversundhed ligesom de øvrigeegenskaber i S-indekset er indregnet via afstamningen.Heldigvis kan vi konstatere, at detyre, som nu har det højeste S-indeks også erde tyre, der tidligere har haft størst anvendelse.Tabel 1 viser uddrag af udenlandsketyre uden dansk afprøvning.Der optræder flest tyre fraTyskland, USA; Canada og Italienog færre fra Holland ogFrankrig. Tyrene fra de to sidstnævntelande er karakteriseretved høje ydelsesindekser, menspecielt for eksteriør falder endel igennem.Juote (Ked Juror ¤ Cleitus) ligger helt i top på den nye Interbull liste med et omregnetS-indeks på 118. Juote avler store, stærke køer med fremragende malkeorganerog virkelig god yversundhed (106).Flere af tyrene på listen har æn -dret sig for malkeorganer. Detskyldes primært, at SDM’s nyevægtning for denne vigtigeegenskab nu også anvendes forudenlandske tyre. Listen toppesaf afdøde Jurmel (Ked Juror ¤Melwood) med S-indeks 120.Han efterfølges af yderligere treKed Juror-sønner: Juote, R Capriog A Ford med S-indekshenholdsvis 118, 118 og 117.Juote er afprøvet i Schleswig-Holstein, og SDM – Dansk Holsteinhar i efteråret besigtigetdøtre efter denne absolutte tysketoptyr. Døtrene er store medpassende styrke og særdeles godemalkeorganer. Yversundhedener i top med 106.R Capri og A Ford er begge afprøvedei Italien, og der er sædtil rådighed i Danmark. De avlerifølge den lineære beskrivelsestore, dybe og brede køermed udmærkede malkeorganer.Italien har for første gang her inovember offentliggjort avlsværditalfor celletal, og det erderfor nu muligt at beregnedansk indeks for yversundhed.Både Capri og Ford ligger hermeget fint med omregnede indekserpå 105 og 104.R Marshall (Mandel ¤ South -wind) og Manat (Mandel ¤Bell Rex) følger efter med S-indeks116. Manat er faldet 2 enhedertil Y-indeks 112, hvorimodMarshall fastholdt de 115 iY-indeks.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 51Tabel 1. Top S-indeks Interbull 11/01 (Uddrag – tyre uden dansk afprøvning – S-indeks min. 108)Nat Navn Far Navn M- F- P- Y- Ændr. Sh Yver- Sh Krop Lem- Malke- S-ind. ind. ind. ind. Y sundh. mer org. ind.DEU JURMEL TV (død) KED JUROR 108 118 107 111 0 79 107 47 109 (-1) 110 0 107 (+1) 120ITA R CAPRI TV KED JUROR 112 116 107 110 (-2) 71 105 43 116 0 102 0 109 (-1) 118DEU JUOTE TV KED JUROR 109 116 107 110 (-1) 74 106 44 110 0 103 (-1) 111 (+3) 118ITA A FORD TV KED JUROR 112 110 109 109 (-1) 75 104 46 113 0 103 0 112 (+1) 117ITA C P MTOTO TV R PRELUDE 105 105 101 102 (-1) 83 113 51 107 0 113 (+4) 108 (-2) 117USA R MARSHALL TV L MANDEL 118 111 117 115 0 77 105 41 102 0 97 0 108 0 116DEU MANAT TV L MANDEL 115 112 113 112 (-2) 82 100 45 111 0 105 0 106 (-3) 116CAN S INQUIRER TV KED JUROR 115 109 110 109 (-1) 77 100 47 114 (-1) 110 0 105 (-4) 116FRA MONZA TV N LUKE 119 113 115 114 (-1) 73 100 44 106 0 106 (+1) 104 (+1) 115USA R EMERSON BL TV EMP ELTON 110 111 109 110 0 76 101 40 111 0 106 (+1) 107 (-1) 115CAN S IGNITER TV KED JUROR 108 107 104 105 (-1) 82 104 49 117 0 106 0 108 (-3) 115NLD ROCKER CV H MARCONI 108 113 113 114 () 80 102 41 108 () 108 () 98 () 114USA T-B STEVEN TV D JABOT 106 111 110 111 0 85 104 42 101 0 104 (+1) 107 (-1) 114DEU EMINENZ TV ESQUIMAU 109 103 110 108 0 77 103 46 110 0 105 0 104 (+1) 114FRA JESTHER CV Mountain 111 106 111 109 (-2) 84 102 41 111 (+6) 96 (0) 109 (+1) 114CAN LYSTEL BARCLAY FATAL 101 106 106 107 () 76 101 45 107 (+1) 107 (+2) 108 (-2) 114USA Regancrest J Bond TV KED JUROR 108 110 105 107 1 78 101 46 116 0 104 1 109 1 114CAN COM LEE TNB H RAIDER 98 104 100 102 (+1) 95 105 61 112 (-1) 118 (+2) 108 (-1) 114USA S MAGNA TV E AIRLINER 111 116 110 112 (-1) 70 103 32 110 0 101 (+1) 99 (-1) 112DEU LADIN TV N LUKE 106 109 109 109 (-2) 78 101 48 102 (-1) 107 (+1) 107 (+2) 112USA H PALMER TV KED JUROR 102 111 105 108 (+1) 76 106 44 108 0 100 0 103 (-2) 112DEU PEDANT TV R PRELUDE 104 113 103 107 0 78 103 48 109 0 105 0 103 (-3) 112CAN BOSS TV KED JUROR 103 107 102 104 (-2) 77 101 47 107 (-1) 102 0 114 (-1) 112CAN R STONEHAM TNB LEADERSHIP 94 101 103 103 (-1) 79 104 41 110 0 109 (+2) 105 (-2) 112USA W GARTER TV R L PROJECTOR 118 112 115 114 0 73 98 34 111 (+1) 98 (+1) 97 (-5) 111FRA LATCH TV B MOUNTAIN 116 114 112 112 (-2) 81 102 41 108 (+2) 96 (-1) 97 (-5) 111USA S DUTCHBOY TV M BELLWOOD 112 110 111 111 (-1) 76 104 42 110 0 98 (+1) 102 (+2) 111USA LADY’s M Warrior TV KED JUROR 108 115 104 108 0 74 100 43 108 (0) 102 (0) 106 (-2) 111USA L HERSHEL TV N LUKE 119 106 114 110 (-1) 78 103 46 102 (-1) 102 0 106 0 111NLD E ADDISON TV B MOUNTAIN 116 104 113 109 (-1) 85 103 43 111 (+1) 96 (-1) 101 (-9) 111USA K M CEVIS TV L MANDEL 110 103 108 106 (-1) 79 99 42 111 0 102 (+1) 109 (+3) 111CAN RICECREST Monday SUPERSIRE 104 106 105 106 (-1) 81 102 47 102 0 104 (+1) 107 (+2) 111DEU ZUNDER TV C ZACK 98 104 105 106 (-1) 75 106 44 102 (-1) 99 0 111 (+1) 111CAN P CHARISMA TNB KED JUROR 103 105 101 102 0 81 106 49 108 (-1) 106 0 106 (-1) 111USA ART-ACRES P Spock TV PATRON 101 106 106 107 (0) 77 97 40 109 (0) 99 (0) 108 (+3) 110USA B-M BOMBAY TV L MANDEL 113 105 111 109 0 79 104 42 106 0 99 0 100 (-4) 110USA W CONVINCE TV EMP ELTON 110 110 109 109 (-2) 89 100 46 108 0 100 0 104 (-5) 110DEU RAIMON TV H RAIDER 100 112 104 108 0 75 104 46 106 0 104 0 102 (-2) 110FRA JAGUAR B MOUNTAIN 108 102 109 107 0 83 101 42 108 (+4) 96 (+1) 105 (+3) 110DEU UBBO TV UGELA BELL 100 106 106 107 0 78 104 43 104 0 104 (+1) 101 0 110CAN C OUTSIDE TNB R PRELUDE 102 105 98 100 0 84 102 50 113 (+1) 108 0 108 0 110USA M TRENT TV M BELLWOOD 110 117 112 114 0 74 101 42 111 (+1) 94 (-2) 97 (-6) 109NLD D WEBSTER TV E CELSIUS 106 117 110 113 0 82 93 43 98 (-1) 106 (+2) 107 (-2) 109ITA B LAIBERT TNB M BELLWOOD 112 111 111 111 (-1) 74 101 44 110 0 101 (+2) 99 (-2) 109FRA LOUNGE TNB N LUKE 107 111 110 111 (+1) 77 101 41 105 0 103 0 100 (+2) 109USA B SABRE TV B PATRON 104 105 107 107 (-3) 75 99 41 103 (-1) 97 (-2) 107 (-1) 109CAN M ESTIMATE R PRELUDE 104 112 104 107 (-1) 81 104 49 113 0 102 (+1) 99 (-1) 109USA Sher-Est Duster Skip TV P-C DUSTER 106 104 107 106 (-1) 71 104 33 105 0 101 0 103 (-5) 109USA D L AARON TV N LUKE 106 98 109 105 0 85 101 50 102 0 101 0 113 (+2) 109CAN C ALLEN TV MJR EMORY 102 103 104 104 0 75 99 39 116 0 105 (+1) 104 (-2) 109USA W EDDIE TV S BENCMARK 107 107 103 104 (-4) 83 107 46 111 (+1) 102 (+1) 102 (-2) 109CAN C MORRIS TV L MANDEL 103 106 100 102 (-1) 83 104 46 111 0 106 (+2) 100 (+4) 109NLD H MAISTEIN CV D LARGO 103 114 111 113 (-4) 79 96 32 107 (-1) 102 (-1) 96 (-4) 108NLD KIEVEST TV D JABOT 104 109 109 110 0 81 101 42 102 0 103 (+1) 99 (+1) 108NLD E SLOGAN TV B MOUNTAIN 100 109 105 107 (-1) 85 102 43 101 0 95 (-1) 102 (-4) 108USA PAS MAGIC TV B MOUNTAIN 102 108 104 106 (-1) 86 100 47 107 0 101 (+1) 99 (-6) 108CAN C LARTIST TNB S MASON 103 104 104 104 (-1) 75 100 38 114 (-3) 105 (+1) 103 (-1) 108CAN C LAURIER TV Townson Lindy 96 99 100 100 (0) 86 101 50 109 0 108 0 106 (+3) 108SORTBROGET KVÆG 4/2001

52 Sortbroget KvægMarshall-køerne er kun middelaf krop, hvorimod Manat-døtreneer større og med bedre lemmer.Begge disse Mandel-sønneravler dog meget opsvajetkryds, hvilket på alle måder eren uønsket egenskab.CanadaS Inquirer (Ked Juror ¤ Mascot)er sammen med helbroderenS Igniter de bedste canadisketyre med S-indeks 116 og115.Lystel Barclay (Fatal) er ny iCanada med Y-indeks 107, S-indeks114 og en meget kompleteksteriørbedømmelse. GammelkendteComestar Lee (Raider¤ Blackstar) med mange tusindedøtre gør det rigtig godtmed S-indeks 114, som opnås ikraft af helt ekstraordinært eksteriørog god yversundhed.Ydelsen steg en enkelt enhed tilY-indeks 102.Længere nede på listen med S-indeks 112 finder vi de canadisketyre Bosside Reuben (KedJuror ¤ Tesk Holm) og R Stone -ham (Leadership ¤ Jubilant).TysklandSom nævnt indledningsvis liggerde tyske tyre Joute og Manathelt i top for S-indeks. Flereandre tyske tyre gør sig dog ogsåpænt gældende. Det gælderf.eks. Eminenz med S-indeks114, Y-indeks 108 og yversundhed103. Eminenz er Tysklandsmest anvendte Esquimau-søn.Ladin (Luke ¤ Rambo) er ogsåmeget efterspurgt i sit hjemlandog opnår 112 i dansk S-indeks,Y-indeks 109 og helt prima lemmerog malkeorganer. Zunder(C Zack) har S-indeks 111 og erén af Tysklands allerbedste yver -tyre, hvilket indeks for yver sund -hed på 106 bevidner. Zunder anvendesogså en del i Sverige.USAUSA anerkender nu officieltCVM som en arvelig sygdom,og langt de fleste tyre er testetog mærket TV eller CV.Udover R Marshall finder vi itoppen amerikanske tyre som REmerson BL (Bell Elton) ogReagancrest Juror Bond (KedJuror) begge med S-indeks 114.S Magna (Airliner ¤ Ex Thor)og H Palmer (Ked Juror ¤ Oscar)følger efter med S-indeks112. Afstamningsmæssigt er SMagna mest interessant, da haner helt fri for Bell- og Blackstarblodog ligeledes har et Y-indekspå 112. Magna ligger nr. 2 på denamerikanske TPI-liste. Nr. 1 påTpi-listen er Welcom Garter(Rickland Laban ¤ Moun tain),som har dansk S-indeks på 111.Primært i kraft af et meget højtY-indeks på 114. Garter faldermed den nye vægtning 5 enhederi malkeorganer. S Dutch boy(Bellwood ¤ Laser) og L Her -shell (Luke ¤ Mascot) har ogsåS-indeks 111.B Sabre (Paton ¤ Roebuck)faldt desværre noget tilbage Iydelse fra 110 til nu 107 i Y-indeksog S-indeks 109.HollandBedste hollandske tyr med S-og Y-indeks 114 er Rocker CVMarconi ¤ Jabot), der er ny,men desværre CVM-bærer.Døtrene er meget betydeligemed rigtig stærke lemmer.Rocker rammes på malkeorganeraf den nye vægtning og får98 i dansk avlsværdi.Lidt længere nede finder vi HApollo (Fari Wayne ¤ BellBoss) og E Addison (Mountain¤ Bell Elton) begge med S-indeks111. D Webster er med S-indeks 109 også blandt de bedstehollandske tyre. nFremragende datter efter den canadisketoptyr S Inquirer (Ked Juror ¤Mascot). Inquirer opnår et omregnetdansk S-indeks på 116 og Y-indekspå 109. Døtrene er meget store ogdybe og udpræget malkeprægedemed bredt lidt hældende kryds ogveltilhæftede yvere med tætstilledepatter.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 53Udenlandske tyre får nu S-indeksUdenlandske tyre er i stort omfang benyttet som tyrefædre og brugstyre i Danmark.Disse tyre fik tidligere først beregnet S-indeks, når deres danske døtre havde fåetførste laktation. Det er nu muligt at beregne dansk S-indeks på udenlandske tyreinden dansk afprøvning.Interbull, der er den internationalle organisation til beregning af avlsværdital, omregneravlsværdital for ydelse, eksteriøregenskaber og yversundhed. For disse egenskaber er detderfor muligt direkte at sammenligne tyrenes avlsværdital, selvom tyrene ikke har døtre ide samme lande. Ydelse, eksteriøregenskaber og yversundhed er vigtige egenskaber i S-indekset, og derfor er det nu muligt at beregne et S-indeks for udenlandske tyre udendansk afprøvning med en rimelig sikkerhed.InterbullS-indekset bliver beregnet ved at sammenveje avlsværditallene for ydelse, kødproduktion,hunlig frugtbarhed, kælvningsevne, yversundhed, malkeorganer, krop, lemmer, malkeorganer,malketid, samt temperament.For ydelse, yversundhed, krop, lemmer og malkeorganer beregnes der Interbull-avlsværdital.Disse avlsværdital benyttes direkte til beregning af S-indekset.AfstamningFor de øvrige egenskaber benytter vi den information, vi har om faderen og morfaderen,idet fædrene og morfædrene i de fleste tilfælde er afprøvet i Danmark. Hvis faderen ellermorfaderen ikke har en dansk afprøvning, anses faderens eller morfaderens værdi at værelig med racegennemsnit. Hunlig frugtbarhed har i mange undersøgelser vist at have enugunstig sammenhæng med ydelsen.Denne ugunstige sammenhæng bliver der taget højde for ved beregningen af indeks forhunlig frugtbarhed for tyrene uden dansk afprøvning. For tyre med dansk afprøvning indgården ugunstige sammenhæng direkte i avlsværditallet for hunlig frugtbarhed via de danskefrugtbarhedsregistreringer i praksis.S-indeksAlle udenlandske tyre, der har Interbull avlsværdital for ydelse, yversundhed og malkeorganer,får beregnet et S-indeks. Dette S-indeks er dog beregnet med en lavere sikkerhed endet S-indeks for en dansk afprøvet tyr, hvor vi har information om alle egenskaber. Endviderevægtes ydelse og eksteriør relativt mere i S-indekset for tyre uden dansk afprøvning endfor tyre med dansk afprøvning. Dette skyldes, at sikkerheden på disse egenskaber er størreend for egenskaber beregnet på grundlag af afstamningsoplysninger. Yversundhed forudenlandske tyre har heller ikke samme høje sikkerhed som for tyre med dansk afprøvning.Det skyldes, at der i de fleste lande ikke foretages sygdomsregistreringer.Bedre sammenligningS-indekset på udenlandske tyre uden dansk afprøvning er trods disse begrænsninger etstort fremskridt, idet danske kvægavlsforeninger lettere kan sammenligne danske og udenlandsketyre i forbindelse med udvælgelse af tyre ud fra et overordnet økonomisk mål. Ogsåfor kvægbrugere, der anvender sæd af udenlandske tyre, er det værdifuldt at kunnesammenligne tyrene på tværs af landegrænser efter dansk målestok.Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand, Landbrugets RådgivningscenterSORTBROGET KVÆG 4/2001

54 Sortbroget KvægKøer og kulturpå Po-slettenAf SDMs bestyrelse, redigeret af Jan Duchwaider, SkibbyI et år med alt for fådyrskuer og meget fåbesigtigelsesture iudlandet tog Hovedforeningensbestyrelsesidst i oktober påen 3-dages tur til Norditalien med det primæreformål at senogle gode Holsteinbesætningerog besø -ge dyrskuet i Cremonamed afkomsgrupper.Fredag den 26. oktober var derbesætningsbesøg på programmet.Po-sletten er et areal næ -sten dobbelt så stort som Danmark,omgivet af bjerge: Modnord og vest Alperne og modsyd Appeniner-bjergene. Områdeter fladt, da det er gammelhavbund. Midt igennem løberPo-floden fra vest mod øst, hvorden lidt syd for Venedig løberud i Adriaterhavet. Det blæsermeget lidt på Po-sletten, og dadet samtidig er meget fugtigt, erher ofte meget tåget.Jorden er uhyre frugtbar, ret stivlerjord, typisk gammel havbund.De vigtigste afgrøder er majs –både til modenhed og ensilering,hvede, ris, lucerne samtfrugt og grøntsager og på de lavebjergskråninger vin.Første besøg var på Bergamachi,Mercore Di Besenzone,vel nærmest et gods med megetvelholdte, flere hundrede år gamlebygninger. Det var som atkomme ind i en landsby, hvaddet nok vel også næsten har væretfør i tiden. Bagved lå de nye,store stalde, opført i meget kraftigebetonkonstruktioner. Staldeneer sengestalde med uden -dørs foderbord og med et stortareal pr. dyr. Der er ca. 250 køermed 10.000 kg mælk med 3,85%fedt og 3,40% protein. Mælkenbruges til fremstilling af Granaost. Mælkeprisen lå på godt 3kr. – det er nok bedre at produceremælk i et land der importerermælk. Der dyrkes 216 hamed majs til ensilering og modenhed,lucerne, byg og hvede.Tyrevalget var 95% italiensketyre bl.a. Laibert, Capri, Mtoto,Ford, Skywalker med flere. Viså mange gode køer, og der varogså hentet mange topplaceringerpå dyrskuer for år tilbage.Nu udstilles der ikke længere –det er blevet for sportspræget.Der fodres med fuldfoder beståendeaf majsensilage, lucernehø,majsmel og proteinblanding.Der er solgt enkelte avlstyre frabesætningen til priser, der lignerdem, der handles til i Danmark,normalt uden vilkårspenge,men i enkelte tilfælde medet maksimum beløb på vilkår påca. 150.000 kr.På gården var der også en produktionaf 6-7.000 slagtesvin,vel at mærke med slagtevægt på150 kg. Endvidere havde mannogle indtægter fra turisme, bl.a.bondegårdsferie.OstemejerietBesøg på ostemejeriet CaseificioStallone, hvor der lavesGra naoste (af Parmesan-typen)af højeste kvalitet. Distriktet –med ret til det eftertragtedenavn Grana Padana – forbeholdesenkelte mejerier på Po-sletten.Området skal have helt specielledyrkningsforhold, som ernødvendige for denne produktion.Desuden skal alt foder væ -re af højeste kvalitet. Grana betydernoget i retning af korn,penge eller Poslette-korn. Ognetop i dette område er vi i hjertet,hvor hele produktionen startedeog siden hen er spredt udtil flere små cooperativer.Køerne må fodres med ensilage,og der er en evig diskussionom kvaliteten af denne ensilagemellem de enkelte cooperativer.Mejeriet, vi besøgte, var startet i1946, hvor 155 landmænd leveredederes mælkeproduktion tilmejeriet. I 1960 var der 83 leverandørertilbage, men stadigden samme mælkemængde. I år2000 var der 15 produktive landmændtilbage med en produktionpå 9 mio kg mælk om året.For at opnå den højeste kvalitetpå ostene er det meget vigtigt,at mælken under hele fremstillingenbehandles så skånsomtsom muligt. Mælken leveres omaftenen og hældes i en stor beholder,hvor den får lov at stånatten over. Om morgenenskum mes mælken. Derefterkommes den i kegleformedekobberkar. Hvert kar kan rumme1.100 l mælk. Der tages na-SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 55Italiens verdensberømte Grana osteer med til at sikre en høj mælkepristil de italienske mælkeproducenter.De allerbedste kvalitetsoste lagres ica. 3 år og prisen ligger i forretningernepå ca. 125 kr pr kg.turlig syrevækker fra til anvendelseved næste dags produktion.I øvrigt har man altid ekstrakultur på lager. Denne kulturstammede tilbage fra 1946,hvor produktionen startede oger måske flere 100 år gammel.Det er meget vigtigt, at man bevarerdet håndværksmæssigeaspekt, selvom meget af produktionener computerstyret.Surdejen kontrolleres dagligt.Når osteløben er tilsat, røreslangsomt og jævnt til mælken er60 grader varm. Herefter samlesostekornene med et piskeris.Massen slapper af og bundfældesi et klæde nederst i beholderen.Denne er som tidligerenævnt kegleformet, hvorvedtrykket forøges i bunden. Blokkensamles op i klædet og står etdøgn på køl.Af de 1.100 l mælk bliver der60-80 kg ostemasse. Massenfyldes i to forme med en vægtpå hver på 24-40 kg.Senere på dagen foldes et nytklæde om dem, og de er klar tilsaltning i 20 døgn i en 33% saltlage.Slutresultatet er ca. 78 kgost. Osten stilles i tørrerum i todage og kontrolleres ved at derbankes på hver ost for at høreom der er revner i den. Er ostenaf første kvalitet, får den det eftertragtede”Grana Padana”-mærke nr. 539 D.O.C. af branchekontrollenog er klar til lagring.Ostene af allerhøjeste kvalitetlagres ca. 3 år, hvorved opnås,at de er meget hårde og tør -re og kan rives meget fint.Ostene sælges dog også alleredeefter 12 mdr., men til en laverepris. De revnede oste er tilbudsosteog udgør ca. 5-10% afen produktion. Revner i ostenbevirker, at aromaen ikke er100%.På lageret er der plads til 20-22.000 oste. Lageret er ofte garantioverfor banken, hvis der erlikviditetsbehov i en periode.Udsalgsprisen i butikken påmejeriet var for 1. kvalitet 3 årgamle oste 8,26 euro eller ca. 62kr. pr. kg. Vi fik oplyst, at dettevar under halvdelen af den normalesalgspris i forretningerne.Fløden, der blev skummet af,bruges til smørproduktion, somudgør 2% af hele produktionen.Italiens 4. bedstebesætningNæste besøg var på Nure Hol -stein, som ejes af Giorgio Rosetti.Han har tidligere væretimportør af Holstein-avlsmaterialefra Nordamerika og Europaog specielt hans far har ogsåSORTBROGET KVÆG 4/2001

56 Sortbroget Kvægimporteret en del kvier fra Danmark.Gården er på 170 ha megetfrugtbar jord. Besætningener på 280 køer + kvieopdræt.Tyrekalvene bliver solgt til viderefedning, dog sælges 20-25tyre årligt til avl. Besætningentilhører den absolutte top i Italienog er for øjeblikket nr. 4 påden italienske top 100-liste. NureHolstein har tidligere liggetnr. 1 på samme liste. Køerne erkåret med 85,1 for helhed. P.t. er14 køer kåret excellent. Ydelsener på 10.000 kg mælk med 3,5%protein. Der foretages ET i storudstrækning. 20-25 køer er medi et skylleprogram, og der importeresstadig embryoner. Ca.30% af 1. kalvskøerne er efterET. Der bliver tydeligvis lavet etrigtig godt stykke avlsarbejde,som har resulteret i nogle spændendeunge køer efter toptyrefra både Italien og Canada. Donorkøerneog de rigtig gode,ældre showkøer levede underusædvanlig gode forhold i storebokse på ca. 100 m 2 med 4 køeri hver boks. 4 køer var udstilletpå skuet i Cremona.Besøg påbøffelbesætningVi besøgte én af Italiens størstebøffelbesætninger med omkring400 bøfler, men vi kunne ikke fåat vide, hvor mange dyr der var– bonden vidste det ikke. Hervar et ubeskriveligt rod medmindst 8 rustne traktorer og etutal af redskaber spredt ud overet stort areal. Gården var ejet affire brødre, hvoraf de tre arbejdedemed bøflerne og den fjerdevar læge. Der var 200 hajord, men kun halvdelen blevdyrket, og der var 7 mand i arbejdepå gården. Oprindeligthavde de 500 sortbrogede køer,men var i 1985 startet med bøflerne,fordi de syntes, det var forbesværligt med mælkekvoter.Bøffelmælk bruges til at laveægte mozzarellaost. Gennemsnitsydelsenfor italienske bøflerer 1.800 kg mælk med 8-12%fedt årligt, men ydelsen kan væ -re på helt op til 5.000 kg mælkpr ko pr år. Prisen for 1 kg bøf-Typisk åben italiensk stald på Nure Holstein ejet af Georgio Rosetti. Besætningen, der er Italiens fjerde bedste, hartidligere importeret avlsdyr fra Danmark.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 57felmælk er ca. 10 kr. Derfor fårbøffelkalvene sødmælk i ettrans ponderstyret suttesystemfra almindelige køer, som derogså var nogle stykker af. Foderetbestår af majsensilage, græsensilage,hø, vitaminer, mineralerog tomatbiprodukter. Bøflernegik i stalde, der lignede demvi så til køer. Store, åbne arealermellem liggeplads og foderbord,men her var utroligt beskidt idisse løbegårde, og alligevel lådyrene der. De skulle helst værebeskidte for at holde skind ogpels i orden. Der var også løbegårdemed rigtige muddersumpe,som de blev lukket ud i.Malkningen foregik i en almindeligsildebensstald, men dervar to mand til at spule bøflerrene og en mand til at sættemalkemaskiner på. Kviernekæl vede ca. 2 år gamle efter10# mdr. drægtighed. Køernekan blive 17-18 år, hvis de ellersbliver med kalv, så der gik tyrerundt blandt alle grupper dyr.Det var ikke den store optimisme,der prægede værten. Detvar p.g.a. BSE umuligt at kommeaf med bøffelkødet, så dergik mange slagtedyr, bare åd altoverskuddet op. Desuden fik delandmænd med køer, der havdeubetalte kvotebøder på 10-12mio kr. eftergivet deres gæld ogkunne bare producere videre,hvilket han fandt dybt urimeligt,og det hele var regeringensog EU’s skyld.Dagens sidste besøg var hos EuropamesterenBesøg hos Europa -mesteren - Fontanella,Sant Bernadino, CremaGården er på 40 ha, som drivesmed 20 ha majs og 20 ha græshovedsagligt til hø.Besætningen er på 60 køer og130 dyr i alt. Tyrekalvene sælgessom små. Gennemsnitsydelsener 9.900 kg mælk, 3,8%fedt, 3,2% protein. Besætningener frembragt ved eget tillæg.Der bruges 90% italiensketyre og 30% ungtyre.I besætningen stod Europamesterkoen,som bestemt var ensolstråle, der skilte sig væsentligud fra de andre køer i besætningen.Koen havde været udstilleti en afkomsgruppe, menvar ellers udstillet som elitekoførste gang 5 år gammel. Derefterhar den vundet alt. Koen ernu 9 år gammel og kælver omkort tid. En fantastisk ko, sommåler ca. 170 cm og samtidig ermeget harmonisk. Koen har væretskyllet 2 gange, men er ingengod donor.Gårdens ejer har en lederstillingindenfor den kemiske industri,og det var derfor en fætter derstod for den daglige drift. Ejerenhavde overtaget gården eftersin far.Også på dette besætningsbesøgkunne ejeren fortælle, at frustrationenover kvægbrugets situationvar udtalt. Kvægbønderblev nærmest betragtet som kriminellepå grund af BSE, ogslagtedyrene var næsten værdiløse.Lørdag den 27. oktober,dyrskue i Cremona -Italiens NationalskueSkuet i Cremona er på mangemåder at sammenligne med vorthjemlige Landsskue i Herning.Et 3-dages dyrskue med dyr afalle racer, maskinudstilling ogganske fortræffelige faciliteter– gode opstaldningsforhold ogbedømmelse i stor indendørshal. For os ”dyrskuefreaks” vardet da også en herlig fornemmelseat komme ind på udstillingenog blive budt velkommeni Bovi-Denmarks stand af VagnJensen og senior Viggo Ege -lund. En meget flot stand meddanske flag og prima Jerseykvierfra Danmark, der på forhåndvar solgt til italienske landmænd.En stor tak skal lyde tilde herrer Jensen og Egelund fordet flotte danske udstillingsvindue,og vi nød parmaosten. Udoverskuet i Cremona (i år 259Holstein) er der årligt 8 regionaleog 26 lokale skuer med ca.3.000 udstillede Holstein Friesian-dyr.Afkomsgrupperne / kvierDagen i forvejen var bedømt 93kvier i 6 hold med en variation iholdstørrelse fra 8 til 26 dyr. Pådet område ligner de italienskedyrskuer meget de amerikanske– kriterierne er fastsat på forhåndog dem afviger man ikkefra. F.eks. var alle kvier i alderen18-21 mdr. placeret i et hold(uanset antal fremmødte). Manfølger holdinddelingen fra kataloget.SORTBROGET KVÆG 4/2001

58 Sortbroget KvægGrønt er håbets farve og således også ringens savsmuld på dyrskuet i Cremona.Skuet var domineret af afkom efter canadiske tyre og Storm døtrenevandt i gennemsnit på point foran Rudolf og Starbuck!AfkomsgrupperSom start på andendagen blevder forevist og bedømt 7 afkomsgrupper– eller retterefremvisning af enkeltdyr efterbestemte tyre. Der var normalt5 udstillede dyr pr. gruppe incl.”skiltebæreren”, og alle blevnøje studeret af den danske de -legation. Men – med kun 3-4køer pr. gruppe må vi ikke brugedet til noget.Fra prøveinsemineringerne varudstillet 3 grupper. Kendall(Ked Juror ¤ Tesk Holm), JurorFord (Ked Juror ¤ Southwind)og Iron (Sabbiona Bookie ¤Chief Mark). Vi danskere mang -lede grupper efter Laibert ogCapri, men det er nok bedre ikkeat vise noget, hvis køerne ikkeer bedre end de 4 køer efterFord!Gruppen efter Iron var megettiltalende, men ved nærmere eftersynkunne der godt ønskesmere klovhældning.Der var 4 grupper efter brugstyreinsemineringerne,Mtoto, OTugolo, Sabiona Skywalkerog Arpagone. (Også kun 4 køerpr. gruppe.) Klart bedst var de 4køer efter Mtoto, hvorimod vinok havde forventet mere efterde 4 køer, der havde Arpagonesom far.Stormen over CremonaBedømmelsen begyndte medden yngste afdeling. 19 1. kalvskøer under 30 mdr. i det førstehold. Dommeren var italienskog gik meget grundigt til værks.Med andre ord – det tog langtid!Første hold blev vundet af enStorm-datter (Aerostar ¤ Inspiration)foran en Rudolf-datter.Prima unge køer med størrelse,malkepræg, styrke og fremragendemalkeorganer.I det efterfølgende hold var der23 1. laktations køer i alderen30-36 mdr. Et helt prima holdunge køer, der som de andre holdfor 90% vedkommende var topklargjorte.Fløjen blev igen indtagetaf en Storm-ko med enMtoto-datter på andenpladsen(koen der var blevet bedste koblandt afkomsgrupperne). På 3.og 5. pladsen kom igen Stormkøer.I det tredje hold var det igen enhelt super Storm-ko på fløjen.Vel nok den ko vi danskere havderegnet med ville vinde yngsteafdeling. (Flower Farm Merry).Fløjdyrene i de efterfølgendehold var efter R Integrity,Formation, Rudolph, Mason,Bellwood og i ældste hold enStarbuck-ko. Denne ko (Star -buck Janet) var enorm stor medet fantastisk yver af en gammelko. Og så manglede der absolutintet i klargøringen. I sammehold gik en rigtig god Ked Ju -ror-datter på 7. pladsen, menhun var kun klargjort på niveaumed en dansk ko – bl.a. dryppedemælken lidt fra hende. (Patternevar ikke forseglede sompå de fleste andre køer.)VinderneI tabel 1 ses vinderne i de enkel-SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 59Tabel 1. Vinderdyrene på dyrskuet i CremonaKvierChampionBonnyfarm L Veronica (Comestar Leader ¤ Astre)Reserve championBonnyfarm Sharon (R Integrity ¤ Prelude)Yngste køerChampionOlivia Etna (M Storm ¤ Ked Juror)Reserve championNeve S Eureka (M Storm ¤ M Jubilant)Mellemste køerChampionR Eola (S Rudolph ¤ Ked Juror)Reserve championZani F Minny (Formation ¤ Bellwood)GAVEIDÉSDM-URÆldste afdelingChampionStarbuck Janet (Starbuck ¤ Inspiration)Reserve championCiolifarm B Filippina (Bellwood ¤ Blackstar)te kategorier. Totalt domineretaf canadiske tyre, og selvom vivar i Italien, er der ikke mangetyrenavne i den tabel, vi ikkekan nikke genkendende til. Efteret sindrigt pointsystem finderman efterfølgende de tyr,hvis døtre har klaret sig bedstm.h.t placering. Her var MStorm en suveræn vinder (70points) foran Rudolph (46 points),Starbuck (43 points), Integrity(27 points) og på femtepladsenFormation (26 points).Det er tankevækkende, at Starbuck¤ Majesty kunne lave én afårgangens bedste ydelsestyre iform af Aerostar! – hvor komydelsen fra? Derefter at Aerostar¤ Inspiration kunne mundeud i M Storm, der så absolut erén af verdens bedste eksteriørtyre!Det er ikke altid at 2+2=4 ikvægavl. Efter Cremonaskueter det uden tvivl lettere at formidlecanadisk genetik i ”støvlelandet”Italien.Skal – skal ikkeVi skal fortsat holde afkoms- ogdyrskuer i Danmark. Vi skal videreudvikleracen via avlsmæssigetiltag. Afkomsskuer skalstyrkes, men der skal være mereend 3-4 køer pr. hold. Det dobbelteer mere passende. Roenblandt dyrene i staldene var imponerende,og ingen dyr var pånoget tidspunkt ladt ude af syneaf en ”oppasser”. I ringen vardyrene næsten for topklargjorte.Efter hvert hold blev de første4-5 køer sendt til yverscanning.Det skal og må ikke blive nødvendigti Danmark.AuktionenOm aftenen var der auktion. Vivar ikke tilstede, men har efterfølgendefået tilsendt priserne.Der var høje priser – op mod100.000 kr. En Jersey-kvie, dervar født af en ko, som Bovi-Denmark A/S havde eksporteret,blev solgt for godt 20.000 kr.Tillykke med det.nSDM tilbyder et flot ur – enoplagt gaveidé. Uret er i megetsolid helstålskasse med tyde -lige tal og visere. Vandtæt til 3atm. Schweizisk quartzværkmed dato. Gedigen stållænke.Diskret SDM-ko trykt på skiven.Et flot og præsentabelt ur,der tåler at blive brugt!Fås både som dame- ogherreur.Normalpris 498,- kr.SDM tilbyder uret til350,- incl. moms og levering.1 års garanti.Bestilling hos:Urmager/Guldsmed HartmannAdelgade 14, 7800 SkiveTlf: 97 52 04 32Fax: 97 51 00 88SORTBROGET KVÆG 4/2001

60 Sortbroget KvægKort NytÅbent husDen 19. september blev der afholdt åbent hus på Skølvad.Samme dags aften havde græsmarkssektionen besluttet atlægge sit aftenbesøg på Skølvad. Så alt i alt blev Skølvaddenne dag besøgt af ca. 600 personer. Det glæder os meget,at aktiviteterne på Skølvad har så stor interesseblandt danske mælkeproducenter.Den aktuelle produktionHen over efteråret har vi foretaget en lille ændring i fodringen.Forskellige ting tydede på, at energiindholdet i foderetvar for letfordøjeligt. Vi udskiftede derfor 60 kgbyghalm med 70 kg lucernehø, 50 kg enghø og 50 kg frø -græs. Reaktionen viste sig prompte i højere procenter imælken samt en lille nedgang i mælkemængden. Menden gennemsnitlige daglige værdistofproduktion er uæn -dret, og tilsyneladende befinder køerne sig bedre. Stigningeni foderets fordøjelighed har ikke resulteret i mindrefoderoptagelse. Den aktuelle dagsydelse pr. 5. novemberfremgår af tabel 1.Tabel 1. Resultat af køer underafprøvningGns. dagsydelseAntal køer kg mælk % fedt % protein70 28,9 4,43 3,42Gns. kåringstalAntal køer Krop Lemmer Malkeorg. Helhed56 82,9 82,1 82,8 83,2Gns. indekser pr. 15.10.2001Antal S- Y- Krop Lem- Malkekøerindeks indeks mer org.70 109 111 104 101 100AvlsværditalleneDe gennemsnitlige avlsværdital fremgår af tabel 2. I forholdtil tilsvarende avlsværdital i sidste SDM-blad må vikonstatere et lille fald i avlsværdien for malkeorganer.Dette skyldes for en stor dels vedkommende, at fædrenetil de nuværende køer ikke helt har levet op til forventningerne.Det gennemsnitlige S- og Y-indeks er uændret,henholdsvis 109 og 111.Fædre til køerne:Hondo AeroBasarKOL KildaL WinchesterM BrockH BoudewijnRGK PustE Mattie GLukasMaloyT EberhardVAR VaranHV Farmer8 stk.6 stk.6 stk.6 stk.5 stk.4 stk.4 stk.3 stk.3 stk.3 stk.3 stk.3 stk.3 stk.TyremødreI tabel 3 er listet de køer, der er godkendt som tyremødresiden sidste SDM-blad udkom.I alt er der nu godkendt 27 tyremødre i projektet ud af 115afsluttede køer. Det giver en udvælgelsesprocent på godtHerudover har vi én eller to døtre efter følgende tyre: TFunkis, Amaretto, Luxemburg, KOL Nixon, T Burma, Gibbon, VAR Zanuck, H Apollo, Fecamp, Zan Royal ogVAR Troy.KåringstalI oktober blev 34 køer kåret. I forhold til sidste kåringsrundei juni er der sket et lille fald i lemmekarakteren fra83,7 til 82,1. Krop og malkeorganer samt helhed er næstenuændret.Det aktuelle kåringsgennemsnit fremgår af tabel 1.Ko nr. 1984 fra Erik Madsen, Hjørring (Fekamp ¤ Luke) erblandt de allerbedste tyremødre i Future-projektet med S-indeks111, Y-indeks 112 og en ydelse på 11.381 kg mælk,412 kg fedt og 369 kg protein.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 61Tabel 2. Resultat af 115 afsluttede afprøvningerSidste SDM-blad – 80 stk.:kg % kg % kg Y-in- M-in- F-in- P-in- S-in- AV- AV- AVmælkfedt fedt prot. prot. deks deks deks deks deks krop lemmer malkeorg.9.223 3,92 362 3,31 305 111 113 110 113 110 105 100 102I alt – 115 stk.:9.262 3,96 367 3,31 307 111 113 110 112 110 108 99 102Tabel 3 Nye godkendte Future Tyremødre (Ydelse 305 dage)CHR-nr. Opdrætter Far Morfar Y- S- Kg Kg Kg Tyrefarind. ind. Mælk Fedt Prot3657001984 Erik Madsen, Hjørring Fecamp N Luke 112 111 11381 412 369 S Inquirer2667901270 Marcel Mooes, Asferg E Knockout T Blaki 113 113 10381 401 350 E Addison5269602047 Lars S. Jørgensen, Rødding T Eberhard M Aerostar 110 110 11997 446 363 D Herald3345101166 Torben Andersen, Døstrup T Eberhard Secret 108 108 10658 429 362 P Decision4388201682 Gertjan Fokking, Grindsted E Mattie G R Prelude 112 113 9989 451 328 V Brando4118100952 Jens Pedersen, Kokholm E Mattie G Esquimau 115 114 9791 429 336 R Lantz4093400736 I/S Døssing Enggård, Kjellerup E Mattie G E Celcius 117 112 11484 501 354 Manat2956001060 I/S Volsgård, Sevel Fecamp U Nick 114 113 11046 422 531 S Inquirer3594101123 Poul Nielsen, Nr. Folsted Lukas East Cash 117 116 8803 429 302 W Convincer3711501423 Niels Hansen, Brovst ZAN Royal M Aerostar 114 115 9486 375 307 HV HuxleyI alt 27 godkendte tyremødre 114 113 10105 401 33323%. Procentsatsen har på det seneste været stigende.I tabel 3 er ligeledes angivet de gennemsnitlige tal for alle27 godkendte tyremødre i projektet.Skylning af køerVi skyller fortsat på de bedste køer, når der er et behovherfor. Skylleresultaterne hen over sommeren har ikkeværet de bedste. De er ofte blevet afvist med for små gulelegemer, sikkert p.g.a. den høje produktion. Samtidig harskylningerne ikke givet mere end 5 - 6 embryoner pr.gang. Mange af køerne er derfor fortsat som skyllekøer,når de er kommet hjem.Englænderne har sagt midlertidigt stop for køb af flereembryoner. Årsagen er problemer med at sælge dem, dader stadig lurer farer for smitte med Mund- og Klovesyge.Indsættelse af kalveDer bliver i øjeblikket indsat kalve i stor stil efter de dansketyrefædre T Lambada, V Bojer, VAR Camaro, VARCalano samt udenlandske tyrefædre som Manat og RMarshall.Anders E. ChristensenBovi-Denmark A/SRegnskabsåret pr. 30.9 er afsluttet.De tidligere helt pessimistiske toner har heldigvis kunnetændres til en rimelig optimisme.I oktober måned deltog Bovi-Denmark i en national kvæg -udstilling i Moskva. Udstillingen med kvæg var ikke stor,men med særdeles pæne dyr.Foto: Hans Jørgen Knudsen.Regnskabet er forbedret meget siden vi i Juni kom i gangigen, og selv om der er minus pr 30.9 er krisen standset.Der er tjent penge til både opdrættere og virksomheden,og som det bedste er forventningerne til afsætning ogøkonomi det næste år meget gode.Regnskabs- og afsætningsresultat vil blive meddelt i bladet,når det er godkendt på generalforsamlingen.Siden vi i Juni igen kunne begynde at eksportere, har viafsat mange kvier til Rusland, Portugal, Grækenland, Italienog Østrig.I Oktober måned var jeg til udstilling i Moskva, hvor videltog i en stand sammen med én af vore russiske samarbejdspartnere.Det var en national udstilling med delta-SORTBROGET KVÆG 4/2001

62 Sortbroget Kvæggelse fra alle regionerne, den arrangeres i anledning afLandbrugets Dag, der fejres i hele Rusland.Der var en overvældende interesse for malkekvæg-sektoren.Under opholdet besøgte vi en besætning af Jersey -kvæg, der var i 1997 importeret 59 kvier. De 57 levedestadig og 12 kvier var indsat, så man fra 79 køer havde enproduktion på 5.550 kg mælk med 6,2% fedt.Der var også møde med nogle af dem, der har Dansk Holsteinog der var særdeles megen tilfredshed med de leverededyr.Det er imponerende at høre, hvordan mejerisektoren i Rus -land på få år har udviklet sig. For 7 år siden vidste producenterneikke hvor de kunne levere mælk og være sikkerpå at få betalingen, men måtte i gennemsnit vente 6måneder på at få mælkepengene. I dag er der mange mejerier,og de både aftager mælken, betaler for den straksog betaler en særdeles god pris.De tyre vi leverede i oktober var nået frem i særdeles godstand, og køberen var meget glad for dem.Hans Jørgen KnudsenSer vi på tværs af indkøringsproblemerne har de størstetemaer været AMS-malkning, mælkekvalitet, ben- og klovproblemer. Samtidig har der været en del udfordringer iat få de mange automatiske registreringssystemer til atvirke 100% og få sikre forsøgsdata ud. Omkring AMS harder været en del at lære hos både vores leverandør og osselv, før det kørte optimalt. Det var alt fra sortering afkøer, oplæring af kø er og mandskab, fintuning af teknik,klipning af køer og løbende tæt opfølgning på kalibreringm.v. Et af vores nøg letal omkring AMS-malkning er antalletaf alarmer (tilkald), hvor vi har sat det maksimalt acceptabletil i alt 10 tilkald til de 3 AMS-er pr uge. Somrullende gennemsnit over de sidste 10 uger ligger vi netoppå 10 – så det er et niveau, der er til at leve med for personalet.Omkring udsætning af køer i forbindelse med AMS-malk -ning har vi sat relativt mange SDM-køer ud som følge afpattestilling – specielt tætsiddende bagpatter. Nu må manikke generalisere for stærkt ud fra et antal enkeltkøer i»vores lille verden«. Men det kan tages som en observa -tion og som en melding til avlen om, at fremtidens robotkogerne må have »mere luft« mellem bagpatterne.Som vi tidligere har skrevet om i SDM-bladet, avles besætningenpå KFC mod to genetiske linier. En Y-linie,hvor tyrene er udvalgt efter Y-indeks- og en SR-linie,hvor tyrene er udvalgt efter indekser for sundhed og reproduktion.Af hensyn til at få døtregrupper (grupper afmalkende halvsøskende) på mindst 10 (kræver cirka 30drægtigheder) kører vi med samme tyrevalg i cirka 12måneder. Aktuelle insemineringstyre på KFC i 2001 ersom følger:Y-linien:V Brandtex (Celsius ¤ Prelude)V Brando (Esquimau ¤ Prelude).KFC har nu været i brug i godt et års tid og indkøringsperiodenfor centeret er således forbi. Som andre nye staldemed nye køer, ny teknik og nye folk har vi selvfølgelighaft problemer. Men i det store hele har systemet vist sigvelegnet til formålet: At virke som moderne stalde tilmælke- og kødproduktion og samtidig virke som faciliteter,der er velegnede til kvægforsøg.SR-linien:V Amster (Jabot ¤ Rocket F16)VAR Calano (Ked Juror ¤ Cleitus)Forsøgsarbejdet er i gang og de første resultater begynderså småt at komme her frem mod årsskiftet. Følg forsøgsarbejdetpå vores hjemmeside: www.kfc-foulum.dk. Herkan du også besøge vores ERF&OBS«-kasse, hvor viskriver om løbende erfaringer og om hvilke rutiner mandskabetpå KFC følger for at nå det høje pasningsniveau,der kræves på en forsøgsstation. Finn Strudsholmcenterleder, KFCToppris for danskkalv i TysklandDen 14. november blev der i Osnabrück afholdt en spe cial -auktion over 30 udvalgte topdyr fra 8 avlsbesætninger undernavnet ”Cow Sensation”.Højeste pris opnåede en 7 uger gammel Jocko Besne-datterpå Tur-an Duster Laureen EX-91. Kalven blev solgt tilIrland for 4.000 euro.Duster Laureen stammer fra avlsbesætningen Tirsvad/Anderstrup,Skørping, og Jocko Besne-datteren blev solgtsom embryon fra den danske topbesætning.Sælger af Jocko Besne-kalven var Hr. Thöle fra Westendorf.Kvægbrugets Forsøgscenter har nu været i brug i godt etårs tid.På Duster Laureen er der to helbrødre i USA: Dillin fraSelect Sires (nr. 18 på den nye USA-topliste med 1.626 iTPI) og Labyrinth fra ABS.Hubertus DiersWWS GermanySORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 63SDM Avlstyretil RuslandBåde danske kvier og tyre er i høj kurs i det russiske kvæg -brug.Forleden sendte eksportfirmaet Bovi-Denmark således112 kvier og 20 tyre østpå. Kviernes bestemmelsessted erdet sydvestlige Rusland, mens tyrene er solgt til en tyrestationi nærheden af Moskva. For tyrenes vedkommendeer der tale om 12 SDM – Dansk Holstein, fire DRK, toJersey og to RDM. De godt 100 kvier er derimod alleSDM.Tyren på billedet er fra Anker og Christian Schmidt Lundi Skodborg. Den har som mor Skodborg-besætningens berømteBlackstar-ko nummer 1561, der for to år siden blevudpeget som Danmarks smukkeste malkeko. Som far hartyren den canadiske toptyr Richesse Stoneham.Stigning på næsten20 kg fedt + proteini HollandI kontrolåret 1. september 2000 – 31. august 2001 steg dehollandske køers ydelse med 19 kg fedt + protein, og forførste gang passerede mælkeydelsen 8.500 kg, endda med100 kg i overskud.Opgørelsen viser en nedgang på 1.300 besætninger ogknap 55.000 køer fra foregående år. De sidste 3 års resultaterses i tabel 1.Køernes gennemsnitsalder på 3 år og 11 måneder og kælv -ningsinterval lige omkring 400 dage er uændret i denneperiode.Blandt de 12 regioner ligger Flevoland – den sidst opdyrkedepolder – i spidsen med næsten 9.500 kg mælk og 747kg fedt + protein af 21.576 køer med en gennemsnitliglaktationslængde på 351 dage.72% af de kontrollerede stambogskøer er sortbrogede og22% rødbrogede. De sortbrogedes resultater fremgår aftabel 2.De stolte købere fra Rusland af denne tyr efter Stonehamtillagt på den berømte Blackstar ko nr. 1561 fra Anker ogChr. Schmidt Lund, Skodborg. Fra venstre ses de russiskeopkøbere Alexander Malians og Wladimir Genadi Jeskinsammen med direktør Hans Jørgen Knudsen, Bovi-Denmark.Foto: PBSDen højestydende sortbrogede besætning stod i regionGelderland. 42 køer præsterede 13.446 kg mælk, 4,11%fedt, 552 kg fedt, 3,41% protein og 458 kg protein. Laktationsperiodenslængde i gennemsnit 356 dage og kælvningsinterval412 dage. Ydelsen af fedt + protein i 305 dagevar 891 kg.Kilde: VEETEELTTabel 1. Ydelsen for samtlige kontrollerede køer i HollandKontrol Antal Antal Malke- Kg % % kg kg kg F+Pår besætn. køer dage mælk fedt prot. fedt prot. i 305 dage00-01 22.217 1.072.221 342 8.601 4,42 3,49 380 300 61299-00 23.521 1.127.155 336 8.418 4,37 3,48 368 293 59898-99 24.611 1.140.302 334 8.129 4,40 3,48 358 293 583Tabel 2. Ydelsesresultater for sortbrogede stambogskøer i HollandKontrol Antal Malke- Kg % % kg kg kg F+Pår køer dage mælk fedt prot. fedt prot. i 305 dage00-01 740.115 347 9.035 4,39 3,47 396 314 64699-00 761.035 341 8.856 4,34 3,46 384 307 635”Ren” HF00-01 579.449 347 9.136 4,37 3,47 400 317 65199-00 566.057 342 8.974 4,32 3,46 388 311 641SORTBROGET KVÆG 4/2001

64 Sortbroget KvægAntal celler pr. milliliter mælk (x1000)Alarmerende celletali HollandGennem de sidste måneder er tankcelletallet i Hollandsteget fra normalt 200-220.000 til næsten 260.000 cellerpr. milliliter mælk, bl.a. med konsekvenser for mælkeafregningeni form af fradrag i prisen eller i værste fald afvisningaf mælkeleverancen i en periode.Hvad skyldes så denne stigning, som af den hollandskedyresundhedstjeneste kaldes ”dramatisk”? Som en væsentligårsag nævnes, at det ikke i Mund- og Klovesygeperiodeni foråret 2001 var muligt at udsætte ”problemkøer”.En anden grund kunne være den varme sommer,der krævede ekstra påpasselighed med kvaliteten af grovfodermidler.Selvfølgelig er det også vigtigt at lokalisere eventuellesmittebærere eller køer, der gentagne gange har for højtcelletal. Særlig opmærksom bør man være m.h.t. 1. kalvskøerne,da de gerne skal have celletal omkring 50.000, ogi alt fald må man gribe ind, hvis tallet nærmer sig150.000.Ligeledes fremhæves den større smittefare ved robotmalkeanlægi forhold til et traditionelt anlæg.Kilde: VEETEELTStigende antalejerinsemineringeri HollandI første halvdel af regnskabsåret 2000/01 registreredeNRS godt 833.000 1. insemineringer – ca. 5% færre endforegående år. I 1998/99 var tilbagegangen 3,5% og i1999/00 4%. Men fra marts 2001 blev forskellen hurtigtstørre. Den 21. marts konstateredes Mund- og Klovesyge ilandet, og insemineringsvirksomheden lå stille i godt enmåned – bortset fra ejerinseminering. Specielt i april varforskellen markant: I 2000 var tallet 118.989 og i 2001kun 43.678. I de to følgende måneder blev denne nedgangdelvis opvejet, idet der i maj og juni registreredes 20.000flere insemineringer end året før.Året 2000/01 afsluttedes med 1.428.045 1. insemineringer,ca. 9% færre end i 1999/00. Det præcise tal vil nok visesig at være noget højere, primært på grund af tiltagendeejerinseminering, hvis andel af det samlede antal i den omhandledeperiode er steget fra 21,8% til 27,4%. Se figur 1.Figur 1 Andel af ejerinsemineringeri HollandHF-tyrenes andel af samtlige insemineringer har de senereår ligget på knap 70% og nåede i det nu afsluttede år70,4%. Hertil kommer 0,3% med tyre af ”gammel frisisk”afstamning.Tabel 1. Mest benyttede tyre,Holland 2000/01NavnAntal insemineringerDownalane Cello 58.976Melchior 46.740Looking Major 41.390Eastland Cash 39.045Etazon Lord Lily CV 35.179Woudhoeve Russel CV 33.020Etazon Slogan 30.003Carousel Sierra CV 26.228Newhouse Sneeky CV 25.351Archibald 21.183Tabel 1 viser de mest benyttede tyre. Her er D Cello klarti spidsen med næsten 59.000 1. insemineringer. Cello hardansk Y-indeks 109 og eksteriørmæssigt kan han vel kunSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 65betegnes som en god gennemsnitstyr. Men Cello er enCelsius-søn, og det gør nok sit til populariteten. Også deto følgende tyre i tabellen – Melchior og Major – er Celsius-sønner.Toptyren fra forrige år, Lord Lily, har tabtterræn – formentlig på grund af CV-stemplet.Af sædimporttyrene fører D Design stort med godt 11.0001. insemineringer efterfulgt af H Palmer med knap 5.400.Kilde: Veeteelt september 2001Bedømmelsesplan1. halvår af 2002I det næste halve år køres der efter nærmere aftale medavlskonsulenterne døtregruppebedømmelser og besætningskåringeri områderne efter følgende plan.Bedømmelsesplan 1. halvår 2002Områdeca. mdr. der bedømmes1. gang 2. gangH M T: jan/feb. majVarde: jan/feb. majViking N. (Tørring) marts augustViking – Fyn marts augustViking S. (Vojens) marts/april augustViking – Sjælland jan/feb. majRingkøbing jan/feb. maj/juniTaurus – Vendsyssel marts juni/juliTaurus – Randers marts juni/juliTaurus – Ålborg-Hobro dec./jan aprilTaurus – Vesthimmerland marts juli/augustTaurus – Viborg-Skive dec/jan aprilI månederne juni, juli og august kan besætningskåringundlades, hvis besætningsejeren ønsker det. Efterfølgendeses bedømmelsesplanen for 1. halvår af 2002 for SDM –Dansk Holstein.Per Key KristiansenSelv om der ikke er noget som tyder på, at OsborndaleIvanhoe er bærer, vil – for en sikkerheds skyld – alle ak -tive brugstyre dog snarest blive testet.I Tyskland har man truffet samme beslutning og tester nualle ungtyre og brugstyre – i alt ca. 6.000 tyre over de næstefem år.Det forsøges i USA at lokalisere DNA materiale (sæd) efterOsborndale Ivanhoe, her knap 40 år efter hans dødmed henblik på en gentest.PBSElmia LantbrukFra 17. til 20. oktober blev den svenske landbrugsmesseElmia afholdt i Jønkøping i Sverige. En udstilling dernærmest er at sammenligne med Agromek, men hvor derkun hvert andet år er en stor kvægudstilling på ca. 100malkekøer og 100 stk. kødkvæg. Desuden udstiller ungdomsklubberneca. 25 kalve og kvier.Undertegnede havde den store glæde at bedømme SLBracen,som de sortbrogede kaldes i Sverige. Ca. 40 sortbrogedeHolstein Friesian-køer var delt op i fem klasserefter antal kælvninger, og det blev en spændende opgaveat oprangere disse køer. I alle holdene var der særdelesgode dyr, og i flere hold var der meget tæt løb mellem deførste pladser. Generelt var de udstillede SLB- køer megethøjtydende, funktionelle køer med gode lemmer, og demødte op i bedømmelses ringen perfekt klargjorte. Allekøerne var forhåndsgodkendte efter indstilling fra de enkeltehusdyrforeninger i Sverige.Ked Juror-datter bedste SLB-kopå ELMIA 2001Alle køer, der deltog i udpegningen af bedste SLB-Champion,var prima, og ydelsen på køerne med mindst 2 kælv -ninger var 12.000 - 14.500 kg mælk i gns./ år.Som bedste unge ko (klasserne 1 -3) vandt Storm-koen108 Flisan. En meget elegant ung ko med helt prima lemmerog malkeorganer. Koens ejer Hans Svensson var før -stegangsudstiller, så det blev en meget flot debut.Penstate IvanhoeStar CVM positivPensate Ivanhoe Star er testet CVM positiv ved en gentestpå DJF, Foulum. Dette er vel ikke specielt overraskende,da CVM genet jo sagtens kan føres længere tilbage endsønnen Bell. Der var blot ingen, der vidste, om det komfra Bells far eller mor.Med konstateringen af at Pennstate Ivanhoe Star er bærer,er risikoen til stede, at Osborndale Ivanhoe også er CVMbærer, selvom intet tyder herpå.Derfor vil alle aktive danske brugstyre nu blive testet forCVM – uanset om de har Bell i afstamningen eller ej.Som bekendt er Osborndale Ivanhoe grundlag for tyresom Hilltop Apollo Ivanhoe, Fleetridge Monitor, ProvinM Ivanhoe Jewel og dermed også Pudget Sound SheikBedste ældre ko og Grand champion på Elmia-udstillingeni Sverige blev koen 122 Charlot (Ked Juror ¤ Lincoln) fraMossagårds Landbruk, som ejes af familien Karlsson.Foto: Elisabeth Theodorsson, Svensk Avel.SORTBROGET KVÆG 4/2001

66 Sortbroget KvægBedste ældre ko og Grand Champion blev Juror-koen122 Charlott. En prima typeko med god kapacitet og enfortrinlig side. Dertil gode lemmer og et stærkt og megetveltilhæftet yver.En meget sikker vinder, som var en fornem repræsentantfor SLB-køerne på Elmia. Koen blev udstillet af MossagårdsLantbruk, som ejes af familien Carlsson. Ældste generationHans Carlsson, som mange i Danmark kender,og sønnen Claus Carlsson, som nu har taget over.De bedste køer i de enkelte klasser:Klasse 1: 1. kalvs køer under 28 mdr. ved kælvning:1. 677 Ida (Rudolph – Aerostar) Majsan og Tore Pålstorp,Sjøbo2. 259 Majfos (Terry – Jabot) Ulf og Gørgen Wahlman,Hultsfred.Klasse 2: 1. kalvs køer over 28 mdr. ved kælvning.Y. Model ko1. 108 Flisan (Storm – Eroyal) Hans Svensson, Ullared.2 238 Sessan (Rudolph – Prelude) Sven Nilsson, EkebyKlasse 3: Køer med 2 kælvninger:790 Stjærna (Formation – Prelude) Tommy Bengtsson,Tomelilla.2. 311 Melany (Lord Lily – Mascot) Gunilla, Kurt, BerntFrilen, Fotskål.Bedste yver:3. 809 Lena (Fatal – Factor) Gerdientje Krigjer, Hova.Klasse 4: Køer med 3 kælvninger:Æ. Model ko:1. 122 Charlott (Juror – Lincoln) Mossagårds Lantbruk,Tvååker.2. 311 Ulla (Juror – Cubby) Gunilla og Roland Larsson,Lekeryd.Klasse 5: Køer som har kælvet 4 gange eller mere1. 768 Beatrice (Aerostar – Secret) John Lynge, Sjøbo.2. 194 Sippa (Belltone – Starwar) Jan og Svante Carlsson,Falkøping.Per Key KristiansenYoung BreedersEfter en stille sommer er Young Breeders igen på banen.Vi har i efteråret haft tre velbesøgte arrangementer ogglæder os til forsat god opbakning i løbet af vinteren.Afholdte arrangementer:Torsdag d. 13. september. Aftenens besøg var hos Esterog Holger P Olesen i Uhre. Vi så, hvordan der i besætningenbliver avlet en smule anderledes, for at have nogetavlsmateriale andre ikke kan tilbyde. Besætningen beståraf rigtig gode typekøer, som samtidig har en høj ydelse.Aftenens indlæg stod Åge Willumsen for, han gav os sinmening om, hvordan højtydende køer skal fodres. Der varhelt sikkert mange, der fik ny inspiration med fra dettearrangement.Tirsdag d. 9. oktober. Arrangementet denne aften varhenlagt til den rødbrogede besætning hos Kaj Wind,Sommersted. Her så vi nogle af Danmarks højestydendeDRK-køer, og der var ligeledes gode tyremødre i besætningen.Aftenens inspiration kom fra dyrlæge VernerRasmussen, der fortalte om goldkostyring. Hans ideer ogråd kan vi i fremtiden bruge, så vi undgår dyrlægen tilsygdomme, der kan undgås med godt management.Tirsdag d. 6. november. Denne aften var vi på besøg iden økologiske besætning hos I/S Højager. Emnet var udvægelsenaf næste generations avlsmateriale. Klaus Elmelund,Viking Genetics forklarede først om emnet, ogSDM Stambøger1970 - 1982 kan afhentes.Konrad Skarregaard,tlf.: 9733 5180SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 67Det var en aften hvor alle fik noget med hjem at tænkepå. Mødet var arrangeret i samarbejde med SDM Vendsyssel,og Ingstrup Mejeri sponserede diverse mælkeproduktertil kaffen.IndbindingsfestSom altid har vi vores Indbindingsfest midt i oktober. Ogigen i år var 24 mand klar til bøf og is og til to timersbowling i Hjørring Bowlingcenter. Som et ekstra krydderikunne vi i år også byde på boksning. Brian mod Tyson.Jeg tror vi fik lavet mindst lige så mange strikes, som Brianfik stryg. Som altid fortsætter festen i Hjørring ligeindtil solen står op.Alternative fodermidlerOnsdag den 9. januar 2002 kl. 19.30 mødes vi hos LarsPedersen, Klovborg, Taksvej 45 i Øster Brønderslev.Aftenens emne er alternative fodermidler, det vil sige altandet end kraftfoder. Lars Pedersen vil fortælle om sineerfaringer med den type fodring, og Anne Mette Christensen,Landbo Nord, vil fortælle om fordelene og ulemperne.Foreningen er vært ved kaffen.Young-breeders på studiebesøg på I/S Højager, Hjerting.efterfølgende var det vores tur til at finde passende tyrefædretil nogle af de gode køer hos I/S Højager. Vi fandtogså de køer, der er i kontrakt til kvægavlsforeningen såYoung Breeders medlemmerne er klar til fremtidens avl.Næste arrangement foregår umiddelbart før jul. Her skalvi besøge den højtydende Jersey besætning hos I/SAsmussen i Aller, der også gør sig gældende på landetsdyrskuer. I besætningen inseminerer man selv og vi vilhøre om erfaringer og ideer.GeneralforsamlingI sidste halvdel af februar vil der blive afholdt generalforsamlingi henhold til vedtægterne. Vi begynder som altidmed et besætningsbesøg.KåringskursusFor anden gang er der planlagt et kåringskursus først imarts. Så begynd allerede nu at skrive det bag øret. Detafholdes sammen med SDM Vendsyssel.Der vil som altid blive sendt indbydelse ud til vore medlemmermed alle detaljer om de forestående arrangementer.Er der behov for yderligere information, kan man ringetil Claus på tlf. 98 93 30 98.På bestyrelsens vegneClaus HolmVi ses til foreningens arrangementer.BestyrelsenKokomfortEfter veloverstået sommerferie og diverse Mund- og Klovesygerestriktioner,begyndte vi sæsonen med en temaaftenom Kokomfort. Et ualmindeligt godt møde med omkring75 deltagere. Vi startede hos Carsten og Jens Jenseni Vrensted. De fortalte om hvilke tiltag de havde gjort ideres nye stald for at forbedre køernes trivsel. Herefterovertog dyrlæge Jørgen Grymer fra Galten scenen. Hanfortalte lige ud, hvad han synes der var godt og skidt istalden, og hvad han mente det betød i tabt eller vundetmælkeydelse. Efter kaffen viste han lysbilleder fra USAom deres erfaringer og anbefalinger omkring Kokomfort.Vestjysk KvægbrugsUngdomDen 10. oktober afholdt vi et af vore arrangementer.Denne aften besøgte vi brødrene Jesper og Jørgen Nielsen,Lourup, Holsted, som har bygget en løsdriftsstaldmed plads til 180 køer.De har valgt at malke køerne i en malkekarrusel medplads til 26 køer, hvilket de er meget glade for.De-Laval medbragte denne aften turbutikken.Efterfølgende var der kaffe og smørrebrød, og alle fik engod diskussion over kaffen.Næste arrangement er den 6. december, hvor vi holderjuleafslutning på Kvægbrugets Hus i Varde kl. 19.00.Denne aften vil vi høre om de aktuelle tyre og om de ændringer,kåringen har fået, og der vil blive budt på gløggog æbleskiver. Desuden skal der findes 3 nye bestyrelsesmedlemmer,så ta’ og mød op.God Jul og Godt Nytår til jer alle.På bestyrelsens vegnePeder MadsenSORTBROGET KVÆG 4/2001

68 Sortbroget KvægLandet RundtSDM SønderjyllandStudieturI år var studieturen en 3-dages tur fra 2.-4. oktober med61 deltagere til det tidligere Østtyskland – DDR.Intet varer evigt! Det gjorde ”jerntæppet” ej heller. I detopståede vakuum er kapital og mennekser søgt til vestfra.Således besøgte vi 2 kvægbrug, hvor indehaverne kom fraHolland. Udviklingen i kvægbrugene dér er allerede densamme som her, – større enheder, hvor der snakkes mereproduktion end avl.En voernatning i Landeshauptstadt Schwerin og én i Berlinpå Hotel ”Unter den Linden”. Et tidligere østtysk hotelet par stenkast fra ”Brandenburger Tor”.En halv dags guided byrundtur i Berlin med dansktalende,objektiv, tysk guide gav et meget interessant indtrykaf forholdene dér før og efter murens fald. Guide og turkan varmt anbefales.100.000 kg mælkEndnu 5 køer i Sønderjylland har rundet 100.000 kg mælki livsydelse. Således er antallet nu oppe på 33 i alt. De seneste5 er:Jürgen Schmidt Meyer fra I/S Nerballegård, Ø. Terp,præ sen terer ko. 980 (SDJ Isma) med hjælp af tvillingerneJacob og Jonas. Foto: Niels Erik Palle.52489-00673 (VE Claus ¤ Model 289 ¤ SDJ Tema) hosI/S Københoved v/ Hans Edward Bennetzen samt Ellinorog Mogens Christensen, Københoved.51407-00393 (SDJ Eksil ¤ SDJ Gran ¤ SDJ Haj) hos Bjar -ne Madsen, Branderup J.Ko nr. 441 (RGK Lori) er født hos Andreas Andresen (tv),men i 1993 sammen med ejendommen overgået til datterenMarie og svigersøn Ole M. Hollænder.Foto: Niels Erik Palle.Ko nr. 393 (SDJ Eksil) fra Bjarne Madsen, Brenderup J.Foto: Niels Erik Palle.SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 69år ydet 7.553 kg mælk, 375 kg fedt og 262 kg protein. Hunhar kælvet 11 gange. Nr. 438 er efter JY Wilow og morfarer HV Omaha. Et stort tillykke til koen og familien Nielsen.Ko nr. 25384-00549 hos Jørgen Jensen, Venge, rundedemidt på sommeren 100.000 kg mælk. Hun har i gennemsnitaf 9,8 år ydet 10.392 kg mælk, 373 kg fedt og 295 kgprotein. Hun har kælvet 10 gange. Nr. 549 er efter GoldenOak, morfar NJY Carter. Et stort tillykke til 549 og familienJensen.Naboer, venner og bekendte strømmede til for at fejre konr. 828 (SDJ Ali) hos Jos de Valk, Brøns. På indtægtssidenindgik bl.a. gavecheck fra KFK samt nr. 828 som ”kageko”.Til højre Jos og Thea med børnene Brian, Niels ogBen.Foto: Niels Erik Palle.52137-00428 (SDJ Ali ¤ SDJ Etat ¤ SDJ Skak) hos Jos deValk, Brøns.47502-00980 (SDJ Isme ¤ SDJ Altona ¤ SDJ Tuba) hosI/S Nerballegård v/ Hans Jürgen og Jürgen Schmidt Meyer,Ø. Terp.50878-00441 (RGK Lori ¤ SDJ Temsa ¤ SDJ Jens) hosOle M. Hollænder, Rødebæk.Tillykke til de 5 opdrættere med det flotte resultat.Niels Erik PalleSDM Hærvej100.000 kg mælkKo nr. 23361-00438 hos Martin L. Nielsen, Bøgballe, harrundet de 100.000 kg mælk. Hun har i gennemsnit af 13,3Ko nr. 549 hos Jørgen Jensen, Venge hædres for de magiske100.000 kg mælk.Succesfuld grillaftenFredag den 3. august var Johanne og Karlo KragsigKristensen, Borup, værter for dette års grillaften. Tradi -tionen tro spillede vore spillemænd for folk og fæ. En rigtighyggelig og social aften. En stor tak til familien Kristensenfor deres medvirken til et vellykket arrangement.InsemineringsaftenEn regnfuld oktoberaften, havde godt et halvt hundredemedlemmer glæden ved at se Bente og Henry Kristensensveldrevne kvægbrug i Gludsted. En højtydende besætningi bindestald med madrasser i båsene. Efter besø -get var en veloplagt Per Key Kristiansen mand for en turgennem det sortbrogede univers. En stor tak til familienKristensen, og Per Key Kristiansen for en vellykket aften.Kommende arrangementerVinterudflugtOnsdag den 9. januar 2002 besøger vi Anker og ChristianS. Lund, Skodborg. Efter besøget er der middag påMikkelborg Kro, hvor Christian Lund vil fortælle om enung kvægbrugers syn på SDM-avlen.Klaus ElmelundKo nr. 438 hos Martin Nielsen, Bøgballe rundede i forsommeren100.000 kg mælk.SORTBROGET KVÆG 4/2001

70 Sortbroget KvægMidt / Øst HolsteinDen 9. oktober afholdt foreningen faglig debat aften påVejlby Landbrugsskole, Risskov.Erik Hansen, Rødding og Gert Pedersen Aamand, LK,var indledere til aftenens emne, som henholdsvis omhandledekvægbrugerens krav til fremtidens avlssystemer,samt LK’s tilbud nu og i fremtiden vedrørende avlssystemer.En tak skal lyde til de 2 indledere for en god aften, hvortilder også var et fint fremmøde fra foreningens medlemmersamt skolens elever.Joan og Hans Skovgaard, Them med 100.000 jubilaren konr. 663 med datteren Anni og formand for Midt jysk Hol -stein Henning Fruergaard Pedersen.Foto: Henrik Schøler Nielsen.Ko nr. 753 laurbærkranses hos Inge Grethe og Kaj Olsen,Them.Foto: Henrik Schøler Nielsen.100.000 kg mælkKo nr. 25193 - 00753, tilhørende Kaj Olsen, Salten Skov -vej 14, Plejlvad, Them, rundede 100.000 kg mælk først iaugust. Koen er ikke verdens største, men en dejlig lilleproduktionsko. Kåringen siger 76 – 75 – 92 – 82, hun haraltid været svær at få drægtig, så det er derfor Akun@blevet til 7 kælvninger, men når først hun er i gang efterkælvning, bliver hun ved med at malke. Ydelsen er i gns.af 9,5 år: 10.880 kg mælk; 4,71% fedt; 512 kg fedt; 3,43%protein; 373 kg proteinDer er her tale om en ko med meget høj mælkeydelse,samtidig med at hun har en meget høj fedt- og proteinprocent.Far til nr. 753 er NJY Hubert, morfar JY Wilow.Dagsydelsen ved foto, 40,8 kg mælk, her et klart bevis forat der stadig kan være brug for de lidt ældre for at bevareen høj ydelse.Samme dag som ovennævnte ko blev hædret var vi ogsåpå besøg hos Joan og Hans Skovgård, Horsbjergvej 1,Loudal, Them. Her står nemlig ko nr. 25184 - 00663,som også har rundet de 100.000 kg mælk.Hun er født den 14. februar 1990 og har i alt 9 kælvningerbag sig.Koen er kåret med 78 - 79 - 85 - 81 og har følgende ydelsei gns. af 9,3 år: 10.852 kg mælk; 4,32% fedt; 469 kgfedt; 3,23% protein; 351 kg protein.En særdeles stærk produktionsko, hvor lemmer og krop idag er det stærkeste. Far til nr. 663 er NJY Hubert, morfarTop (privattyr).Tillykke til familien Skovgård med det fine resultat.Hos I/S Jørgensen, Risbak, Kellerup har ko nr. 571 somden tredje i besætningen inden for to år rundet den magiskegrænse på 100.000 kg mælk. Her ses ko nr. 571 sammenmed de to tidligere 100.000 køer i besætningen ko nr.477 (JY Wilow) og ko nr. 483 (JY Wilow).I/S Jørgensen, Sjørslevvej 79, Risbak, Kjellerup, harigen en ko, som har rundet de 100.000 kg mælk. Indenforde sidste 2 år har familien haft 3 køer, som har rundet denmagiske grænse. Det, som gør det endnu mere imponerende,er, at alle 3 køer stadig står og malker i besætningen.Jeg tror ikke nogen anden besætning i Danmark harhaft 3 malkende køer med en livsproduktion på over100.000 kg mælk pr. ko.Denne gang var det nr. 41412 - 00571, fødselsdatoen siger8. juli 1989. Far er NJY Hubert, morfar JY Vivel. Nr. 571er kåret, 85 - 83 - 85 - 85, hun har fået 8 kalve.Ydelsen i 10,2 år: 10078 kg mælk; 4,44% fedt; 447 kgfedt; 3,23% protein; 326 kg protein.De 2 køer, som tidligere har rundet de 100.000 kg mælk ibesætningen, er køerne:41412 - 00477 (JY Wilow ¤ JY Janne)41412 - 00483 (JY Wilow ¤ JY Jim)SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 71De sidste år har der været megen diskussion om dyrevel -færd i kvægbesætninger. Ovennævnte præstationer fortæller,at der bliver taget meget hensyn til dyrenes ve og vel,ellers kunne det ikke lade sig gøre, at der på samme tidstår 3 køer med denne høje mælkeydelse og alder. De 3køers alder er henholdsvis, 12, 14 og 14 år.Et stort tillykke til folkene på Risbak med det flotte resultat.Henrik Schøler NielsenSDM Kolding KredsenDette års sommerbesøg/familieaften gik til Foldingbro,hvor familierne Jørgensen åbnede dørene til deres nyopførteløsdriftsstald med 2 Lely-robotter. I besætningen ertillagt KOL Jørco og RGK Frank. Efter besøget var dermedbragt kaffekurv og socialt samvær i de skønne omgivelserved Åtte Bjerge. Tak til de to familier for deres gæst -frihed og medvirken til et vellykket arrangement.Kommende arrangementerKo nr. 1416 fra Kirsten og Chr. Ladefoged, Ravnkilde harrundet 100.000 kg. Fra venstre Tage Winther, Chr. Lade -foged, Ejgil Larsen og fodermester Peter Grusgaard.Foto: Morten E. Thomsen.VinterudflugtSidst i januar arrangeres udflugt til Kjellerup kanten,hvor vi blandt andet besøger Verner Pedersen, Hauge.Præcis dato og besøgsværter udsendes til medlemmerne.Klaus ElmelundSDM HobroegnenHædersbeviser og anerkendelser glæder også familier medkøer. De gode ældre køer bliver næsten familiemedlemmer.Højere ydelsesanlæg og gode stalde med velfærd gør detmuligt at opnå imponerende resultater.På Hobroegnen har 4 køer rundet 100.000 kg mælk her isommer og flere har gode muligheder. Avl for holdbarhed– malkbarhed og temperement skal prioriteres højt – detgiver penge og skaber glæde ved arbejdet med køer.Familien Christensen, Snæbum: Daniel, Heine, Henning,Karen og Linda med JY Wilow, ko nr. 446 som har givetfamilien mange positive oplevelser – både i det daglige ogpå dyrskuerne.Foto: Morten E. Thomsen.NJY Hubert – tyren med mange fremragende døtre, ernaturligvis med igen – her med ko nr. 01416 fra Kirsten ogChr. Ladefoged, Ravnkilde.Familien Kristensen, Snæbum – Daniel – Heine – Henning– Karen og Linda med JY Wilow ko nr. 00446 derudover 100.000 kg mælk har givet familien mange positivedyrskueoplevelser både lokalt og på Landsskuet.Besætningen hos Annette og Kresten Olesen, Gundestruper nu til salg.Som det fremgår af billedet hædredes 2 køer med 100.000kg – en Kingway og en Bert ko.Mens vi var igang med fotografering fik vi pludselig nybaggrund, idet nr. 00605 – den berømte Mandingo-ko ogsåville være med – hun er iøvrigt på trods af 12 år gammelog mange gange ET med flere positive tyre tilfølgeog mange stk. hunligt afkom, stadig i god form og erhøjdrægtig, så hvem ved måske fødes en ny avlsmatadoren af dagene.Morten Ege Thomsen.Besætningen hos Annette og Kresten Olesen, Gunderstruper nu til salg. Som det fremgår af billedet hædres 2 køermed 100.000 kg.Foto: Morten E. Thomsen.SORTBROGET KVÆG 4/2001

72 Sortbroget KvægSDM Viborg / SkiveDen 10.oktober var foreningens medlemmer inviteret tilrundvisning på ”Kvægbrugets Forsøgscenter” ved Foulum.Her var der en flot fremvisning af staldene, hvor besigtigelsenaf malkerobotterne fra De – Laval tiltrak stor opmærksomhed.Herefter var der kaffe på Vammen Kro og orientering vedFinn Strudsholm, KFC. Her fortalte han om resultater,erfaringer samt fremtidsplaner for forsøgscentret.Endvidere gjorde han rede for, hvorledes avlsarbejdet drivespå stedet. Det er jo sådan, at der kører 2 forskelligeavlslinier på centret, en decideret ydelseslinie samt ensundheds-/holdbarhedslinie.En rigtig god aften, hvor mange af foreningens medlemmervar mødt frem.100.000 kg mælkDen 24. august var der igen en ko hos Richard Sø, Vingevej68, Tjele, som rundede denne milepæl. Også i år2000 havde Richard en ko med en livsproduktion på100.000 kg mælk. Denne gang var det ko nr. 41522-02627,far til koen er NJY Hubert, morfar er JY Wilow. Kombinationen,altså NJY Hubert ¤ JY Wilow, er helt perfekt,og jeg vil godt garantere, at vi vil se flere 100.000 kgmælks køer med samme far og morfar som ko nr. 2627.Tilbage til nr. 2627, hun er født 18. september 1989, kåringensiger 78 – 82 – 82 – 80, altså en eksteriørmæssiggennemsnitlig ko. Det er blevet til 8 kælvninger, og ydelsenhar i gns. af 9,6 år været: 10.707 kg mælk; 3,84% fedt;411 kg fedt; 3,16% protein; 338 kg protein.Tillykke til familien Sø med det flotte resultat.Den 5. oktober kunne vi fejre endnu en ko med over100.000 kg mælk. Denne gang var det nr. 42229-00447 fraMogens Kudahl, Strandetvej 9, Lund, Højslev.Ydelsen i gns. af 8,9 år 11.403 kg mælk; 4,17% fedt; 476kg fedt; 3,31% protein; 378 kg protein.En imponerende ydelse. Det må nævnes at ved 4. kalvaborterede koen med tvillinger og havde en årsydelse på4306 kg mælk for året efter at yde 15.113 kg mælk og1097 kg fedt + protein, flot, flot.Ko nr. 447 laurbærkranset hos Mogens Kuldahl, Højslev.Mogens’ far Niels Kuldahl står med barnebarnet Karolinepå armen.Foto: Henrik Schøler Nielsen.Nr. 447 ser stadig utrolig godt ud og havde en dagsydelseved fotografering på,44 kg mælk med 4,15% fedt og 3,55% protein. Y-indekseter 111 og forhåbentlig er hun drægtig ved T Lambada.Afstamningen, ja igen må vi sige NJY Hubert ¤ JY Wi -low.Tillykke til familien Kudahl og held og lykke fremovermed den særdeles gode ko nr. 447.Henrik Schøler NielsenSDM AvlsforeningenViborg / Skive ogMidt / Øst Holsteinafholder fælles bedriftsbesøg torsdag den 22. novemberfra kl. 11- 15 hosVagn Bech, Barsbølvej 8, Justenborg, Vive, Hadsund.Tirsvad B Anderstrup Holstein, Lyngbyvej 2, LyngbySkørping.Begge hører til blandt landets allerbedste avlsbesætninger,således domineres diverse højindekslister af dyr fra de 2besætninger.Flere gode danske brugstyre er kommet til verden fra besætningerne,bl.a. følgende:Vagn BechTirsvad – AnderstrupT Funkis S-indeks 114 V Centa S-indeks 115RGK Parat S-indeks 108 T Noomi S-indeks 112RGK Panter S-indeks 106 T Nanking S-indeks 110Frida Sø med ko nr. 2627 (NJY Hubert ¤ JY Wilow) ogbarnebarnet Lucas på armen.Foto: Henrik Schøler Nielsen.Fra landets dyrskuer er mange ærespræmier hentet hjem,senest ved det nyligt afholdte Kimbrerskue i Aars. VagnBech blev topscorer med bedste besætningsgruppe, bedsteældre ko og bedste yngre ko. I besætningsgruppekon-SORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 73kurrencen blev gruppen fra Tirsvad – Anderstrup nr. 2.Individuelt havde man 4 fløjdyr med på skuet.At det ikke er nok at se godt ud, vidner gennemsnitsydelseni besætningerne om.Køerne hos Vagn Bech har i de sidste 12 måneder ydetved 2 gange daglig malkning: 11.328-4,35-493-3,36-380-873, mens Tirsvad – Anderstrup køerne har ydet12.617B 3,80- 479-3,34-421-900 ved 3 gange daglig malkning.Tag medhjælperen og naboen med denne dag og se, hvordanmeget dygtigt management forenes i højtydende superkøer.Indbydelse udsendes til foreningens medlemmer. Men sætallerede nu kryds i kalenderen.Henrik Schøler NielsenSDM NordvestjyllandFørste 100.000 kg’s ko i Nordthy,der malkes i karruselVi møder disse ældre højtydende “damer” rundt i besætningerne,hvor der er sket en meget stor teknologisk udviklingde senere år.Hos Knud Eriksen, Kåstrup nord for Thisted, har ko nr.460 også måttet tilpasse sig de moderne tider. Da der blevopstillet en ny kostald med malkekarrusel, var hun medpå ideen og lod sig fragte rundt, mens al teknikken ordnederesten.Det er under disse forhold hun opnåede de 100.000 kgmælk i august. Koen har præsteret ydelsen over 9,7 årmed lige knap 10.400 kg mælk i gennemsnit.Koen har været nem alle årene uden en lang sygejournal.Dette har stor økonomisk betydning for en kvægbruger idag.Lidt særbehandling kan ikke fornægtes, idet hun fore -træk ker et blødt halmleje i enden af stalden. En modernesengebås er ikke lige hende. En ekstra god behandling påde sidste år bør være alles ret.Den daglige motion sikres via godt 1 km gang uden problemerned i engdraget “Nørrekæret” langs Storå.Koen er iøvrigt indkøbt til “Gl. Neergård” som ganskeung nykælver. Den blev født i december 1989 hos JørgenGodiksen, Nors, som på daværende tidspunkt solgte sinbesætning. Afstamningsmæssigt finder vi M Bellboy fraUSA som far, mens NJY Cheri og TMS Texas følger efter.Sidstnævnte lokale tyr har mange gode køer på samvittigheden.Hun har fået 5 tyrekalve og 4 kvier, den sidste her i majmåned. Hun har altid givet mange kg mælk. Avlsmæssigtser kvægbrugeren på 305 dages ydelsen. Her har hun10.587 kg i snit af 8 laktationer med det bedste år på 13.171kg efter 6. kalv. Det er ganske flot.Efter fejringen gik hun ganske ufortrødent ned til de andre115 kolleger ude på “Nørrekæret”.SDM-tyreaftenDen 3. oktober mødtes ca. 60 af områdets kvægfolk til entyreaften på Nordmors hos I/S Foldagergård, Bjergby. Herså vi en ny velindrettet sengebåsestald, som er opført afSvend Aage Nielsen og sønnen Søren i fællesskab. Udover staldindretningen blev der drøftet tyrevalg til nogleaf de mest interessante køer.Efterfølgende var der samling på Gullerup Strand Kro,hvor en veloplagt Erik Ørnsbjerg fik belyst, hvilke tingder har indflydelse på vore køers holdbarhed.Samtidig er det jo dejligt at se, at SDM-køernes levetid erblevet forlænget i vore besætninger, så i en helt gal retninghar S-indekset og avlsarbejdet ikke ført os.Det er også gået op for de udenlandske avlsansvarlige.Der var efterfølgende en god debat.Palle LarsenSDM VestjydenArrangementerNår dette læses, har vi holdt to medlemsmøder inden forforeningens område. I forbindelse med møderne var deråbent hus hos Ralf Sanderink, Hedegårdene, Ribe, hvorder er 130 højtydende køer i løsdrift, samt hos Frede Lauridsen,Outrup, hvor der er 60 højtydende køer i bindestald.På de to møder var der i øvrigt samme program, hvor derblev orienteret om de foretagne justeringer af visse egenskabersvægtning ved beregning af avlsværdital samt omaktuelle tyre m.v.Ko nr. 460 måtte finde sig i ”modelrollen” inden hun kunnegå ned til kollegerne i baggrunden. Fra venstre ses sønnenKlaus, Knud og Kamma samt deres barnebarn Christian.Iøvrigt har Kvægavlsforeningen Vestjyden for nylig afholdtsin ordinære generalforsamling.Her ønskede et af SDM-avlsudvalgets medlemmer ikkegenvalg, nemlig Ole Sørensen, Bøel, Gørding, og hanblev afløst af Palle Sørensen, Tange, Gørding.Torben MøllerSORTBROGET KVÆG 4/2001

74 Sortbroget KvægKimbrerskuet 2001Endelig fik vi i Danmark lov til igen at arrangere dyrskuer.Vi har nu oplevet en lang sommer uden de travle ogfestlige dage, som skuer skal være.Vi har også fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at deveterinære kontrolforanstaltninger virker, og når vi overholderdisse krav, er det dejligt at mødes, opleve konkurrenceog socialt fællesskab.Kimbrerskuet er allerede blevet pænt omtalt i fagpressen,og vi oplevede også et skueforløb, som vi kun kan udtrykketilfredshed med.AfkomsgrupperPå grund af aflysningen af AGRO NORD i marts, besluttedeTAURUS at fremstille et par afkomsgrupper på Kimbrerskuet.Det var især aktuelt, fordi kvægavlsforeningenhar flere interessante boblere. I den forbindelse er det dejligtat konstatere, at det danske avlsarbejde virkelig harvundet terræn i de senere år. Et langt, sejt træk er den kortestemåde at beskrive resultatet på. Et resultat, der naturligvisglæder kvægavlsforeningerne og bestemt også harfået en positiv, afsmittende virkning på de kvægavlere,der gennem årene har satset på den genetiske avlsfremgang.De to grupper, der blev vist frem, var efter T Noomi og TNajade, tyre der i øvrigt er tillagt i området.Den ekstra dag betød, at alle bedømmelser kunne afviklesuden at udstillere, dommere og arrangører følte det tidspres,som ofte også er en del af et dyrskue.165 SDM-dyrMed 165 tilmeldte SDM-dyr var Kimbrerskuet et omfattendeskue, hvor mange af landets bedste dyr mødte op.Derved fik de mere lokale udstillere en skarpere konkurrence,end de tidligere har mødt. Det var både klart ogforståeligt, at de udstillere, der kom langt fra, havde sor -teret kraftigt i emnerne.Alligevel blev topplaceringerne pænt fordelt mellem dyrenefra både nord, syd, øst og vest.Naturligvis kunne man med lethed se den kvalitetsforbedring,der var sket. Størst var den givet blandt køerne over4 år. I denne gruppe var tilmeldingen på 75 stk., et megethøjt antal. Mon det virkelig betyder, at racens avlsmål, derblandt andet prioriterer holdbarhed højt, allerede virker?Både ja og nej. De mange nye staldsystemer, mælkeproducenternehar investeret i, har afgjort medført den ikkeubetydelige sidegevinst, at vore malkekøer lige så stille erblevet ældre, en udvikling, der først lige er begyndt.Det var da også i den ældre afdeling, at de to dommerePeder V. Laustsen og Niels Sørensen tildelte 2 ¤ 24 point.Bedste ældre ko blev Ked Juror-datteren nr. 1058 fra VagnBech, Vive, der i øvrigt tog godt for sig af ”retterne”, idetbedste unge ko kom fra samme ejer – Funkis-datteren1290. For at fuldende triumfen startede Vagn Bech med atvinde besætningskonkurrencen, altså næsten rent bord.Den anden 24 point ko var den kendte Blackstar-datter1561 fra Anker og Chr. Schmidt Lund – en ko som i øv -rigt har ”dybe” nordjyske rødder.Disse to køer er så tæt på racens avlsmål, at de 24 pointvar helt berettigede. Sådan skal 24 point bruges. Der måikke gå inflation i tildelingen.Som sædvanlig var udstillingen af kvier af meget beskedentomfang. Det er stadig uforståeligt, at der ikke er flere,der har lyst til at vise fremtidens dyr. Bedste kvie bleven Eberhard-datter fra Oluf Bøgh, Stenild.Prima datter efter T Noomi (Cash ¤ Blackstar) udstillet i afkomsgruppenpå Kimbrerskuet i Års i oktober måned – énaf de bedste grupper i Danmark nogensinde. Denne datterkommer fra Niels Egon Laursen, Hinnerup og er kåret90/83/90/90.Foto: Elly Geverink.Gruppen efter T Noomi (Cash ¤ Blackstar) er født på Anderstrup,som købte den kviekalv, der senere blev mereend landskendt som Blackrose på en Agro Nord-auktion.Denne ko er i øvrigt tillagt på samme Cleitus-ko, som ermor til T Funkis – så på den måde har besætningen på Justenborgen stor andel i Noomi. Gruppen bestod af store,retlinede, mørke køer med særdeles gode lemmer og malkeorganer.Fløjkoen i holdet formåede i øvrigt at deltage iselve skuet, hvor hun besatte fløjen og senere fik tildelten ærespræmie, hvilket er en yderligere understregning afNoomi´s eksteriørmæssige kvalitet.Najade-døtrene var både mindre og lidt kortere. Men tyren,der er født hos Flemming Andersen i Brovst, harnogle meget høje ydelsesegenskaber. Da døtrene blevfremvist i ringen, imponerede yverkvaliteten bestemt, ogdøtrene kunne helt sikkert tåle at blive vist frem medspændte yvere.Skuet er nu godt overstået, og planlægningen af skuet i2002 så småt gået i gang. Et af spørgsmålene, der snarestskal besvares, er naturligvis, om det også næste år skal afviklesover 3 dage. Skuets ledelse er givet meget åbenherfor, og får vi igen en lignende opbakning, giver svaretsig selv, for vi kan simpelthen ikke klemme så omfattendeen udstilling og bedømmelse af malkekvæg, kødkvæg,får, geder og heste ind på blot to dage. Så på en vis mådeSORTBROGET KVÆG 4/2001

Sortbroget Kvæg 75er det udstillerne, der afgør skuets længde i den førsteweekend i oktober 2002.Så på gensyn.Jens Holm DanielsenSDM Vesthimmerland100.000 kg koI august måned rundede ko nr. 30661-00527 tilhørendeHenry Christensen, Østrup, 100.000 kg mælk. Ko nr. 527har VE Otto som far og koen er kåret 93 i helhed. 527 harværet i kontrakt til Vesthimmerlands Kvægavlsforening ogudstillet i VE Otto´s afkomsgruppe. Otto-koen er født i1987 og venter sin 13. kalv i februar måned. Hun er i særdelesfin form.SDM - FynVinterprogrammet er i støbeskeen, så medlemmerne kanallerede nu belave sig på spændende og frem for alt indholdsrigemøder i den mørke tid.Torsdag, den 10. januar 2002 afholder Avlsforeningen“tværraceligt møde” om “De avlsmæssige perspektiver ien fremtid præget af BSE-restriktioner”.Ko nr. 527 hos Henry Christensen, Østrup rundede i sommer100.000 kg mælk.Foto: Kirsten Andersen.Kommende arrangementerFællesarrangement med avlsforeningen i NordjyllandTirsdag den 15. januar 2002, kl. 10.30 besøger vi Kvæg -brugets Forsøgscenter ved Foulum. Vi starter med rundstykker.Efterfølgende er der rundvisning og orienteringom det daglige arbejde på forsøgscentret. Der er middagsmadpå Foulum og foredrag om eftermiddagen. Her vilFinn Strudsholm, daglig leder af KFC, fortælle om dyreetikog dyrevelfærd. Tilmelding er nødvendig. Ring tilkvægavlskontoret i Aalborg tlf. 96 34 51 30 eller Aars tlf.99 98 97 00. Alle er velkomne uanset besætningsrace.Generalforsamling iSDM-foreningen for VesthimmerlandSDM-foreningen for Vesthimmerland afholder generalforsamlingtorsdag den 28. februar 2002, med besætningsbesøghos I/S Halkjær & Hestbæk, Knabervej 78, Klo -trup, Aalestrup. Der er bygget ny løsdriftsstald i 2001 til180 køer. Køerne bliver malket i malkekarrusel. Efterfølgendeer der kaffe og generalforsamling i Rosenparken iAalestrup.Kirsten AndersenSORTBROGET KVÆG 4/2001

76 Sortbroget KvægMødet finder sted i Ryslinge Forsamlingshus, og som detfremgår, så deltager alle malkeracerne.Der vil være indlæg fra Bla. Ole Magaard Pedersen, samtendnu en person fra Landskontoret vedr. holdbarhed ogstressfaktorer i kvælbrug/kvægavl.Derudover vil de lokale racekonsulenter orientere om detyre, der sikrer en bedre holdbarhed.Avlsforeningens generalforsamling i februar er endnuikke fastsat, men mon ikke der endnu engang kan værebasis for et spændende besøg i en ny stald??Claus PetersenSDM Østlige ØerUdflugtVi måtte desværre aflyse vores tur i september til detjyske. Der var for få tilmeldinger.100.000 kg mælkSidst i september hædrede vi “dronningen” hos Ingrid ogJens Risager ved Guldborg på Lolland.Ko nr. 698 en ØDA Mark på en NJY Gotha-ko. “Dronningen”,som hun kaldes hjemme på gården, nåede de magiske100.000 kg mælk inden hun blev 11 år. Hun har kunmalket i 8,2 år, og var over 33 måneder gammel indenhun kælvede første gang. Vi siger tillykke fra avlsforeningen.”Dronningen” ko. nr. 698 hos Ingrid og Jens Risager, Guldborgpå Lolland fejres på behørig vis for en langt og trofastindsats i besætningen.Foto: Lone Sode Bergmann.Kommende arrangementerInden bladet udkommer har vi den 22. november værethos Lene og Jørn Otte på Møn. Vi starter med besætningsbesøg,og mødes så senere i forsamlingshuset, hvorOle Maagaard Pedersen kommer og giver et indlæg medoverskriften “Længere levetid – et aktuelt avlsmål”. JanDuchwaider vil efterfølgende fortælle om Future-projektet.Lone Sode BergmannSDM Kalender200222.-26. jan. Kvægudstilling påAgromekHerning23. januar Eliteauktion Herning12. februar SDM Bestyrelsesmøde Skejby25.-26. febr. Årsmøde Dansk Kvæg Herning25.-26. febr. Årsmøde Dansk Kvægavl Herning25. februar SDM Aftenmøde Herning6. marts Agro Nord Aars13. marts Vinterskue i Brørup Brørup19. marts SDM RepræsentantskabsmødeBygholm25.-26. maj Landbrugsmessen Gl. Estrup Auning30. maj-1.juni Det Fynske Dyrskue Odense1. juni Dyrskuet i Hurup Hurup Thy1.-2. juni Lemvig Marked og Dyrskue Lemvig5. juni Nibe Dyrskue Nibe6.-9. juni Roskilde Dyrskue Roskildejuni Vestjysk Dyrskue Skjern8. juni Fællesskue Mors Nordthy Nykøbingjuni Silkeborg Dyrskue Silkeborg14.-15. juni Det Sønderjyske Fællessdyrskue Aabenraajuni Det Østjyske Fællesskue Horsensjuni Dyrskuet i Skive Skivejuni Fjerritslev Dyrskue Fjerritslevjuni Løgstør Dyrskue Løgstør21.-22. juni Dyrskuet Varde Varde22. juni Aalborg Dyrskue Aalborg27.-29. juni Landsskuet,The National Show Herning5.-7. juli Dyrskuet på Bornholm Almindingenjuli Hjørring Dyrskue Hjørringjuli Hammel Dyrskue Hammel26. juli Dyrskuet i Ribe Ribe27. juli Hobro Dyrskue Hobrojuli Aalestrup Dyrskue Aalestrupjuli Dyrskuet i Aulum Aulum27. september Årsmøde Sjælland12.-14. okt. Kimbrerskuet Aars10. december SDM RepræsentantskabsmødeBygholmDe opgivne datoer er med forbehold for ændringer.I øvrigt henvises til dyrskuelisten under fagområdekvæg på www.lr.dkSORTBROGET KVÆG 4/2001

GAVE-IDEERBestilling:SDM – Dansk HolsteinTlf. 8740 5000Fax 8740 5010SDM kan stadig tilbyde det populæreSDM-slips i lækker silkekvalitet.Normalprisen ligger på overkr. 150,-. SDM sælger det forkr. 100,- + porto.Til pigerne tilbyder viSDM-tørklæde(12 ¤ 150 cm) i samme design oglækre kvalitet som slipset.Pris kr. 85,- + porto.Endvidere tilbydes et silketyndtMørkegrønt tørklædei nyt design, hvor racerne SDM,RDM og Jersey er påtrykt.Størrelse 30 ¤ 135 cm.Pris kr. 135,- + porto.SDM-krus med diskret SDMlogopå begge sider tilbydes.Krusene er meget holdbare ogtåler maskinopvask.Sælges i sæt à 6 stk. til en pris afkr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse.Flot SDM-forklædei praktisk bomulds twill med lomme.Pris kr. 75,- + forsendelse.A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M SSortbroget Kvæg 77AGROMEK 22.-26. JANUARSORTBROGET KVÆG 4/2001

78 Sortbroget KvægDCNySortbroget KvægSDM –Dansk HolsteinBestyrelse:Form.Peder V. LaustsenTlf. 75 42 08 04Næstform. Erik HansenTlf. 74 84 11 60Henning FruergaardPedersenTlf. 86 45 15 18Kurt ØstergaardTlf. 75 58 34 62Ole Kristensen97 56 03 57Kristen O. DahlgaardTlf. 97 93 65 46Anton HammershøjTlf. 98 54 85 49Jan DuchwaiderTlf. 47 52 80 50Flemming Bak97 19 17 38danskSDM-hjemmesideHar du besøgt SDMs hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så hardu noget at glæde dig til.Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret dansk SDM-hjemmesidepå adressen www.cattle.dk. Her kommer du til Dansk Kvægavlshjemmeside og klikker så blot på SDM.På siden kan du læse om:➤ SDMs organisation med præsentation af bestyrelse og medarbejdere➤ SDMs historie➤ SDMs toptyre liste – aktuelle avlsværdital➤ Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebillederud➤ Blå Bog – udenlandske tyre – opdateres 4 gange årligt➤ Aktuelle nyheder (mailes også direkte til konsulenter og nyhedsgruppen)➤ CVM resultater på udenlandske tyre med links til danske tyresresultater➤ Spændende Holstein links overalt i verdenSDMs hjemmeside vil selvfølgelig løbende blive udbygget ogforbedret.Gratis mailserviceØnsker du at blive tilmeldt SDM’s nyhedsgruppe og dervedmodtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os ene-mail på adressen Oplys venligst navn, tlf.nr. og e-mail adresseog du vil gratis blive tilmeldt SDM’s Nyhedsgruppe. Det erogså muligt at tilmelde sig via SDM’s danske hjemmeside,hvor en formular blot skal udfyldes og mailes til os.Landskontoretfor KvægKontorets adresse:Udkærsvej 15, Skejby8200 Århus NTlf. 87 40 50 00Fax 87 40 50 10E-mail: sdm@lr.dkHomepage: www.cattle.dkSDM/DRK-medarbejdereLandskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf. 86 87 51 52 -Bil 20 45 27 65)Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf. 98 54 22 14)Kontorass. Lene Nielsen (halvtid)Medarbejdere beskæftiget ved kåring ogdøtregruppebedømmelseAfkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 98 62 17 71 - Bil 40 30 02 50)Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 75 86 77 89 - Bil 40 30 02 51)Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 86 45 24 56 - Bil 40 30 02 52)Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 75 86 34 16 - Bil 21 71 77 18)Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 86 53 14 04 - Bil 21 71 77 24)SORTBROGET KVÆG 4/2001

Hvor skalSDM-avlen hen?Af gårdejer Søren Knudsen, Børkop,formand for SDM HærvejDen sortbrogede ko vi har idag, har et stort ydelsespotentialeog et godt eksteriør. Alligeveler der store udfordringeri at gøre den endnu bedre. Jegvil gerne give mit bud på, hvilkenvej avlen kan gå.Der bliver store besætninger ifremtiden, hvor den enkelte koikke vil få så meget opmærksomhed.Den skal kunne klaresig selv, derfor bliver sundheds-,frugtbarhed- og kælvningsegenskabervigtige.Mælkens fedt- og især proteinprocentog -kvalitet bør forbedres,så køerne kan præstereen stor produktion uden atblive malket mere end to gangei døgnet.Jeg er bange for, at den nyevægtning for malkeorganer vilsætte meget af det vi har opnåetde sidste 20 år over styr.Problemet med de tætstilledebagpatter kan føres tilbage tilnogle få stærkt benyttede tyre,som f.eks. HMT Tegl. De tyrefædrevi har brugt de senesteår, skal nok få bagpatterne frahinanden. Alle er enige om, atvi skal have en holdbar ko, sånytter det ikke at slække påkravene til malkeorganerne.Skal man vælge en tyr til en komed svagt yverbånd og vidt-stillede patter, kan man ikkeumiddelbart vælge en tyr medhøj avlsværdi for malkeorganer.Malkbarheden bør også få enstørre opmærksomhed, for derer efterhånden for mange køermed for lang malketid. Dem erder hverken plads til i malke -stalden eller ved malkerobotten.Jeg mener, vi igen skal inddrage2. kalvsbedømmelserne iavlsværditallene. Det vil giveen større sikkerhed for, atkøerne også kan holde til flerekælvninger.Vi har haft stor fremgang forkrop og størrelse, det er på tidevi standser op, så køerneikke bliver større og tungereend de er i dag. 0,5 FE mere tilvedligehold pr. dag bliver ogsåtil penge i løbet af et år.En af fremtidens helt store udfordringerer indavlen, det børder ofres noget mere opmærksomhedpå. Det er muligt, atdet vil koste lidt på ydelsesfremgangen,men det har viogså råd til. Kvægavlsforeningerneburde lave en fællesstrategi for at frembringe tyremed nogle andre blodlinier.Det skal man ikke gøre påstaldgangen bag en tyremoder,men det skal planlæggesved en EDB-skærm. Jeg menerkvægavlsforeningen Danmarkmeget bedre kunne varetagefremtidens udfordringer,for moderne kvægavl kræverstrategi og planlægning. Dedanske brugstyre vil også bliveudnyttet mere optimalt. Somdet er nu, bliver tyrene genereltbrugt for meget i egne foreningerog for lidt i de øvrigeforeninger.Jeg glæder mig til at se resultaterneaf forhandlingerne omKvægavlsforeningen Danmark,så vi sammen kan gøreDansk Holstein til verdensbedste ko.SORTBROGET KVÆG 4 /2001

Æ 3 Generatoner100.000 Liter KflerÆ Lemmer & KloveÆ Yversundhed 103˚