Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

Bag om tallene i debattenSOCIALPOLITIK. Det er ikke nemtat finde vej gennem taljunglen,når man dykker ned i alle de tal,der bruges i debatten om det specialiseredehandicapområde.Af Maria Holsaae, konsulent i DHI løbet af det sidste års tid er den offentligedebat om velfærdsprioriteringerblevet skarp i tonen, når det gælderpersoner med handicap. Borgere medfunktionsnedsættelse og særlige behovfår skyld for kommunernes budgetoverskridelserog pressede økonomiske situation.DH’s formand, Stig Langvad,beklager udviklingen:- Vi må få sat en stopper for den rå tone.Hvis befolkningen begynder at tage dissebeskyldninger for fakta, sådan som mangejournalister gør det, så mister dansksocialpolitik sin folkelige opbakning. Detmener jeg ikke er i politikernes interesse.- Og så er der et stort behov for at nuancerepåstandene om udgiftsstigningerne.Vi skal have slået fast, hvad derer op og ned i statistikkerne.Bag om talleneMed dette formål - at finde ud af, hvadder er op og ned i de mange tal, der flyvergennem luften - inviterede DH den1. juni 2010 til et fyraftensmøde om udgiftsstigningernepå handicap- og udsatteområdet.Det gjorde vi i samarbejdemed de andre foreninger i ”Netværk omkonsekvenserne af strukturreformen pådet sociale område og specialundervisningsområdet”(NoKS).Professor ved Roskilde Universitet, BentGreve, var bedt om at være vejviser i taljunglen.Det var ikke nogen nem opgave,sagde han. Det er meget kompliceret ogder er mange og forskelligartede forklaringerpå, hvorfor udgifterne stiger. Dedata der findes, er ikke særlig gode. Statistikkener upræcis.Udgiftsstigningerne skyldes blandt andet,at vi lever længere og der er kommetflere diagnoser. Administrationen erblevet dyrere, da udgifter, som før kommunalreformenhørte under et andetområde, nu dækkes af det specialiseredesocialområde. Det er vanskeligt at sige,hvilke forklaringer, der vægter mest.På voksenhandicapområdet er der sketen stigning nogle steder, men et fald andresteder. Udgiftsstigningen er primærtsket på botilbudsområdet, hvorimod derer sket et fald i forhold til rådgivning.Bent Greve pointerede i øvrigt, at realvækstenpå handicapområdet ikke er såvoldsom set i forhold til andre områder.Udgifter til skoler, veje og anlæg har oftesamme væksttal.Deloitte-rapportenSenere i juni fik vi flere tal - fra en rapportudarbejdet af Deloitte for KL og Finansministeriet.Den analyserer tendensernebag udgiftsstigningerne og pegerpå, at det ikke er kravene fra menneskermed handicap, der er udgiftsdrivende.Deloitte-rapporten peger blandt andetpå følgende årsager til, at udgifterne stiger:• Basistaksterne stiger,• lønninger til vikarer stiger,• udgifter til arbejdsmiljø stiger,• ressourcer brugt på ledelse og omstruktureringstiger.Der bruges desuden mange penge påvedligeholdelse og der visiteres flerepersoner til de konkrete tilbud, såledesat belægningsprocenten bliver højere.Tal til lokalt brugDH har desuden udgivet værktøjskassen”Hvad gør DH ved kommunalenedskæringer”, hvor afdelinger og repræsentanteri handicaprådene kanfinde hjælp og argumenter i diskussionenom kommunernes sparekataloger.Værktøjskassen kan hentes her: www.handicap.dk/tillidsfolk/verktojskasserSocialpolitik: Det er ikke nemt atfinde vej gennem taljunglen, nårman dykker ned i alle de tal, der brugesi debatten om det specialiseredehandicapområde.DH har derfor udgivet værktøjskassen”Hvad gør DH ved kommunalenedskæringer”, hvor afdelinger ogrepræsentanter i handicaprådenekan finde hjælp og argumenter i diskussionenom kommunernes sparekataloger.Værktøjskassen kan hentes her:www.handicap.dk/tillidsfolk/verktojskasserS.E. Andreasen10 HOVEDCIRKLEN | JUNI 2010